BØRN&UNGEforskning - Bupl

BØRN&UNGEforskning 

nr.1 2008 I www.boernogunge.dk

Forside: Gettyimages 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

Telefax: 3546 5099 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

REDAKTIONEN 

Ansvarshavende redaktør: 

Lone Ries Karkov (LRK) 

Redaktionschef: 

Lene Søborg (SØB) 

Redaktionsgruppe: 

Anders W. Christensen (AWC) 

Peter Engelbrekt Petersen (PPN) 

Thomas Haaning Christiansen 

(THC) 

Layout: 

Pernille Kleinert 

BØRN&UNGE Forskning 

Kommunikationsafdelingen på 

Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole (DPU) har 

leveret indstikkets fire artikler. 

BUPL’s forskningssatsning 



v/ Konsulent Peter Engelbrekt 

Petersen 

Telefon: 3546 5142 

E-mail: ppn@bupl.dk 

www.bupl.dk/forskning 

FORBUNDET 

FOR PÆDAGOGER 

OG KLUBFOLK 



Telefon: 3546 5000 

(kl. 9-15) 

Telefax: 3546 5039 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

TRYK 

Skive Folkeblad Rotation 

Kontrolleret oplag: 69.738 

ISSN: 0006-5633 

+ 

forord 

BUPL’s FORsKNINGssATsNING 

Forskning i pædagogisk arbejde – Fordi der er Viden bag 

bUpL satser på forskning, fordi forskning i pædagogisk arbejde er en nødvendig drivkraft 

i udviklingen af den pædagogiske profession. 

Viden er vejen til indflydelse. Retten til at 

definere pædagogisk arbejde, pædagogisk kvalitet 

og betingelserne for at udføre pædagogisk arbejde 

baserer sig i stigende grad på forskningsresultater, 

undersøgelser og dokumentation. En stadig sti- 

gende offentlig styring af pædagogernes arbejds- 

opgaver og metoder aktualiserer BUPL’s behov for 

at markere sig i forhold til den viden, der udvikles i 

relation til den pædagogiske profession. 

| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008 

Derfor har BUPL’s kongres i 2006 afsat 20 mil- 

lioner kroner over to år til at støtte ny forskning 

inden for den pædagogiske profession og til at 

formidle den forskning, der allerede eksisterer på 

området. Kongresbeslutningen blev vedtaget ud 

fra en vision om, at BUPL som professionsfagfor- 

ening bliver en central spiller på det pædagogiske 

vidensfelt for derved at blive en endnu stærkere 

interessevaretager for pædagogerne. 

I bund og grund handler det nemlig om anerken- 

delse og respekt for pædagogprofessionen – og 

for det pædagoger kan, ved og gør. Derfor søger 

BUPL indflydelse på den forskningsmæssige ud- 

vikling af det pædagogiske område. 

1 nye forskningsprojekter i pædagogisk 

arbejde. Projekterne er valgt ud fra kriterier om, 

at de skal bidrage med ny, aktuel og relevant viden 

inden for tre udvalgte forskningsfelter: 1) Pædago- 

gik og pædagogisk arbejde set fra pædagogens 

perspektiv 2) Sammenhænge mellem pædagogik, 

politik, økonomi og forvaltning 3) Pædagogprofes- 

sionens interne udvikling. 

Fælles for alle forskningsprojekterne er, at de 

udvikles med forankring i praksis – og dermed i 

tæt samarbejde med pædagogerne. 

Et uafhængigt nordisk forskerråd, bestående at 

tre anerkendte forskere inden for det pædagogiske 

felt, har vurderet alle ansøgninger og dermed sikret 

forskningens uafhængighed og validitet. Efterføl- 

gende har et politisk bevillingsudvalg, bestående af 

repræsentanter fra BUPL, udvalgt 12 projekter. 

Formidling af forskningsresultater. Forsk- 

ning kan som bekendt ikke stå alene. Den skal 

formidles og gøres tilgængelig for pædagogerne, 

så den kan anvendes i praksis. For BUPL er for- 

midlingen af forskningsresultaterne derfor mindst 

lige så vigtig som selve forskningen. Børn&Unge 

Forskning er derfor kun det første af en række 

indstik i pædagogprofessionens fagblad. Og flere 

initiativer iværksættes i takt med, at forskningen 

kaster resultater af sig. 

På de kommende sider vil du komme bag om 

den seneste forskning inden for pædagogprofes- 

sionen. Du kan læse om de enkelte forskere og 

deres forskningsområder. Du kan læse om, hvor- 

for der bliver forsket i netop det der gør? Du kan 

læse om, hvordan pædagoger inddrages i nogle 

af projekterne, og hvad pædagoger i sidste ende 

kan bruge forskningen til. 

RIgtIg gOD LæSELySt! 

Allan Baumann

” 

indhoLd 

2 Forord 

Forskning i pædagogisk arbejde - fordi der er viden bag 

Af Allan Bauman 

4 Pædagoger skal forske med 

Pædagoger skal involveres i forskningen fordi de ser en 

masse ting, som eksperter og konsulenter ikke er 

opmærksomme på 

Interview med Charlotte Højholt 

8 Pædagogernes undertrykte viden 

Pædagogernes hverdagsfortællinger er en undertrykt 

vidensform 

Interview med Anja Stanek 

12 Pædagoger er patrioter 

Pædagogikkens humanistiske projekt om at hjælpe 

barnet til at realisere sig selv falder flot i hak med 

konkurrencestatens krav 

Interview med Maja Plum 

16 Leg og læring skal skabe lighed 

Interview med Bente Jensen 

19 Voxpop om BUPL’s forskningssatsning 

Fire personer, som var involveret i udvælgelsen af 

forskningsprojekterne, kommenterer BUPL’s 

forskningssatsning 

20 Forskningsoversigt 

Få en oversigt over de 12 projekter som BUPL’s 

Forskningspulje har støttet 

bØrn&UngeFoRSKNINg 

XX-XX

forsknIng 

Pædagoger 

skal 

forske med 

Pædagoger har en viden om børns hverdag, som forskere ger- 

ne vil have indsigt i. Pædagogerne er tæt på børnene og kan der- 

for bidrage til at give forskerne indblik i de fællesskaber, muligheder 

og vanskeligheder, der præger børns hverdagsliv sammen. 

Faktisk har pædagoger en større viden, end de almindeligvis får 

anerkendelse for. 

Det fortæller lektor Charlotte Højholt fra Institut for Psykologi 

og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter. Hun 

har modtaget 1,9 millioner kroner fra BUPL’s Forskningspulje til et 

treårigt forskningsprojekt om pædagogers viden og professionalitet 

i forbindelse med børns fællesskaber i SFO og fritidshjem. 

” Pædagoger har viden om de fællesskaber, 

muligheder og vanskeligheder, der præger 

børns hverdagsliv sammen.« Charlotte Højholt 

I projektet skal Charlotte Højholt og Anja Stanek arbejde så tæt 

sammen med pædagogerne på 2-3 involverede institutioner, at 

pædagogerne bliver en slags medforskere. 

»Pædagogerne ser en masse ting, som eksperter og konsulenter 

ikke er opmærksomme på. De er sammen med børnene hver dag 

og kan følge, hvordan de har det sammen. Det giver en indsigt, 

som vi kan bruge,« siger Charlotte Højholt. 

Viden skal ud af rygmarven. Pædagoger har ifølge Charlotte 

Højholt en vigtig stemme, når det gælder om at træffe beslutninger 

i børns liv. Pædagoger ved ofte noget om, hvordan et barn har det 

med kammerater, hvad der er vanskeligt, og hvor der er vigtige 

relationer. 

»Men på tværfaglige møder, og måske særligt når der deltager 

professionelle med specialkompetencer, kan pædagogerne have 

svært ved at komme til orde. Og for eksempel er beslutningstagere 

| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPTEMBER 2008 

i forvaltningen ikke altid lige gode til at inddrage pædagogernes 

viden,« forklarer Charlotte Højholt. 

»Man kan sige, at pædagoger har specialiseret sig i det almene. 

Det betyder, at det, de gør, kan komme til at virke lidt for selv- 

følgeligt. Som om hverdagen i daginstitutionen næsten fungerer 

af sig selv. Men der ligger en masse professionalitet bag,« siger 

Charlotte Højholt. 

Hun har tidligere samarbejdet med pædagoger som medforskere 

i forbindelse med en række forskningsprojekter. For eksempel pro- 

jekterne ’Samarbejde om børns deltagelse’, ’Læring på Tværs’ og 

’Samarbejde mellem forældre og daginstitution – ud fra et børne- 

perspektiv’. 

Resultatet har ofte været til nytte for begge parter. 

Ifølge Charlotte Højholt har pædagogerne for eksempel oplevet, 

at mødet med forskerne har skabt ny refleksion, fordi pædagogerne 

har skullet forklare ting, som var så selvfølgelige, at de ellers ikke 

talte om det med kollegerne. 

»Engang spurgte vi nogle pædagoger, hvordan de opdagede, 

at et barn var udenfor. De svarede, at det var noget, de erfarne 

pædagoger kunne mærke på rygmarven. Men de havde ikke talt 

om, hvad det præcist var, de mere erfarne kolleger var gode til at 

iagttage.« 

Sæt ord på børns samliv. Charlotte Højholt håber, at det nye 

projekt kan udvikle nye professionelle begreber og teoridannelser 

på området. Mange pædagoger er ikke vant til at sætte begreber 

på de beslutninger, de træffer. Det gælder for eksempel, når pæda- 

gogerne sammensætter børnene i grupper, så der opstår mulighed 

for nye venskaber mellem børnene – og måske får børn, som er 

lidt udenfor, ind i varmen. 

En gruppe universitetsfolk og pædagoger 

er gået sammen om at sætte teori og 

begreber på pædagogernes profession. 

I projektet optræder pædagogerne som 

medforskere, fordi de har en stor viden 

om børns hverdag. En viden som ikke 

altid bliver anerkendt. 

Af Jakob Albrecht / Foto Gettyimages 

»Det er noget, pædagogerne bare gør i det daglige. Der ligger 

nogle begrundelser eller ’mellemregninger’ bag, men det er ikke 

altid, at disse kommer frem, så andre kan forstå dem. Pædago-

forsknIng 

gerne kunne have glæde af at udvikle begreber til at formidle det 

frem. Hvis man ikke knytter forbindelser mellem det, man gør, og 

betydningerne for børnene til beskrivelsen af praksis, bliver det ikke 

altid anerkendt professionelt. Jeg vil som forsker gerne bidrage til 

at udvikle pædagogernes begrebsapparat.« 

For eksempel ser det ud til at give mening, når pædagoger og 

forskere sammen analyserer iagttagelser fra praksis og udvikler 

måder at beskrive børns fælles situationer og forløb på. Det handler 

om, hvad børnene gør – frem for diskussioner om, hvordan de er, 

om hvordan børn deltager forskelligt i det fælles, og om hvordan 

de hele tiden stiller betingelser for hinandens muligheder for at 

gøre noget. 

»Begreber som deltagelse i fællesskaber, børns betingelser for at 

være med, og hvad situationen ser ud til at betyde for det enkelte 

barn, har vakt genklang, og pædagoger har meldt tilbage, at det 

kan give helt ny forståelse af et barn gennem sådanne udvekslinger 

” Pædagogerne ser en masse ting, som eksperter og 

konsulenter ikke er opmærksomme på.« Charlotte Højholt 

at søge på barnets begrundelser for at handle, som det gør,« siger 

Charlotte Højholt. 

Fænomenet med, at det er svært at sætte ord på rygmarvsrutiner, 

betegnes ofte som ’tavs viden’. Det vil sige viden, der ikke bliver 

sat ord på. Men det er ikke helt rigtigt at bruge betegnelsen ’tavs’, 

mener Charlotte Højholt. 

»Pædagogerne har jo ikke problemer med at tale om det. Det 

bliver vendt over kaffen i pausen i personalestuen. Og pædagogerne 

fortæller os om spændende iagttagelser og sammenhænge i børns 

liv – det er bare ikke altid, at den slags fortællinger kan komme til 

orde på for eksempel møder i forvaltningen.« 


I børneforskningen har man traditionelt interesseret sig mere 

for individet end gruppen af børn. Men i projektet skal Charlotte 

Højholt undersøge betydningen af børns fællesskaber, når de er i 

daginstitution. I stedet for at se børnene enkeltvis bliver projektets 

fokus at se på de sammenhænge, børn indgår i. Børn lever nemlig 

deres liv sammen med andre børn – på tværs af familie, skole og 

institution. Fokus på individet går igen i for eksempel psykologers 

arbejde, metoder og tænkning. Når de tester, er de typisk interes- 

seret i det enkelte barn. Ikke i gruppen af børn. 

»Jeg savner, at mange eksperter og konsulenter er mere opmærk- 

somme på andet end bare det enkelte barn. De ser børnene hver 

for sig, selv om børnenes forhold til hinanden er af stor betydning 

for deres liv.« 

Forskere uden skråsikkerhed. Det kaldes praksisforskning, 

når forskere som Charlotte Højholt laver forskningsprojekter med 

pædagogerne i stedet for mere traditionel forskning om. 

Hun fortæller, at hun godt kan lide at være med i projekter, der 

har fokus på samarbejde. Modsat forskningsmetoder, hvor hele 

pointen er, at de personer, forskerne følger, bliver holdt i uvidenhed 

om, hvad projektet reelt handler om. 

»Jeg synes, det er vigtigt, at dem, jeg forsker hos, ved, hvad jeg 

egentlig interesserer mig for. Det nytter ikke noget, hvis de men- 

nesker, jeg er ude for at observere, ikke aner, hvad jeg er ude efter. 

Jeg foretrækker at lægge mine nysgerrigheder frem, så folk ikke 

behøver gætte sig til, hvad jeg søger.« 

Hun mener, at viden er noget, der findes mellem mennesker: »Og 

hvis jeg skal have adgang til den viden, skal jeg arbejde sammen 

med folk.« 

Charlotte Højholts erfaring er, at mange pædagoger lige skal 

vænne sig til hendes metoder. Ofte forventer de, at hun kommer 

med færdigpakkede anbefalinger, som pædagogerne kan gå videre 

med. De bliver lidt skuffede. En leder fortalte for eksempel, at hun

” Jeg foretrækker at lægge 

mine nysgerrigheder frem, så 

folk ikke behøver gætte sig til, 

hvad jeg søger.« Charlotte Højholt 

havde troet hun kunne bestille en opskrift, men var kommet frem 

til, at personalet måtte opfinde den selv. 

Charlotte Højholt tror, at pædagogerne får mere ud af at blive 

udfordret med nye spørgsmål end skråsikre anbefalinger. 

»Det bliver opfattet som lidt underligt, og folk bliver tit forvirrede. 

Men vi leverer ikke svar, spørgsmål er nogle gange mere værd end 

svar,« siger hun. o 

Charlotte Højholt 

Charlotte Højholt er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 

på rUC. 

Arbejder med forsknings- og udviklingsprojekter inden for 

praksisforskning, samarbejde om børns udvikling, børneperspektiver, 

børnefællesskaber, læring og professionel 

kompetence i børnehaven. 

HEr kAn DU LÆsE MErE: 

Højholt, C. (2005), Forældresamarbejde – forskning i fællesskab. 

Dansk Psykologisk Forlag. 

Højholt, C. et al, (2007), Børnefællesskaber – om de andre 

bøns betydning. Forlaget Børn og Unge. 

Højholt, C. (2007), Pædagogers faglighed og viden i relation 

til børns læring i børnehaven. Vera nr. 39. 

Højholt, C. et al, (2007) Læring på Tværs – 4 børnehaver 

udvikler læringsnetværk, Rapport fra projektet. 

Har I Fat 

I Hjørnet aF 

FremtIdenS 

PædagogISke PrakSIS? 

Har I en idé, en vision eller en ny måde at handle på i 

forhold til en pædagogisk problemstilling? 

Noget der er nyt i forhold til det I før har gjort, og i forhold 

til det I ser andre gøre. 

Det kan f.eks. være: 

• nye metoder og fremgangsmåder i det pædagogiske 

arbejde eller 

• gode ideer til at løse pædagogiske opgaver eller problemer 

på nye måder eller 

• ny viden eller forståelse i forhold til pædagogiske problemstillinger 

Så er der mulighed for at søge midler i BUPL´s og SL´s Udviklings- 

og Forskningsfond 

Fondens formål er at udvikle det pædagogiske fag i teori 

og praksis. Fonden prioriterer projekter, der synliggør og 

udvikler pædagogernes faglighed og selvforståelse, set i 

forhold til de nye mål og arbejdsopgaver, 

som fremtidens pædagoger bliver stillet overfor. 

Fondens ansøgningsfrister er: 

15. januar, 15. april og 15. september. 

Du kan finde ansøgningsskemaet og mere information om 

fonden på BUPL’s hjemmeside: www.bupl.dk/fonde

FORSKNING 

Pædagoger er privilegerede. Fra første parket kan de hver 

dag følge med i børns liv med hinanden og holde minutiøst øje med, 

hvad der foregår, når børn leger og lærer. Ifølge forsker Anja Hvidtfeldt 

Stanek fra Roskilde Universitetscenter er pædagogers iagttagelser 

og indgreb i børnenes liv krumtappen i deres professionalisme. Men 

vi anerkender ikke, at pædagoger har privilegeret – professionel – vi- 

den om børnene. Tværtimod: Anja Hvidtfeldt Staneks synspunkt er, 

at vi undertrykker deres viden ved at se bort fra den. 

I sin forskning er Anja Hvidtfeldt Stanek optaget af, hvordan man 

kan gøre pædagogers professionalisme gældende. Hvordan får 

pædagogerne sat ord på deres iagttagelser af og interventioner i 

børnenes frie liv? 

PædaGoGernes 

undertrykte 

viden 

Hvad vil det sige at vide noget om børn? Ved vi kun rigtig noget, hvis det vi ved er 

videnskabeligt begrundet? Eller er pædagogers konkrete historier fra børnenes 

dagligdag også gyldig viden? Forsker Anja Hvidtfeldt Stanek mener, at pædagogers 

hverdagsfortællinger om børns liv med hinanden er en undertrykt vidensform. 

Af Carsten Henriksen & Foto Gettyimages 

I sit post.doc.-projekt – finansieret af BUPL’s forskningspulje – tager 

hun sammen med forskerkollegaen fra RUC, Charlotte Højholt, fat 

på problemstillingen ved at fokusere på fritidspædagogikken. 

Går vi glip af pædagogernes viden? »Pædagogerne mangler 


anerkendte begreber til at beskrive det arbejde, de udfører. Når pæ- 

dagoger står overfor resultater fra sprogscreening og psykologiske 

test, kommer de til kort. Det vil sige, at når tests viser, at lille Peter 

ikke klarer sig så godt, så bliver den praksisbetonede viden skubbet 

til side. Derved risikerer vi at gå glip af væsentlig viden. Hvad nu 

hvis hverdagsfortællingen om, hvad der sker mellem børn, er den 

rigtige? Hvad nu hvis Peter har det svært, fordi Andreas driller ham. 

Er det den præcise forklaring på, hvorfor Peter ikke kan finde ud af 

tingene? Det kan ikke udelukkes på forhånd. Derfor vil vi udvikle 

nogle teoretiske begreber, der kan løfte hverdagsfortællingen til en 

anerkendt vidensform, der lyttes til,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek. 

Hun understreger, at målet ikke kun er ligestilling med det etable- 

rede vidensbegreb, som kommer til udtryk i brug af tests og lære- 

planer. Det er også at styrke pædagogernes metodiske bevidsthed: 

Deres specifikke erfaringer fra hverdagen repræsenterer gyldig viden, 

som de kan bruge mere bevidst i det daglige arbejde. 

»Sker dette statusløft ikke, så vil pædagogerne i stigende grad

forbinde deres professionalisme med at specialisere sig. De mødes 

med flere og flere krav fra ledelse, politikere og forvaltning, der 

peger på, at specialiseringsvejen er den rigtige vej for en pædagog 

at gå. Når jeg interviewer pædagoger om deres arbejde, fortæller 

de ikke om den almindelige dagligdag på legepladsen. Derimod 

vil deres specielle kompetencer ud i at arrangere skovuger eller 

indrette puderum stjæle billedet. Det vil sige målrettede aktiviteter, 

der typisk er baseret på traditionelle forestillinger om hvad læring 

er,« siger hun. 

Hold af hverdagens professionalisme. »Professionalismen i 

pædagogarbejdet handler om at sætte rammer for det mellemmen- 

neskelige samvær. Det vigtigste for pædagoger er at kunne fortælle, 

hvad Peter gør med de andre, hvad de andre gør med ham, og 

hvad vi kan gøre ved det,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek. 

Men virkeligheden ude i institutionerne ser ud til at være en anden: 

Allerede fra vuggestuen og børnehaven går det løs med sprogscree- 

” I princippet er kravet om læreplaner formuleret så 

åbent, at der er mulighed for at lægge alt muligt ind i 

dem, men de inviterer til at fokusere på isolerede 

færdigheder, der kan krydses af.« Anja Hvidtfeldt Stanek 

ningstest og læreplaner. Alt sammen udtryk for en måle-tælle-logik, 

der flytter perspektivet fra børnenes sociale liv med hinanden. 

»I princippet er kravet om læreplaner formuleret så åbent, at der 

er mulighed for at lægge alt muligt ind i dem, men de inviterer til at 

fokusere på isolerede færdigheder, der kan krydses af. Men man 

kan ikke forstå børn løsrevet fra den sammenhæng, de indgår i 

med andre børn. Det er selve begrebet læreplan, der forstyrrer. Det 

smager for meget af læseplaner. Man kan godt vride læreplansbe- 

grebet, så det handler om andet end konkrete færdigheder. Men 

sådan en begrebsgymnastik er anstrengende og foregår typisk 

på universiteterne. Jeg mener ikke, at det er rimeligt at forlange, at

FORSKNING 

pædagoger skal mestre den slags – eller at vi er bedst tjent med 

at de bruger tid på det,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek. 

Pædagoger laver rammer. Opdragelse og dannelse foregår 

overalt og hele tiden. Anja Hvidtfeldt Stanek pointerer, at selvom 

pædagogerne i egen selvforståelse holder lav profil og forsøger at 

blande sig udenom de sociale spil mellem børnene, så præger de 

alligevel den måde, børnene er sammen på. 

»Det kan dreje sig om helt banale ting. For eksempel om insti- 

” Pædagogernes opgave er at understøtte, at børnene 

får gode relationer til hinanden, ikke at gøre 

daginstitutionerne til en lang række læringsprojekter.« 

tutionen har regler, der giver børnene ’lov’ til at møde andre børn 

med attituden: ’Vi gider ikke lege med dig!’ Eller om institutionens 

regler omvendt gør det klart for børnene, at sådan taler vi ikke til 

hinanden her,« forklarer hun. 

Når pædagogprofessionalismen er knyttet til at sætte rammer for 

10 | BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008 

Anja Hvidtfeldt Stanek 

et grundlæggende samspil mellem mennesker, bliver det vigtigere 

at kunne sætte ord på, hvad der foregår mellem børnene end at 

remse de aktiviteter og tiltag op, der stimulerer læring på den ene 

eller den anden måde. 

Anja Hvidtfeldt Staneks synspunkt er, at det er helt fint at lave 

træværksteder eller at tage i skoven for at se på haletudser. Så 

længe man ikke glemmer det væsentlige – nemlig at iagttage, hvad 

der sker mellem børnene ude i skoven. 

»Hvis du ikke forholder dig til, at Ida græder, fordi Agnethe ikke 

vil holde hende i hånden, så kan det være lige meget med den 

skovtur. Pædagogernes opgave er at understøtte, at børnene får 

gode relationer til hinanden, ikke at gøre daginstitutionerne til en 

lang række lærings-projekter,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek. 

Bland jer! Mens det virker indlysende, at pædagogernes profes- 

sionalisme er knyttet til at iagttage, hvad der foregår mellem børn, 

så kan det virke mere kontroversielt, når Anja Hvidtfeldt Stanek 

opfordrer dem til at intervenere i børnenes samspil for at styrke 

deres fællesskaber.

anja Hvidtfeldt Stanek 

Anja Hvidtfeldt Stanek er cand.mag i 

pædagogik og psykologi og ansat ved 

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 

ved Roskilde Universitetscenter 

med Ph.d.-projektet ’Børnefællesskaber i 

overgangen fra at være store børnehavebørn til at blive små 

skolebørn’. Fra 1. august 2008 post.doc. ved RUC med 

projektet ’Pædagogers viden og professionalitet i samarbejdet 

om børns fællesskaber – med særligt henblik på 

styrkelse af fritidspædagogikken’. Projektet gennemføres 

i samarbejde med Charlotte Højholt, lektor ved Institut for 

Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC, og er finansieret 

af BUPL’s forskningspulje. 

HeR KaN dU LÆSe MeRe: 

Anja Hvidtfeldt Stanek (2008). Er der plads til pædagogik i 

praksis?: om de pædagogiske opgaver og de pædagogiske 

handlemuligheder. I Tuft, K., & Aabro, C. (red.). Faget Pædagogik 

(s. 412-430). Værløse: Billesø & Baltzer. 

Anja Hvidtfeldt Stanek, Charlotte Højholt og Maja Røn Larsen 

(2007). Børnefællesskaber – om de andre børns betydning: 

at arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. København: 

Forlaget Børn og Unge. 

For fritid er jo fri tid. Det vil sige en tid, hvor man ikke skal nå eller 

udrette noget. Og en tid, hvor de voksne ikke blander sig for meget. 

Engang var det børns privilegium at have masser af den slags tid, 

men målrettetheden sætter tidligt ind i dag. Når børn så endelig 

har fri, er der en tendens til at kompensere – så skal de endelig 

være i fred. Men det er at gøre børnene en bjørnetjeneste, mener 

Anja Hvidtfeldt Stanek. 

»Naturligvis er der mange situationer, hvor pædagogerne skal 

lade børnene finde ud af tingene selv. Men overordnet vil jeg sige: 

Bland jer rigtig meget! Det er pædagogens opgave at have blik 

for, når der mellem børn – på godt og ondt – foregår et eller andet 

særligt: ’Lad os lige holde øje med, hvad de har gang i. Lad os 

snakke med kollegerne om, hvad de ser og synes om det. Og lad 

os inddrage forældrene og høre, hvordan de oplever deres barn 

lige nu.’ Sådan gør mange pædagoger jo også. Men de forstyrres 

af krav om læreplaner, målrettede aktiviteter og specialisering. 

Pædagogerne bør have arbejdsro til at sætte sig ned og bare glo 

på børnene,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek. o 

MeRe vIdeN – GOd OG GRatIS 

Mangler du inspiration til et forældremøde, 

arbejdet med pædagogiske læreplaner eller har du 

måske brug for at vide mere om en særlig gruppe 

af børn, så kan du som medlem af BUPL gøre brug 

af en særlig service hos danmarks Pædagogiske 

Bibliotek. 

Servicen betyder blandt andet, at du gratis kan få tilsendt 

artikler og bøger. Servicen er gratis, uanset om biblioteket 

skal bestille materialet hjem fra andre biblioteker eller 

selv har det liggende. Du kan også få hjælp til informationssøgning. 

Alt du skal gøre er, at oprette dig som låner på biblioteket 

og fortælle, at du er medlem af BUPL. Ordningen gælder 

også for studerende, der er medlem af PLS. 

Læs mere på BUPL’s Pædagogiske Portal 

www.bupl.dk/pp 

oGså ”PuBlikationer – Greatest Hits” 

På BUPL’s Pædagogiske Portal kan du også få 

overblik over den mest relevante litteratur 

på udvalgte områder som SFO, specialpædagogik, 

sproglig udvikling og pædagogiske 

læreplaner. Siderne opdateres jævnligt 

med relevante temaer, som kan bruges som 

inspiration til det pædagogiske arbejde. det 

er fageksperter fra danmarks Pædagogiske 

Bibliotek, der har udvalgt litteraturen. der er 

lagt vægt på en blanding af videnskabelige 

artikler og lettilgængelig inspiration til 

dagligdagens pædagogiske arbejde. 

11

skilt 

Pædagoger 

er Patrioter 

Engang skulle pædagoger skabe civiliserede mennesker. Nu skal de 

skabe konkurrencedygtige mennesker. Ph.d.-stipendiat Maja Plum fra 

Københavns Universitet vurderer, at pædagogerne er i gang med at 

blive den moderne økonomis patrioter. 

12 | BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPtEMBER 2008 

Claus Holm / Foto Gettyimages

skilt 

14 

den danske stat står midt i en markant forandring fra velfærds- 

stat til konkurrencestat. Og når en ny stat skal dannes, så har 

Danmark tradition for, at pædagogikken træder i politikkens tje- 

neste. Også denne gang skal pædagogerne træde i tjeneste. De 

skal sørge for, at den nye stat bliver beboet af mennesker, der 

hele tiden evner at lære nyt og at skabe ny viden. For det læ- 

rende menneske er det nye og konkurrencedygtige menneske, 

nationen Danmark har brug for. 

Ph.d.-stipendiat Maja Plum fra Institut for medier, erkendelse og 

formidling ved Københavns Universitet forsker i konsekvenserne for 

danske pædagoger. Maja Plums forskning har fokus på brugen af 

de pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne, men hun kobler 

forandringerne på institutionsniveau med forandringer på stats- og 

” I slutningen af 1800-tallet var man optaget af at skabe 

borgere i en retsstat. I dag er vi optaget af at skabe det 

lærende menneske til gavn for konkurrencestaten.« 

Maja Plum 

samfundsniveau. Og når hun gør det, så bliver de pædagogiske 

læreplaner pludselig ét eksempel på, hvordan statens krav om 

dokumentation påvirker pædagogers og børns dagligdag. 

Maja Plum forklarer: »Alle dele af uddannelsessystemet skal 

dokumentere, at de bidrager til at skabe et lærende menneske. 

Ingen undslipper dokumentationskravet – heller ikke daginstitu- 

tionerne. Faktisk er det nye, at den økonomiske patriotisme ikke 

| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPtEMBER 2008 

alene gør sig gældende i folkeskolen, men også i daginstitutionerne 

ved kravet om at gøre brug af læreplaner.« 

Maja Plum gør derved opmærksom på, at selv indretningen 

af daginstitutioner er en del af det politiske forsøg på at skabe 

lærende og konkurrencedygtige individer. Hun fortæller, at da 

daginstitutioner opstod i slutningen af 1800-tallets Danmark, var 

man optaget af at skabe civiliserede mennesker. Det vil sige af 

at skabe borgere i en retsstat ved at disciplinere dem. I dag er vi 

optaget af at skabe det lærende menneske til gavn for konkur- 

rencestaten. 

Profit i pædagogik. Den internationale konkurrence inden for 

uddannelse kender vi fra blandt andet PISA-undersøgelser. Si- 

den begyndelsen af 1990’erne har de placeret Danmark dårligt 

i kapløbet om at uddanne børn og unge til konkurrencedygtige 

individer. 

Ifølge Maja Plum er det undersøgelser som PISA, der appellerer 

til en økonomisk patriotisme. De måler på nationens evne til at 

udvikle og udnytte menneskers potentiale til gavn for den globale 

konkurrenceevne. Og det er i forlængelsen af denne appel, at 

selv daginstitutionerne skal optimere det menneskelige materiale 

– det lærende barn. 

Særligt gennem det sidste årti er daginstitutionerne blevet om- 

fattet af den økonomiske appel. 

»I 2001 udgiver OECD for eksempel rapporten ’Starting Strong: 

Early Childhood Education and Care’, som belyser, hvordan en 

række af OECD’s medlemslande tager sig af småbørns udvikling 

og læring. I 2004 bliver de pædagogiske læreplaner indført ved 

lov i Danmark. Og Globaliseringsrådet følger i 2005 op med anbe- 

falinger om, at der skulle arbejdes mere systematisk med læring 

i daginstitutionerne, så disse institutioner indgår i det samlede 

læringsforløb.« 

Men peger alle dine resultater på, at pædagoger – lidt firkantet 

sagt – bliver profittens patrioter? 

»Nej, det gør de naturligvis ikke, men samlet udgør de mange 

tilløb til forandringer, lige fra statsniveau til daginstitutionsniveau, 

en klar tendens. Og når jeg i dag interviewer pædagoger i dagin- 

stitutionerne om, hvad læreplaner er godt for, svarer flere og flere, 

at de mener, at det er godt for deres egen faglighed. De fortæller, 

at læreplanerne gør det muligt at komme hele vejen rundt om 

barnet og give barnet en ballast, der gør det klar til skolen. Ikke 

mindst denne måde at se på sit arbejde – som en rund eller hel 

indsats, der gør barnet rustet til det videre uddannelsesforløb 

er interessant, når man tænker på, hvor stor modstanden mod 

læreplaner var. En modstand, som netop gik på, at de ikke måtte 

gøre livet i daginstitutionerne til skoleforberedelse.«

Fra universelt til unikt barn. Idéen om, at pædagogiske læ- 

replaner er et væmmeligt kapitalistisk systems umenneskelige og 

upædagogiske krav, vinder ikke genklang hos Maja Plum: 

»Nej, pointen er, at pædagogikkens humanistiske projekt om at 

hjælpe barnet til at realisere sig selv falder flot i hak med konkur- 

rencestatens krav. For så længe selvrealiseringen sker gennem 

læring og udvikling, er der ingen umiddelbar modsætning mellem 

pædagogik og politik. Der opstår en harmonisk konstellation. Det 

vil sige, at de statslige og pædagogiske forestillinger falder så godt 

i hak, at det kommer til at virke helt naturligt og umuligt at sætte 

spørgsmålstegn ved.« 

Maja Plums analyser viser også, at alliancen mellem pædago- 

gikken og politikken betyder, at det tidligere universelle barn bliver 

afløst af det unikke barn. Og det stiller andre krav til pædagogernes 

arbejde. 

»I dag betragter vi som udgangspunkt børn som kompetente 

mennesker. Derfor begynder vi at lave viden i børnehøjde, som børn 

så kan forholde sig til. Tidligere skulle børn udvikle sig gennem flere 

faser for til slut at blive til en kompetent person. Det vil sige, at når 

en fase i barnets opbygning var overstået, begyndte den næste. 

Uanset hvilket barn, pædagogerne havde med at gøre, skulle det 

gennem samme faser og udvikling som andre børn. Barnet var 

universelt. Faktisk skal vi blot tilbage til 1970’erne for at møde den 

forestilling. I dag anser vi barnet som et unikt individ med forskel- 

lige læringsmuligheder i sig. Pædagogens opgave er at sørge for, 

at disse særlige muligheder realiseres. Konsekvensen er, at vi ikke 

accepterer én manual for, hvordan man behandler børn. I stedet 

må pædagogerne være opmærksom på det enkelte barns måde 

at udvikle sig på. Kun sådan kan de time og tilrettelægge deres 

intervention præcist,« siger Maja Plum. 

Men standardiserer brugen af læreplaner ikke omsorgen for 

børn? 

»Jo det kan man sige, men på en ny måde. Brugen af læreplaner 

betyder, at der bliver gået systematisk til værks, når det unikke 

barn skal udvikles. Systematikken skal sikre, at det enkelte hele 

barn udvikler sig. Og et helt barn anno 2008 har faglige, såvel som 

personlige og sociale kompetencer med i sin udvikling. Det vil sige 

netop de dimensioner, læreplaner har fokus på. Helhed og del bliver 

det samme projekt. Helheden henviser til, at man har været rundt 

om og udviklet på alle sider af barnet.« 

daginstitutionens dJØFere. Pædagogen skal forløse det hele 

barn ved at bruge den analytiske metode. Analytisk betyder, at en 

helhed lader sig opdele. Metodisk betyder, at man følger en bestemt 

fremgangsmåde, som giver fokus på – og fuld forståelse af – de 

enkelte dele, forklarer Maja Plum. 

»Jeg foreslår, at vi taler om forestillingen om den professionelle 

pædagog som en analytisk pædagog. En betegnelse jeg henter 

hos den franske filosof Michel Foucault, der beskrev den analytiske 

pædagogik, der nedbryder helheden i sine simpleste dele – og 

findeler hver fase i opbygningen af barnet.« 

Men hvordan kan en pædagog i praksis arbejde analytisk? 

»En professionel pædagog optræder som en blanding mellem 

en forsker og en DJØFer. Forskeren skal hele tiden skabe og do- 

kumentere ny viden om – og med – barnet. Og DJØFeren ved ikke 

noget substantielt om barnet. For barnet er jo unikt. Til gengæld 

ved hun meget om, hvordan man går systematisk og minutiøst til 

værks med at forløse substansen.« 

Er det også sådan flertallet af pædagoger forstår sig selv? 

»Nej, det tror jeg ikke. Når jeg spørger pædagoger, hvad der 

er bedst ved deres hverdag, svarer de, at de fokuserer på andre 

forhold, end læreplaner får dem til. Typisk taler de om glæden ved, 

at et barn føler sig genkendt, når de for eksempel møder dem i 

garderoben. Og jeg er endnu ikke stødt på nogle institutioner, der 

dokumenterer, hvad der sker i garderoben. Mit indtryk er, at den 

stærkeste styringsteknologi i en daginstitution stadig er protokollen. 

Her bliver børn opført efter deres individuelle navne, og om de 

er inde eller udenfor institutionen. Protokollen er på ingen måde 

født sammen med idéen om det unikke barn og den analytiske 

pædagog. Men idéen tager stadigt mere form.« o 

Maja plum 

Maja Plum er ph.d.-studerende på institut for medier, erkendelse og formidling ved 

københavns Universitet. 

Maja Plums ph.d.-projekt indgår som en del af et større forskningsprojekt finansieret 

af Statens Humanistiske Forskningsråd og ledet af lektor Peter Ø. Andersen fra 

Københavns Universitet. Projektet har titlen: ’Styring af pædagogisk arbejde – mellem 

internationale videnskonstruktioner og lokale meningsdannelser.’ Læs mere 

på http://pur.paedagogik.ku.dk/publikationer/styring_af_paedagogisk_arbejde/. 

HER kAN DU lÆsE MERE: 

Plum, Maja (2002), ’Mellem forvaltning og Pædagogik’, artikel i bogen Børns liv 

og læreprocesser i det moderne samfund, forlaget Billesø & Baltzer 2002. 

Plum, Maja (2003), Synliggørelse – og den usynlige dimension af styring, artikel 

i VERA Nr 22, Jan 2003. 

15

FORSKNING 

16 

LEG OG LÆRING 

SKAL SKABE LIGHED 


Med leg og læring skal børns sociale problemer 

bekæmpes. Ingen ved dog, om leg og læring rent faktisk 

hjælper socialt udsatte børn. Men lektor Bente 

Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 

ved, at danske pædagoger mangler viden og ressourcer 

til at løfte opgaven. 

Af Claus Holm / Foto Jens Hastrup 

Børn skal ikke kun lege i daginstitutionerne. De skal lege og lære. 

Det er en ændring fra en romantisk forestilling om den tidligste 

barndom som et let og legende liv til en forestilling om barnet som 

et kompetent individ, der udvikler sig gennem leg og læring. Skif- 

tet blev cementeret i 2004, hvor lov om læreplaner blev indført i 

Danmark. I Finland skete lovændringen helt tilbage i 1973 og i 

Sverige og Norge i slutningen af 1990erne. Men formålet for de 

nordiske velfærdsstater er stadig intakt – nemlig at skabe lighed. 

Lektor Bente Jensen fra Institut for Læring ved Danmarks Pæda- 

gogiske Universitetsskole forsker i, om leg og læring kan mindske 

forskellene mellem socialt udsatte børn og privilegerede børn. 

Hun siger: »Vi ved ikke, om leg og læring er en mere effektiv måde 

at skabe lighed på. Vi ved for eksempel ikke, om den angelsaksiske 

model, hvor man lægger mere ensidig vægt på læring og kompetencer, 

er en mere effektiv model til at reducere ulighed. I Danmark tror vi på 

en blødere model, som mikser leg og læring. Vi har lagt os fast på en 

ny – men uklar linje. Ser vi på de pædagogiske læreplaner kræver de 

godt nok, at institutionerne forholder sig til seks læringstemaer. Men 

de er så bredt formuleret, at mikset mellem leg og læring bliver uklart. 

Det vil sige, at vi ikke med sikkerhed kan sige noget om, hvordan man 

ude i daginstitutionerne bedst lever op til en målsætning om lighed. 

Det afgøres forskelligt ude i kommunernes konkrete institutioner – og 

bygger på en ideologisk forestilling.« 

Ifølge Bente Jensen er det eneste vi med sikkerhed ved, at vi ikke 

kender til sammenhængen mellem leg og læring og lighed. Uviden- 

heden kan føre os ønskede og uønskede steder hen, mener hun. 

»Ved at indføre læreplaner i Danmark har man ikke først og

fremmest tænkt på at realisere lighedsmålsætningen. Hovedfor- 

målet med planerne er at stimulere børnenes intellektuelle evner. 

Det betyder, at vi ikke ved, om der lurer en øget social ulighed 

eller en løsning af marginaliseringsproblemer som konsekvens 

af læreplaner. Det er blandt andet det, jeg undersøger,« fortæller 

Bente Jensen. 

Flere mangler. Manglen på viden om leg og lærings konsekvenser 

står ikke alene. Det har følgeskab af mangel på ressourcer og mangel 

på faglige kvalifikationer i daginstitutionerne. Mangelsituationen er 

velbeskrevet i en rapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannel- 

sesforskning fra marts 2008. Rapporten kortlægger og vurderer 

forskningsresultater fra skandinavisk forskning i institutioner for 

de 0-6 årige i Norden i 2006. Bente Jensen, der var medlem af 

arbejdsgruppen bag rapporten, forklarer: 

»Flere studier peger på behovet for kompetenceudvikling hos det 

pædagogiske personale, hvis de skal være klædt på til at møde 

de nye udfordringer på kvalificeret vis. De mange nye typer af krav 

om dokumentation og evaluering finder vi i både Norge, Sverige og 

Danmark. Dertil kommer, at de økonomiske ressourcer og fysiske 

rammer heller ikke følger med. Det udgør et særligt problem for 

de socialt udsatte og marginaliseringstruede børn. Det har idéen 

om leg og læring ikke ændret på.« 

Hvordan tager man sig af de marginaliseringstruede børn 

i dag? 

»Før læreplanerne blev indført i Danmark, undersøgte jeg, hvordan 

pædagogerne var gearet til og indstillet på at arbejde med socialt 

udsatte børn i hverdagen. Allerede den gang pegede de selv på, 

at de ikke var klædt på til at tage sig ordentlig af disse børn. De 

manglede viden, uddannelse og erfaring samt ressourcer og en 

bedre normering. En time om måneden er selvfølgelig alt for lidt til 

at tage sig af et udsat barn. En slutevaluering af implementering af 

læreplaner fra marts 2008 viser, at pædagogerne mener, at brugen 

af læreplaner løfter deres faglighed. Men evalueringen viser også, 

at der stadig er vanskeligheder med at tage sig af de udsatte børn. 

Det hænger måske sammen med, at pædagogerne ikke mener, at 

det er en almindelig dagligdags opgave.« 

Konsekvenser af kvalifikationer. Ifølge Bente Jensen viser 

forskningen i daginstitutioner, at konsekvensen af de manglende 

ressourcer kan være noget nær katastrofal. Er pædagoger ikke 

godt nok rustet til arbejdet med udsatte børn, kommer pragmati- 

ske løsninger eller ligefrem fordomme, diskrimination og racisme 

i multikulturelle daginstitutioner til at træde i stedet for viden og 

kvalificerede handlemuligheder. 

Kan du pege på faktorer, der fremmer arbejdet med de ud- 

satte børn herhjemme? 

LÆS MERE HER: 

• Forskningskortlægning og forskervurdering af 

skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner 

for de 0-6 årige. Danmarks Pædagogiske 

Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for 

Uddannelsesforskning 2008. 

• Social arv, pædagogik og læring – i daginstitutioner. 

Af Bente Jensen. Hans Reitzels Forlag, 

2007. 

• Tilgange til udvikling af dagtilbud. Første delrapport 

januar 2008. Danmarks Evalueringsinstitut. 

»De foreløbige resultater peger på fire faktorer. For det første er det 

klart, at de uddannede pædagoger er bedre end de ikke-uddannede til 

at varetage opgave med de socialt udsatte børn. Det andet aspekt er, 

at en højere andel af uddannede pædagoger giver en mere målrettet 

institution. Og så betyder det noget, om personalet har stabilitet og 

17

FORSKNING 

I Sverige skal daginstitutioner – førskolen 

– drage omsorg for og støtte 

barnet i at udvikle evnen til at føle ansvar 

og social parathed til at handle 

for at etablere solidaritet og tolerance. 

Endvidere skal daginstitutionerne 

tilskynde og styrke børns sympati 

og empati i forhold til andre mennesker. 

Et vigtigt perspektiv er også, at 

førskolen skal etablere grundlaget for 

livslang læring. Førskolen skal være 

et stimulerende miljø, som omfatter 

muligheder for børns leg, koncentration 

og samspil mellem børn og 

deres omgivelser. Formålet er at 

udvikle børns sociale forståelse og 

forståelsen for demokratiske værdier. 

Indirekte er spørgsmålet om social 

ulighed behandlet ved at tage afstand 

fra diskrimination. 

18 

kontinuitet i arbejdet. Endelig er lederens evne til at være rollemodel 

også afgørende for, om der sker en udvikling i arbejdet.« 

Virkningsfulde penge. 2006 blev et større forskningsprojekt om 

efter- og videreuddannelse i den norske børnehavesektor afsluttet. De 

norske forskere konstaterede ved den lejlighed, at idéen om at indføre 

en national handlingsplan for kompetenceudvikling i børnehavesek- 

toren ikke alene var rigtig, men også i tråd med, hvad daginstitutioner, 

uddannelsesinstitutioner og andre organisationer og myndigheder 

efterlyste. I Norge har man lagt en strategi for kompetenceudvikling 

i børnehavesektoren, der løber fra 2007 til 2010. 

Ifølge Bente Jensen er der brug for noget lignende i Danmark. 

” Problemet er sådan set ikke penge men måden, man 

bruger dem. Vi smider dem ud og siger ’bare prøv noget’. 

Og noget er da også gjort. I det gældende regeringsgrundlag kan 

man læse, at den danske regering har afsat 2 mia. kr. over årene 

2006-2009 for at styrke kvaliteten i dagtilbuddene. Dertil kommer, 

at de mangeartede tiltag vil blive evalueret. 

I Norge lægger man vægt på et 

holistisk begreb om læring: Indholdet 

skal bygge på et holistisk syn på 

læring, hvor omsorg, leg og læring 

er centrale elementer. Uddannelsesstrategien 

skal bidrage til at udvikle 

børns evner i forhold til både social 

interaktion og sproglige og kommunikationsmæssige 

evner i bred 

forstand. Læringsprocessen omfatter 

leg som har en værdi i sig selv og er 

en uafhængig uddannelsesmetode. 

Daginstitutioner skal skabe et inkluderende 

miljø, hvor der tages højde 

for børns alder, funktionelle niveau, 

køn og social, etnisk og kulturel 

baggrund. Problemer i forhold til 

ulighed bliver behandlet i et individuelt 

perspektiv, hvor det enkelte barn 

bliver set som et individ, der ’bærer 

symptomer’ på at være udsat. 


Bente Jensen 

»Problemet er sådan set ikke penge men måden, man bruger 

dem. Vi smider dem ud og siger ’bare prøv noget’. Vi har ikke en 

national kompetenceudviklingsplan. Konsekvensen er, at indsatsen 

risikerer at blive for tilfældig – og uden rod i viden om hvilke typer af 

interventioner, der virker eller ikke virker,« siger Bente Jensen. 

Kan forskningen i området fortælle, hvordan man bruger 

pengene bedst? 

»Der er ingen tvivl om, at der mangler meget mere viden om hvilke 

kompetenceprofiler, der skal udvikles hos børnehavepædagogerne. 

Her har forskningen et efterslæb. Men mere og bedre viden er på 

vej. Jeg er selv i gang med en omfattende undersøgelse af danske 

pædagogers handlekompetence i arbejdet med socialt udsatte 

børn og unge. Undersøgelsen skal netop vise, om kvalificering 

af pædagogernes professionalisme bidrager til, at børnene bliver 

mindre udsatte. Vi sætter ind i forhold til pædagogernes profes- 

sionalisme og måler effekten på børnene. De absolut foreløbige 

resultater viser, at der opnås en effekt, hvis en daginstitution som 

helhed laver en systematisk indsats til fordel for de udsatte børn... 

og ikke bliver afbrudt af politiske indgreb, strejker og andre forhold, 

som slår hverdagen i stykker.« o 

RESuMé aF LoVGIVNINGSStoF oM LEG oG LÆRING I DaGINStItutIoNER – FøRSKoLEN – I NoRDEN 

I Finland fokuserer man på kognitive, 

etiske, sociale, religiøse og æstetiske 

formål. Daginstitutionerne skal arbejde 

for at opnå disse mål. I forhold til 

spørgsmålet om social ulighed, så er 

det en integreret del af det overordnede 

formål: Det vil sige, at daginstitutioners 

aktiviteter bliver set som en 

del af en livslang læringsproces for 

alle børn. Omsorg, uddannelse og 

undervisning skal forme et integreret 

hele, som fleksibelt støtter den individuelle 

udvikling hos hvert barn. Der 

lægges vægt på, at behandle børn 

som lige individer. De finske daginstitutioners 

arbejde i forhold til udsatte 

børn er ikke specielt fremhævet, men 

netop lovgivningens vægt på at alle 

børn skal behandles lige repræsenterer 

et skridt i retning af en opmærksomhed 

på de udsatte børn. 

I Danmark lægger man – som i de tre 

øvrige nordiske lande – vægt på et 

bredt læringskoncept. Vi taler om den 

frie og kreative udvikling af barnet i en 

social sammenhæng. Formålet med 

læreplanerne er at skabe muligheder 

for at øge børns læring og kompetencer 

gennem erfaringsdannelse, leg 

og læring, som forbedrer børns koncentration, 

nysgerrighed og erfaring. 

Selv om den brede tilgang til læring er 

den samme som i de øvrige nordiske 

lande, så behandles spørgsmålet 

om social ulighed mere eksplicit i 

Danmark end i de øvrige nordiske 

lande. Efter den seneste revision af 

Lov om dagtilbud står der, at formålet 

med dagtilbud er, at forhindre negativ 

social arv og eksklusion ved at gøre 

tilbud om uddannelse til en del af 

kommunernes tilbud til børn, herunder 

børn med specielle behov. 

Kilde: Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Frode Søbstad 

professor, dr.polit, Høgskolen Dronning Mauds 

Minne, Trondheim, Norge, medlem af forskningspuljens 

uafhængige forskningsråd 

Inden for hvilke pædagogiske områder, me- 

ner du, at der især er brug for ny viden? 

Vi behøver mere forskning med udgangs- 

punkt i børns perspektiver, eksempelvis knyttet til temaer som kvalitet. 

Endvidere har vi brug for mere kendskab om pædagogernes forståelser 

og beskrivelser af deres daglige arbejde. Personligt er jeg meget optaget 

af, at vi får mere viden om mobning blandt småbørn. 

Hvilken betydning, håber du, BUPL’s forskningsindsats vil få? 

Jeg er imponeret over BUPL’s satsing på forskning! Den kan give værdifulde 

bidrag til praksisnær og relevant forskning for medlemmerne. I et samfund 

som bliver stadig mere markeds- og økonomistyret, er det vigtigt, at pæ- 

dagogernes egne perspektiver kommer frem. 

Jonne Uhre, 

Faglig sekretær, BUpL MidtVestjylland, medlem 

af forskningspuljens bevillingsudvalg 



Dokumentation, evaluering og sprogvur- 

deringer er områder pædagogerne er meget optagede af. Her bliver det 

spændende at se om den pædagogiske praksis ændrer sig og hvilken be- 

tydning det får for det pædagogiske arbejde. Projektet omkring styreformer 

er også et ’hot’ emne. Projektet omkring fritidspædagogikkens betydning 

har vi meget brug for – mange pædagoger føler sig presset i samarbejdet 

med skolen, og her er det vigtigt at blive mere skarp og tydelig på den 

viden pædagogerne har. 


BUPL er blevet en aktiv medspiller på forskningsområdet og dette kan få 

stor betydning for anerkendelsen af pædagogprofessionen. Pædagogerne 

oplever at BUPL har brug for deres viden, fordi forskningsprojekterne skal 

udvikles i samarbejde mellem forsker og pædagoger. Det hilser medlem- 

merne meget velkommen og det er et skridt på vejen til at blive en profes- 

sionsfagforening. 

pia Leis Jørgensen 

Daglig leder, odense Kommune, medlem af 

forskningspuljens bevillingsudvalg 



Det interessante ved dette spørgsmål er, at 

Allan Baumann 

BUpL’s forretningsudvalg, medlem af 

forskningspuljens bevillingsudvalg 



Det vigtigste forskningsfelt er mødet mellem 

Voxpop 

netop ved pædagogernes involvering i forskning og undersøgelser gives 

der et nutidigt og væsentligt bud på, hvad det er, der er behov for af viden. 

De mange forskningsprojekter dækker et bredt udbud af emner der alle kan 

være relevante, men det spændende er, hvad pædagogerne selv mener 

de kan bruge det til. Derfor er den videre formidling også vigtig, således 

at konklusionerne bliver nærværende for de praktikere der kan have brug 

for ny viden. 


Den høje grad af pædagogernes involvering i forhold til forskningsindsatsen 

håber jeg får stor betydning. Jeg mener, at det er vigtigt at fokusere på det, 

der sker lige nu og her i den pædagogiske hverdag. Det håber jeg giver et 

nutidigt og spændende perspektiv på hvad der optager pædagogen på blå 

stue. Og igen mener jeg at formidling er vigtig, således at pædagogerne 

mærker at der er fokus på deres faglighed. 

pædagog og barn/børn. Det findes meget forskning om børn og barne- 

perspektivet, men meget lidt forskning om børn og daginstitutioner og 

allermindst forskning om, hvad pædagoger betyder for børns livsudfol- 

delsesmuligheder og udviklingsbetingelser. Hvis ikke BUPL skal fremme 

forskning på dette område, hvem skal så! 


Jeg håber forskningsindsatsen vil betyde, at pædagogers muligheder for 

viden om pædagogisk teori og praksis vil forbedres betragtelig, samt at 

BUPL’s image eller profil, som professionforening med fokus på viden om 

det pædagogiske arbejde vil øges markant. Fremover skal alle, der ønsker 

viden om pædagogik og pædagogisk arbejde, vide, at det er BUPL, de 

skal henvende sig til. 

19

skilt 

Forskningsprojekter støttet aF BUpL’s ForskningspULje 2006-2008 

her kan du læse mere om de projekter, som har modtaget støtte.Du kan også følge de enkelte projekter 

på www.bupl.dk/forskning 

Dokumentation og evaluering 

20 

Peter Østergaard Andersen 

Lektor ved Afdeling for Pædagogik, Københavns 

Universitet. Peter forsker primært i temaer inden 

for barndoms- og børneforskning, pædagogiske 

professioner og evalueringsproblematikker. Har 

blandt andet fokus på pædagogikkens historiske 

og aktuelle mulighedsbetingelser. 

katrin Hjort 

Lektor ved Institut for Pædagogik, DPU. 

Katrin forsker blandt andet i evalueringsproble- 

matikker inden for de pædagogiske områder 

samt styre- og påvirkningsformer. 

uDvikling af pæDagogfagligheDen 

Annegrethe Ahrenkiel 

Lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelses- 

forskning, RUC. Annegrethe forsker blandt andet 

i skabelsen af et sammenhængende arbejds- og 

hverdagsliv og uddannelsessociologiske analy- 

ser af pædagogisk praksis. 

plaDs til trivsel og uDvikling 

inge Mette kirkeby 

Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsin- 

stitut, Aalborg Universitet. Inge Mette forsker 

i samspillet mellem børn og rum, daginstitu- 

tioner, undervisningsbyggeri, rum til læring, 

kultur- og bygningsbevaring samt ‘skitserende 

forskning’. 


Dokumentation og evaluering mellem 

forvaltning og pædagoger 

De seneste år er de pædagogiske institutioner blevet mødt med stigende krav 

om at dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. Evaluering og 

dokumentation er imidlertid ikke neutrale redskaber, men derimod aktiviteter, 

der har betydning for det, de skal evaluere. Forskningsprojektet skaber viden 

om, hvilke betydninger dokumentation og evaluering har på daginstitutions- 

området. Det undersøges, hvordan det politiske, det forvaltningsmæssige 

og det pædagogiske niveau spiller sammen i udviklingen af strategier for 

dokumentation og evaluering, og hvad de forskellige strategier betyder for 

det pædagogiske arbejde i institutionerne. 

Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for et 

alternativ til nyliberale styringsformer 

Pædagogfagligheden har i sin grundsubstans en social kvalitet, der er orien- 

teret mod at skabe sammenhæng i hverdagslivet – for børnene, forældrene 

og for pædagogerne selv. Nyliberale styringsformer, som de praktiseres i 

dagens Danmark underlægger, pædagogfagligheden krav om ’produktivitet’ 

og ’service’. Resultatet er, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde ændres. 

Spørgsmålet er, hvordan de aktuelle politik- og styringsformer indvirker på 

pædagogernes arbejde. Herudover ønsker projektet at studere pædagogers, 

lederes, forældres og børns forslag til en institutionspraksis baseret på en 

udvikling af pædagogfaglighedens sociale kvalitet. 

Plads til trivsel og udvikling 

Forskningsprojektet beskriver og analyserer de fysiske rammers betydning for 

kvaliteten, herunder om fastsatte krav til antallet af kvadratmeter i børnehave og 

SFO kan anses som tilstrækkelige for det professionelle pædagogiske arbejde. I 

projektet ses der på pladsforhold og pladsnormering i forhold til de pædagogiske 

aktiviteter. Projektet vil undersøge, hvordan de fysiske rammer i børnehaver og 

SFO’er understøtter eller står i vejen for at gennemføre de pædagogiske lære- 

planer. Resultatet forventes at kunne kvalificere og understøtte diskussionen 

om institutionernes fysiske rammer og den pladsnormering, der danner rammen 

for dét pædagogiske arbejde, der skal sikre børns trivsel og udvikling.

meDforskenDe pæDagoger 

trine Pedersen 

Det inDiviDuelle og Det fælles 

krop og trivsel i børnehaven 

Lektor og udviklingskonsulent ved KLEO – Kompe- 

tencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling, 

Professionshøjskolen København. 

Trine forsker i praksisudvikling indenfor det pædagogi- 

ske felt og aktionslæring som måde til at udvikle indsigt 

i pædagogers professionelle praksisviden. 

Jan kampmann 

Professor ved Institut for Psykologi og Uddan- 

nelsesforskning, RUC. Jan forsker i børne- og 

barndomsforskning – hverdagslivet i forskellige 

institutionelle sammenhænge (primært daginsti- 

tutioner og ‘indskoling’). Endvidere fokus inden- 

for børns legekultur, betydning af køn, klasse 

og etnicitet, voksen-barn relationer, rummets 

betydning, institutionalisering og magt. 

Anette Boye koch 

Lektor ved Pædagoguddannelsen Jydsk/VIA 

University College. Anette forsker inden for krop 

og bevægelse med fokus på børn og unge. Har 

også haft fokus på pædagoger og børns krops- 

forståelse og sundhed. 

Aktionslæring i dagtilbud 

Projektet sigter på at afprøve og udvikle perspektiverne i at arbejde med 

aktionslæring og etablering af forskende partnerskaber mellem forskere og 

pædagoger. Gennem aktionslæringens metoder indsamles viden om pæ- 

dagogers professionelle kompetencer og samtidig ønsker projektet at styrke 

forankringen af professionsudviklingen hos pædagogerne selv. Metoden i 

projektets aktionslæring er blandt andet at arbejde ud fra praksisrelaterede 

problemstillinger, at eksperimentere med praksis og iagttage, reflektere og 

handle ud fra de erfaringer forløbet giver. Forskningsprojektet er et samarbejde 

mellem 30 daginstitutioner og et team på fem følgeforskere. 2-3 pædagoger 

fra hver institution påtager sig en særlig rolle som medforskere. Projektet 

gennemføres i samarbejde med AMBIOS. 

Dilemmaer i pædagogarbejdet – om balancen mellem ’det 

individuelle’ og ’det fælles’ beskrevet og belyst ud fra 

pædagoger og børns synsvinkler 

Projektet ønsker at indkredse, beskrive og analysere centrale dilemmaer som 

pædagoger og børn i dagens institutionsliv er konfronteret med. Dilemmaer, 

der på den ene side kan føres tilbage til institutionslivet og dets balancering 

mellem individualisering, individuelle behov og individets rettigheder og på 

den anden side hensynet til gruppen, fællesskabet og helheden. Det er di- 

lemmaer, der skærpes af en generel individualiseringstendens i samfundet, 

samt i form af krav om læreplaner, sprogtest/screening, dokumentation, 

evaluering og så videre. Projektet ønsker at belyse disse dilemmaer både ud 

fra pædagogernes og fra børnenes oplevelser og erfaringer. 

Børnehavebørn i bevægelse – en undersøgelse af kropskultur 

og trivsel i daginstitutionen 

Hvilken betydning har børnehavens kropskultur for børns trivsel og sundhed? 

Projektet ønsker at skabe ny viden om, hvad der kendetegner bevægelses- 

kulturen i danske daginstitutioner, samt hvordan bevægelseskulturen tolkes 

af pædagogerne – afhængig af deres egne erfaringer og kropsoplevelser. 

Herudover ønsker projektet at belyse, hvilken særlig pædagogisk viden og 

specifikke pædagogiske kompetencer, som anvendes i arbejdet med be- 

vægelse. Projektets anden del sætter fokus på effekten af pædagogers 

arbejde med krop og bevægelse i børnehaven. Spørgsmålet er, hvilken 

sammenhæng der er mellem børns trivsel og koncentrationsevne, samt 

børns fysiske aktivitetsniveau og institutionernes kropskultur. 

21

kampen om kvalitet 

Frank Meier 

Konsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, 

CASA. Frank har arbejdet med samfundsvidenskabelig 

metode og teori, med særligt henblik på konsulent- 

praksis, ledelse, organisationsudvikling og evaluering, 

herunder Anerkendende Metode. 

John krejsler 

Lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi, DPU. 

John har arbejdet med professionalisering og moder- 

nisering af den offentlige sektor, magtrelationer mellem 

professionelle og ‘klienter’, skole- og universitetsfeltet 

og individualitet/normalitet/marginalisering, herunder 

diskursanalyse og kritisk teori. 

Poul Poder 

pæDagogers karrierer 

Adjunkt ved Sociologisk Institut, Københavns Universi- 

tet. Pouls forskningsinteresser dækker organisationsfor- 

andring, følelsernes sociologi, magt og empowerment, 

postmodernitet og Zygmunt Bauman. Derudover har Poul 

i stigende grad kastet sig over kvalitets- og evaluerings- 

diskursen i den offentlige sektor, herunder LEAN. 

Peter Møller Pedersen 

Studierektor ved Pædagoguddannelsen i Vi- 

borg, VIA University College. Peter har siden 

1993 arbejdet med undervisning, udvikling og 

forskning i forbindelse med pædagoguddan- 

nelsen. Forsker især inden for professions- og 

uddannelsesforskning med særligt fokus på 

pædagogernes arbejdsfelt. 

pæDagogers forståelse af egen praksis 

Jytte Juul Jensen 

Lektor ved Pædagoguddannelsen Jydsk/VIA 

University College. Jytte forsker i den særlige 

måde at praktisere pædagogik på i Danmark 

og er ansvarlig for forskningen omkring dagin- 

stitutioner, barndom og pædagogik ved Pæ- 

dagoguddannelsen Jydsk. Er tidligere formand 

for Børnerådet. 

22 | BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008 

kampen om ’kvalitet’ i daginstitutionen: 

På tværs af profession, ledelse og forvaltning 

Den offentlige sektor i Danmark har siden starten af 1980’erne gennem- 

gået en moderniseringsproces, ofte benævnt New Public Management. I 

den moderniseringsproces er ’kvalitet’ et væsentligt styringsbegreb. I dette 

projekt vil kampene om definitionen på ’kvalitet’ blive undersøgt, der hvor 

den for daginstitutionens vedkommende foregår: i forvaltningen, i ledelsen 

og i professionspraksis. Projektets forskningsspørgsmål er: Hvordan kan 

den pædagogiske profession generobre en central position i kampen om 

definitionen af kvalitet i talen om daginstitutionens pædagogik, ledelse og 

forvaltning? 

Pædagogernes professionelle karrierer – undersøgt gennem 

livshistorieinterviews 

Hvorfor bliver man pædagog og hvordan bliver man ved med at være det? 

Blandt andet disse spørgsmål vil der være fokus på i en række interview med 

12 forskellige pædagoger fra tre forskellige generationer. Pædagogernes 

livshistorier vil kunne fortælle om, hvordan sociale og geografiske forhold 

spiller ind på uddannelsen. Det vil sige projektet undersøger, hvordan pæ- 

dagogers baggrund har betydning for, hvordan professionen er og hvordan 

den ændrer sig. Livshistorierne vil også fortælle om, hvad pædagoger gør 

for at fungere inden for en profession som ændrer sig og derved ændrer 

vilkårene for at være pædagog. 

Pædagogers forståelser af dansk daginstitutionspraksis 

– ud fra film af praksis i England, Ungarn og Danmark 

Projektet ønsker at belyse pædagogers forståelser af de to grundlæggende 

værdier i dansk pædagogisk arbejde – pædagogik og profession. Ved hjælp af 

gruppediskussioner af en række film om daginstitutionspraksis i udlandet og i 

Danmark er det projektets formål at efterspore pædagogernes forståelser af de 

særlige danske kvaliteter. Projektet vil bidrage til en synliggørelse af det særlige 

danske bidrag til daginstitutionsområdet set i et internationalt perspektiv og vil 

samtidig opstille en kritisk moddagsorden til de nyliberale tendenser.

fritiDspæDagogers viDen og professionalitet 

sprogvurDeringer 

Charlotte Højholt 

pæDagogers holDninger, 

fagligheD og profession 

Lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelses- 

forskning, RUC. Charlotte arbejder med forsk- 

nings- og udviklingsprojekter inden for prak- 

sisforskning, samarbejde om børns udvikling, 

børneperspektiver, børnefællesskaber, læring og 

professionel kompetence i børnehaven. 

Morten Ejrnæs 

Lektor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde 

og Organisation ved Aalborg Universitet. 

Morten forsker i etniske minoriteter og specielt 

flygtninges fattigdom og sociale forhold. Beskæftiger 

sig endvidere med anvendelsen af 

begrebet ‘social arv’ i forskning og praksis, samt 

professioner og tværfagligt samarbejde. 

lene skytthe kaarsberg schmidt 

Videnskabelig assistent ved Afdeling for Pæda- 

gogik, Københavns Universitet. Lenes faglige 

interesserer spænder blandt andet over sprog- 

psykologi og helhedsskolen. Har gennemført 

feltsstudier i ind- og udland primært med fokus 

på samspillet mellem pædagogisk praksis og 

forskellige hverdagsliv på den ene side og for- 

valtningsmæssig styring og evaluering heraf på 

den anden side. 

Pædagogers viden og professionalitet i samarbejdet om 

børns fællesskaber – med særlig henblik på styrkelse af 

fritidspædagogikken 

Projektet sætter fokus på pædagogers viden om og måder at arbejde med 

børns sociale liv i fritidsinstitutioner. Børn lever deres liv sammen og på 

tværs af forskellige steder som for eksempel fritid, skole og foranstaltninger 

til at hjælpe børn i vanskeligheder. Men viden om børns fælles hverdagsliv 

mangler ofte i beskrivelser og beslutningsprocesser om børn. Projektet læg- 

ger derfor vægt på fritidspædagogers position i det tværfaglige samarbejde 

om børn, og pædagogers mulighed for at komme til orde med deres viden 

fra børnenes fælles dagligdag i institutionen. Projektet organiseres som et 

praksisforskningsprojekt, hvor pædagoger og forskere sammen udforsker 

den pædagogiske praksis – gennem observationer, fælles bearbejdning og 

analyse, diskussion af resultater, interviews og temadage. 

Pædagogers holdninger, faglighed og profession 

I projektet undersøges, hvordan pædagoger opfatter børns situation og eventuelt 

problemer samt pædagogernes forslag til pædagogisk indsats over 

for problemerne. Projektet sigter mod at beskrive og analysere såvel fælles 

faglighed i form af ensartethed i faglige holdninger som faglige uenigheder. 

Det er målet at tydeliggøre, at pædagogprofessionens faglighed består i både 

fælles faglighed og kompetence til at håndtere faglig uenighed. Projektet er 

designet som en vignet- og spørgeskemaundersøgelse til cirka 500 pædagoger 

i cirka otte kommuner i Danmark. I en vignetundersøgelse præsenteres 

respondenterne for cases, og i tilslutning til hver enkelt case stilles en række 

spørgsmål, der skal afdække pædagogernes holdninger til konkrete situationer 

på arbejdspladsen, der er nøje beskrevet i casen. Spørgeskemaundersøgelsen 

skal belyse pædagogernes baggrund og praksis. 

sprogvurdering – når ord får betydning 

Forskningsprojektet har som mål at undersøge, hvordan evaluerings- og 

dokumentationskrav indenfor daginstitutionsområdet sætter sig igennem 

med dagtilbudsloven fra 2007 og betydningen heraf for pædagogers praksis. 

Der tages afsæt i lovkrav om tilbud af sprogvurdering til alle 3-årige, ved- 

taget ud fra et ideal om tidlig indsats for børn med såkaldt særlige behov. 

Projektgruppen ser en problemstilling i relationen mellem sprogvurdering og 

de metoder, som ligger til grund for en konkret vurdering af barnets sprog. 

Sprogvurdering er nemlig ikke et neutralt redskab, men afspejler bestemte 

normer og værdier. Projektet ønsker at belyse og kritisk analysere, ud fra 

hvilke kategorier og metoder pædagogen forventes at vurdere barnets sprog, 

hvad hun eller han gør i praksis samt de problemfelter og dynamikker, som 

opstår lokalt her ud af. 

23

Pædagogisk Portal - www.buPl.dk/PP 

Pædagogisk Portal er en ny vidensportal, der samler BUPL’s 

viden og dokumentation om det pædagogiske område. 

Pædagogisk Portal er målrettet BUPL’s medlemmer, men også 

pædagogstuderende, forskere, ansatte på professionshøjskolerne 

og andre med interesse for pædagogik kan drage nytte 

af portalen. Målet er, at portalen kan blive et samlingspunkt for 

en profession i stadig udvikling. 

PÅ Pædagogisk Portal FiNdEr du blaNdt aNdEt 

• Forskning og udvikling 

Du kan se rapporter fra de mange projekter fra SL’s og BUPL’s 

Udviklings- og Forskningsfond, samt følge de projekter som 

BUPL’s Forskningspulje har støttet. 

Læs også, hvordan du selv kan søge midler til et udviklingsprojekt. 

• Pædagogprofessionen 

Udvikling af den pædagogiske profession er en af BUPL’s kerneopgaver. 

Læs hvad BUPL gør på det område, og se nogle af 

de publikationer, som BUPL har udgivet. Lige nu kan du også 

følge arbejdet med BUPL’s professionsmålsætninger. 

• uddannelse 

Du kan også finde nyt om hele det pædagogiske uddannelsesområde 

og MEgEt MEgEt MErE… 

NYHEdsMail 

På Portalen kan du tilmelde dig en nyhedsmail. Så får du en 

mail når der er nyt om for eksempel pædagogik, professionsudvikling, 

forskning eller uddannelse. 

FiNd Pædagogisk Portal 

Du finder Pædagogisk Portal ved at skrive www.bupl.dk/pp 

direkte i din browsers adressefelt.

BØRN&UNGEforskning - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?