Ugefokus - Danske Analyse - Danske Bank

Investeringsanalyse 

Ugefokus 

Frygten er tilbage 

Fokus i den kommende uge 

• I USA er den vigtigste begivenhed i den kommende uge offentliggørelsen af 

detailsalget i januar. Der er udsigt til en pæn stigning i kernesalget i januar, mens 

det samlede salg trækkes ned af biler og byggematerialer. 

• I Euroland offentliggøres BNP for 4. kvartal, der ventes at understrege forskellen 

mellem de enkelte medlemslande. Spanien og Grækenland har negativ vækst, 

mens væksten i Tyskland og Frankrig ligger tæt på trendniveauet. 

• I Asien står den kinesiske nytårsferie for døren, og sæsonudsving vil derfor gøre 

det vanskeligt at tolke nøgletallene. Forbrugerprisindekset ventes at stige moderat 

i januar for så at accelerere markant i februar. 

• Vi venter, at den svenske Riksbank holder reporenten og renteprognosen uændret 

på mødet i den kommende uge. I Norge er der fokus på forbrugerpriserne. 

Ugen der gik 

• Trichet gav lidt støtte til Grækenland på ECB-mødet, men hans ordvalg var lettere 

kryptisk. Ordreindgangen i Tyskland skuffede, og det ser ud til, at væksten i tysk 

økonomi gik tilbage sidst på året. 

• Det amerikanske ISM-indeks for industrien steg igen, mens udviklingen i andre 

sektorer ser mere skrøbelig ud. Især de seneste nøgletal for arbejdsmarkedet har 

givet anledning til nogen bekymring. 

• Begge Kinas PMI-indeks for industrien var blandede i januar, men samlet set er 

industriaktiviteten fortsat stærk, da de øvrige asiatiske PMI-indeks steg betydeligt. 

Fokus 

• Nyansættelserne i forbindelse med folketællingen i USA vil løfte beskæftigelsen 

midlertidigt og forvride de månedlige beskæftigelsestal. Vi ser nærmere på den 

realøkonomiske effekt heraf. 

Risikoaversionen stiger igen Euro rammes af frygt 

Kilde: Reuters Ecowin & Danske Markets Kilde: Reuters Ecowin & Danske Markets 

5. februar 2010 

Indhold 

Fokus i den kommende uge .............................. 2 

Ugen der gik ....................................................................... 5 

Scandi update ................................................................. 7 

Tema: Folketælling i USA løfter 

beskæftigelsen .............................................................. 8 

Aktier: Aktier efter toppen i ISM .............. 10 

Renter: Middelhavslandene i frit fald . 11 

FX: Grækenland fortsat i fokus ................. 12 

Råvarer: Forventet 2010 

olieefterspørgsel kan blive opjusteret 

..................................................................................................... 13 

Finansielle udsigter .............................................. 14 

Finansprognose ........................................................ 15 

Kalender ........................................................................... 16 

Redaktører 

Allan von Mehren 

+45 4512 8055 

alvo@danskebank.dk 

Steen Bocian 

+45 45 12 85 31 

steen.bocian@danskebank.dk 

www.danskeresearch.com


Fokus i den kommende uge 

Globalt 

• Ugens vigtigste begivenhed i USA er offentliggørelsen af detailsalget i januar. En del 

af det stærke salg op mod jul vil formentlig kunne mærkes ind i januar og det ser ud 

til, at vi får et fornuftigt detailsalg. Data indtil videre peger mod en stigning på 0.6% 

m/m i kerne-detailsalget (detailsalget ekskl. biler, byggematerialer og benzin). Det 

samlede detailsalg ventes at være lidt svagere med en stigning på 0,1 % m/m, da et 

svagt bilsalg og et fald i salget af byggematerialer trækker ned. 

• I Euroland offentliggøres “flash” BNP for 4. kvartal 2009 fredag. I Globale 

Scenarier, der blev offentliggjort i december, ventede vi en vækst på 0,6 % k/k, men 

der er risiko for et lavere tal, da der var tegn på en afmatning i oktober-november. 

Industriproduktionen peger ganske vist mod højere BNP-vækst, men de øvrige 

sektorer trækker fortsat kraftigt ned. Vi får også “flash” BNP-tal for de enkelte 

eurolande i den kommende uge. Torsdagens tal vil formentlig vise, at Spanien stadig 

er i recession, og fredag får vi sandsynligvis samme resultat for Grækenland, mens 

der er udsigt til vækst over trendniveauet i Tyskland. I Frankrig ventes der en vækst 

omkring trend, men der er udsigt til en skuffelse i Italien med meget svag eller 

muligvis igen negativ vækst oven på den imponerende fremgang på 0,6 % i 3. kvartal. 

De tyske udenrigshandelstal for december, der offentliggøres tirsdag, og de franske, 

der kommer onsdag, vil gøre os klogere på, hvordan situationen var ved udgangen af 

2009. 

• I Asien nærmer man sig ferien i forbindelse med det kinesiske nytår, og det vil derfor 

være sparsomt med meddelelser om den økonomisk politik i Kina i de kommende 

uger. Det kinesiske nytår falder i år den 14. februar, og de fleste kinesere vil have fri i 

de følgende dage. Der ventes heller ikke særligt mange nøgletal i den kommende 

periode, og de, der kommer, vil være svære at fortolke, da de vil være påvirket af 

sæsonudsving. Eftersom det kinesiske nytår i 2009 faldt den 26. januar, vil den 

økonomiske aktivitet i januar i år se ekstra stærk ud som følge af flere arbejdsdage. 

Da forbrugerpriserne normalt stiger i forbindelse med nytårsferien, venter vi kun en 

beskeden stigning i inflationen (å/å) i januar til 2,2 % fra 1,9 % i december. Der er 

imidlertid udsigt til en kraftig stigning i inflationen til omkring 3,0 % i februar. 

Vigtige nøgletal som industriproduktionen og de såkaldte materielle 

anlægsinvesteringer for januar kommer først i midten af marts. 

Udenrigshandelstallene er derfor de eneste “hårde” økonomiske nøgletal, der 

offentliggøres i Kina indtil midten af marts. 

• Vi venter, at bankernes udlån er accelereret til omkring CNY 1.500 mia. i januar fra 

blot CNY380 mia. måneden før. Det er imidlertid normalt, at udlånene ligger meget 

højt i starten af året, og som det fremgår af figuren til højre, ligger udlånene stadig 

langt under niveauet i januar sidste år. Kreditvæksten er således aftagende, men 

fortsat høj set i et historisk perspektiv. 

• I Japan er ugens vigtigste nøgletal tillidsindekset “Economic Watchers Survey” 

(EWS) for januar og maskinordrerne for december. Tillidsindikatorerne ser igen ud til 

at være i bedring, og vi venter en lille fremgang i EWS. Maskinordrerne vil 

formentlig vise en kraftig bedring i december, hvilket dog først og fremmest skyldes 

det store fald måneden før. 

2 | 5. februar 2010 

Svagere privatforbrug i 1. kvartal 

4 

3 

3mdr ændr. % ann. 3mdr ændr. % ann. 

4 

3 

2 

Privatforbrug 

2 

1 

1 

0 

0 

-1 

-1 

-2 

-2 

-3 

-3 

-4 

-4 

08 09 10 

Kilde: Danske Markets 

Industriproduktionen trækker den 

økonomiske vækst 

3 

1.5 

1.0 

1 

0.5 

-1 

0.0 

-3 

-0.5 

-5 

-7 

-1.0 

-1.5 

-2.0 

-9 

-2.5 

96 98 00 02 04 06 08 10 

% k/k Euro BNP >> 

% k/k 


Skandinavien 

• Danmark: Der kommer tal for betalings- og handelsbalancen i december 2009. 

Igennem 2009 har der generelt været et pænt overskud på betalingsbalancens løbende 

poster. Vi forventer således også et pænt betalingsbalanceoversskud i december. Vi 

forventer et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 5 mia. kr. i december 

2009. Vi venter tilsvarende et overskud i handelsbalancen på 6 mia. kr. Der kommer 

ligeledes tal for forbruger- og nettoprisindekset i januar 2010. Her venter vi en 

stigning i inflationen på 1,4 % å/å i januar 2010. 

• Sverige: Riksbanken offentliggør sin rentebeslutning og den pengepolitiske rapport 

den 11. februar kl. 09.30. Reporenten og prognosen for reporenten ventes at være 

uændret. Vi venter derfor ingen større effekt af Riksbankens meddelelse på de 

svenske pengemarkedsrenter eller EUR/SEK. Siden mødet i juli 2009 har Riksbanken 

forhøjet vækstprognosen med næsten 3 %-point, men har samtidig holdt 

reporenteprognosen uændret. Den første renteforhøjelse på 25bp ventes dermed 

fortsat i 4. kvartal 2010. Forklaringen er, at de lysere vækst-udsigter opvejes af en 

tilsvarende positiv udvikling i inflationsudsigterne (lavere importeret inflation, en 

stærkere svensk krone, lavere huslejer) og den lave kapacitetsudnyttelse i svensk 

økonomi. 

• Vi mener ikke, at Riksbanken er klar til at signalere hurtigere renteforhøjelser endnu, 

selvom vi venter ganske små justeringer af den økonomiske prognose fra december. 

For det første venter vi, at væksten i 2009 (december, minus 4,3 % å/å korrigeret for 

arbejdsdage) nedrevideres som følge af svagere månedstal for nettoeksporten og 

privatforbruget samt lav industriproduktion. BNP-væksten i 4. kvartal vil formentlig 

ligge betydeligt under Riksbankens prognose på 0,3 % å/å – og vil muligvis komme 

helt ned på minus 1,5-2 % å/å. Det ventes også at medføre lavere vækst i 2010. For 

det andet ventes Riksbanken nu at se lidt lysere på udsigterne for arbejdsmarkedet og 

vil derfor oprevidere prognosen for beskæftigelsesvæksten og nedrevidere ledigheden. 

Inflationen har vist sig højere end ventet af Riksbanken, og vores prognose for 

inflationen i forbrugerpriserne både med og uden boligrenter ligger nu ca. ½ %-point 

over Riksbankens. Derfor ventes den gennemsnitlige inflation i 2009 og 2010 at blive 

oprevideret. Dog betyder den faldende profil på forbrugerprisinflationen inkl. 

boligrenter muligvis, at Riksbanken holder prognosen på to års sigt stort set uændret 

på 2 %, idet man kan argumentere for, at afvigelserne overvejende skyldes 

midlertidige faktorer som udsving i energipriserne. Pengemarkedets 

• 

inflationsforventninger er steget til 2,4 % (fra 2,1 %) på to års sigt og til 2,3 % (fra 

2,2 %) på fem års sigt. Selvom det er over inflationsmålet, vækker det formentlig ikke 

den store bekymring hos Riksbank-medlemmerne, der først og fremmest fokuserer på 

den lave kapacitetsudnyttelse. 

I Norge retter hele opmærksomheden sig mod inflationstallene for januar. 

Kerneinflationen ventes at falde fra 2,4 % å/å i december til 2,1 % å/å i januar. 

Opgjort måned til måned ventes kerneinflationen at aftage med 0,8 % m/m pga. et 

forventet sæsonbetinget fald i tøj- og skopriserne på 10 %. Faldet i år-til-årinflationen 

skyldes således primært en såkaldt basiseffekt. Inflationsudviklingen 

understreger imidlertid, at den stærkere NOK og lavere lønvækst kan ventes at vise 

sig i forbrugerpriserne. Den samlede inflation vil nok også tiltrække sig nogen 

opmærksomhed. Som følge af stigningen i elektricitetspriserne ventes den samlede 

inflation kun at falde 0,1 % m/m og stige fra 2,0 % å/å til 2,3 % å/å i januar. Ugen 

byder også på lønstatistik for industrien. Her venter vi et betydeligt fald i lønvæksten i 

kølvandet på finanskrisen. Ugens begivenhed kan imidlertid blive den årlige tale fra 

chefen for Norges Bank den 11. februar. Talen har tidligere spillet en meget vigtig 

rolle, men i de seneste par år har den været af mindre interesse. I år vil 

centralbankchefen muligvis benytte lejligheden til at advare nordmændene om 

risikoen for højere renter. Vi ser derfor en risiko for, at markedet vil opfatte talen som 

“hård i tonen”. 

3 | 5. februar 2010 

Inflationen stiger langsomt 

6 

5 

4 

% å/å % å/å 

3 

2 

1 

0 

-1 

Inflation (CPI) 

05 06 07 08 09 10 

Kilde: Danmarks Statistik 

Riksbankens prognose for reporenten 

5.0 % % 

4.0 

3.0 

2.0 

1.0 

Riksbank repo rate forecast 

0.0 

04 05 06 07 08 09 10 11 12 

Kilde: Riksbanken 

www.danskeresearch.com 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

5.0 

4.0 

3.0 

2.0 

1.0 

0.0


Market movers ahead 

Global movers Event Period Danske Consensus Previous 

Tors 11-feb 15:55 USD Tillidsindikator (Uni. of Michigan), foreløbig Indeks feb 72.2 74.8 74.4 

14:30 USD Detailsalg m/m jan 0.3% 0.3% -0.3% 

Fri 12-feb 11:00 EUR BNP, s.k. - Foreløbig k/k|å/å 4. kvartal 0.4%|-1.8% 0.4%|-1.9% 0.4%|-4.0% 

Scandi movers Event Period Danske Consensus Previous 

Wed 10-feb 10:00 NOK Forbrugerpriser m/m|å/å jan -0.1%|2.3% 0.2%|2.0% 

Thur 11-feb 9:30 SEK Pengepolitisk rapport og offentliggørelse af reporente feb 0,25% 0.25% 0.25% 

Kilde: Bloomberg and Danske Markets 

4 | 5. februar 2010 



Ugen der gik 

Mange spørgsmål og meget få svar 

I denne uge fremlagde Grækenland en genopretningsplan, der fik støtte fra EU, med 

henblik på at forhindre et sammenbrud i statsbudgettet. Vi hilser nyheden velkommen og 

håber, at den vil bidrage til at løse op for spændingerne i statsgældsmarkederne ved 

Middelhavet. Men markederne er stadig meget skrøbelige. Kan grækerne levere varen, og 

hvad med Portugal og Spanien? Er deres budgetter holdbare? 

Regnskaberne for 4. kvartal har vist imponerende resultater. I løbet af andet halvår 2009 

tegnede der sig en V-formet bedring i indtjeningen. Men meget af denne fremgang 

skyldes omkostningsbesparelser, og med den beskedne omsætning er markederne nu 

bekymrede for prisfastsættelsen. Er indtjeningsudsigterne virkelig holdbare? 

Den globale vækst tog til i 4. kvartal og i begyndelsen af 2010. En stor del af den 

økonomiske bedring i de udviklede markeder har dog været drevet af lagercyklussen, 

mens den indenlandske efterspørgsel stadig er forholdsvis afdæmpet. De seneste tal har 

sendt mere negative signaler end ventet på efterspørgselssiden, hvilket har givet næring til 

fornyet pessimisme. Er den globale genopretning virkelig holdbar? 

Markederne synes at have flere spørgsmål end svar for tiden. Det er normalt ikke godt. 

Frygten er vendt tilbage. Vi vil gerne have nogle svar! 

Slut med kreditstramning i USA Brug penge nu! 

ISM-fremstillingsindekset for januar var overraskende stærkt, da niveauet på 58,4 overgik 

alle prognoser og indikerer acceleration i fremstillingsproduktionen til vækstrater på 10- 

12 % (annualiseret). Normalt ville der samtidig være en BNP-vækst på 5-6 %, men denne 

gang er det formentlig anderledes, da service- og byggesektorerne stadig kæmper, og små 

virksomheder har vanskelige forhold. Således steg ISM-indekset for ikke-fremstilling 

bare en smule i januar til 50,5. 

Den kvartalsvise Senior Loan Officer Opinion Survey viste, at kreditvilkårene blev 

strammet i lang mindre grad og endda blev lempet i visse kategorier i de seneste tre 

måneder af 2009. Nettoandelen af banker, der rapporterede svagere efterspørgsel efter 

erhvervslån, faldt fortsat, mens de tilsvarende tal for efterspørgslen efter lån til 

husholdninger var blandede. Rapporten bekræfter, at kreditudbuddet i mindre 

udstrækning lægger en dæmper på væksten, og at det seneste fald i kreditvæksten i lige så 

høj grad afspejler faldende efterspørgsel som manglende udbud. 

Selv om Fed’s kreditrapport indikerer en større vilje hos bankerne til at låne penge ud til 

forbrugerne, ser forbruget ud til at ligge lavt her ved årets begyndelse. Forbrugstallene for 

december viste tilbagegang. Arbejdsmarkedet ser dog ud til stadig at være nøglen til 

fornyet fremgang i forbruget. Den p.t. vigende tendens i ledighedstallene er derfor 

bekymrende. 

Endelig giver december måneds stabilisering i antallet af boliger til salg efter de meget 

svage november-tal en vis støtte til boligmarkedsudsigterne efter den negative effekt af 

skatterabatten til førstegangskøbere. 

5 | 5. februar 2010 

Skrøbelige markeder 

1200 

1150 

Indeks Indeks 

1100 

1050 

1000 

950 

900 

850 

800 

750 

700 

650 

S&P500 

Jan 

Mar May Jul Sep Nov Jan 

09 

10 

Kilde: Ecowin og Danske Markets 

og urolig EUR 

4.5 

4.0 

3.5 

3.0 

2.5 

%-point, 5-årigt rentespænd til Tyskland 

Grækenland 

2.0 

1.5 

1.0 

Italien 

Irland 

0.5 

0.0 

-0.5 

Østrig 

Spanien 

Belgien 

Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan 

08 

09 

10 


Tvedelt bedring 

30 

98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 


Kredit er ikke så stor modvind for 

vækst 

10 % å/å % af besvarelserne 

8 

6 

4 

2 

> 

-55 

-4 

-80 

65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 

30 

70 

45 

20 

-5


Frygt og mathed rammer Euroland 

De tyske fabriksordrer faldt 2,3 % m/m i december i modstrid med både vores og 

konsensusforventningerne. Indenlandske ordrer faldt 1,4 % m/m og udenlandske 3,2 % 

m/m. Vi havde ventet en stigning på 0,8 % m/m, da Ifo’s forventningsindeks og PMIindeksets 

komponent for nye ordrer indikerede en positiv udvikling i fabriksordrerne i 

december 2009. Desuden havde vi i lyset af det aktuelle momentum i de kinesiske og 

amerikanske økonomier forventet positiv vækst i fabriksordrerne. Tallene indikerer, at 

væksten i det tyske BNP bliver mindre i 4. kvartal end i 3. kvartal 2009. Det ser derfor ud 

til, at Tyskland får en svag vækstbane i 4. kvartal 2009 og begyndelsen af 2010. Tallene 

forstærker usikkerheden om vækstudsigterne, men man skal holde sig for øje, at disse tal 

er stærkt volatile på månedsbasis. Så længe de fleste indikatorer fortsætter med at stige, 

forventer vi, at væksten snart er tilbage på sporet igen. 

ECB-mødet og pressekonferencen i torsdags gav ikke de store nyheder med hensyn til 

ECB’s vurdering af vækst og inflation, ligesom der heller ikke kom nye udmeldinger om 

exit-strategien. Han gav ikke noget løfte om hjælp efter en begivenhed. Dog fremhævede 

han, at Euroland ikke er overbelastet, ligesom han gjorde opmærksom på, at Eurolands 

gennemsnitlige budgetunderskud er på 6 % af BNP, og det kan ses som en kryptisk måde 

fra hans side på at sige, at Grækenland ikke bør ses isoleret, og at landet ikke vil blive 

overladt til sig selv. Hvad Grækenland angår, bemærkede Trichet desuden, at han er 

sikker på, at landet vil gøre det, der skal til for at nå de mål, landet selv har sat. Han 

fremhævede, at udgiftsreformen er vigtig. Trichet kunne have givet mere støtte til 

Grækenland på mødet, men det, han sagde, var nogenlunde det forventede. 

Slut med kvantitativ lempelse fra Bank of England 

BoE meddelte tidligere på ugen, at den indtil videre fastholder den ledende rente uændret 

på 0,5 % og holder en pause med sit aktieopkøbsprogram, som i øjeblikket udgør GBP 

200 mia. Beslutningen var bredt forventet af analytikerne. Markederne reagerede 

afdæmpet, men vi ser beslutningen som væsentlig for pundet fremadrettet: En neutral 

BoE, som afslutter den kvantitative lempelse, vil ikke skade pundet yderligere. Det næste 

oplagte træk er efter vores opfattelse en renteforhøjelse, når Storbritanniens økonomi har 

rettet sig lidt mere, og der ikke længere er behov for yderligere pengepolitiske stimuli, 

hvilket sandsynligvis er i 4. kvartal. 

Asien fører stadig an 

Kinas to PMI-fremstillingsindeks viste blandede signaler i januar, idet det officielle PMItal 

fra NBS faldt en smule, mens HSBC-Markit PMI-indeks, det generelle billede af 

industriaktiviteten, fortsat ser stærkt ud med en generelt kraftig bedring i PMI-fremstilling 

i Asien (uden for Kina). På linje med december måneds pæne tal for industriproduktion 

og udenrigshandel indikerer det, at industriaktiviteten i Asien igen er i fremgang efter en 

vis opbremsning i 4. kvartal 2009. Det politiske klima i forholdet mellem Kina og USA 

blev yderligere forværret i den forløbne uge, da Kina annoncerede, at landet formentlig 

vil straffe amerikanske våbenproducenter, herunder Boeing, for at have leveret militært 

udstyr til Taiwan. Med udsigt til det amerikanske midtvejsvalg senere på året 

understreger det, at 2010 bliver en noget større udfordring for det politiske forhold 

mellem USA og Kina end 2009. 

6 | 5. februar 2010 

Svagere ordreindgang i Tyskland 

130 

Indeks, konstante priser 

125 

120 

PMI, Nye ordrer, Tyskland >> 

115 

110 

105 

100 

95 

90 

Indeks 

85 

80 

75 


Scandi update 

Danmark: Detailsalget halter men forbruget er stigende 

Detailsalget tegner fortsat et skuffende billede af forbruget herhjemme. Detailsalget steg 

således kun 0,4 % i december, korrigeret for prisændringer og sæsonudsving. Det var en 

skuffende lille stigning set i lyset af, at Dankort-omsætningen i samme måned steg hele 

4,2 %. De nye tal tyder derfor på en langt mindre god julehandel, selv om også 

detailsalgstallene trods alt ligger højere end i december 2008. 

Tidligere har detailsalget været en god indikator for det totale privatforbrug. Men de 

sidste par år har detailsalget udviklet sig betydelig mere negativt end privatforbruget som 

helhed. Således stegt privatforbruget i 3. kvartal sidste år – den sidste periode, vi har tal 

for – mens detailsalget faldt. En forklaring på den voksende forskel kan være, at 

detailsalget undervurderer skiftet fra en type butik til en anden, for eksempel fra fysiske 

butikker til e-handel, selv om sidstnævnte i princippet også er omfattet af tallene. 

Detailsalgstallene har desuden været udsat for meget store revisioner op til halvandet år 

efter offentliggørelsen. 

Sverige: Sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt 

Der var temmelig stille på den indenlandske makroøkonomiske front i den forløbne uge. 

PMI-data og et par kedelige taler fra Riksbanken, det var alt. Talerne, som blev holdt af 

Ingves og Nyberg, berørte ikke centralbankens politik, og PMI-tallene er fortsat 

bemærkelsesværdigt stærke, set på baggrund af de hårde data – produktion, ordretilgang 

etc. Men det, der overrasker os mest (især på baggrund af den internationale udvikling), 

er faktisk, at de svenske finansmarkeder fortsætter med at fortolke PMI, som om det var 

en niveau-indikator og ikke det diffusionsindeks, som det vitterligt er. Det er nødvendigt 

eller i det mindste sandsynligt, at PMI (og andre diffusionsindeks) begynder at stige over 

skæringspunktet for tilbagevenden til vækst. Men det er ikke ensbetydende med, at 

produktionsniveauerne fra sommeren 2008 er ved at vende tilbage. PMI er – i hvert fald 

efter vores opfattelse – ikke et argument for en tidligere eller hurtigere 

renteforhøjelsescyklus fra Riksbanken. 

Norge: Støt kurs fra Norges Bank 

Der kom, som ventet, ingen renteændring fra Norges Bank i denne uge. Centralbanken 

havde heller ikke overvejet muligheden af at øge renten. Beskrivelsen af udviklingen 

siden sidste rentemøde var også nogenlunde, som vi havde forventet. NB erkender nu, at 

den globale vækst er noget højere end tidligere antaget, og at eksportindustrien følgelig 

har klaret sig bedre end ventet. På den anden side påpeger NB, at olieinvesteringerne kan 

blive noget lavere end tidligere anslået. 

Når NB alligevel blev opfattet som lidt blød i tonen, skyldes det nok, at i dilemmaet 

”kronekurs vs. boligpris” sejrede førstnævnte overbevisende. Centralbankchef Gjedrem 

har ved gentagne lejligheder udtrykt bekymring for den hurtige prisstigning på 

boligmarkedet, men det kom overhovedet ikke til udtryk på dette møde. Derimod var NB 

helt eksplicit, når det gjaldt udviklingen i kronekursen: ”Skulle kronen blive væsentlig 

stærkere end ventet, kan renteforhøjelsen blive mindre eller komme senere, end vi 

forventede i oktober.” På pressekonferencen efter mødet gentog Gjedrem, at der er fiftyfifty 

sandsynlighed for en renteforhøjelse på mødet i marts eller maj. Vi ændrer ikke 

vores prognose og forventer, at der kommer en renteforhøjelse på mødet i marts, og at 

den ledende rente vil være 3,25 % ved udgangen af året. 

7 | 5. februar 2010 

Detailsalget skuffer 

110 

Indeks 2000 = 100 

105 

100 

Detailsalg 

95 

90 

85 

03 04 05 06 07 08 09 

Kilde: Danmarks Statistik 

Væksten er måske vendt tilbage, men 

ikke produktionsniveauerne 

65 

60 

Net balances 

PMI (SA) 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

PMI 

07 08 09 

Kilde: Swedbank, SILF 

Gradvis forhøjelse af renten 

6,0 

6,0 

5,5 % % 5,5 

5,0 


Tema: Folketælling i USA løfter beskæftigelsen 

Næste folketælling nærmer sig 

Arbejdsmarkedet i USA får en vitaminindsprøjtning i foråret, når det amerikanske 

folketællingskontor hyrer mere end en million midlertidige medarbejdere i forbindelse 

med dette års folketælling. Ifølge den amerikanske forfatning skal der gennemføres en 

folketælling hvert tiende år. De indsamlede oplysninger er bl.a. bestemmende for, hvor 

mange pladser, de enkelte stater får i Repræsentanternes Hus. Resultatet af folketællingen 

vil første gang blive anvendt i forbindelse med præsidentvalget i 2012. 

Spørgeskemaet med oplysninger om befolkningstallet skal indsendes senest den 1. april 

2010 (“den nationale folketællingsdag"), men folketællingskontoret vil begynde at hyre 

de ekstra medarbejdere tidligere. Da folketællingen vil give midlertidig beskæftigelse til 

omkring 1,2 millioner medarbejdere, kunne det give realøkonomien et løft. Vi har set på, 

hvor stor den reelle virkning kan ventes at blive. 

Beskæftigelsesfremgang efterfulgt af afmatning 

Den underliggende beskæftigelsesvækst i USA ventes at stige gradvist i år til omkring 

275,000 pr. måned i starten af 2011, men ansættelserne i forbindelse med folketællingen 

vil forvride de månedlige beskæftigelsestal kraftigt. 

Folketællingskontoret forventer at hyre i alt omkring 1,2 millioner medarbejdere i foråret. 

Det vil betyde en stor stigning i den offentlige beskæftigelse i den månedlige amerikanske 

arbejdsmarkedsstatistik. 

For at kunne vurdere, hvordan beskæftigelsesprofilen vil blive påvirket af folketællingen, 

har vi set på de to seneste folketællinger i hhv. 1990 og 2000. Den største 

beskæftigelsesvirkning ses fra marts til maj, og beskæftigelsen vender så gradvist tilbage 

til den underliggende trend i de følgende måneder, dvs. i perioden fra juni til november. 

Antager vi, at ansættelserne ved den kommende folketælling følger mønsteret i 1990 og 

2000, vil den ekstra beskæftigelsesvækst i gennemsnit være på 200.000 i marts og april 

stigende til over 700.000 i maj, jf. figuren til højre. Ser vi på det historiske mønster, så er 

de midlertidige beskæftigede i forbindelse med folketællingerne relativt hurtigt forladt 

den offentlige beskæftigelse igen, der typisk er vendt tilbage til den underliggende 

udvikling i november. 

Det betyder, at den samlede gennemsnitlige beskæftigelsesvækst kan ventes at udgøre 

150.000 pr. måned i 1. kvartal og 300.000 i 2. kvartal. Da det tilsvarende fald i 

beskæftigelsen, i takt med at de midlertidige ansættelser ophører, overvejende ventes i 3. 

kvartal, falder den samlede jobvækst formentlig her til 10.000 pr. måned for så at vende 

tilbage til den underliggende vækst på ca. 250.000 i 4. kvartal. 

Beskæftigelsesskøn er ikke dårligere i folketællingsår 

Man kunne måske forvente, at økonomerne var dårligere til at forudsige ændringer i 

beskæftigelsen i folketællingsår pga. de store udsving. Det ser imidlertid ikke ud til at 

være tilfældet. Vi har set på afvigelsen mellem konsensusskønnene og de først 

offentliggjorte beskæftigelsestal i forbindelse med den seneste folketælling i 2000 og 

sammenlignet med den gennemsnitlige afvigelse. Resultatet er en anelse overraskende, 

idet økonomernes skøn for beskæftigelsesændringen faktisk ikke var dårligere i 2000 end 

i de omkringliggende år, jf. tabellen til venstre. 

8 | 5. februar 2010 

Hovedpunkter 

• Ansættelserne i forbindelse med 

den amerikanske folketælling, der 

finder sted hvert tiende år, vil løfte 

beskæftigelsen midlertidigt og 

forvride de månedlige 

beskæftigelsestal 

• Virkningerne på de disponible 

indkomster og dermed forbruget 

vil dog være ubetydelige 

• Det er den underliggende 

fremgang i beskæftigelsen, der 

sikrer positiv forbrugsvækst 

igennem 2010 

Folketællingen løfter beskæftigelsen 

midlertidigt 

Kilde: Ecowin og Danske Bank 

...og forvrider de månedlige 

beskæftigelsestal 




Forbruget påvirkes ikke nævneværdigt i 2010 

Privatforbruget ligger underdrejet her i 2010 som følge af fortsat lav indkomstvækst og 

høj arbejdsløshed, og indkomststigningen i forbindelse med den øgede beskæftigelse 

omkring folketællingen vil kun løfte forbruget minimalt. 

Antager vi, at medarbejderne på folketællingen i gennemsnit har en timeløn på USD 15 

og en arbejdsuge på 35 timer, og at rekrutteringsprofilen bliver som beskrevet ovenfor, vil 

folketællingen øge de disponible indkomster med omkring USD 8 mia. i 2010. Til 

sammenligning udgjorde den finanspolitiske pakke, der blev vedtaget i februar 2009, i alt 

USD 787 mia. – heraf ca. USD 350 mia. i form af skattenedsættelser og overførsler til 

husholdningerne. 

Indkomststigningen i forbindelse med folketællingen udgør blot 0,07 % af de 

annualiserede private disponible indkomster i 4. kvartal 2009. Normalt medfører en 

fremgang i de disponible indkomster på 1 % en stigning i privatforbruget på omkring 

0,4 %. Det betyder, at beskæftigelsesfremgangen i forbindelse med folketællingen vil øge 

privatforbruget med 0,03 % i 2010, og der bliver dermed tale om et helt ubetydeligt løft. 

Forbruget afhænger af den underliggende beskæftigelsesudvikling 

Der er således ikke megen hjælp at hente i folketællingen, men vi venter, at fremgangen i 

den underliggende beskæftigelsesudvikling vil sikre en beskeden stigning i 

privatforbruget i 2010. 

Den amerikanske økonomi vokser stærkt i øjeblikket, og det vil formentlig føre til positiv 

jobvækst i indeværende kvartal. Gennemslaget fra den økonomiske vækst til 

arbejdsmarkedet ventes at være mere normalt under den igangværende vending end i 

forbindelse med de seneste to såkaldte jobløse opsving, jf. analysen US: Job recovery 

ahead fra september 2009. 

Når det er sagt, så har fremgangen på arbejdsmarkedet indtil nu været lidt mindre, end 

man kunne have forventet, ud fra væksten i BNP. Vores hovedscenarie er dog fortsat, at 

der kommer gang i jobskabelsen, selvom det sker lidt senere end normalt. For det første 

har virksomhederne som følge af krisen skåret aggressivt ned i medarbejderstyrken i 

forhold til faldet i BNP og er derfor slanket mere, end det var tilfældet i de foregående 

“jobløse” opsving. 

For det andet tyder erfaringen fra de “jobløse” opsving i 1991 og 2002 på, at vi bør holde 

godt øje med væksten i erhvervsinvesteringerne. Dengang fulgte investeringsudviklingen 

beskæftigelsesudviklingen – og fremgangen var således meget beskeden. 

Erhvervsinvesteringerne kan ses som et signal om, hvor meget erhvervslivet er blevet 

slanket under recessionen, og om, om virksomhederne begynder at se mere lyst på 

produktionsudsigterne. Tegnene på fremgang i erhvervsinvesteringerne i den seneste tid 

er således opmuntrende, idet de seneste nøgletal viser, at væksten i investeringerne i 

driftsmidler og software nu er tilbage på niveauet fra før recessionen. 

Vores hovedscenarie er derfor fortsat, at jobvæksten når op på 200.000-250.000 pr. 

måned i midten af 2010. De seneste arbejdsmarkedsindikatorer kunne dog godt tyde på, at 

vores prognose er lidt til den høje side. 

9 | 5. februar 2010 

Konsensusskøn for beskæftigelsen er 

ikke dårligere i folketællingsår 

Consensus estimat for ændringen i beskæftigelsen 

- afvigelse fra faktisk tal 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Akkumuleret afvigelse fra faktiske 

1042 1046 976 1169 505 1073 1173 

tal (firste estimat, tusinder) 


Investeringsudviklingen tyder på, at 

ledigheden har toppet 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

Erhvervsinvesteringer i positiv vækst, 

kvartaler efter recessionen 

1975 

1958 

1981 


Moderat fremgang i privatforbruget 


Senioranalytiker 

Signe Roed-Frederiksen 

+45 45 12 82 29 

sroe@danskebank.dk 


Peter Possing Andersen 

+45 45 13 70 19 

pa@danskebank.dk 

Idag 


1991 

2001 

1 

0 

1970 

1948 1954 

1960 

1980 

Ledigheden topper, 

måneder efter recessionen 

0 5 10 15 20


Aktier: Aktier efter toppen i ISM 

De seneste uger har budt på fantastisk stærke signaler omkring global industriproduktion. 

Alligevel anbefaler vi investorer at holde sig fra overvægt i cykliske selskaber, da det er 

her (sammen med bankaktierne) at investorerne efter vores vurdering for alvor kan 

brænde fingrene i de kommende måneder. Årsagen er, at der allerede er indpriset en stærk 

fremgang i global økonomi i 2010/11, og at vi tror, at aktiemarkedet vil kræve højere 

præmie for den usikkerhed, der højest sandsynligt vil sprede sig, når og hvis denne vækst 

aftager – og det tror vi den gør i løbet af få måneder! 

OECD produktion på 10-12% midt året 2010 

Vi kan, baseret på globale PMI’er og den amerikanske ISM-rapport allerede nu forudse, at 

industriproduktionsvoluminerne når over 10% annualiseret vækst i 1. halvår, hvilket vi skal 

tilbage til produduktionsboomet efter 1981-recessionen for at finde ligeså højt. Det 

amerikanske ISM manufacturing New orders-indeks leder OECD produktionsvæksten (år-tilår 

rater) med ca. 6 måneder. Det betyder med andre ord, at vi i ISM New orders har en ledende 

indikator, der rækker ind i 2. halvår 2010. Det er derfor ikke overraskende, at aktiemarkedet 

’lytter’ meget til ISM-data. I sidste uge fik vi en ny rapport fra januar, der overraskede lidt på 

positivsiden. Nye ordrer viste en forbedring fra 64,8 i december til nu 65,9, hvilket bringer 

dette ledende indeks tæt på de topniveauer, vi historisk har oplevet efter amerikanske 

recessioner. Siden 1969-70-recessionen i USA har ISM manufacturing new orders således 

toppet ud omkring indeks 70, så vi er tæt på; ikke mindst i lyset af, hvor vi kommer fra (indeks 

22,9 (dec-08)) Det er således yderst relevant at se på, hvordan aktiemarkedet klarer sig efter en 

top i ISM New orders, som vi nu forudser inden for få måneder. 

Aktiemarkedsreaktionen på toppen i ISM afhænger af . 

Når vi løber igennem listen af amerikanske recessioner de seneste 40 år, så er det første, 

der falder i øjnene, hvor forskellige de er. Derfor er det relevant at finde data, der kan 

opsummere denne forskellighed, som f.eks. ISM-rapporten kan. Som det fremgår af tabel 

1, så adskiller ISM-forløbet efter amerikanske recessioner sig på i hvert fald fire faktorer: 

a) styrken i produktionsfremgangen (niveauet i ISM New orders), b) Længden af 

produktionsfremgangen (f.eks antallet af måneder fra ISM-bunden i recessionen), c) 

hastigheden hvormed produktionsfremgangen er forløbet og d) aktiemarkedsreaktionen 

på udsigt til produktionsfremgang efter recessionen. Som det fremgår af tabel 1, har 

forløbet for ISM New orders efter kreditkrisen både været kraftigere og hurtigere i 

forhold til de historiske recessioner siden 1969-70. Aktiemarkedet er i gennemsnit (eks. 

kreditkrisen) oppe med 22% mod 33% i kreditkrisen 08-09. Det er med andre ord forløbet 

efter oliekrisen 1973-74 frem til februar ’76 og den korte 1980-recession frem til 

november ’80, der ligner det aktuelle forløb for ISM mest. Og selv i den sammenligning 

er forbedringen i det aktuelle ISM-forløb hurtigere. 

Risikoen er hurtigt og stærkt op, hurtigt og stærkt ned igen 

Det der bl.a. gør os urolige mht. til 2010-performance for aktiemarkedet, er hastigheden, 

hvormed produktionsvæksten er kommet tilbage efter mareridtet i 2008. Hurtigt og stærkt 

op betyder historisk, at aktiemarkedet falder tilbage efter toppen i ISM som set efter ISM 

peak i 1976 (+12 måneder) og 1980 (+12 måneder). Men også i de øvrige forløb efter 

toppen i ISM viser beskeden aktiemarkedsperformance, når vi taler S&P500. Med den 

række af udfordringer vi ser for bl.a. finansaktierne, er der god grund til at afvente 

yderligere korrektion i aktier, før både cykliske og finansielle aktier bliver bragt i 

overvægt igen. Forny sats på defensive aktier, sats på dividende-aktier og sats mest af alt 

på kvalitetsaktier. 

10 | 5. februar 2010 

ISM toppen og S&P500 

Efter US recession, ISM top og S&P500 

Dato 

Indeks 

01/1973 73.8 26 30.5 21% 

02/1976 68.7 15 40.8 34% 

11/1980 65.3 5 41.1 22% 

12/1983 74.8 25 42 33% 

03/1992 63.3 15 25.2 13% 

12/2003 71.3 26 32.4 7% 

1-2010 65.9 14 43 33% 

Gnm. ekskl. 

2010 

"New 

Orders" 

Længden 

af optur 

(antal 

måneder) 

Kilde: Reuters Ecowin, Danske Markets Equities 

12 md. efter ISM toppen & S&P500 

Kilde: Reuters Ecowin, Danske Markets Equities 

Chefanalytiker 

Morten Kongshaug 

+45 45 12 80 57 

mokon@danskebank.com 

Styrken i 

optur (antal 

ISM indeks 

point) 

69.5 18.7 35.3 22% 


S&P500 

performance 

siden ISM 

'bunden' 

Efter US recession, 12 mdr efter ISM top og S&P500 

"New Styrke i nedtur S&P500 

Dato Orders" (antal ISM 

indeks 

point) % fra ISM top 

01/1974 55.7 -18.1 -14% 

02/1977 56.8 -11.9 -4% 

11/1981 32.8 -32.5 -10% 

12/1984 52.8 -22 2% 

03/1993 58.1 -5.2 6% 

12/2005 66.3 -5 4% 

Average 53.8 -15.8 -3%


Renter: Middelhavslandene i frit fald 

Når det hele bare bliver for meget 

Her til morgen var middelhavslandenes statsobligationsmarkeder i frit fald. Trods 

meldingen fra den græske regering tidligere på ugen om en finanspolitisk pakke og 

opbakning fra EU mistede markederne af en eller anden grund den sidste rest af 

tålmodighed. Der er nu travlt ved udgangen, og investorerne sælger i stor stil ud af deres 

positioner i de græske, italienske, spanske og portugisiske markeder. 

Samtidig er der en korrektion i gang på aktiemarkederne, og den globale risikosøgning er 

under pres. Det betyder, at investorerne lige nu går efter kerne-statsobligationsmarkederne 

i Euroland og det amerikanske statsobligationsmarked, der i forvejen er dyre, 

og renterne er faldet yderligere fra et meget lavt niveau. 

Kerneobligationsmarkeder dyre ikke udsigt til hurtig ændring 

Selvom den græske syge og de blandede økonomiske nøgletal har øget sandsynligheden 

for, at centralbankerne beholder foden på speederen længere, end vi venter på nuværende 

tidspunkt, så ser obligationsmarkederne nu i stigende grad dyre ud vurderet ud fra 

fundamentals. 

Det gælder især for Tyskland. Markederne venter ikke den første renteforhøjelse fra ECB 

før i foråret 2010, og renten på den 2-årige Schatz ligger rekordlavt på 0,99 % . Selvom 

der ikke var de store nyheder på ugens pengepolitiske møde, mener vi fortsat, at markedet 

undervurderer ECB’s stærke ønske om en normalisering af renterne. 

I USA ser prisningen på pengemarkedet mindre skæv ud, og her venter markedet den 

første renteforhøjelse i december – hvilket er tæt på vores forventning om en 

renteforhøjelse i november. Det skal dog siges, at de 2-årige amerikanske stater handler i 

den nedre ende af intervallet. Medmindre de globale markeder rammes af total panik, 

venter vi ikke de store rentefald fra det nuværende niveau. 

Når markederne falder til ro, og risikosøgningen begynder at vende tilbage, vil 

obligationsrenterne formentlig begynde at stige, og vi vil samtidig se en udfladning af den 

2-10-årige tyske rentekurve. Vi ved selvfølgelig ikke, hvornår det sker, og vi tilråder 

absolut forsigtighed på det taktiske niveau. 

Den kommende uge detailsalg og obligationsudbud 

Markederne vil gerne se beviser på, at den økonomiske vending er holdbar, hvis de skal 

bløde op på vurderingen af, at der er risiko for en ny recession. I den sammenhæng kan 

detailsalget, der offentliggøres i den kommende uge, få en hovedrolle. Det ugentlige salg i 

kædeforretningerne har ligget svagt, men de månedlige detailsalgstal fra ICSC har været 

bedre end frygtet, og vi venter nu, at detailsalget overrasker positivt. 

Ugens tal for væksten i Euroland i 4. kvartal kan også påvirke markederne i nogen grad. 

Der ventes nye obligationsudstedelser i den kommende uge. Onsdag sælger den tyske stat 

obligationer for EUR 5 mia., og tirsdag-torsdag sælger USA 3-, 10- og 30-årige stater for 

USD 81 mia. Auktionerne i USA er blevet godt modtaget, og i lyset af den lave 

risikosøgning må markedet ventes at have stor appetit på obligationer. 

11 | 5. februar 2010 

Ugens vigtigste begivenheder 

• Detailsalg i USA 

• BNP-tal for 4. kvartal i Euroland 

• Auktion over 3-, 10- og 30-årige 

amerikanske statsobligationer 

• Auktion over 10-årig tysk 

statsobligation 

Spændet på middelhavslandene er 

kørt yderligere ud 

4.5 

4.0 

3.5 

3.0 

2.5 

%-point, 5-årigt rentespænd til Tyskland 

Grækenland 

2.0 

1.5 

1.0 

Italien 

Irland 

0.5 

0.0 

-0.5 

Østrig 

Spanien 

Belgien 

Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan 

08 

09 

10 


Renten på den 2-årige Schatz er 

rekordlav 

1.8 

1.6 

1.4 

1.2 

1.0 

0.8 

0.6 

% bp 

2-årige Tyske 

Jun 

2-årige US renter 

Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan 

09 

10 



4.5 

4.0 

3.5 

3.0 

2.5 

2.0 

1.5 

1.0 

0.5 

0.0 

-0.5 

1.8 

1.6 

1.4 

1.2 

1.0 

0.8 

0.6


FX: Grækenland fortsat i fokus 

Grækenland fortsætter med at sætte dagsordenen i valutamarkedet, og euroen bliver ved 

at have det svært. Det så ellers kortvarigt lidt bedre ud i midten af sidste uge, da EU- 

Kommissionen gav grønt lys for grækernes stabilitetsprogram. Markedet tvivler dog på 

planen, og græske statsobligationer fortsætter med at være under et kraftigt pres. 

Presset på euroen har været ubønhørligt, og EUR/USD er nu faldet til det laveste niveau 

siden maj 2009, da finanskrisen fortsat rasede. Når man ser grafen til højre, der viser det 

græske 10-årige rentespænd til Tyskland, skulle man næsten tro, at det var den eneste 

faktor, der har betydning for valutamarkedet i dag. 

Noget tyder på, at usikkerheden om Grækenland kan fortsætte i markedet endnu en rum 

tid. Ikke mindst er risikoen nu, at fokus flytter til gældsproblemerne i Spanien og 

Portugal. Læren fra 2009 og markedets fokus på Baltikum og konsekvenserne for svenske 

kroner er, at denne type begivenheder skal man være forsigtig med at undervurdere i 

valutamarkedet. Det betyder, at euroen angiveligt fortsat vil have det svært den 

kommende uge. Vi noterer os, at med bruddet gennem 138,00 i EUR/USD kan der være 

åbent for yderligere fald i EUR/USD på den korte bane. På tre måneders sigt er det dog 

fortsat vores forventning, at dollaren igen vil komme under pres. 

Den stærkere dollar og forventningen om, at de britiske kvantitative lempelser snart vil 

ophøre, har givet støtte til pundet i år. Det sidste blev bekræftet af Bank of England i den 

forgangne uge, og vi vurderer, at der er mere i vente, og vi har fortsat en positiv holdning 

til pundet. Det kan dog virke paradoksalt, at pundet bliver styrket i en periode med fokus 

på stigende statsgæld, hvor Storbritannien bestemt har sine egne problemer. 

Skandinaviske centralbanker i fokus 

Selvom man taler om “euro-svækkelse”, skal man være forsigtig med at tro, at randvalutaerne 

i Skandinavien er stedet at skjule sig. Både norske og svenske kroner har 

generelt tabt mod euroen, når usikkerheden om Grækenland har været størst. Både den 

svenske og den norske krone burde ellers i den nuværende situation virke attraktive. 

Budgetunderskuddet og den offentlige gæld er beskeden i Sverige, og der er stor tiltro til, 

at underskuddene ikke engang kommer ud af kontrol, som det var tilfældet i 1990’erne. 

Norge er bare i en klasse for sig selv takket være de store olieindtægter. Den manglende 

interesse for de skandinaviske valutaer skyldes selvsagt, at i takt med at fokus på kreditproblemerne 

i Euroland er steget, er risikoappetitten faldet markant i de finansielle 

markeder. Sidstnævnte dominerer med hensyn til SEK og NOK. 

I den kommende uge er der rentemøde i Riksbanken. Vi venter dog ikke de store nyheder 

herfra. Rente og rentebane forventes at blive holdt uændret, og effekten på SEK ventes at 

være beskeden. Men om noget er risikoen givet markedsforventningerne, at markedet kan 

begynde kan spekulere i, at renteforhøjelsen kan komme en smule tidligere end antaget af 

markedet i dag. Det sidste kan styrke SEK. Der var rentemøde i Norges Bank i den 

forgangne uge. Heller ikke her var der de store nyheder. Pressemeddelelsen gav udtryk 

for, at Norges Bank i øjeblikket ikke har travlt med at forhøje renterne. Den efterhånden 

tilbagevendende advarsel om at en stærk norsk krone vil minimere behovet for renteforhøjelser 

blev gentaget. Vi holder et skarpt øje med, om Svein Gjedrem har ydereligere 

kommentarer til kronen i onsdagens vigtige ”årstale”. 

12 | 5. februar 2010 

Ugentlig ændring over for EUR, % 

JPY 

USD 

CAD 

SEK 

NOK 

CHF 

GBP 

NZD 

Kilde: Bloomberg 

Græsk 10-årigt rentespænd og 

EUR/USD 

Kilde: Ecowin 

Scandies tæt korrelerede i øjeblikket 

Kilde: Bloomberg 

Chefanalytiker 

Arne Lohmann Rasmussen 

+45 45 12 85 32 

arr@danskebank.dk 



Råvarer: Forventet 2010 

olieefterspørgsel kan blive opjusteret 

Råvaremarkedet har vist en fremgang i den forløbne uge, hvor WTI-olien kortvarigt har 

handlet over USD 78. Basismetallerne er ganske vist fortsat i tilbagegang, men guldprisen 

er steget lidt til over USD 1.100. Kornpriserne har stort set ligget uændret de seneste fem 

dage, jf. figuren til højre. En række bedre PMI-tal for industrien end ventet har 

understøttet energipriserne i ugens løb, hvor især ordreindgangen har overrasket positivt i 

både USA og Euroland, men nogle indikatorer peger nu i retning af, at væksten topper i 1. 

kvartal 2010, jf. seneste udgave af vores Global: Business Cycle Monitor. 

I den kommende uge offentliggøres en række rapporter: EIA udsender således dets 

kortsigtede udsigter for energimarkedet og USDA publicerer WASDE-rapporten for 

afgrødemarkedet; samtidig offentliggør både OPEC og IEA (Det Internationale 

Energiagentur) deres månedlige oliemarkedsrapporter. Derudover kommer der tal for 

Kinas import og eksport i januar, inkl. de foreløbige råvarehandelstal. 

IEA forventes at opjustere sin prognose for global 

olieefterspørgsel i 2010 

Den 26. januar opreviderede IMF prognosen for den globale vækst i 2010 og 2011 til hhv. 

3,9 % å/å (fra 3,1 %) og 4,3 % (fra 4,2 %). Til sammenligning faldt det globale BNP med 

0,9 % i 2009. Opjusteringen for 2010 skyldtes først og fremmest lysere aktivitetsudsigter 

for USA og Kina. Da IEA baserer sit skøn for efterspørgslen på IMF’s vækstprognose, vil 

oliemarkedsrapporten for februar, der udsendes i den kommende uge, sandsynligvis 

indeholde en oprevidering af prognosen for olieefterspørgslen både for OECD-området 

og en række andre regioner. På nuværende tidspunkt venter IEA en global efterspørgsel 

på 86,3 mio. tønder/dag mod 84,8 mio. i 2009; EIA og OPEC venter en lidt højere 

gennemsnitlig global efterspørgsel på 85,2 mio. t/d for året som helhed. 

I januar skønnede IEA, at det såkaldte ”call on OPEC”, dvs. forskellen mellem den 

globale efterspørgsel og udbuddet fra ikke-OPEC lande (plus lagerbevægelser), vil stige 

lidt i 2010 til 29,1 mio. t/d efter at være faldet betydeligt i kølvandet på krisen. Med en 

overskudskapacitet i OPEC-11 på anslået 5,7 mio. t/d i januar – trods en samlet 

produktion på 7 % det niveau kvoterne tillader – er der plads til en stigning i 

efterspørgslen. Tidligere på ugen sagde OPEC’s generalsekretær, El-Badri, i et interview, 

at et prisinterval på USD70-90 er “meget fint”. Selvom OPEC-repræsentanter har sagt 

adskillige gange i efteråret, at USD 70-80 er “perfekt”, kan oliekartellets foretrukne 

prisniveau meget vel stige i år. Vi venter således, at OPEC vil foretrække lidt højere 

priser frem for en stigning i kvoterne, når lagrene forventes at falde i løbet af 2010. 

Global efterspørgsel (tusind t/d) Globalt udbud (tusind t/d) Call on OPEC (tusind t/d) 

50000 

40000 

30000 

20000 

Kilde: IEA. Note: 2010 er IEA-prognose. Kilde: IEA. Note: 2010 er IEA-prognose. Kilde: IEA. Note: 2010 er IEA-prognose. 

13 | 5. februar 2010 

OECD efterspørgsel 

ex-OECD efterspørgsel 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

30000 

25000 

20000 

15000 

OECD udbud ex-OECD udbud 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

Ugentlig ændring i råvarepriserne 

Matif Mill hvede 

32500 

30000 

27500 

25000 

22500 

Guld 

Kobber 

Aluminium 

ICE Brent 

NYMEX Benzin 

NYMEX WTI 

Kilde: Bloomberg, Danske Markets. 

Den kommende uge 

• EIA-rapporten om de kortsigtede 

udsigter for energimarkedet (tirs) 

• WASDE-rapporten fra USA s 

landbrugsministerium (tirs) 

• Kinesiske handelstal (ons) 

• OPEC s oliemarkedsrapport (ons) 

• IEA s oliemarkedsrapport (tors) 


Christin Tuxen 

+45 4513 7867 

tux@danskebank.dk 

-5 -2,5 0 2,5 5 7,5 

Seneste fem dage,% 

Call on OPEC 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 



Finansielle udsigter 

Aktier 

• Aktiemarkederne ventes at befinde sig i en korrektionsfase, der kan vare i et par 

måneder. For mange kortsigtede investorer øger risikoen på et marked, hvor 

forventningerne til EPS og konjunkturudviklingen i 2010 allerede er høje. Selvom de 

hidtil offentliggjorte regnskaber for 4. kvartal har været bedre end ventet, har 

indtjenings-guidance for 2010 været afdæmpet. De vigtigste risici i 2010 er følgende: 

a) EPS-potentialet for Finans, b) en strammere penge- og finanspolitik globalt og c) 

bæredygtigheden af den økonomiske vending. Investorerne bør holde fast i defensive 

aktier, indtil der igen er en tilstrækkelig risikopræmie på cykliske aktier og Finans. 

Renter 

• Den tyske 2-årige Schatz ser dyr ud og handler i den nedre ende af spændet, og vi ser 

ikke megen plads til lavere renter her, men hælder mod en 2-10-årig fladning. Det 2årige 

segment i USA er mere fair prissat, men der er ikke udsigt til større rentefald. 

De 2-10-årige kurver er fortsat stejle. Vi venter en fortsat kurveudfladning i Tyskland. 

• Globalt set har vi på mellemlang sigt stadig en forventning om højere renter på 

baggrund af en holdbar global økonomisk bedring, stort udbud og en begyndende 

udfasning af de ukonventionelle pengepolitiske midler. 

• Euroland: Vi overvægter Tyskland, Italien, Holland, Østrig og Irland. Vi undervægter 

Frankrig, Spanien, Grækenland og Portugal. 

• Skandinavien: Vi overvægter danske og svenske stater mod Frankrig i det 2-årige 

segment, og vi overvægter svenske linkers (indeks) mod franske. Desuden er vi lang i 

10-årige tyske stater mod Frankrig. Vi er ligeledes outright lang i norske 

skatkammerbeviser med åben valutaeksponering. 

Kredit 

• Kreditmarkedet viser begyndende svaghedstegn pga. bekymring over udviklingen i 

Grækenland. Det påvirker ført og fremmest bankerne, mens ikke-finansielle 

kreditobligationer i øjeblikket performer bedre. Det primære marked har vist tegn på 

bedring, men stemningen i markedet er langt fra så stærk som i starten af januar. Vi 

ser positivt på ‘investment grade’ cash-kreditobligationer, selvom spændene kan få 

det svært på kort sigt på grund af reprisning i det primære marked. 

Valuta 

• I den forløbne uge har EUR fortsat været plaget af frygten for gældsudviklingen, og 

bekymringen for bæredygtigheden af medlemslandenes offentlige finanser har nu 

bredt sig til Portugal og Spanien. Det har sendt EUR/USD ned på det laveste niveau 

siden sidste forår. Selvom vi fortsat ser argumenter for en svagere dollar, bliver det 

samtidig sværere og sværere at se en stigning i EUR/USD, hvis der kommer flere tegn 

på afsmitning på tværs af Euroland. BoE satte en stopper for obligationsopkøbsprogrammet 

på sit seneste møde, hvilket har understøttet det britiske pund. Det ventes 

sammen med en mindre pessimistisk inflationsrapport senere på måneden at sende 

EUR/GBP ned i de kommende måneder. 

• Ugens Riksbank-møde vil nok ikke flytte EUR/SEK nævneværdigt. Da potentialet 

rentefald i den korte ende af pengemarkedskurven imidlertid er begrænset, mener vi 

alt i alt, at der er en risiko for højere korte renter og en stærkere svensk krone. 

Råvarer 

• Fokus skifter gradvist fra den overordnede økonomiske vending til fundamentals som 

ledig kapacitet, efterspørgsel og lagre. Vi har set en korrektion i priserne her i starten 

af året, men oliepriserne er steget igen på det seneste og tester nu den øvre ende af 

intervallet USD70-80. 

14 | 5. februar 2010 

Aktier og 10-årig rente i USA 

1175 

1125 

1075 

1025 

975 

925 

Indeks % 

> 

Sep Oct Nov Dec Jan 

09 

10 

Apr Jun Aug 

09 

Oct Dec 

25.0 % point % point 

60 

50 

40 

30 

Feb 

USD/JPY >> 

 

1.5 

07 08 09 10 

80 

70 

USD/tønde Indeks 

> 

Apr Jun Aug 

09 

Oct Dec 

3750 

3500 

3250 

3000 

2750 

2500 

2250 

2000 

1750 

1500 

Feb 

10


Makroprognose 

Makroprognose, Skandinavien 

Danmark 2009 -4,8 -4,7 2,2 -12,2 -1,6 -9,5 -13,2 1,3 3,6 -3,0 38,0 3,5 

2010 1,7 2,5 1,4 -5,2 0,7 4,6 4,1 1,5 5,3 -6,1 42,1 2,5 

2011 2,0 2,0 0,9 2,6 0,2 3,5 3,6 1,7 5,7 -4,4 46,4 2,1 

Sverige 2009 -4,4 -0,5 1,3 -13,1 -1,4 -12,0 -12,8 -0,3 8,5 -1,3 39,5 7,5 

2010 1,2 1,8 2,0 -1,3 1,2 5,5 6,5 0,9 10,4 -2,4 43,1 7,0 

2011 2,0 1,6 0,7 5,9 0,1 3,8 3,0 2,6 11,2 1,3 46,0 7,7 

Norge 2008 2,5 1,1 4,1 0,8 0,5 -2,2 2,3 3,8 2,6 8,0 26,0 19,0 

2009 -1,1 0,1 6,0 -11,2 -1,5 -2,2 -11,2 2,1 3,1 12,0 26,0 24,9 

2010 2,7 4,6 4,3 1,0 0,6 -1,6 3,6 1,7 3,4 13,9 26,0 24,8 

Makroprognose, Euroland 

Euroland 2009 -3,9 -0,5 2,5 -9,8 -0,5 -14,2 -12,1 0,3 9,4 -6,1 78,0 -0,8 

2010 2,2 0,8 2,1 2,8 0,3 6,1 5,1 1,1 9,9 -6,5 83,5 -0,4 

2011 2,1 1,9 1,7 4,4 0,0 5,1 5,8 1,5 9,6 -5,9 87,3 -0,6 

Tyskland 2009 -5,0 0,5 2,5 -12,3 0,4 -14,5 -8,5 0,2 7,5 -3,5 73,0 4,0 

2010 2,8 0,7 1,7 5,7 0,1 8,9 7,5 1,0 8,1 -5,0 76,5 3,7 

2011 2,3 2,1 1,4 5,5 0,0 6,4 7,4 1,2 7,6 -3,0 79,0 3,2 

Frankrig 2009 -2,4 0,6 1,6 -7,0 -1,6 -10,7 -9,8 0,1 9,4 -8,3 78,0 -2,3 

2010 2,0 0,8 1,7 1,5 0,5 7,5 5,5 1,2 10,0 -8,5 82,0 -2,5 

2011 1,8 1,2 1,0 3,5 0,3 6,2 6,2 1,5 9,7 -7,0 87,0 -2,2 

Italien 2009 -4,8 -1,6 1,6 -13,1 -0,3 -19,2 -15,2 0,7 7,8 -5,3114,6 -2,2 

2010 1,5 0,9 1,3 0,1 0,2 8,0 6,0 1,9 8,6 -5,0116,0 -2,0 

2011 2,2 1,0 1,0 5,2 0,1 8,4 7,2 2,0 8,3 -4,5117,5 -1,7 

Spanien 2009 -3,7 -5,1 5,0 -15,5 0,0 -12,0 -18,2 -0,3 18,1 -11,2 54,3 -5,2 

2010 -0,9 -0,5 1,8 -5,6 0,0 7,2 4,6 0,9 20,1 -10,0 66,0 -4,1 

2011 0,9 0,7 0,2 0,2 0,0 6,1 4,1 1,9 19,8 -8,5 73,0 -3,2 

Finland 2009 -7,2 -2,5 1,0 -15,0 0,0 -25,0 -21,0 0,0 8,4 -3,4 43,0 0,6 

2010 1,5 0,2 0,0 -4,0 0,0 6,0 2,0 1,2 10,2 -4,6 49,5 1,1 

2011 2,5 1,0 0,5 3,5 0,0 7,0 3,5 2,0 9,2 -4,6 53,5 1,5 

Makroprognose, Global 

USA 2009 -2,5 -0,6 2,2 -18,3 -0,7 10,0 -13,8 -0,3 9,3 -14,0 82,8 -4,9 

2010 3,2 2,0 2,4 5,4 0,9 10,8 10,4 2,4 10,3 -9,0 88,4 -2,7 

2011 3,0 2,4 0,2 10,5 0,1 8,7 8,0 1,6 9,4 -6,0 90,5 -2,9 

Japan 2008 -0,7 0,6 0,8 -5,1 -0,2 2,0 0,9 1,5 4,0 -5,6196,0 3,3 

2009 -5,1 -0,8 1,0 -13,0 -0,2 -24,6 -14,6 -1,3 5,2 -9,8212,0 1,9 

2010 2,9 1,6 1,1 -0,7 0,4 17,8 1,1 -0,7 4,8 -8,0220,0 2,0 

UK 2008 0,7 1,7 3,3 -4,0 0,0 0,5 1,2 3,7 2,8 -2,5 50,1 -3,6 

2009 -2,7 -0,3 1,5 -0,3 0,0 -3,6 0,0 2,3 5,0 -8,8 60,0 -3,4 

2010 1,0 1,6 2,0 2,2 0,0 4,6 4,9 1,5 6,4 -9,6 68,0 -2,9 

Schweiz 2009 -1,4 1,3 2,1 -1,5 1,3 -10,9 -6,4 -0,5 3,7 -0,7 39,3 8,7 

2010 1,6 1,2 1,4 1,5 -1,0 5,2 2,9 0,5 4,8 -2,4 41,9 10,2 

2011 1,7 1,4 0,7 1,0 0,1 4,1 3,7 0,9 4,6 -2,9 41,0 10,9 

Kilde: OECD og Danske Bank. 1) % å/å. 2)%-bidrag til BNP-vækst. 3) % af arbejdsstyrken. 4) % af BNP. 

14 | 5. februar 2010 

år BNP 1 

år BNP 1 

år 

BNP 1 

Privatforb. 

1 

Privatforb. 

1 

Privatforb. 

1 

Off. 

forb. 1 

Off. 

forb. 1 

Off. 

forb. 1 

Faste 

inv. 1 

Faste 

inv. 1 

Faste 

inv. 1 

Lagerinv. 

2 

Lagerinv. 

2 

Lagerinv. 

2 

Eksport 

1 

Eksport 

1 

Eksport 

1 

Import 1 

Import 1 

Import 1 

Inflation 

1 

Inflation 

1 

Inflation 

1 

Ledighed 

3 

Ledighed 

3 

Ledighed 

3 

Off. 

budget 4 

Off. 

budget 4 

Off. 

budget 4 

Off. 

gæld 4 

Off. 

gæld 4 

Off. 

gæld 4 

Betal. 

bal 4 

Betal. 

bal 4 

Betal. 

bal 4 



Finansprognose 

Penge-, obligations- og valutamarkedet 

Ledende 3 måneders 2-års swap 10-års swap Valuta 

Valuta 

Valuta 

rente 

rente 

rente 

rente over for EUR over for USD 

over for DKK 

USD 05-feb 0,13 

0,25 1,10 3,69 136,9 

- 543,8 

+3m 0,13 0,30 1,40 4,00 146 

- 510 

+6m 0,13 0,30 1,70 4,20 143 

- 521 

+12m 0,75 1,00 2,30 4,40 140 

- 533 

EUR 05-feb 1,00 0,66 1,57 3,32 - 

136,9 744,5 

+3m 1,00 0,90 1,95 3,65 - 

146 744,0 

+6m 1,00 1,30 2,25 3,80 - 

143 745,0 

+12m 1,50 1,90 2,80 4,15 - 

140 746,0 

JPY 05-feb 0,10 0,26 0,47 1,42 122,49 

89,5 6,08 

+3m 0,10 0,30 0,50 1,45 136 

93 5,47 

+6m 0,10 0,30 0,65 1,65 140 

98 5,32 

+12m 0,10 0,30 1,00 1,90 142 

101 5,25 

GBP 05-feb 0,50 0,62 1,63 3,87 87,3 

156,9 853,0 

+3m 0,50 0,65 1,85 3,90 85,0 

172 875 

+6m 0,50 0,75 2,00 4,00 83,0 

172 898 

+12m 1,00 1,50 2,70 4,40 82,0 

171 910 

CHF 05-feb 0,25 0,25 0,74 2,34 146,8 

107,2 507,0 

+3m 0,25 0,25 0,95 2,55 149 

102 499 

+6m 0,25 0,25 1,15 2,65 146 

102 510 

+12m 0,75 0,75 1,60 2,85 152 

109 491 

DKK 05-feb 1,05 1,39 2,10 3,60 744,5 

543,8 - 

+3m 1,05 1,50 2,40 3,90 744 

510 - 

+6m 1,05 1,75 2,70 4,05 745 

521 - 

+12m 1,55 2,15 3,15 4,35 746 

533 - 

SEK 05-feb 0,25 0,48 1,49 3,39 1024,3 

748,2 72,7 

+3m 0,25 0,50 1,60 3,60 1010 

692 73,7 

+6m 0,25 0,50 1,70 3,70 980 

685 76,0 

+12m 1,25 1,00 3,30 4,20 960 

686 77,7 

NOK 05-feb 1,75 2,19 3,28 4,44 822,3 

600,6 90,5 

+3m 2,00 2,60 4,05 4,85 800 

548 93,0 

+6m 2,25 2,90 4,50 5,00 800 

559 93,1 

+12m 3,25 3,90 5,30 5,30 790 

564 94,4 

PLN 05-feb 3,50 4,10 5,03 5,72 408,7 

298,5 182,1 

+3m 3,50 4,10 5,00 5,85 395 

271 188 

+6m 3,50 4,10 5,20 6,10 395 

276 189 

+12m 3,75 4,10 5,80 6,35 395 

282 189 

Aktiemarkedet 

Regioner 

Risko 

Pris trend 

3 mdr. 

Pris trend 

12 mdr. 

Anbefaling 

USA Lav -5% til +5% -5% til +5% Undervægt 

Japan Høj -5% til +5% -5% til +5% Neutral 

Emerging markets (USD) Høj -5% til +5% -5% til +5% Overvægt 

Europa (EUR) 

Nordiske 

Lav -5% til +5% -5% til +5% Neutral 

Danmark Middel -5% til +5% -5% til +5% Neutral 

Sverige Høj -5% til +5% -5% til +5% Neutral 

Norge Høj -5% til +5% -5% til +5% Neutral 

Råvarer 

05-feb K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 2010 2011 

NYMEX WTI 73 80 80 82 84 85 86 87 88 82 87 

ICE Brent 72 79 79 81 83 84 85 86 87 81 86 

Aluminium 2.044 2.200 2.100 2.100 2.200 2.250 2.250 2.300 2.300 2.150 2.275 

Kobber 6.390 

7.400 7.500 7.700 7.900 8.100 8.200 8.300 8.400 7.625 8.250 

Zink 2.021 2.200 2.300 2.350 2.400 2.450 2.500 2.550 2.550 2.313 2.513 

Nikkel/1000 17.725 ### ### ### ### ### ### ### ### 17.875 19.250 

Guld 1.058 1.100 1.050 1.000 950 900 900 900 900 1.025 900 

Matif Mill Hvede 125 125 124 127 131 132 132 133 133 127 133 

CBOT Hvede 473 490 490 495 500 505 505 510 510 494 508 

CBOT Majs 352 375 400 425 450 475 480 490 500 413 486 

Kilde: Danske Bank 

15 | 5. februar 2010 

2009 2010 

Gennemsnit 



Kalender 

Mandag den 8. februar 2010 

Periode Danske Bank Konsensus Seneste 

0:50 JPY Current Account Total JPY mia(s.j.) dec 1011.7(1250.01103.0(1304.8 

0:50 JPY Bankernes udlån å/å jan -1.2% 

0:50 JPY Pengemængde M2+CD å/å jan 3.0% 3.1% 

6:00 JPY Eco watchers survey: current (outlook) Indeks jan 35.4 (36.3) 

7:45 CHF Ledighed % jan 4.3 4.2 

9:15 CHF Detailsalg, realt å/å dec 0.6% 

9:30 DKK Betalingsbalance mia. DKK dec 5 9.3 

9:30 DKK Handelsbalance uden skibe sk. mia. DKK dec 6.3 

12:00 LVL Inflation jan -2.7% -3.3% -1.2% 

Tirsdag den 9. februar 2010 


- LVL Arbejdsløshed jan 16.0% 

1:01 GBP RICS husprisindeks Indeks jan 29% 30% 

1:01 GBP BRC salgsanalyse detailssalg jan 

8:00 DEM Forbrugerpriser (HICP), Endelig m/m|å/å jan -0.7%|0.7% -0.7%|0.7% -0.7%|0.7% 

8:00 DEM Handelsbalance mia. EUR dec 14.6 17.4 

10:30 GBP Handelsbalance ikke-EU mia. GBP jan -3150 -3032 

10:30 GBP Handelsbalance mia. GBP dec -2700 -2912 

12:00 LVL Udenrigshandel dec -67.6 

12:00 LVL Bruttonationalproduktet 4. kvartal -15.3% -15.9% -19.0% 

19:00 USD Treasury auktion, 3års obligationer, 40 mia USD 

Onsdag den 10. februar 2010 


- CNY Handelsbalance mia. USD jan 19.65 18.43 

0:30 AUD Forbrugertillid feb 5.6% 

0:50 JPY Maskinordrer m/m|å/å dec 8.0%|-10.8% -11.3%|-20.5% 

0:50 JPY Producentpriser m/m|å/å jan 0.1%|-2.3% 0.1%|-3.9% 

8:45 FRF Industriproduktion m/m|å/å dec 0.5%|-1.7% 1.1%|-3.8% 

8:45 FRF Fremstillingsproduktion m/m|å/å dec 1.6%|-2.9% 

9:30 DKK Forbrugerpriser m/m|å/å jan -0.4%|-1.4% -0.2%|1.4% 

9:30 DKK HICP m/m|å/å jan -0.2%|1.2% 

9:30 SEK Aktivitetsindeks % dec 100.5 

9:30 SEK Industriproduktionen m/m|å/å dec 0.2%|-12.6% 

9:30 SEK Ordreindgang i industrien m/m|å/å dec 2.1%|1.5% 

9:30 SEK AMV ledighed % jan 5.6% 5.6% 

10:00 ITL Industriproduktion m/m|å/å dec -0.1%|-3.7% 0.2%|-7.9% 

10:00 NOK Forbrugerpriser m/m|å/å jan -0.1%|2.3% 0.2%|2.0% 

10:00 NOK Kerneinflation(KPIJAE) å/å jan -0.8%|2.1% 0.2%|2.4% 

10:00 NOK Producentpriser, jan -0.4%|10.0% 

10:30 GBP Industriproduktion m/m|å/å dec 0.2%|-4.1% 0.4%|-6.0% 

10:30 GBP Produktion i fremstilling m/m|å/å dec 0.3%|-3.1% 0.0%|-5.4% 

13:00 USD MBA realkreditansøgninger % 21.0 

14:30 USD Handelsbalance mia. USD dec -35.5 -36.4 

14:30 CAD Handelsbalance CAD dec -0.2bn -0.3bn 

18:45 USD Feds Plosser (ej stemmebr., høg) taler 

19:00 USD Treasury auktion, 10års obligationer, 25 mia USD 

20:00 USD Offentligt budget Mia. USD jan -70.0 -63.5 

22:30 NZD PMI jan 52.9 


16 | 5. februar 2010 



Kalender - fortsat 

Torsdag den 11. februar 2010 


- RUB Udenrigshandel dec 10.7 11.6 

1:30 AUD Beskæftigelse jan 15.0k 35.2k 

3:00 CNY PPI å/å jan 3.7% 1.7% 

3:00 CNY Inflation å/å jan 2.1% 1.9% 

8:00 EEK Bruttonationalprodukt 4. kvartal -13.1% -15.6% 

9:00 ESP BNP - Foreløbig k/k|å/å 4. kvartal -3.1%|-0.1% -0.3%|-4.0% 

9:15 CHF CPI m/m|å/å jan -0.4%|0.8% -0.2%|0.3% 

9:30 SEK Pengepolitisk rapport og offentliggørelse af reporente feb 0.25% 0.25% 0.25% 

14:30 CAD Nye boliger, prisindeks m/m dec 0.4% 

14:30 USD Detailsalg m/m jan 0.3% 0.3% -0.3% 

14:30 USD Detailsalg ekskl. biler m/m jan 0.5% 0.4% -0.2% 

14:30 USD Detailsalg ekskl. biler og benzin m/m jan 0.5% 0.3% -0.3% 

14:30 USD Ansøgere til arb.løs.understøttelse 1000 456 480 

15:55 USD Tillidsindikator (Uni. of Michigan), foreløbig Indeks feb 72.2 74.8 74.4 

18:00 NOK Svein Gjeldrem giver sin årstale 

19:00 USD Treasury auktion, 30års obligationer, 16mia USD 

22:45 NZD Detailsalg dec 0.6% 0.8% 

Fredag den 12. februar 2010 


6:00 JPY Forbrugertillid Indeks jan 37.9 

8:00 DEM BNP sk. k/k|å/å 4. kvartal 0.6%|.. 0.2%|.. 0.7%|.. 

8:45 FRF BNP - Foreløbig k/k|å/å 4. kvartal 0.5%|.. 0.5%|-0.3% 0.3%|-2.3% 

9:00 ESP Forbrugerpriser (HICP), Endelig m/m|å/å jan -1.0%|1.1% 0.0%|1.1% 

9:00 EUR ECB's Nowotny taler 

10:00 ITL BNP m/m|å/å 4. kvartal 0.1%|-2.6% 0.6%|-4.6% 

10:00 LTL Inflation jan -0.1% 1.3% 

11:00 EEK $ dec 0.0 

11:00 EUR Industriproduktion m/m|å/å dec 0.1%|.. 1.0%|-7.1% 

11:00 EUR BNP, s.k. - Foreløbig k/k|å/å 4. kvartal 0.4%|-1.8% 0.4%|-1.9% 0.4%|-4.0% 

14:00 PLN Betalingsbalance Euro mio dec -920 -862 -1272 

14:00 PLN Handelsbalance EUR mio dec -850 -804 -292 

I løbet af ugen 


Tir 09 - 12 CNY Actual FDIC Cumulative å/å jan 103.06% 

Tir 09 - 12 CNY Pengemængde M2 å/å jan 25.9% 27.7% 


17 | 5. februar 2010 



Disclosure 

Denne analyse er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling i Danske Markets, en division af 

Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. 

Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede 

analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske 

Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, 

der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens 

Compliance-afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til 

Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede 

regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne 

modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med direkte tilknytning til specifikke corporate finance- eller 

kredittransaktioner. 

Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og den 

danske børsmæglerforenings anbefalinger. 

Risikoadvarsel 

Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en 

følsomhedsanalyse med relevante forudsætninger, er angivet i analysen 

Planlagte opdateringer af analysen 

Ugefokus er en ugentlig publikation, der som udgangspunkt udgives hver fredag. 

Offentliggørelse af analysen 

Se forsiden af denne analyse for datoen for offentliggørelse 

Disclaimer 

Denne publikation er udarbejdet af Danske Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, 

udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra 

Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge 

værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og 

retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, 

ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på 

baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre 

forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter 

eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i 

publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den 

pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til 

brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Markets er en division af Danske Bank 

A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante 

myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S 

underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Services Authority (FSA). Enkeltheder 

vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright © Danske Bank A/S. Danske 

Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden 

forudgående tilladelse. 

18 | 5. februar 2010

Ugefokus - Danske Analyse - Danske Bank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?