Udvikling af helhedsplan for Godsbanearealet i Aalborg

Start
Parallelle opdrag program for
Udvikling af helhedsplan for Godsbanearealet i Aalborg
12.06 02.07
Besigtigelse af godsbaneområdet
25.06
Spørgeperiode
juni - september 2009
12.06 04.09
Udsendelse af svar på spørgsmål
09.07
Afl evering
Præsentation af projekterene
09.09

Program
Udgiver:
DSB Ejendomsudvikling A/S
I samarbejde med Aalborg Kommune og Stigsborggruppen
Dette hæfte er programmet for det parallelle opdrag. I hæftet kan man
læse om de visioner og konkrete programkrav, som deltagerne i opdraget
skal forsøge at opfylde. Til hæftet er en dvd med kort, billeder og andet
grundlagsmateriale i digital form.
Opgaven er kort fortalt, at skabe en helhedsplan for omdannelse af godsbanearealet
til en levende bydel med uddannelser, erhverv, værksteder, boliger og
butikker. Overskriften for omdannelsesplanerne skal være grøn byomdannelse
baseret på sundhed og bæredygtige løsninger. Her tænkes såvel på miljømæssig
som social- og økonomisk bæredygtighed.
Indholdsfortegnelse
1. Forord
2. Parallelle opdrag
2.1 Baggrund
2.2 Vision
2.3 Indbydelse og formål
2.4 Succeskriterier
3. Forudsætninger
3.1 Eksisterende forhold
3.2 Planlægningsmæssige forhold
3.3 Bæredygtighed
4. Opgaven
4.1 Helhedsplan
4.2 Bebyggelsen
4.3 Østerå
4.4 Veje, trafik og parkering
4.5 Udearealer
4.6 Etaper
5. Betingelser
5.1 Opgave og deltagere
5.2 Grundlagsmateriale
5.3 Forslagets omfang
5.4 Forslagets udførelse
5.5 forespørgsler
5.6 Frister og aflevering
5.7 Præsentation af projektet
5.8 Vurdering
5.9 Rådgivende komité
5.10 Vederlag
5.11 Forsikring
5.12 Rettigheder
DSB Ejendomsudvikling A/S
1

1. FORORD
Med baggrund i initiativ fra Stigsborggruppen og DSB Ejendomsudvikling A/S har
Aalborg Kommune besluttet, at processen med at omdanne Godsbanearealet til
et nyt byområde, kan påbegyndes. Udviklingen af området sker i samarbejde
mellem DSB Ejendomsudvikling A/S, Stigsborggruppen og Aalborg Kommune.
Et væsentligt element i det nye byområde skal være uddannelsesbyggerier til
studieforberedende, kompetencegivende, videregående og de afklarende uddannelser
samlet i et campusområde. Grundejerne har besluttet at processen
igangsættes ved gennemførelse af parallelle opdrag, og indbyder i denne forbindelse
fi re hold af planlæggere til, at udarbejde helhedsplanforslag.
Formålet med de parallelle opdrag er, at give grundejere, brugere, investorer og
Aalborg Kommune baggrund for, at vælge et forslag til en helhedsplan, som kan
lægges til grund for udarbejdelse af en lokalplan.
De inviterede hold af planlæggere skal give forslag til opgaven i henhold til
nærværende program. Der er ikke krav om anonymitet, og alle får samme honorar.
Der vil ikke blive udpeget én vinder, men udskriverne nedsætter en rådgivende
komité, som vil gennemgå forslagene og skrive en vurdering, der evaluerer
hvert enkelt forslag.
Det står grundejerne frit for, at vælge det projekt, eller dele heraf som de ønsker,
at arbejde videre med i den efterfølgende proces.
De grønne kilers forbindelse
2. PARALLELLE OPDRAG
2.1 Baggrund
Godsbanegården er beliggende lige syd for Jyllandsgade. Overgangen mellem
den gamle midtby og godsbanegården er tydelig, idet en række boligkarreer ud
til Jyllandsgade som en bymur, markerer grænsen mellem nyt og gammelt.
Det er fl ere år siden, at der har kørt godstog på godsbanegården i Aalborg.
Derfor har arealer og bygninger været udlejet ad hoc til formål som parkering,
kontor, lager mv. De sidste få “gamle” uopsigelige lejemål på arealerne udløber
i de kommende år, hvilket aktualiserer omdannelsen.
Godsbanearealerne har en helt unik beliggenhed – både i forhold til de grønne
kilers forbindelse med byen og fjorden, i forhold til byens centrale knudepunkt
for kollektiv trafi k og i forhold til sammenhængen med andre eksisterende og
potentielle byomdannelsesområder. Nogle af de fl ittigste brugere af kollektiv
trafi k er unge under uddannelse. Derfor er det nærliggende at indtænke uddannelsesinstitutioner
i et nyt byområde på godsbanegårdens arealer ved banegård,
busterminal og i umiddelbar nærhed af Aalborgs centrale midtby.
Uddannelsesinstitutioner ved byens vigtigste trafi kterminalområde, vil være et
bæredygtigt tiltag, der skal sikre at Godsbanearealet omdannes til en attraktiv
og bæredygtig bydel, der understøtter bylivet, og bliver attraktiv for de unge
samt mindsker klima- og miljøbelastningen
Godsbanearealerne
Den gamle bymidte
Bussernes holdeplads Banegårdspladsen Udsigt over sundet mod Utzoncenteret
2

Oversigtskort
Kildevældsparken
Sygehus Syd
Banegården
“Rustenborg”
(postterminal)
Kennedy Plads
Kennedy Arkaden
Styksgodsterminalen
Busterminalen
Remise
Jyllandsgade
Dag Hammarskjølds Gade
Østre Allé
Kombiterminal
Karolinelunden
3

Visionen er, at skabe et varieret byområde med alle de kvaliteter og forskelligartede
tilbud, man forventer, at fi nde i en levende bydel
2.2 Vison
Visionen er, at skabe et varieret byområde med en
åben og grøn karakter samt alle de kvaliteter og
forskelligartede tilbud, man forventer, at fi nde i en
levende bydel med uddannelser, erhverv, værksteder,
boliger og butikker. Overskriften for omdannelsesplanerne
skal være grøn byomdannelse baseret
på sundhed bæredygtige løsninger. Her tænkes
såvel på miljømæssig som social- og økonomisk
bæredygtighed.
Et væsentligt element i byomdannelsen, er etableringen
af et større campusområde som skal styrke
Aalborg som en videnby regionalt og uddannelsescenter
ved, at skabe et attraktivt og spændende uddannelsesmiljø
på tværs af de studieforberedende,
kompetencegivende, videregående og de afklarende
uddannelser. En campus med op til 6.000 uddannelsessøgende,
vil rumme mulighed for aktivitet og
liv døgnet rundt, med åbne værksteder, cafeer, udstillinger.
Det vil være attraktivt for forskellige typer
af virksomheder, at etablere et samarbejde med
campus og eventuelt etablere sig på godsbane
arealet.
Det er samtidig visionen, at udviklingen af området
skal tilføre Aalborg nogle rekreative kvaliteter og
værdier, som anlægget af godsbanegården i sin tid
fortrængte.
Da kommunen har åbnet op for, at der kan bygges
højere på godsbanegården, end det generelt er
tilfældet i Aalborg, ser opdragsstillerne mulighed
for, et dramatisk urbant landskab, evt. med en genetableret
Østerå der slynger sig gennem et grønt
landskab. Et varieret byområde med campus for en
række uddannelser suppleret med erhverv, boliger
og i mindre omfang butikker
Mølle Plads
Jomfru Ane Parken
Det er samtidig visionen, at udviklingen af området skal
tilføre Aalborg nogle rekreative kvaliteter og værdier,
som anlægget af godsbanegården i sin tid fortrængte
4
Triumfbuen - Den gl. godsbanegård blev revet ned da den nye blev
opført i 1959
2.3 Indbydelse og formål
Formålet med det parallelle opdrag er, at tilvejebringe
det bedst mulige grundlag for den videre
planlægning og projektering af bebyggelser på godsbanearealet.
Det parallelle opdrag skal resultere i et forslag til en
helhedsplan, der ud fra en helhedsorienteret tilgang
til bæredygtighed fastlægger bebyggelsernes placering,
karakter, adgangsforhold, stier, byrum, friarealer,
uderumsbehandling samt forholdet til omgivelserne.
Helhedsplanen skal illustrere respekt for områdets
særlige urbane og landskabelige karakter. Som noget
særligt skal der planlægges et grønt forløb, der kan
rumme mulighed for, at et å-forløb kan integreres i
planen.
Helhedsplanen skal først og fremmest danne grundlag
for, at Aalborg Kommune kan udarbejder en
lokalplan. Dernæst skal planen være udgangspunkt
og ramme for uddannelsernes programmering og
projektering, som ønskes igangsat hurtigst muligt.
Endelig skal resultatet af de parallelle opdrag bruges
som indlæg i den forudgående høring, og i forhold til
kommende investorer.
På den baggrund indbyder DSB Ejendomsudvikling
A/S og Aalborg Kommune følgende konkurrencedeltagere
til at give et bud på udviklingen af det nye
godsbaneareal:
• Metopos + Cubo
• Jan W Hansen + Rosseels Tegnestue
• Lundgaard & Tranberg + Marianne Levinsen
• Polyform

Succen er at skabe en stemning og et sted der kan bruges til at udvikle unge og udvide
deres horisont.
2.4 Succeskriterier
Ved den rådgivende komités vurdering af forslagene vil der blive
lagt vægt på følgende:
• At forslagene på overbevisende måde kan danne grundlag
for et nyt byområde med en urbane og landskabelige kvaliteter,
som kan blive et væsentligt tilskud til Aalborgs udvikling.
• At forslagene viser et nyt byområde, hvor arkitektur, funktioner
og by- og landskabsrum gennem nytænkning tilfører kvalitet
og værdi for brugerne, herunder tilfører et attraktivt udemiljø til
glæde for de omkringliggende bydele.
• At forslagene illustrere hvordan fl aden mellem bygningerne
kan blive det samlende element i området og skabe gode rammer
for det rekreative og friluftsrelaterede byliv, hvor brugerne føler, at
det er sikkert at opholde sig, også om aftenen.
• At forslagene viser et grønt forløb, hvor en forlængelse af
Østerå nu eller på sigt kan etableres, som en attraktiv forbindelse
mellem den centrale midtby og det mere åbne land.
• At forslagene på en overbevisende måde viser, hvordan
campusområdet successivt vil kunne udbygges i takt med at enkelte
uddannelsesinstitutioner er klar og sådan at de sikres sammenhæng
og kvalitet i campusområdet.
• At forslagene vurderer stedets særlige identitet, f.eks. med
hensyn til, hvilke kulturhistoriske træk -bygninger, struktur eller
elementer, der skal videreføres i helhedsplanen.
• At bydelen tager afsæt i og bygger på konkrete og dokumenterbare
sundhed og bæredygtige principper og løsninger, såvel
i forhold til bydelens liv og funktion, som bydelens og de enkelte
bygningers miljø- og bæredygtighedspræstation.
• At forslagene er robuste i forhold til de fremtidige ændringer
i anvendelsesbehov, der må forventes at ske over tid.
• At der i bydelen kan opføres byggeri med en bebyggelsesprocent
som angivet for de enkelte delområder under pkt. 4.2.
• At forslagene viser hvorledes pendlerparkering ved stationen
hensigtsmæssigt kan foregå.
5

3 FORUDSÆTNINGER
Opgaveområdet giver i dag indtryk af en stor åben fl ade med forholdsvis få lave bygninger.
Arealet er lavt beliggende og næsten helt fl adt uden nævneværdige højdeforskelle.
Arealet er fremkommet ved at en landhævning af havbund, i sin tid gennemskåret af
Østeråen.I forbindelse med anlægget af godsbanegården i 1902, blev arealet drænet og
reguleret og åen rørlagt udenom midtbyen.
3.1 Eksisterende forhold
Areal- og ejerforhold
Opgaveområdet giver i dag indtryk af en stor åben
fl ade, med forholdsvis få lave bygninger. Arealet
er lavt beliggende og næsten helt fl adt uden nævneværdige
højdeforskelle. Arealet er fremkommet
ved at en landhævning af havbund, i sin tid blev gennemskåret
af Østeråen. I forbindelse med anlægget
af Godsbanegården i 1902, blev arealet drænet og
reguleret, og åen blev rørlagt udenom midtbyen.
Godsbanearealet er et centralt byområde beliggende
i den grønne kile - Østeråkilen. Østeråkilen er sammen
med bakkerne og fjorden et af de mest karaktergivende
landskabstræk i byen. Østeråkilen er den
grønne sammenhængende forbindelse langs Østerå
fra Lindenborg Ådal mod syd helt frem til Slotshaven
samt Limfjorden mod nord i Aalborg bymidte. I
forbindelse med omdannelse af Godsbanearealet
er det vigtigt at tydeliggøre områdets beliggenhed
i Østeråkilen samt at sikre de grønne forbindelser
gennem området
Arealforhold
DSB’s arealer vest og øst for Dag Hammarskjølds
Gade - stykgodsterminalens areal og containerterminalens
areal - andrager ca. 75.000 m2. Mellem
DSB’s arealer har Banedanmark betydelige arealer i
alt 30.300 m2, og det undersøges, hvornår disse arealer
i givet fald kan overgå til byudviklingsformål.
Aalborg Kommunes arealer ved Jyllandsgade, der i
dag er udlejet til erhverv, vil også kunne omdannes
til andet formål. Dette har dog længere udsigter, da
mange af lejeaftalerne på Kommunens areal har uopsigelighed
på knap 30 år. Kommunens areal andrager
ca. 27.000 m2. Syd for Østre Allé broen har et DSB
areal, der anvendes til remise for veterantog og som
erhvervs¬område. Dette areals fremtid skal også
indtænkes i en fremtidig planlægning, men her skal
der ikke påregnes nybyggeri i større omfang. Arealet
af det samlede planlægningsområde nord for Østre
Alle, Aalborg Kommunes, Banedanmarks og DSB’s
arealer udgør således i alt ca. 135.000 m2.
Cykelstier
Gangstier
Kommende
gangstier
Stikort
6
Remisen
Den gamle remisebygning i
området syd for Øster Allé
broen, rumme potentialer
i forhold til bevaring og
genanvendelse.
Remisen
Jyllandsgade
Østre Alle
DSB Ejendomsudvikling
Banedanmark
Øvrige ejer
Aalborg Kommune
Ejerforholdskort
Eksisterende bygninger
Der er ikke bevaret noget af den oprindelige godsbanegård
fra starten af 1900-tallet. De fl este
bygninger i området nord for Østre Allé er af nyere
dato, fra 1950’erne og 1960’erne. Syd for Østre Allé
broen ligger den gamle remisebygning og en gammel
maskinfabrik. Aalborg Kommune har i samarbejde
med Aalborg Stadsarkiv lavet en oversigt over
godsbaneområdets særegne struktur, bygninger og
elementer. Resultatet af disse overvejelser er endnu
ikke optaget i planlægningen, og det er således en
del af den forestående proces, at fremkomme med
forslag til hvilke elementer i området, der skal bevares
på grund af kulturhistorisk interesse, eller fordi
elementerne formmæssigt tilfører området kvalitet.
Der henvises til bilag.

Omgivelserne
Arealet er mod nord langs Jyllandsgade afgrænset af boligkarreer og politistationen mv,
mod øst afgrænses det af et lavtliggende område overvejende med bygninger for håndværk
og lettere industri, mod syd rammer øjet Østre Allé broen. Mod vest Kennedy Arkadens
bygningsmassiv og den nye busterminal.
Af markante elementer i området kan nævnes Dag
Hammarskjølds Gade og Østre Allé. Dag Hammarskjølds
Gade forbinder Jyllandsgade og Østre Allés
forskellige niveauer, og inddeler med sit nord/syd
gående tracé, området nord for Østre Allé i to. Østre
Allé, markerer sig tydeligt visuelt, men udgør dog
ikke en egentlig barriere pga. niveauforskellen mellem
broplanet og Godsbanearealerne. Nærmere kan
man sige at broerne i denne del af området, og sammen
med de gamle lysmaster, udgør et slags ”tag”
over Godsbanearealet. Også banesporene fra områdets
tid/funktion som Godsbaneareal er markante,
og tegner med deres retninger en vifteformet struktur
i området.
Øst for Godsbanearelerne ligger håndværkerkvarteret,
et område der er i gang med en gradvis
omdannelse til mere miljøvenlige byerhverv. Sydøst
herfor byomdannelsesområdet ”Eternitten”, der er
i gang med en omdannelse til blandede bymæssige
formål. I det nordvestlige hjørne af Eternitområdet
er der aktuelle idéer om, at skabe et byområde ”Village
21” for det moderne liv med dets glidende overgange
mellem arbejde, fritid og oplevelse - et koncept,
der symboliserer Aalborgs transformation fra
industriby til vidensby.
Mod vest på den modsatte side af banelegemet ligger
”Rustenborg” den tidligere postterminal, der evt.
kan komme i spil til relaterede formål. Lidt længere
mod vest, på den anden side af Hobrovej ligger Sygehus
Syd, hvis fremtid i øjeblikket drøftes.
Mod nordøst ligger Karolinelund i den grønne forbindelse
til fjorden.
Facader på Jyllandsgade Lysmaster
Parkering
Det nye byområde vil blive beliggende meget centralt i forhold til brug af
kollektive transportmidler, og det er derfor en vision for området, at brug af
bæredygtige transportformer bliver et oplagt valg. Et samspil og en evt. dobbeltudnyttelse
i forhold til den omkringliggende parkeringskapacitet bør undersøges
i forbindelse med det videre arbejde for omdannelsesområdet. Endelig
ønskes der indtænkt mulighed for, at der kan etableres supplerende parkering
for Banegården i området.
I henhold til Aalborg Kommunes p-norm opereres som udgangspunkt med følgende:
- Parkeringsudlæg til uddannelsesinstitutioner 1 p-plads pr. 2 ansatte + 1 p-
plads pr. 8 elever over 18 år.
- Parkeringsudlæg til erhverv 1 pr. 100 m2
- Parkeringsudlæg til butikker 1 pr. 25 m2 salgsareal
- Parkeringsudlæg til ungdoms- og kollegieboliger o.l. 1 plads pr. 4 boligen
heder
- Parkeringsudlæg til boliger ½ plads pr. bolig
- Cykelparkeringsudlæg til uddannelsesinstitutioner 5 pr.10 elever.
- Cykelparkeringsudlæg til erhverv og butikker 1 pr. 100 m2
- Cykelparkeringsudlæg til boliger 2 pr. bolig
20600
25400
17700
Trafi ktællingskort
6900
Østre Allé broen - som tag over sporene
8800
Jyllandsgade
Øster Allé broen
Dag Hammarskjølds Gade
Trafi k
Hierarkiet i vejene omkring området er, at Østre Allé
er en vigtig trafi kvej i Aalborg, der sammen med Dag
Hammarskjølds Gade skal optage den trafi k, som
en udbygning af godsbaneområdets arealer måtte
generere. Jyllandsgade er for nogle år siden trafi ksaneret
med cykelstier, vejtræer mv. Den har status
er som intern fordelingsvej i byen, og Jyllandsgade
ønskes ikke i fremtiden tilført væsentligt mere trafi k,
omend ind- og udkørsel fra planområdet i mindre
omfang vil kunne accepteres.
Derfor skal den primære vejbetjening af det nye byområde
ske fra Dag Hammarskjølds Gade i den nordlige
ende. I forbindelse med omdannelsen forudsættes
Hjulmagervej forlænget ind i området således,
at der også bliver en forbindelse fra vest under Østre
Allé broen.
Trace for letbane
I tilknytning til den nordvestlige del af Godsbanearealerne
ligger Aalborg Banegård, samt bus- og
bybusterminal. Her arbejdes der med planer om
etablering af en letbane, der i første omgang skal
betjene området mellem midtbyen og Aalborg
Universitet med udgangspunkt i busterminalen.
Fjorden
Istidslandskabet
5100
5600
10500
13200
7

3.2 Planlægningsmæssige forhold
Den 18. maj 2009 blev forslag til Kommuneplan 09 godkendt i byrådet. Forslaget
beskriver de overordnede strategier for kommunens udvikling. Forslagets strategier og
retningslinjer forudsætter endelig vedtagelse af kommuneplan 09.
Overordnede strategier
Følgende strategier i kommuneplanens hovedstruktur
har særlig betydning for planlægningen af Godsbanearealet:
Godsbanearealet er udpeget som ”arkitektonisk eksperimentarium”,
hvor der skal planlægges med udgangspunkt
i stedet. Her er intentionen at stedets
særlige muligheder vil inspirere til særlige arkitektoniske
udtryk, ny ekspressiv arkitektur og nye anvendelser,
herunder kreativ tænkning, hvad angår
genbrug af bevaringsværdige bygninger, strukturer
og elementer. Der ønskes også eksperimenteret med
bæredygtigt byggeri, hvilket også understøtter Aalborg
Kommunes mål på klimaområdet, jf. Kommunens
bæredygtighedstrategi 2008 - 2011.
Læs mere på:
http://www.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/ANDRE_PLANER/
Baeredygtighedsstrategi_2008-11_Final.pdf
herunder om kommunens mål og indsats på energi-,
klima-, naturområdet.
Godsbanearealet er udpeget som grønt indsatsområde,
hvilket betyder at stedets landskab skal være et
bærende og strukturerende element når der planlægges.
Der skal bl.a. lægges særlig vægt på at forbedre
Detailhandel
I den nye kommuneplan, der snart ventes vedtaget,
er hovedprincippet, at der på den del af Godsbanearealet,
der ligger inden for bymidteafgrænsningen jf.
kortet, kan der lokaliseres butikker med dagligvarer
og udvalgsvarebutikker. Maksimale butiksstørrelser:
dagligvarer 3.500 m2 og udvalgsvarer 2.000 m2.
På den øvrige del af godsbanearealet kan der som
udgangspunkt ikke etableres butikker, dog kan
bymidtens afgrænsning udvides ved inddragelse af
arealer, der grænser op hertil, såfremt der kan redegøres
særligt herfor jf. § 1, stk. 3 i Bekendtgørelse
nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af
bymidter og bydelscentre.
Retningslinierne for detailhandel på godsbanearealet
er fastlagt i Kommuneplan 09 og forudsætter at kommuneplan
09 vedtages endeligt i december 2009.
Jordforurening
Helhedsplanen skal så vidt muligt undgå, at placere
følsomme funktioner på de mest forurenede steder
på Godsbanearealet. Den forureningshistorie undersøgelse
viser, at de øverste 30 - 50 cm. af Godsbanearealerne
består af diff ust forurenet byjord, der i
vidt omfang vil kunne indbygges eller efter nærmere
aftale genanvendes ved landskabsopbygning mv.
Kun to steder syd for Østre Allé broen (delområde
III), kender man til hotspots, som der skal tages hensyn
til ved planlægningen af området. Ved Toppenbjerg
Maskinfabrik hvor der har været foretaget imprægnering
af sveller er der forurenet. og ligeledes
er der forurenet ved den nye remise har der været et
tankningsanlæg.
Aalborg Kommunes arealer har haft skiftende ejer
og anvendelsesformål. Fra 1916 - 1970 blev arealet
brugt til jernbaneformål af Aalborg Privatbane og
efter Aalborg Kommune erhvervede arealet i 1970
har det været lejet ud fortrinsvis til kontor, lager og
lettere industri. Den forureningshistoriske undersøgelse
indikerer ikke alvorlig forurening.
De særligt forurenede områder fremgår påkort på
modsatte side.
8
Læs mere om Forslag til Hovedstruktur 2009 på:
www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Hovedstruktur/default.htm
Der henvises især til fanebladene ”hovedstruktur”
og ”retningslinie” for:
- Byomdannelse - byudvikling
- Arkitektur og kulturarv
- Byliv – parker og byrum
- Butikker
- Off entlig service
- Infrastruktur og trafi k
Bydelsbeskrivelse for Aalborg Midtby, Kommuneplanrammer
og lokalplanen kan ses i deres helhed på:
www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Forside.
htm
Bymidte afgrænsning ses med rødt
Kommuneplanrammer og lokalplaner:
Godsbanearealet udgør et omdannelsesområde, der
samlet set har brede rammer for anvendelse – fra
boliger, butikker, restauranter og erhverv til undervisning,
institutioner samt kulturelle og rekreative
formål.
Der foreligger en gældende lokalplan i omdannelsesområdet:
10-061, Busterminal, Biograf- og butikscenter
m.m. ved John F. Kennedys Plads, Aalborg
Midtby.
I forbindelse med Godsbanearealets udpegning til
byomdannelsesområde i 2005 blev der udarbejdet
en miljøvurdering af hovedstrukturen. Her fi ndes en
række anbefalinger for at fremme og imødegå negative
miljøkonsekvenser når der planlægges mere
konkret. Læs mere på:
www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Planredegoerelse/Redegoerelse+midt.htm

3.3 Bæredygtighed
Bæredygtighed er vores alle sammens ansvar og det er en selvfølgelighed, at den skal
integreres på godsbanearealerne.
Bæredygtighed indtænkes som en grundlæggende
forudsætning for omdannelsen af godsbanearealet
til en ny attraktiv bydel. Bæredygtighed defi neres
bredt som klimatisk, biologisk, social og økonomisk
bæredygtighed.
Bæredygtighedsvisionerne for campusområdet er
følgende:
• Der ønskes en klimavenlig bydel, hvor CO2udslippet
fra bydelens energiforbrug og transport,
reduceres til et minimum.
• Der ønskes en bydel, med en grøn og blå
struktur, hvor naturen indgår i et harmonisk samspil
med beboere og brugere.
• Der ønskes en bydel, hvor der er rart at være,
hvor der er liv samt mulighed for udendørs ophold
og fysisk udfoldelse.
• Der ønskes en bydel, hvor det at bo, arbejde
og studere kan ske på et fornuftigt økonomisk
grundlag på kort såvel som lang sigt.
Helhedsplanen skal vise hvordan visionerne kan omsættes
i praksis gennem konkrete og dokumenterbare
tiltag og indsatsområder. Til det formål er der
opstillet en række temaer og mål, som vurderes relevante
i forhold til at få udviklet en bæredygtig bydel
og som helhedsplanen derfor som minimum bør forholde
sig til.
Bæredygtighed skal kunne afl æses i helhedsplanen
således, at det visuelt kommer til udtryk, hvordan
bæredygtigheden er indtænkt i udviklingen. På baggrund
af helhedsplanen vil bedømmelseskomiteen
foretage en bæredygtighedsvurdering af planen.
I bilaget er bæredygtighedstemaerne og målene
konkretiseret nærmere.
Bæredygtigheds temaer:
Liv og trivsel
Området skal kunne bruges aktivt, både af brugerne
og beboere i området, men også af byens
øvrige borgere. Området skal derfor have noget at
byde på for alle, både unge og ældre og uanset kulturel
baggrund, også efter kl. 17 i form af mødesteder,
cafeer mv. Der skal desuden være mulighed
for rekreation i grønne omgivelser, byrum skal indrettes
med mulighed for sport og anden sundhedsfremmende
udfoldelse og der skal være god
tilgængelighed for alle og en høj grad af tryghed.
Bydelen skal indeholde et mix af kommercielle og
kulturelle tilbud med de udadrettede funktioner placeret
i stueetagen. Faciliteterne skal kunne være multifuntionelle
og kunne anvendes af alle – også efter
lukketid. De grønne og blå elementer skal kunne
anvendes aktivt og skal etableres med en høj biofaktor
i sammenhæng med de tilstødende områder.
Energi- el, varme, køling
Bebyggelsen skal udformes, så områdets samlede energiforbrug
og CO2 udledning minimeres. De enkelte
bygninger skal placeres og orienteres hensigtsmæssigt
i forhold til vind og sol, bygningerne skal opføres
som lavenergi byggeri og der skal kunne integreres
vedvarende energikilder i bebyggelsen. Eksisterende
klimavenlige forsyningssystemer i området skal udnyttes
og det skal sikres at der vælges de klimamæssige
bedste løsninger.
Forureningskort
Transport
Området skal indrettes så færdsel i området sker på
fodgængeres og cyklisters præmisser. Der skal være
et veludbygget net af stier, der også binder området
sammen med områderne udenfor godsbanearealet
og som sikrer let adgang til busterminal og banegård.
Antallet af parkeringspladser for brugere af området
skal være tilpasset behovet og eksisterende parkering
i og udenfor området samt underjordisk parkering,
skal indtænkes.
Natur og landskab
Der skal skabes gode muligheder for fl ora og fauna
i området ved videreførelse af den grønne kile fra
Østerådalen mod Limfjorden. En evt. genåbning af
Østerå og rekreativ udnyttelse af regnvand, skal indgå
som et væsentligt natur- og landskabsmæssigt
islæt i området. Det urbane landskab skal indeholde
natur- og grønne områder, til brug for ophold, afslapning
og fysisk udfoldelse.
Området skal sikres mod oversvømmelse fra åen og
mod ekstreme regnskyl ved hjælp af lokal afl edning
af regnvandet.
Kultur og arkitektur
At området i kommuneplanen er udlagt til arkitektonisk
eksperimentarium giver en række muligheder.
Områdets kulturarv udgør en væsentlig ressource,
fordi den bidrager til områdets identitet og dermed
brugernes tilhørsforhold. Kulturarven betyder også
noget i forhold til oplevelsesøkonomi og deraf følgende
investeringer i området. Genanvendelse af bevaringsværdige
bygninger, strukturer og elementer i
området vil desuden medvirke til at der kan spares
på ressourcerne ved opførelse af nyt byggeri mv.
Som arkitektonisk eksperimentarium er der mulighed
for spændende, nytænkende og eksperimenterende
arkitektur hvor bæredygtighed er indarbejdet. Det vil
skabe fokus på området, hvorved arkitekturen og de
bæredygtige elementer kan promoveres.
Miljøkvalitet
Helhedsplanen skal forebygge at forureningsfølsomme
anvendelser i form af boliger, uddannelsesinstitutioner
og rekreative områder påføres miljøgener i
form af støj og luft- og jordforurening fra såvel aktiviteter
indenfor som udenfor området. Gennem synlige
og smarte aff aldssystemer skal det sikres at der
sker en eff ektiv aff aldssortering og området opleves
rent.
Det planlagte byggeri bør i videst mulig omfang opføres
af materialer, som har en minimal påvirkning af
miljøet og indeklimaet i bygningerne.
Økonomi
Slutbrugerne (især uddannelsesinstitutioner og boliger
for studerende) har på forhånd kendte økonomiske
rammer hvori beregning af anlægs- og byggebudgetter
tager udgangspunkt for via “et omvendt
regnestykke” at nå frem til selve anlægs- og byggebudgetterne.
Det senere byggeri og anlæg af veje, belægninger,
beplantning og belysning vil endvidere blive udviklet
på grundlag af totaløkonomiske betragtninger
således senere drifts- og energiudgifter bliver kalkulationsgrundlag
for valg af overfl ader, bygningskonstruktioner
og byggemetoder.
Derfor skal planlægningen af Campusområde med
hensyn til anlægsøkonomien stå i forhold til slutbrugernes
økonomiske formåen og planlægges samt
projektudvikles under disse forudsætning.
9

4.OPGAVEN
Der ønskes et forslag til en helhedsplan for det samlede område, som skal danne
ramme for en udbygning af den nye bydel med undervisningsfaciliteter, erhvervsvirksomheder,
rekreative arealer og boliger.
4.1 Opgaven
Det er vigtigt at helhedsplanen på en overbevisende
måde dokumenterer, at de valgte bebyggelsestætheder,
kan fungere som rammer om områdets fremtidige
liv. Bygningerne skal understøtte et kreativt og innovativt
studie- og arbejdsmiljø, vidensdeling samt
være miljø- og energirigtigt, handicapvenligt og have
fokus på sundhed og trivsel.
Det nedlagte terminalområde skal transformeres til
et landskab, der kommer til at rumme læring, oplevelse
og rekreation. Her vil borgere og brugere af området
medvirke til, at skabe liv i området og byen vil
få et nyt rekreativt udeareal, hvori der kan slappes
af, hvor man kan være fysisk aktiv og tilegne sig ny
viden.
4.2 Bebyggelsen
Overordnet ønskes en bebyggelse, hvor arkitektur
og indretning gennem særlig og nytænkende karakter,
giver kvalitet og værdi for brugerne. Herunder
medvirke til et aktivt udemiljø i samspil med de
omkringliggende byggerier. Bebyggelserne skal
have urban karakter, hvor der punktvis kan bygges
højere end det normalt er tilfældet i Aalborg.
Det samlede planområde på ca. 181.000 m2 er så
stort, og delområderne så forskellige, at der opereres
med diff erentierede bebyggelsesprocenter.
• Område I, vest for Dag Hammarskjølds Gade,
DSB Ejendomsudviklings og Banedanmarks areal andrager
ca. 67.000 m2
• Område II øst for Dag Hammarskjølds Gade,
Kommunens, Banedanmarks og DSB E. areal andrager
ca. 69.000 m2
• Delområde III syd for Østre Allé broen DSB E.
og Banedanmarks areal andrager ca. 45.000 m2
Utzon Center
10
Områdekort
Under et påregnes der en bebyggelsesprocent på niveau 75. Dvs. en samlet
rummelighed i hele planområdet, delområderne I, II og III, på ca. 136.000 m2.
Neden for er der argumenteret for en fordeling af bebyggelsen i de tre del områder.
Imidlertid er fordelingen af bebyggelsesrammen ikke fastlagt endeligt på
nuværende tidspunkt. Der kan derfor i forslagene til helhedsplan argumenteres
for en fordeling - specielt mellem område I og II - der afviger fra nedenstående.
Delområde I vest for Dag Hammarskjølds Gade ligger
så centralt ved busterminalen, Kennedy Arkaden
og Banegården, at der med fordel her kan åbnes op
for tæt bebyggelse specielt med campusfunktioner. I
dette område tillades der derfor en bebyggelsesprocent
på 120, således at fl est mulige af de uddannelsessøgende
får glæde af nærheden til off entlig transport
og midtbyen. Den samlede rummelighed i dette
område vil være 80.000 m2 etageareal.
Delområde II øst for Dag Hammarskjølds Gade
ventes, at få en mere grøn og rekreativ karakter.
Derfor fastsættes bebyggelsesprocenten kun til 60.
Den samlede rummelighed i dette areal vil være ca.
41.000 m2 etageareal.
Delområde III syd for Østre Allé broen, er for en stor dels vedkommende stadig
bundet til anvendelse som erhvervs- og jernbaneformål, og ventes ikke i nær
fremtid frigjort til ny bebyggelse. Herudover er det i dette delområde, at der
forekommer svært forurenede hotspots. Delområdet er til en vis grad medtaget
i helhedsplanen, for at der kan skabes sammenhæng og forbindelse til tilstødende
byområder og rekreative korridorer. Bebyggelsesprocenten for dette område
er begrænset til 35, hvilket medfører en rummelighed på ca. 15.000 m2
etageareal
III
I II

4.3 Uddannelserne
Helhedplanen skal disponere plads til etablering af i alt 60.000m2 etageareal til uddannelsesinstitutioner.
De uddannelsesinstitutioner, der står nærmest for at etablere sig i
området er enheder med en størrelse på 12.000, 12.000, 3.300 og 4.500m2 etageareal.
Det vurderes ikke som en farbar løsning, at helhedsplanerne
foreslår uddannelserne placeret i en eller
to store bygninger, fordi hver uddannelse har egen
bestyrelse, beslutningsgrundlag og tidsplan. Derfor
skal bebyggelsesplanen for campusdelen udformes,
så der løbende kan adderes nye uddannelsesinstitutioner
til strukturen. Indtil videre forudsættes det, at
de enkelte undervisningsinstitutioner ejer egne undervisningslokaler.
Strukturen skal åbne mulighed
for, at der i takt med, at den kritiske masse er til
stede, vil kunne etableres fælles faciliteter for uddannelsesinstitutionerne,
f.eks.:
• En fælleszone der indeholder ankomst, kan-
tine, auditorier og møderum
• En fælleszone for værksteder og laboratorier
• Faciliteter til krop, bevægelse og boldspil ( in
dendørs og udendørs)
• En bibliotekszone
Det forudsættes, at campusområdet, for en stor
dels vedkommende, etableres på DSB Ejendomsudviklings
areal i delområde I nærmest busstationen
og Kennedy Arkaden, fordi det er dette areal, der
først vil kunne frigøres til byudviklingsformål. Trafi kbetjeningen
fra Dag Hammarskjølds Gade til campusområdet
skal ligeledes ske over DSB’s areal, fordi
andre arealer i en periode kan være bundet af eksisterende
anvendelse.
Planmæssig disponering af funktioner i Delområde
I og II
I nærværende parallelopdrag er der foreløbig kun disponeret
en fordeling af funktioner i Delområderne I
og II. Disse to delområder har jf. oven for en samlet
rummelighed på 121.000 m2 etageareal.
Uddannelsesformål: 60.000 m2 etageareal
Boliger: 20.000 m2 etageareal
Butikker: 10.000 m2 etageareal
Erhverv: 31.000 m2 etageareal
Delområde III er foreløbig fastlåst i eksisterende anvendelse.
Derfor bør helhedsplanens bearbejdning
af dette delområde primært vedrøre forhold som
grønne forbindelser og infrastruktur.
Der er udarbejdet en støjundersøgelse, som er vedlagt
som bilag. Ved disponering af bebyggelsen og
placering af de forskellige funktioner, skal der tages
højde for støjbelastningen i de forskellige områder.
4.3 Østerå
I løbet af sommeren tager byrådet endelig stilling
til, om Østerå etableres som et åbent vandløb gennem
planområdet samt til tidshorisonten herfor. Åen
løber i dag i kloaktunneler under veje. Ud over de
landskabelige kvaliteter der vil være forbundet med
frilægning af åen, vil kapaciteten i de eksisterende
kloaktunneler øges betragteligt når det rene åvand
føres i eget løb. Helhesplanen skal vise at der kan
etableres et åløb gennem området. Åens eventuelle
forløb gennem området er ikke detaljeret disponeret
og indgår dermed i opgavebesvarelsen. Det ligger
fast at det ene angrebspunkt for åløbet i syd er ved
Øster Alle broen og i nord ved Jyllandsgade østligst i
Delområde II. Det er i givet fald meningen at åen skal
føres langs med Karolinelund, forbi Nordkraft for
derefter, at løbe ud i havnen ved det nye musikhus.
Se i øvrigt bilaget om Østerå.
4.4 Veje, trafi k og parkering
Helhedsplanen skal disponere veje og parkering for biler og cykler.
4.5 Udearealer
Hellhedsplanen skal vise forslag til, torve og stræder, ligesom hele ideen i det i
de grønne byrum med stiforløb mv, ventes illustreret i helhedsplanen.
Helhedsplanen skal disponeres således, at Østerå kan føres gennem byområdet.
Det er væsentligt, at forslagene illustrerer et betydeligt omfang af friareal, som
ikke er disponeret til parkering, byggefelter mv., særligt i delområder hvor der
oppereres med en høj bebyggelsesprocent.
4.6 Etaper
Etapeudbygningen skal vises som tegneserie således, at det kan illustreres
hvorledes, at området successivt kan udbygges.
Støjkort 6 m over terræn
Støjkort 15 m over terræn
Støjundersøgelsen for godsbanearealerne viser, at der ikke er problemer med
støj fra banen. For så vidt angår vejtrafi kken er der visse problemer. Støjen fra
de højt liggende veje Dag Hammarskjølds Gade og Østre Allé medfører at grænseværdien
på 64 db for boliger og uddannelsesinstitutioner overskrides - vist
med lilla og blå farve på diagram. Derfor skal bebyggelsesplanen udformes enten
så bebyggelserne skærmer for støj eller også skal der opsættes støjskærme.
11

5 BETINGELSER
5.1 Opgave
Målet for opgaven er en masterplan for godsbanearealet, der kan ligge til grund for en
lokalplan for området. Opgaven er udskrevet som parallelle opdrag.
5.2 Grundlagsmateriale
• Grundkort, digital Autocad kort
• Luftfotos
• Fotos fra udvalgte steder
5.3 Forslagets omfang
Materiale ud over det nedenfor anførte vil kun blive optaget til vurdering, såfremt
det samlede forslag holdes inden for den under afsnittet ”Forslagets udførelse”
angivne maksimale udstrækning:
Der skal afl everes
Plancher: 1 sæt
Hæfte med projektet i A3: 20 stk.
CD med projektet: 5 stk.
1. En oversigtsplan over det samlede område,
mål 1:1000
Plan med forslagets relation til den omgivende by, samt til eksisterende og
eventuel ny infrastruktur.
2. Situationsplan i mål 1:500
Planen skal vise forslagets hovedtræk, herunder bebyggelse, stier, veje, parkering,
byrum og grønne rum m.v.
3. Diagrammer
Der ønskes diagrammer for forslaget .Diagram med adgangsforhold/ adgangsveje,
placering af veje, stier og parkering (på terræn og evt. i konstruktion).
Diagram med angivelse af type og anvendelse af rekreative arealer.
Principdiagrammer for adgang, trafi k, og forskellige funktioner.
Soldiagrammer.
4. Planudsnit, mål 1:200
Udsnit af særlige steder i planen, som viser relationer mellem bebyggelsen og
byrum.
5. Opstalter og snit, mål 1:200
Et længde- og to tværsnit, der belyser bebyggelse, byrum og mødet med den
omkringliggende by.
6. Visualiseringer
Visualiseringer på medfølgende fotos.
7. Beskrivelse
En beskrivelse af forslagets hovedgreb og idé vedrørende anvendelser, arkitektur,
materialevalg og vision, som supplerer tegningsmaterialet til en helstøbt
forståelse af projektet, samt arealopgørelser indskrevet i medfølgende arealskema.
8. Beskrivelseshæfte
Beskrivelseshæftet skal indeholde planer, visualiseringer samt beskrivelse og
begrundelse for valgte løsninger i konkurrenceforslaget. (afl everes i 20 eksemplarer)
12
5.4 Forslagets udførelse
Forslagene skal ikke afl everes anonymt. Alt skrift
materiale inklusiv påskrifter på tegninger skal være
på dansk.
Plancheophængning må have en udstrækning på
max. 120 cm i højden og 360 cm i længden, fordelt
på plancher med en maksimal bredde på 90 cm.
Ophængningsplanen påføres i nederste højre hjørne
på hver planche.
5.5 Forespørgsler
Forespørgsler vedrørende programmet og det parallelle
opdrag kan ske løbende til Marie Dela Johnsen.
Sidste frist for spørgsmål til konkurrenceprogrammet
er den 02.07 2009. Alle spørgsmål skal fremsættes
skriftligt på dansk. Spørgsmål og svar vil blive fremsendt
samtlige deltagere (1. pr. fi rmakonstellation)
løbende og senest ca. 09.07.2009 efter spørgefristens
udløb.
5.6 Frister og indlevering
Forslagene skal indleveres personligt eller via et posthus
eller via et kurefi rma senest den 04.09. 2009
kl. 12 og være mærket ‘Udvikling af helhedsplan for
Aalborg Godsbaneareal’.
Præcis adresse for levering af forslagene vil blive oplyst
senere pr. brev.

5.7 Præsentation af projektet
Der er tale om et parallelt opdrag, hvorfor der ikke
er anonymitet. Der vil blive afholdt en gennemgang
med de enkelte deltagere den 09.09.2009, hvor
forslagsstillerne får lejlighed til at præsentere deres
projekt, ligesom udbyderne får lejlighed til at stille
uddybende spørgsmål til forslagsstillerne.
5.8 Vurdering
Vurdering af projekterne vil blive foretaget af en rådgivende
komité, som i overensstemmelse med succeskriterierne
vil forholde sig til arkitektur, mål om
bæredygtige løsninger i funktion og sammenhæng
med en eksisterende by, og den indre sammenhængskraft
og sammenfatte en vurdering af hvert enkelt
projekt til brug for den endelige udvælgelse af det
projekt der skal danne grundlag for udarbejdelsen af
lokalplanen for Aalborg Godsbaneareal.
5.9 Rådgivende komité
Den rådgivende komite vil bestå af stadsarkitekten
i Aalborg kommune, en repræsentant fra Stigsborggruppen
som repræsentant for uddannelsesinstitutionerne
og repræsentanter for grundejerne. Den
rådgivende komite tilknyttes to uvildige fagkyndige.
5.10 Vederlag
Der vil blive udbetalt et vederlag på kr. 200.000 ekskl.
moms til alle konditionsmæssigt afl everede projekter.
Dette sker ved at hvert af de fi re hold, der
har deltaget i det parallelle opdrag, efter afl evering
af helhedsplan fremsender en faktura til DSB Ejendomsudvikling
A/S. Der vil ikke blive betalt yderligere
præmier til “vinderprojektet”. Vederlaget dækker
alle udgifter, som de deltagende måtte have haft til
udarbejdelsen af forslaget og eventuelle øvrige rådgivere.
5.11 Forsikring
De indsendte projekter vil ikke blive forsikret,
hvorfor deltagerne skal opbevare en kopi af det
indsendte materiale.
5.12 Rettigheder
Rettighederne til forslagene tilhører konkurrenceudskriveren.
Ophavsretten til de enkelte forslag forbliver
hos forslagsstillerne.
Udskriverne forbeholder sig retten til at foretage
bearbejdning af de indleverede forslag, f.eks. i forbindelse
med lokalplansprocessen eller helt at forkaste
dem.
En eventuel viderebearbejdning vil ske i samarbejde
med forslagsstilleren.
Udskriveren forbeholder sig retten til at benytte enkeltheder
eller ideer fra de øvrige forslag i en sådan
viderebearbejdning.
Oversigt over materiale på CD
- Program for parallelle opdrag
- Godsbaneområdet. Notat om kulturhistoriske interesser
- Pjece vedr. forudgående off entlighed for godsbanearealerne
- Bilag vedr. Bæredygtighed
- Støjundersøgesle udarbejdet af Rambøll
- Østerå. En forundersøgelse
- Digital bymodel
- Grundkort
- Erklæring om brug af luftfotos
- Visionsoplæg: Uddannelsesbyen i krydssporet
- Fotos i øvrigt
- Bygningstegninger af godsterminalen
13