Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Over hele landet gennemføres i år festivaler,<br />
markeder og meget andet, der viser forskellige<br />
sider af renæssancen, der i Danmark strækker<br />
sig fra reformationen i 1536 til enevældens<br />
indførelse i 1660. 2006 er renæssanceår.<br />
Af Per Ole Schovsbo<br />
Renæssancen er en spændende periode, hvor landet<br />
ændrede sig på stort set alle områder – bortset<br />
fra landtransporten.<br />
I stedet for en tiltrængt revision af landets landeveje,<br />
der var planlagt allerede under Kristian<br />
. i 15 0’erne, brugte man ressourcerne på rigets<br />
forsvarsværker. Det første opmålte vejkort (Ole<br />
Rømer 1697-98) forblev således en statshemmelighed,<br />
der nødigt skulle falde i hænderne på den<br />
onde fjende. Hermed bortfaldt også argumenterne<br />
for at forbedre vognparken, som man ellers var i<br />
fuld gang med ude i Europa.<br />
Danske vogne var tunge med brede fælge som<br />
regel uden jernbeslag, og rejsevognene (fruervognene)<br />
havde i stedet for affjedring ofte meget store<br />
hjul, der førte ekvipagen frelst gennem dybe spor<br />
og plørede huller.<br />
Sct. Gertrud mister glansen<br />
Ved reformationen blev kirkens gods beslaglagt af<br />
kongen (staten), klostrene nedlagt, sognekirkerne<br />
16 Køresporten 3· 006<br />
Renæssancens vogne<br />
og deres præstegårde privatiseret. Det betød, at<br />
den katolske kirkes ældgamle omsorg for de vejfarende<br />
forsvandt og de vejfarendes beskytter Sct.<br />
Gertrud mistede glansen, og bedestederne langs<br />
vejene forfaldt. Mange præstegårde blev herberger<br />
for den voksende trafik mellem købstæderne,<br />
mens det var kongens (lenenes - siden amternes)<br />
opgave at yde de rejsende sikkerhed og tilbyde<br />
herberg på landevejene mellem landsdelene.<br />
Meget forenklet var samfundet i renæssancen<br />
opdelt i tre sektorer med hver sin retspraksis<br />
(ting), vejsystem og vogntyper. Statens (kongens)<br />
sektor omfattede alt det, som lå udenfor de to<br />
andre: købstædernes og sognebyernes. De længere<br />
rejser til lands mellem landsdelene kunne foretages<br />
på to måder: ad de gamle sognevejes spor<br />
mellem sognebyerne, præstegårdene og herredstingene<br />
på stive smalle bøndervogne trukket af et<br />
par heste – eller ad de nyere landevejes spor mellem<br />
købstæderne, færgehavnene og landevejskroerne<br />
på lidt bredere vogne evt. med kaleche, ofte<br />
trukket af fire heste.<br />
Overalt foregik kørslen i skridtgang (6-7 km/t),<br />
og vejene var uden belægning. Men da Frederik<br />
. ønskede bredere vogne end landevejene kunne<br />
bære og dertil større hastigheder (trav), anlagde<br />
han sine egne veje på krongodset mellem sine residenser.<br />
Disse veje måtte ikke befærdes af andre,<br />
fordi de almindelige vogne ville ødelægge kongevejenes<br />
spor og belægning og forhindre majestæten<br />
og hoffet at køre i trav. Kongevejene blev de<br />
første projekterede og anlagte veje i Danmark, og<br />
flere steder lå de parallelt med de almindelige landeveje.<br />
Bøndernes vogne kunne lejes<br />
Bøndernes vogne var de fra oldtiden kendte firehjulede<br />
stive landbrugsvogne. De kunne lejes til<br />
personkørsel og blev så forsynet med udskårne<br />
eller flettede vognsider og et par sædebrædder<br />
på tværs, der gav plads til passagerer og bagage.<br />
Vogndriveren kunne sidde på forenden af vognkassen<br />
eller gå ved siden af. Købstædernes vognmænd<br />
var ikke bedre stillet. Også deres køretøjer<br />
var uden affjedring, men måske har de haft et
Change language