Læsø

10
Tangtagene på Læsø
Af Bendt Friis
Arkitekt MAA, Kulturstyrelsen De ældste af tagene har et dæklag firelængede gård ”På Lynget”, i dag- havde læsødragt med sølvknap-
af fyrrekviste ovenpå lægterne. Da lig tale Museumsgården. Et enkelt per og sølvbælte.
Tangtagene på Læsø er enestå- vi ved, at fyrreskovene på Læsø for- hus er flyttet til Frilandsmuseet i
ende. Tagene er ofte metertykke, svandt fuldstændig i slutningen af Kgs. Lyngby.
Huset er opført i slutningen af
når næsten ned til jorden og ser 1600-tallet, må de ældste af tagene
1700’tallet, oprindelig som et
meget særprægede ud. De er udført være mere end 300 år gamle. Andrines hus
mindre beboelseshus, der engang
med en byggeteknik, der ikke er an-
Andrines hus har, ligesom mange i 1800’tallet blev forlænget mod
vendt andre steder i verden. Snoet Tangtange i forfald
af de gamle steder ude øst på øen øst til sin nuværende længde.
ålegræs, ”vasker”, bindes om tagets Tidligere var alle øens tage - med navn efter kvinder. I den umid- Planløsningen er intakt og følger
nederste lægter, således at det få undtagelser – lavet af tang. delbare nærhed har vi ”Julles Hus”, den lokale tradition med gen-
danner en tyk, fast vold af ålegræs, Ålegræsset voksede på de lavvan- ”Amaleas Hus ”og ”Trines Hus”. nemgående dagligstue på to fag
hvorpå løs tang kan lægges, uden dede havområder syd for Læsø, og Navnene kommer af, at det var og et køkken med bagvedliggen-
at det skrider af taget. Den løse tangen drev i land i store mængder. kvinderne, der passede landbrug de sengekammer. Hertil er mod
tang fastlåses på taget af tørv, der Omkring 1930 opstod der sygdom og bygninger, mens mændene var vest forstue med et bagvedlig-
lægges over mønningen.
i ålegræsset. Ålegræsset forsvandt, til havs.
gende sengekammer, og mod øst
og uden tang- og tagmateriale
bryggers, tørvehus m.m.
Hvem der har opfundet denne forsvandt også håndværket med at Andrine var den sidste lokale
teknik, vides ikke; men da mæn- sno ålegræs og bygge et tangtag – beboer. Hun levede alene her med Huset har et velbevaret åbent
dene på Læsø i gamle dage var såkaldt tængning.
en ko, to får og et par høns indtil ildsted med komfur samt en stor,
på langfart til søs, var kvinderne i
midten af 1960’erne. Læsøboere muret bageovn. Da det gamle
overtal på øen og passede huse og I dag er kun 18 bygninger med husker endnu Andrine, når hun tangtag blev fjernet, kunne det
landbrug. Teknikken med snoning tangtag tilbage. Alle disse tage er i med hvidt tørklæde om hovedet og ses, at undersiden af tangtaget var
eller vridning af ålegræs kan sam- meget dårlig tilstand, og de er alle i langt sort skørt med forklæde hen- sodsværtet, formentlig fordi der
menlignes med spinding, så måske alvorligt truede af forfald.
tede vand ved brønden med stage i starten ikke har været skorsten,
er metoden udviklet af kvinderne. Bevaring af tangtagene startede og blikspand. Andrine var ægte men blot et lyrehul i taget, hvori-
Alderen på tangtagene kendes ikke. i 1950 med fredning af den store læsøbo, og det fortælles, at hun gennem røgen kunne komme ud