Læsø

6
I Holtemmen i den vestlige ende
af Læsø Klitplantage findes et af
Læsøs fineste plantesamfund, og
her kan man finde repræsentanter
for alle de nævnte kategorier af
spændende planter – og flere til.
Slangetungefamilien er også repræsenteret
i Holtemmen. Både
Almindelig Slangetunge og som
her på billedet, Stilkmånerude,
som er en af Danmarks mest
sjældne karsporeplanter.
Holtemmen - et af Læsøs fineste plantesamfund
Af Thomas Retsloff
Skovfoged, Naturstyrelsen Vendsyssel Orkidéer
mentrækning af bladets celler, så Ulvefødder med krudt i
I juni måned lyser den fine, lille insektet omsluttes helt. Herefter Der har så vidt vides aldrig været
På grund af sin relativt isolerede orkidé Plettet Gøgeurt op med sine nedbrydes insektet af enzymer, så vilde ulve på Læsø, men hvis man
placering langt ude i Kattegat er mange nuancer af lyserød og lilla. soldugplanten kan optage byttet ser rigtig godt efter på de lidt tørre
der mange dyre- og plantearter, Den findes ofte i selskab med en som næring. I selskab med Soldug steder i Holtemmen og i klitlavnin-
der endnu ikke findes på Læsø. anden lille orkidé, Bakkegøgelilje, vokser den lille plante Vibefedt, der gerne ud mod havet, kan man være
Evolutionen har blot haft ca. 3000 som med sin søde duft lokker især med sine lidt fedtede, lysegrønne heldig at finde planten Ulvefod. Ul-
år, fra Læsø sidst dukkede op af natsværmere og sommerfugle til blade kan omslutte de insekter, der vefodplanter er såkaldte karspore-
havet, til at frembringe den natur sin lange, hvide spore, der er fyldt lokkes til, og herefter opløser og planter, som ikke ligesom frøplanter
med det indhold, som man finder med sød nektar. Hvor der er mere optager Vibefedt insekterne som formerer sig ved hjælp af blomster
i dag – godt hjulpet på vej af os vådt i kæret, kan man være heldig næring ligesom Soldug. Denne og frø, men derimod udskiller store
mennesker, naturligvis! Men sam- at finde de meget sjældne orkidéer plante sender sit blomsterskaft op mængder bittesmå sporer. Sporer
tidig er det karakteristisk for netop Koralrod og Hjertebladet Fliglæbe. i foråret, netop som man hører de fra Ulvefod kaldes også ”heksemel”
Læsø, at her findes arter, som er Sidstnævnte er af og til ikke større nyligt ankomne viber flyve rundt og kan antændes og bruges som
relativt sjældne andre steder i lan- end en tændstik, så man skal være i kæret, og heraf kommer også harmløst krudt. Tidligere har man
det, men som her optræder i stor meget opmærksom for at finde plantens navn.
brugt det bl.a. som teatereffekt på
mængde. Det gælder f.eks. orkidéer, den.
scenen. Her findes mindst tre arter:
kødædende planter, visse karspore-
Otteradet, Femradet og Almindelig
planter samt arter, der er knyttet til
Ulvefod. Sidstnævnte snor sig som
øens mange våde kær.
en lille, ulden, lysegrøn slange hen
over det spæde lav, som den ofte
vokser sammen med.
Kød på menuen
Hvis man er et lille insekt, skal man
passe gevaldigt på her. For ind
imellem orkidéerne finder man en
række kødædende planter, som
har specialiseret sig i at fange og
ernære sig ved netop sådanne små
livsformer. Du behøver altså ikke
at bekymre dig om dine egne lemmer,
når du går på opdagelse efter
disse små, spændende planter!
Soldug har flade, grønne blade
besat med hundredvis af små, fine,
røde hår, der for enden udskiller en
lille dråbe dug, der glinser i solen
– heraf plantens navn. Væsken er
klæbrig, og når et insekt hænger
fast i denne, udløser det en sam-
Endelig kan man være heldig at
finde en kødædende plante, der lever
i vandet mellem kærets mange
græs- og startuer. Det er den fine,
lille Blærerod, der, som navnet
antyder, har små oppustede blærer
siddende på de nedsænkede,
findelte, grønne blade. Blæren er i
toppen forsynet med et lille låg, der
kan vippe indad, og som desuden
er forsynet med en aftrækkermekanisme.
Planten fanger sit bytte
ved, at der inde i blæren skabes et
undertryk, og når et insekt støder
på låget, udløses dette, hvorefter
insektet suges ind i blæren. Låget
lukkes igen, og næringen udnyttes
nu efter samme metoder, som de
andre kødædende planter benytter
sig af.
Holtemmen er hjemsted for mere
end 150 plantearter, og du vil ud
over de her beskrevne ”specialiteter”
kunne finde mange, der er
mindst lige så interessante. Det
spændende naturområde bliver
bl.a. holdt åbent af Naturstyrelsens
Gallowaykvæg, som ved deres
græsning sørger for, at artsrigdommen
forbliver intakt. Hegnet er
åbent, og du er velkommen til -
med omtanke - at gå på opdagelse
selv!