Udvikling af helhedsplan for Godsbanearealet i Aalborg

More documents

Recommendations

Info

3.2 Planlægningsmæssige forhold Den 18. maj 2009 blev forslag til Kommuneplan 09 godkendt i byrådet. Forslaget beskriver de overordnede strategier for kommunens udvikling. Forslagets strategier og retningslinjer forudsætter endelig vedtagelse af kommuneplan 09. Overordnede strategier Følgende strategier i kommuneplanens hovedstruktur har særlig betydning for planlægningen af Godsbanearealet: Godsbanearealet er udpeget som ”arkitektonisk eksperimentarium”, hvor der skal planlægges med udgangspunkt i stedet. Her er intentionen at stedets særlige muligheder vil inspirere til særlige arkitektoniske udtryk, ny ekspressiv arkitektur og nye anvendelser, herunder kreativ tænkning, hvad angår genbrug af bevaringsværdige bygninger, strukturer og elementer. Der ønskes også eksperimenteret med bæredygtigt byggeri, hvilket også understøtter Aalborg Kommunes mål på klimaområdet, jf. Kommunens bæredygtighedstrategi 2008 - 2011. Læs mere på: http://www.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/ANDRE_PLANER/ Baeredygtighedsstrategi_2008-11_Final.pdf herunder om kommunens mål og indsats på energi-, klima-, naturområdet. Godsbanearealet er udpeget som grønt indsatsområde, hvilket betyder at stedets landskab skal være et bærende og strukturerende element når der planlægges. Der skal bl.a. lægges særlig vægt på at forbedre Detailhandel I den nye kommuneplan, der snart ventes vedtaget, er hovedprincippet, at der på den del af Godsbanearealet, der ligger inden for bymidteafgrænsningen jf. kortet, kan der lokaliseres butikker med dagligvarer og udvalgsvarebutikker. Maksimale butiksstørrelser: dagligvarer 3.500 m2 og udvalgsvarer 2.000 m2. På den øvrige del af godsbanearealet kan der som udgangspunkt ikke etableres butikker, dog kan bymidtens afgrænsning udvides ved inddragelse af arealer, der grænser op hertil, såfremt der kan redegøres særligt herfor jf. § 1, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Retningslinierne for detailhandel på godsbanearealet er fastlagt i Kommuneplan 09 og forudsætter at kommuneplan 09 vedtages endeligt i december 2009. Jordforurening Helhedsplanen skal så vidt muligt undgå, at placere følsomme funktioner på de mest forurenede steder på Godsbanearealet. Den forureningshistorie undersøgelse viser, at de øverste 30 - 50 cm. af Godsbanearealerne består af diff ust forurenet byjord, der i vidt omfang vil kunne indbygges eller efter nærmere aftale genanvendes ved landskabsopbygning mv. Kun to steder syd for Østre Allé broen (delområde III), kender man til hotspots, som der skal tages hensyn til ved planlægningen af området. Ved Toppenbjerg Maskinfabrik hvor der har været foretaget imprægnering af sveller er der forurenet. og ligeledes er der forurenet ved den nye remise har der været et tankningsanlæg. Aalborg Kommunes arealer har haft skiftende ejer og anvendelsesformål. Fra 1916 - 1970 blev arealet brugt til jernbaneformål af Aalborg Privatbane og efter Aalborg Kommune erhvervede arealet i 1970 har det været lejet ud fortrinsvis til kontor, lager og lettere industri. Den forureningshistoriske undersøgelse indikerer ikke alvorlig forurening. De særligt forurenede områder fremgår påkort på modsatte side. 8 Læs mere om Forslag til Hovedstruktur 2009 på: www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Hovedstruktur/default.htm Der henvises især til fanebladene ”hovedstruktur” og ”retningslinie” for: - Byomdannelse - byudvikling - Arkitektur og kulturarv - Byliv – parker og byrum - Butikker - Off entlig service - Infrastruktur og trafi k Bydelsbeskrivelse for Aalborg Midtby, Kommuneplanrammer og lokalplanen kan ses i deres helhed på: www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Forside. htm Bymidte afgrænsning ses med rødt Kommuneplanrammer og lokalplaner: Godsbanearealet udgør et omdannelsesområde, der samlet set har brede rammer for anvendelse – fra boliger, butikker, restauranter og erhverv til undervisning, institutioner samt kulturelle og rekreative formål. Der foreligger en gældende lokalplan i omdannelsesområdet: 10-061, Busterminal, Biograf- og butikscenter m.m. ved John F. Kennedys Plads, Aalborg Midtby. I forbindelse med Godsbanearealets udpegning til byomdannelsesområde i 2005 blev der udarbejdet en miljøvurdering af hovedstrukturen. Her fi ndes en række anbefalinger for at fremme og imødegå negative miljøkonsekvenser når der planlægges mere konkret. Læs mere på: www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Planredegoerelse/Redegoerelse+midt.htm
3.3 Bæredygtighed Bæredygtighed er vores alle sammens ansvar og det er en selvfølgelighed, at den skal integreres på godsbanearealerne. Bæredygtighed indtænkes som en grundlæggende forudsætning for omdannelsen af godsbanearealet til en ny attraktiv bydel. Bæredygtighed defi neres bredt som klimatisk, biologisk, social og økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighedsvisionerne for campusområdet er følgende: • Der ønskes en klimavenlig bydel, hvor CO2udslippet fra bydelens energiforbrug og transport, reduceres til et minimum. • Der ønskes en bydel, med en grøn og blå struktur, hvor naturen indgår i et harmonisk samspil med beboere og brugere. • Der ønskes en bydel, hvor der er rart at være, hvor der er liv samt mulighed for udendørs ophold og fysisk udfoldelse. • Der ønskes en bydel, hvor det at bo, arbejde og studere kan ske på et fornuftigt økonomisk grundlag på kort såvel som lang sigt. Helhedsplanen skal vise hvordan visionerne kan omsættes i praksis gennem konkrete og dokumenterbare tiltag og indsatsområder. Til det formål er der opstillet en række temaer og mål, som vurderes relevante i forhold til at få udviklet en bæredygtig bydel og som helhedsplanen derfor som minimum bør forholde sig til. Bæredygtighed skal kunne afl æses i helhedsplanen således, at det visuelt kommer til udtryk, hvordan bæredygtigheden er indtænkt i udviklingen. På baggrund af helhedsplanen vil bedømmelseskomiteen foretage en bæredygtighedsvurdering af planen. I bilaget er bæredygtighedstemaerne og målene konkretiseret nærmere. Bæredygtigheds temaer: Liv og trivsel Området skal kunne bruges aktivt, både af brugerne og beboere i området, men også af byens øvrige borgere. Området skal derfor have noget at byde på for alle, både unge og ældre og uanset kulturel baggrund, også efter kl. 17 i form af mødesteder, cafeer mv. Der skal desuden være mulighed for rekreation i grønne omgivelser, byrum skal indrettes med mulighed for sport og anden sundhedsfremmende udfoldelse og der skal være god tilgængelighed for alle og en høj grad af tryghed. Bydelen skal indeholde et mix af kommercielle og kulturelle tilbud med de udadrettede funktioner placeret i stueetagen. Faciliteterne skal kunne være multifuntionelle og kunne anvendes af alle – også efter lukketid. De grønne og blå elementer skal kunne anvendes aktivt og skal etableres med en høj biofaktor i sammenhæng med de tilstødende områder. Energi- el, varme, køling Bebyggelsen skal udformes, så områdets samlede energiforbrug og CO2 udledning minimeres. De enkelte bygninger skal placeres og orienteres hensigtsmæssigt i forhold til vind og sol, bygningerne skal opføres som lavenergi byggeri og der skal kunne integreres vedvarende energikilder i bebyggelsen. Eksisterende klimavenlige forsyningssystemer i området skal udnyttes og det skal sikres at der vælges de klimamæssige bedste løsninger. Forureningskort Transport Området skal indrettes så færdsel i området sker på fodgængeres og cyklisters præmisser. Der skal være et veludbygget net af stier, der også binder området sammen med områderne udenfor godsbanearealet og som sikrer let adgang til busterminal og banegård. Antallet af parkeringspladser for brugere af området skal være tilpasset behovet og eksisterende parkering i og udenfor området samt underjordisk parkering, skal indtænkes. Natur og landskab Der skal skabes gode muligheder for fl ora og fauna i området ved videreførelse af den grønne kile fra Østerådalen mod Limfjorden. En evt. genåbning af Østerå og rekreativ udnyttelse af regnvand, skal indgå som et væsentligt natur- og landskabsmæssigt islæt i området. Det urbane landskab skal indeholde natur- og grønne områder, til brug for ophold, afslapning og fysisk udfoldelse. Området skal sikres mod oversvømmelse fra åen og mod ekstreme regnskyl ved hjælp af lokal afl edning af regnvandet. Kultur og arkitektur At området i kommuneplanen er udlagt til arkitektonisk eksperimentarium giver en række muligheder. Områdets kulturarv udgør en væsentlig ressource, fordi den bidrager til områdets identitet og dermed brugernes tilhørsforhold. Kulturarven betyder også noget i forhold til oplevelsesøkonomi og deraf følgende investeringer i området. Genanvendelse af bevaringsværdige bygninger, strukturer og elementer i området vil desuden medvirke til at der kan spares på ressourcerne ved opførelse af nyt byggeri mv. Som arkitektonisk eksperimentarium er der mulighed for spændende, nytænkende og eksperimenterende arkitektur hvor bæredygtighed er indarbejdet. Det vil skabe fokus på området, hvorved arkitekturen og de bæredygtige elementer kan promoveres. Miljøkvalitet Helhedsplanen skal forebygge at forureningsfølsomme anvendelser i form af boliger, uddannelsesinstitutioner og rekreative områder påføres miljøgener i form af støj og luft- og jordforurening fra såvel aktiviteter indenfor som udenfor området. Gennem synlige og smarte aff aldssystemer skal det sikres at der sker en eff ektiv aff aldssortering og området opleves rent. Det planlagte byggeri bør i videst mulig omfang opføres af materialer, som har en minimal påvirkning af miljøet og indeklimaet i bygningerne. Økonomi Slutbrugerne (især uddannelsesinstitutioner og boliger for studerende) har på forhånd kendte økonomiske rammer hvori beregning af anlægs- og byggebudgetter tager udgangspunkt for via “et omvendt regnestykke” at nå frem til selve anlægs- og byggebudgetterne. Det senere byggeri og anlæg af veje, belægninger, beplantning og belysning vil endvidere blive udviklet på grundlag af totaløkonomiske betragtninger således senere drifts- og energiudgifter bliver kalkulationsgrundlag for valg af overfl ader, bygningskonstruktioner og byggemetoder. Derfor skal planlægningen af Campusområde med hensyn til anlægsøkonomien stå i forhold til slutbrugernes økonomiske formåen og planlægges samt projektudvikles under disse forudsætning. 9
Page 1: Start Parallelle opdrag program for
Page 4 and 5: 1. FORORD Med baggrund i initiativ
Page 6 and 7: Visionen er, at skabe et varieret b
Page 8 and 9: 3 FORUDSÆTNINGER Opgaveområdet gi
Page 12 and 13: 4.OPGAVEN Der ønskes et forslag ti
Page 14 and 15: 5 BETINGELSER 5.1 Opgave Målet for

Udvikling af helhedsplan for Godsbanearealet i Aalborg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?