SIP-børn - Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

More documents

Recommendations

Info

· Dansk kvalitetsmodel på det sociale område · Der er ikke udviklet indikatorer til at belyse dette område i SIP-åben og det er heller ikke et område, der er særligt velbelyst forskningsmæssigt i en dansk kontekst. I Ottosen og Christensens undersøgelse fra 2008 (i Petersen 2010:131) er der med afsæt i data fra forløbsundersøgelsen (Egelund et al. 2008) foretaget en sammenligning af børn anbragt uden for hjemmet og børn med tilsvarende socioøkonomiske forhold, der ikke er anbragte uden for hjemmet. Af denne undersøgelse fremgår det, at børn anbragt uden for hjemme ofte har et bedre helbred end børn fra tilsvarende socioøkonomiske vilkår, der ikke er anbragt. Antologien Omsorg for anbragte børn og unge (Egelund og Jacobsen (red.) 2009) er baseret på dagbogsnotater fra fire forskere som har fulgt livet tæt på en eller flere døgninstitutioner for børn som en del af projektet. Døgninstitutionernes hverdag og vilkår. Her konkluderes der opsamlende at det fysiske omsorgsarbejde, eksempelvis madlavning, tandbørstning, lægebesøg etc. gives en meget central placering på institutionerne og opholdsstederne. Ovenstående indikerer, at der på anbringelsessteder i dag er fokus på den basale fysiske omsorg og at børn der anbringes uden for hjemmet kan opleve, at anbringelsen bidrager til en bedre almen sundhedstilstand. Mulighed for at vedligeholde og udvikle færdigheder Mulighed for at vedligeholde og udvikle færdigheder indebærer jf. Engsters omsorgsbegreb, at barnet i tilstrækkelig omfang får mulighed for at vedligeholde og udvikle færdigheder i forhold til overlevelse (praktiske færdigheder/selvhjulpenhed) og i forhold til deltagelse i samfundet (skolefærdigheder, sociale færdigheder, fritid, herunder kammeratskaber, leg og interesser og social trivsel). At barnet har disse muligheder er en del af den almene omsorgsopgave, der både kan ses som et element i og en forudsætning for, at anbringelsen bidrager til, at barnet kan varetage sin udviklingsopgave, få en forbedret social, kulturel og personlig situation og dermed nedre handlemuligheder. På den baggrund har vi valgt at kategorisere indsatser rettet mod børnenes mulighed for at vedligeholde og udvikle færdigheder i følgende underkategorier, der omtrentligt svarer til kategorierne i SIP-åben under almene kvalificerende indsatser 33: Aktiviteter relateret til skolefærdigheder Fritidsaktiviteter Praktiske færdigheder Disse indsatser vedrører det almene omsorgsarbejde, der udføres på institutionen i forhold til at sikre barnet muligheden for at vedligeholde og udvikle færdigheder, men de relaterer sig også til Schwartzs model over barnets almene udviklingsopgaver – særlig kvalificering gennem deltagelse i praksisfællesskaber Antagelsen er, at deltagelse i sådanne fritids-, skole- og praktiske aktiviteter øger sandsynligheden for, at barnet bliver i stand til at mestre deltagelse i flere samfundsmæssige og sociale sammenhænge (erfaret funktionalitet), for så vidt at deltagelsen bidrager til, eller sker på grundlag af barnets egen personlige meningsdannelse og motivation. Antagelsen er videre, at jo mere motiveret barnet er og jo mere komplekse sammenhænge barnet formår at indgå i, jo 33 Her har vi i modsætning til SIP-åben ikke medtaget medbestemmelse og indflydelse, da vi har behandler dette område under Inddragelse af medbestemmelse, ligesom erhvervserfaring ikke er med pga. målgruppens alder. Side 45
· Dansk kvalitetsmodel på det sociale område · bedre bliver barnets muligheder for at deltage og få anerkendelse i den sociokulturelle kontekst barnet indgår i. Aktiviteter relateret til skolefærdigheder Af arbejdspapirerne til SIP-åben fremgår det at: unge anbragte generelt efterlyser hjælp til lektier, undersøgelser viser, at det er vigtigt, at en bestemt ansat på institutionen har ansvar for opfølgning på skole, SIPs arbejdsgruppe ønskede, at der blev udviklet indikatorer med det formål at afklare, hvilke former for undervisningstilbud institutionerne tilbyder, hvordan disse er udformet, og hvor hurtigt der kommer gang i skolegangen efter anbringelsen. Som det også fremgik af afsnittet vedrørende barnets kulturelle situation, så er der forskningsmæssig enighed om, at barnet så vidt muligt bør undervises inden for det normale skolesystem. Det angives samtidigt også, at det kræver en meget stor indsats fra anbringelsesstedets side at integrere et barn i det normale skolesystem. En stor indsats, som der måske ikke altid er kapacitet til på anbringelsessteder pga. skiftende arbejdstider mm. Og at det derfor kan tænkes, at barnet har behov for mere støtte end anbringelsesstedet kan give. Anbringelsessteder der har fokus på, hvad barnet har brug for, for at kunne mestre sit fremtidige liv har bedre mulighed for at integrere børnene i normalsystemet, konkluderer Perthou i en undersøgelse (2008 i Bryderup: 2012). Fra børneperspektivet er det karakteren af relationer barnet indgår i, der er afgørende i forhold til, hvorvidt integrationen i normalsystemet opleves som en succes. At integrere det anbragte barn i skolen kræver også en indsats fra lærerne i skolen, der må støtte op om barnet for at hjælpe det til at skabe relationer til de andre børn (Hansen 2005a i Egelund 2009: 113). Ovenstående indikerer, at for at øge barnets muligheder for at udvikle og vedligeholde sine skolemæssige færdigheder, skal barnet have omfattende støtte i forhold til skolearbejdet. Hvad enten dette varetages af en intern medarbejder eller en mentor etc., er det vigtigt, at der er en medarbejder på anbringelsesstedet, der har ansvaret for at få fulgt op på skolegang. Ovenstående indikerer også, at det er af afgørende betydning, at der etableres et samarbejde mellem anbringelsesstedet og barnets skole, hvis barnet går i ekstern skole. Hvis barnet går i intern skole er det vigtigt, som det også fremgik af afsnittet Barnets kulturelle situation vedrørende intern skole, at fastholde et fagligt ambitionsniveau på barnets vegne, så barnet ikke stilles væsentligt dårligere fagligt, end børn fra det normale skolesystem. På baggrund af dette antages det, at jo mere støtte barnet får til sin skole jo bedre mulighed har barnet for at udvikle eller vedligeholde sine skolemæssige færdigheder. Det antages også at jo mere samarbejde, der er etableret mellem skolen og anbringelsesstedet, jo bedre betingelser har anbringelsesstedet for at understøtte barnets skolegang. Fritidsaktiviteter Af arbejdspapirerne til SIP-åben fremgår det at: en indsats, der rummer et tilbud om et varieret fritidsliv, som den unge selv har indflydelse på, kan være en indikator på positive effekter, et varieret fritidstilbud kan rumme muligheden for både at deltage i fælles fritidsaktiviteter og at forfølge individuelle fritidsinteresser, Side 46
Page 1 and 2: · Dansk kvalitetsmodel på det soc
Page 9 and 10: 2.2. Anbringelsesårsager · Dansk
Page 15 and 16: Figur 2 · Dansk kvalitetsmodel på
Page 19 and 20: Figur 5 3.2. Almen omsorg · Dansk
Page 23 and 24: 3.4. Resultatmål · Dansk kvalitet
Page 45: · Dansk kvalitetsmodel på det soc
Page 51 and 52: 6.4. Et sammenhængende børneliv
Page 57 and 58: Udslusning · Dansk kvalitetsmodel
Page 69 and 70: Indsatsen anbringelse på instituti
Page 71: Litteraturliste Dansk kvalitetsmode

SIP-børn - Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?