nr. 01 · 2010 - Hospitalsenhed Midt

under kitlen
Personaleblad for Regionshospitalet Silkeborg · Regionshospitalet Hammel Neurocenter
· Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter
I dette nummer: Overgaard på overdrevet • Dansen om DDKM
• Strategibobler til kaffen • Besøg i Center of Excellence
nr. 01 · 2010

leder
Projekt 2010 – Omstilling
til fremtidens patientforløb
LEDER | Ved nytårskuren kunne vi med det store smil på læben se tilbage
på det forgangne år. 2009 var året hvor HSI leverede en perlerække af
flotte præstationer. Blandt andet blev vi kåret som landets mest produktive
hospital. Vi fik meget fine karakterer i den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse,
der viser, at vores patienter er blandt de mest
tilfredse i landet. Også arbejdsklimaundersøgelsen var generelt flot.
Samtidigt formåede vi at flytte os og udvikle hospitalet på en lang række
områder. Ikke mindst er vi for alvor kommet i gang med opbygningen af
nye ambulante funktioner, så vi kan leve op til ambitionerne om at være
Region Midtjyllands flagskib, som skal vise vejen frem i udviklingen af
fremtidens planlagte patientforløb.
Økonomisk kom vi ikke ud af 2009 så pænt, som vi havde ventet. Merforbruget
på 14,7 mio. kr. skal betales tilbage. Det kan kun ske ved en omstilling
af driften, så udgifterne ikke overstiger budgettet.
Den særlige rolle, vi har fået som følge af Region Midtjyllands hospitalsplan,
indebærer at vi omstiller til nye funktioner og samtidig udvikler
nye typer behandlingsforløb. En afgørende ændring træder i kraft den 1.
september 2010, hvorefter RSI kun skal modtage visiterede akutte, subakutte
og elektive patienter. Det betyder, at alle afdelinger skal omstille fra
akut til planlagt behandling. Samtidig skal vi gradvist reducere antallet
af indlæggelser for i stedet at tilbyde flere ambulante behandlinger. Det
er i denne proces, at vi skal være innovative og udvikle nye, mere effektive
organiserings- og behandlingsmetoder, der peger mod vores strategi om
det excellente patientforløb.
Projekt 2010 markerer en forandringsproces på HSI, der skal tilpasse
både organisationen og de fysiske rammer, så de bedre afspejler fremtidens
patientforløb. I løbet af 2010/2011 vil der blive gennemført en række
funktions- og strukturændringer samt ombygninger, nyindretninger
og fysiske rokader. Det kommer til at berøre alle afdelinger på en eller
anden måde. 2010 bliver et forandringens og udviklingens år. Det bliver
spændende – men også udfordrende. Vi får i hvert fald fortsat brug for det
samme engagement, professionalisme og gå på mod, som HSI har stået for
i de foregående år.
Hvilke ændringer står vi overfor?
• ny visitation af medicinske patienter pr. 1. marts 2010
• Byggestart Psykiatriens hus på Falkevej (forår 2010)
• ny knoglestue og CT-scanner på radiologisk afdeling 1. maj 2010
• etablering af akutklinik pr. 1. september 2010
• ny operationsafdeling med ekstra flowstue og ny sterilcentral
pr. 1. september 2010
• igennem hele året vil der ske udskiftning af vinduer, tage og isolering
samt andre vedligeholdelsesarbejder flere steder i huset
2 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg
indhold
Motionstid i GO . . . . . . . . . . . . . 03
Dansen om DDKM . . . . . . . . . . 04
Nytårskur 2009/2010 . . . . . . . . 06
Overgaard på overdrevet . . . 08
Strategibobler til kaffen . . . 10
Besøg i Center of
Excellence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
HSIden sidst & Kort nyt . . . . 14
Jubilæer & journalbøffer . . . 15
FORSIDE: leder af Cognitive neuroscience
research Unit, Morten overgaard, har modtaget
12,5 mio. kr. fra eU til et hjerneforskningsprojekt.
læs portrætartikel om den ambitiøse
forsker på side 8.
FOTO: hans Martin Pedersen

Motionstid i GO
tre gange om ugen indbyder Lisbeth Kjær kollegerne til
7 minutters pausegymnastik .
Der står rester af brunsvigere og rundstykker
på bordet i personalerummet i GO. Et par af
de medarbejdere, som efterhånden dumper
ind i lokalet kommenterer kagen: “Hvem gi’r,
er der nogen der har fødselsdag?” Men ingen
rør den, for det er efter formiddagskaffetid. Ja,
faktisk er det tid til et pusterum nu! Og kagen
til trods, så ville Chris McDonald sikkert have
været stolt, hvis han havde været indpisker
her. Men ham den superfitte hurra-råber har
de nu slet ikke brug for, for de har Lisbeth
Kjær. Lisbeth Kjær er serviceassistent i afdelingen
og tre gange om ugen står hun for syv minutters
pausegymnastik for kollegerne – som
i dag, hvor 12 af hendes kolleger får både sved
på panden, gode grin og afslapning. Pausegymnastikken
blev indført i afdelingen efter
at Lisbeth Kjær sidst på sommeren i 2009 kom
glad hjem og fortalte om den gode pausegymnastik,
som var indlagt i programmet på et
kursus i Region Midtjylland. Kort tid efter fik
hun på venlig vis præsenteret pausegymnastikken
som en ny opgave af chefjordemoder
Ann Fogsgaard. Og nogen træls opgave er det
bestemt ikke, for efter hvert pusterum får Lisbeth
positive tilkendegivelser fra kollegerne.
- Folk er så positive og synes det er alletiders,
siger Lisbeth med et tilfreds smil.
Den dybe vejrtrækning – nu også i kaffestuen
Lige nu er der opvarmning med gang på stedet
på programmet.
- Kom så, større og større skridt, og i takt,
Hanne! lyder det fra Lisbeth Kjær med myndig
gymnastiklærerstemme, som dog hurtigt bliver
afløst af et grin til kollegaen, der vist har
hørt netop denne formaning en del gange før.
Deltagerne – serviceassistenter, sygeplejersker,
sekretærer, jordemødre og afdelingssygeplejersken
– får sved på panden efterhånden
som øvelserne bevæger sig videre til høje
knæløft og støvledans – “kun for dem under
Daglig pausegymnastik bringer kollegerne på GO tæt sammen.
50!”, bliver der sagt. En klokke ringer og en af
deltagerne piler ud til en af de vordende mødre,
som sikkert også har sved på panden lige nu.
- Og så kommer de dybe vejrtrækninger.
Det er det sværeste, siger Lisbeth Kjær.
Ja, og det er netop dét, vi beder de fødende
om! kommenterer én, mens de andre med
lukkede øjne koncentrerer sig om det dybe
åndedrag. Snart er tiden gået, men at dømme
efter de glade ansigter, så er de syv minutters
aktive pause givet rigtig godt ud.
AF dorTe hAngsT
Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 3
FOtOS: HaNS MartIN pEDErSEN

Store Uddannelsesdag:
dansen om DDKM
Den Danske Kvalitetsmodel var omdrejningspunktet for Store Uddannelsesdag, der var
præget af et stort engagement og et ganske underholdende program .
To kvinder iført festlige kjoler og headset-mikrofoner
smyger sig elegant op på scenen. Der er
en livlig summen i salen. Det er Store Uddannelsesdag
og medarbejderne fra RSI er samlet
i Medborgerhuset i Silkeborg. Den Danske
Kvalitetsmodel (DDKM) er på programmet, og
umiddelbart lyder det ikke specielt festligt, men
de to værter signalerer, at det skal være sjovt, det
her. Som invitationen til Store Uddannelsesdag
havde lovet, skal vi lære at “danse standarddans”
med Den Danske Kvalitetsmodel.
Aktiv deltagelse
Havde man frygtet at dagen stod på lange
taler og tørre oplysninger, tog man altså
grueligt fejl, for vores værter fra Center for
kvalitetsudvikling har tydeligvis gjort sig meget
umage med at engagere medarbejderne
aktivt i deres “show”. Programmet kører i højt
tempo, og der skiftes mellem korte oplæg,
indbyrdes snak/refleksion, videoklip, leg og
motivationsøvelser.
Først skal det handle om forventninger til
dagen og forudgående viden om DDKM. Alle
bedes skrive tre positive og tre negative forventninger
til dagen på blå og røde lapper og
hænge dem op på opslagstavler. Derpå er der
indbyrdes snak om DDKM ud fra spørgsmålskort.
De mere lærenemme kan senere blive
belønnet ved at tippe en 13’er – får vi at vide.
4 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg
Ikke en spændetrøje men et redskab
Så kommer den tykke blå bog frem – den med
alle standarderne. Cheflæge, Lisbeth Kallestrup,
går op på scenen og slår en tilfældig standard
op. Hun forklarer de fire trin, som standarderne
er bygget op omkring. De første to trin handler
FOtO: JørN GaDE

om udarbejdelse og anvendelse af retningsgivende
dokumenter. Trin 3 og 4 handler om
kvalitetsovervågning og –forbedring.
- Alle fire trin er vigtige for at opnå et
godt resultat, når vi skal akkrediteres i 2011,
fastslår Lisbeth.
– Vi skal leve op til kravene, men det er
vigtigt, at vi ikke ser standarderne som en bureaukratisk
spændetrøje, men som et redskab,
som skal hjælpe os med at levere og dokumentere
høj kvalitet.
De gode erfaringer
Dernæst handler det om, hvordan standarder
fungerer i praksis, og hvilken nytteværdi de har.
Vi ser et videoklip om en patient, som skal igennem
et kompliceret undersøgelses- og behandlingsforløb.
Dermed er der lagt op til diskussion
om, hvordan standarder kan være med til at sikre
hensigtsmæssige patientforløb. Videre ser vi klip
med udviklingssygeplejersker, læger og andre
sundhedsprofessionelle fra Sygehus Sønderjylland,
der udtaler sig om deres erfaringer med akkreditering.
De fremhæver bl.a. at standarderne
gør kvalitetsarbejdet mere systematisk og ensartet.
Standarderne gør det også muligt at være på
forkant og iværksætte forbedringer i god tid.
Der bliver også vist et videoklip om de udfordringer,
der kan være med at motivere medarbejdere
til forandring. Det kan eksempelvis
være svært at engagere nogle læger, der først og
fremmest ser kvalitet, som noget der afgrænser
sig til selve behandlingen. Denne udfordring er
udgangspunkt for de videre øvelser, der handler
om dynamikken i forandringsprocesser.
Det er ved at være tid til frokost i Silkeborg,
og personalebladets udsendte får en køretjans til
Hammel med chefsygeplejerske Anne Just. For
Store Uddannelsesdag bliver naturligvis også
afholdt i Hammel, hvor det samme program
bliver kørt af andre, lige så dygtige værter, der
ligeledes er fra Center for kvalitetsudvikling.
Vi når frem lige da direktør Lars Dahl
Pedersens indtager podiet i Multisalen.
En opgave for hele organisationen
Lars lægger bl.a. vægt på, at forberedelserne
til akkreditering af HSI ikke kun er en opgave
for vores ellers meget kompetente
kvalitetsmedarbejdere. Det er en
fælles opgave for hele organisationen,
og det skal ind under huden hos
alle ansatte. Motivationen hos vore
fagprofessionelle ligger lige for: Vi
gør det for at sikre en høj kvalitet i
behandlingsforløbene og for at sikre
bedre overgange mellem aktørerne i
sundhedsvæsenet. Men det skærper
også kravene til, at vi langt mere systematisk,
end det er tilfældet i dag,
får beskrevet bedste praksis og også
får dokumenteret, at vi anvender
den til gavn for patienterne.
Energi til forandring
Ligesom i Silkeborg, handler det i Hammel
heller ikke kun om standarder, og hvad de
kan bruges til, men også om hvordan man
kan skabe energi i forandringsprocessen. Med
en række øvelser, hvor en stor gruppe bliver
involveret i et eksperiment, mens resten
sidder som iagttagere, blev det illustreret,
hvilke mønstre der er i menneskers reaktion
på forandring. Det sætter nogle tanker i gang
omkring, hvor man selv hører til – blandt de
visionære og iværksætterne eller blandt de
mere konservative og skeptikerne. Eller er
man pragmatiker som de fleste.
Dagen i Hammel slutter med Anne Justs
opfordring til at tage dagens oplevelser med
sig i det videre arbejde med DDKM og danse sig
ud af salen. På vej ud taler Under Kitlen med
afdelingssygeplejerske Birgit Haahr om hendes
indtryk af arrangementet.
- Det var over al forventning, udbryder
Birgit.
- Jeg troede, at vi bare skulle sidde og få oplysninger
om standarder, men det var meget
mere inspirerende. Værterne var dygtige og
havde en meget fin vinkel på motivation og
energi. Det bedste i programmet var, at der var
en del øvelser, hvor man selv var aktiv. Og så
synes jeg, at gevinsthjulet er et godt redskab,
som jeg vil arbejde videre med.
AF rAdoMir glUhoviC
ddKM bygger på et sæt fælles standarder
for sundhedsvæsenet, som har
til formål at:
• skabe bedre og mere sammenhængende
patientforløb
• fremme udviklingen af den kliniske,
organisatoriske og patientoplevede
kvalitet
• dokumentere og synliggøre kvaliteten
i sundhedsvæsenet
• forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet
og ressourcer
hsi har netop gennemført basisvurderingen,
som er den første systematiske
evaluering af i hvilken grad, der leves
op til akkrediteringsstandarderne.
Akkreditering af hospitaler i region
Midtjylland finder sted i perioden
marts-juni 2011.
Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 5

NYTÅRSKUR
2009/2010
Fredag d . 8 januar var
Hospitalsledelsen vært
ved den årlige nytårskur
for alle HSI medarbejdere .
Overgangen til det nye år
blev markeret med festlige
snacks, optimistiske taler
– og en nytårsknallert .
Trods det internationale udvalg på buffeten
med lækre hors d’oeuvres, petit fours, tortillas,
salsa og pizza var der god midtjysk humor og
(dansk) hygge med kollegerne.
Bent Hansen havde trodset snedriverne og
var mødt op til arrangementet, der foregik i
Året der gik
om end lidt sent, skal vi her i 2010’s første
udgivelse af Under Kitlen, lige have et
tilbageblik på 2009, som var et begivenhedsrigt
år. her er nogle hovedtræk fra
2009 i kronologisk rækkefølge:
Kantinen. Bent havde mange rosende ord til
HSI, og han indledte sin tale med at takke for
vores indsats 2009, som han kaldte for “hammergod”,
idet vi kom ud af 2009 med både
høj profil og produktivitet, som vi jo også er
blevet anerkendt for, da vi blev kåret til Nr. 1 i
produktivitet i Danmark.
Bent fortalte også, at HSI har et utrolig
godt image, senest vist i den landsdækkende
patienttilfredshedsundersøgelse.
Der var dog også fokus på en udfordrende
fremtid med økonomisk stramhed og begrænsninger
samtidig med, at vi skal udvikle
nye behandlingsformer og teknologi samt
øge kvalitet og patienttilfredshed.. Bent var
dog sikker på, at vi nok skal holde den faglige
profil, og når vi først får vores anlægsprojekter
til at rulle, bliver vi også klar til at løfte de
opgaver, der forventes af os – med styring af
• nytårskur (januar)
• hl fik egen blog (marts)
• ny Mr-scanner (marts)
• Forskningssymposium (marts)
• nyt strategikort (marts)
• ny elektronisk patienttilfredshedsundersøgelse
(maj)
• Produktivitetsfejring (maj)
• ny cheflæge (juni)
6 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg
Lars og de 2 stærke kvinder (red.: Anne Just og
Lisbeth Kallestrup).
Da Anne Just bad Bent Hansen om at uddybe,
hvad det betød, at vi skulle udvikle og
samtidig acceptere strammere rammer, fortalte
han, at der i 2010 fra Region Midtjyllands side
ikke er mulighed for ekstra bevillinger. I 2010
skal alle hospitaler sørge for at holde styr på
økonomien.
Bent afsluttede sin tale med ordene: Hold
fast i optimismen. Rammerne udefra bliver
strammere, og én ting er sikkert: Det nye år
bliver i hvert fald arbejdsomt!
Vores egen hospitalsledelse var også på
“talerstolen”, og Lars Dahl Pedersen lagde ud
med at informere om de mange opgaver og
udfordringer, vi står overfor i 2010. Han fortalte
bl.a., at Regionsrådet har været fuldstændig
klare i spyttet. Vi ved, hvad der forventes af os,
• nePo (juni)
• hjertekonference (juni)
• rundbold-pokalen tilbage til rsi (for
hospitalsadministrationer i rM) (juni)
• Yngre læger kårer for 3. gang Medicinsk
Afdeling til bedste uddannelses afdeling
(august)
• nye ambulatorier på rhn (august)
• ddKM standarder (august)
FOtOS: raDOMIr GLUHOvIC

og vi ved hvor mange penge, vi har til rådighed
til at løse vores opgaver. Vi har fået 30 mio. kr.
til at bygge om, så de fysiske rammer bedre kan
passe til de opgaver, vi skal løse, og en af ændringerne
er, at vi skal have reduceret antallet
af sengestuer, så vi kan få øget den ambulante
aktivitet.
Vi er i fuld gang med at få planlagt de
interne rokader, der bl.a. medfører, at vi kan
rykke ind i den gamle psykiatribygning.
Lisbeth Kallestrup overtog talerstolen efter
Lars, og hun indledte med at fortælle, at hun
søgte stillingen som cheflæge på HSI, fordi
hun ønskede at blive en del af fællesskabet i
en hospitalsenhed, der er kendt for høj faglig
kvalitet og modet til at gå nye veje.
Lisbeth roste medarbejderne i både Silkeborg
og Hammel for at være brusende og
brændende for det meningsfulde arbejde i det
samarbejdende sundhedsvæsen. Hun takkede
samtidig for den store vilje til også at gå nye
veje og arbejde med ting, der er tidskrævende
og nogle gange svære, som f.eks. Den Danske
Kvalitetsmodel (DDKM), som var emnet på
Store Uddannelsesdag.
Cheflægen lagde megen vægt på, at vi skal
være gennemsyret af at tænke i patientforløb,
og at det skal afspejles i vores indretning,
service, organisation m.m. Vi skal tænke på
• AKU: 7,4 stjerner ud af 10 mulige = rM’s
højeste score (august)
• ilM (august)
• Coe fik eksperttænketank (august)
• 2. fejring/medaljeoverrækkelse for danmarks
mest produktive hospital (august)
• Flowstue byggestart (september)
• Parat med elektroniske genoptræningsplaner
(september)
tværs, se muligheder for koordination og sammen
skabe fremtidens sundhedsvæsen.
Lisbeth konkluderede, at vi på HSI har en
vinderholdning, og at vi ikke sætter os i nogen
offerrolle på trods af de mange ændringer og
udfordringer, vi er blevet udsat for – og stadig
har i vente. Vi er gode til at værne om hinanden
(ifølge Arbejdsklimaundersøgelsen), vi vil
udvikling frem for stagnation og mest af alt,
vil vi patienterne det bedste nu og i fremtiden.
Anne Just afsluttede talerækken. Hun
kunne naturligvis tilslutte sig sine to hospitalsledelses
kollegers udtalelser og konklusioner,
og hun glædede sig samtidig over HSI’s
velvilje, realitetssans, omstillingsparathed
samt optimisme over for akutplanen 2007-08,
som endnu ruller ud over vore huse.
Vi har bevist, at vi kan, og selvom tingene
sker hurtigt, har vi indrettet os efter det, og vi
har lært at udvikle, mens vi går vejen. Nogle
gange er vi nødt til at sætte turbo på og løbe.
Nogle gange går det så stærkt, at vi snubler,
men vi rejser os igen, og vi har tilgivelse over
for hinanden, når vi fejler.
Godt Nytår!
AF sUsAnne MosgAArd gUldhAMMer
• sammedagsudredning (september)
• silkeborg populært valg hos læger
under uddannelse (september)
• september – resultat af AKU (september)
• oprettelse af influenza-afsnit (september)
• 12,5 mio. fra eU til hammel forskningsprojekt
v/Morten overgaard (oktober)
• rsi kantinen introducerer: Take away
for ansatte (oktober)
• Tidlig artrit-klinik (november)
• vikarbooking på speechmax (november)
• store uddannelsesdag (Tema: ddKM)
(november)
• lUP (december)
Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 7

FOtO: HaNS MartIN pEDErSEN
Overgaard på overdrevet
Han har altid bevæget sig derud, hvor andre ikke kan følge med og kan ikke forstå, når
folk betegner et emne som højtravende . Morten Overgaard, leder af CNrU på Hammel
Neurocenter, fortæller om, hvordan neuropsykologien blev hans faglige felt .
Morten Overgaard er kun 33, men har nået
meget af det, som mange først når, som let
aldrende professorer. Allerede i 7. klasse vidste
han, at det var psykologi eller filosofi han
ville studere. Han er tidligere medredaktør på
et radioshow om surrealistisk humor, evigt
og umætteligt nysgerrig og ifølge skolekammeraterne
skæbnebestemt til at ende som skør
professor, der forsker i noget, han kun selv
forstår. Og ifølge hans kone ude af stand til at
forstå – og respektere – “almindelige” sociale
hierarkier, men mere om det senere.
Derud hvor andre
ikke længere kan følge med
Morten Overgaard kommer ikke fra syv generationer
af universitets-überintelligens, og
som den første akademiker i familien var det
8 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg
da heller ikke nødvendigvis fagene i skolen
som havde den største interesse:
- Jeg var ikke drengen, der kunne svare på
alt; jeg var ham, der lavede underlige tegneserier.
Jeg har altid fundet et eller andet, som
efter min egen definition var spændende og så
dyrket det helt ud i der, hvor ingen andre kunne
følge med længere. Jeg var tegneserienørdet
og kreativt nørdet – og var jeg blevet udsat for

at skulle spille fodbold, så var jeg sikkert kommet
til skade både fysisk og formentlig også
psykisk, fortæller han med et grin.
Interessen for det skarpt afgrænsede og meget
specialiserede har fulgt Morten Overgaard
hele livet. Det har givet muligheder, men har
også ført en slags faglig ensomhed med sig:
- Jeg har altid ledt efter en mentorskikkelse
og et fagligt fællesskab, men det har været
svært at finde. Egentlig er det altid endt sådan,
at jeg har været den, der skabte det miljø, som
jeg selv ledte efter. Sådan er det også i dag,
fortæller han.
Svaret dukkede op mellem
Østerport og Vesterport
Men nu tilbage til det tidspunkt, hvor Morten
Overgaard stadig ikke havde fundet det helt
rette faglige felt. Han var startet på psykologistudiet
på Københavns Universitet, men
manglede håndfast evidens. Så en dag i 1997 – i
S-toget mellem Østerport og Vesterport – dukkede
svaret så op:
- Jeg var blevet interesseret i neuropsykologi,
og jeg husker meget præcist, at jeg sad
der i S-toget og læste “The Conscious Mind”
af den amerikanske filosof David Chalmers.
Hans opfattelse af bevidsthed og beskrivelse
af, hvorfor man aldrig vil kunne forstå
bevidsthed. Med kendte redskaber formulerede
han præcist det, jeg var interesseret i,
og jeg vidste med ét, at det var den retning,
jeg ville gå i.
Studerede hos excentrisk
amerikansk professor
Senere tog Morten Overgaard – nok nervøst
men med karakteristisk mangel på benovethed
– på en konference kontakt til samme Chalmers
og spurgte, hvornår han skulle komme over
og studere hos ham i Arizona. Det blev til et
længere ophold, hvor han dog kun mødte den
ekstremt excentriske professor et par gange:
- Begge gange smadrede han fuldstændig
det, jeg havde lavet, men der blev dog to gode
artikler ud af det, fortæller Morten Overgaard
med et lille, tilfreds smil.
Og selvom Morten Overgaard nok mener,
at hans ph.d. studerende om mange år vil
kunne fortælle pudsige historier om ham, så
bliver det aldrig på Chalmers-niveau:
- Han havde stakkevis af bøger overalt, og
havde for vane at klæbe interessante artikler
op på væggene på toilettet, så han ikke spildte
tiden. Det kunne jeg nok ikke selv finde på,
men på en eller anden måde kan jeg godt
forstå tankegangen, siger Morten Overgaard
med et grin.
Når sandheden kommer
fra en dalrende fulderik
Forsikringen mod at udvikle den grad af
faglig optagethed er familielivet med Rikke,
der også arbejder på Hammel Neurocenter, og
deres 2 børn.
- Hvis jeg ikke havde min familie, hus og
have, som kræver opmærksomhed, så ville
»Hvis en professor
udtaler sig om
noget, så er det
rigtigt, men hvis
de samme ord
kommer fra en dalrende
fulderik, så
er de pludselig ikke
sande længere.«
jeg sikkert forsvinde ind i forskningen, som
jeg gjorde, da jeg var ung. Det var fint i en
periode – ligesom det er at bo på et kollegium
for en tid, men det var også godt at det holdt
op, fortæller han. Men faget og forskningen
fylder om end ikke 24 timer i døgnet, men så
noget der ligner:
-Det er der hele tiden, og det er et valg, jeg
har taget. Jeg har valgt, at det gerne må fungere
på den måde. Derfor behøver jeg heller
ikke at gå rundt omkring mig selv og drikke
tyve kopper kaffe inden jeg skal i gang. Jeg
diskuterer mit fag både tidligt og sent, og har
svært ved at forstå, når folk betegner et emne
som langhåret eller højtravende.
På samme måde er det for Morten Overgaard
meget svært at forstå den hierarkiske indgang,
som er styrende i mange sammenhænge:
- Jeg undrer mig over folks opfattelse af,
hvad der er rigtigt og forkert. Hvis en professor
udtaler sig om noget, så er det rigtigt, men
hvis de samme ord kommer fra en dalrende
fulderik, så er de pludselig ikke sande længere.
Derfor har jeg mange gange trådt over
grænserne for, “hvordan man opfører sig” i en
sådan hierarkisk opdelt verden. Det er ikke
altid noget man får venner på, men jeg har en
grundlæggende overbevisning om, at ting nok
skal gå!
AF dorTe hAngsT
Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 9

I ra har man valgt en spændende tilgang til
implementeringen af Hospitalsenhedens strategi .
Strategibobler til
AF sUsAnne MosgAArd gUldhAMMer
I kaffestuen på Radiologisk afdeling hænger
der farverige “bobler” ned fra loftet – i 5 forskellige
farver, og bordskånerne på kaffebordet
er laminerede print af HSI’s strategibobler. På
opslags¬tavlen, som afdelingen bruger som
*Kaizen-tavle, hænger der endnu en farvet
boble i øverste venstre hjørne. Hele kaffestuen
er gennemsyret af “strategi-stemning”.
Overradiograf Peter Bech Madsen fortæller,
at man i forbindelse med at få implementeret
HSI’s strategi i RA har dannet en (styre-)gruppe
af både ledere, tillidsrepræsentanter og personale,
der sammen skal forsøge at få synliggjort
strategien for samtlige medarbejdere i RA.
I syv uger skal vores kaffestue være
“strategi-pyntet”, og vi i strategigruppen har
udvalgt de for RA syv vigtigste “bobler”, som
hver skal hænges op på Kaizen-tavlen en uge
ad gangen, fortæller Peter. Ugens boble/emne
skal ligeledes diskuteres ved alle møder. Og
medarbejderne bedes kommentere ugens
emne samt evt. sætte en kommentar op på
opslagstavlen, og på denne måde tilegne sig
viden og tage ejerskab for strategien.
Vi valgte denne særlige metode, fordi tingene
ikke altid skal gøres på den sædvanlige
10 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg
måde med et kursus, hvor man river en dag
ud af kalenderen og henholdsvis i plenum
og i grupper snakker om strategi for blot at
vende tilbage til “rutinen” igen dagen efter.
På denne alternative måde er strategien allerede
en del af hverdagen – og er således ikke
til at komme udenom!
Kamikaze på Kaizen-tavlen?
Hvordan er det så gået med hele denne
sprudlende og spændende tilgang til implementering
af strategien? Er der kommet en
konklusion? Har RA nu formuleret deres egen

kaffen
strategi? Hjalp det med bobler i loftet, på kaffebordet
og ugens emne på Kaizen-tavlen? – Eller
blev det i stedet til Kamikaze på Kaizen-tavlen
(for nu at holde os til det japanske)?
Alle de søsatte skibe er endnu ikke nået
helt i havn, men strategiprocessen er jo også
en dynamisk og on-going størrelse, som skal
kunne ændres og tilpasses løbende med de
udfordringer, der altid dukker op. I Radiologisk
afdeling bruger vi stadig strategiboblerne
f.eks. til kurser – for at få defineret,
hvad RA vil rent strategisk, fortæller Peter
Bech Madsen.
* Kaizen: Japansk ord sammensat af kai, som betyder at ændre, og zen, som betyder at forbedre.
På dansk oversættes Kaizen til: kontinuerlige forbedringer. implementering af lean princippet
“kaizen” centrerer sig om brugen af kaizen tavler og afholdelse af forbed ringsmøder.
Strategiprocessen er derfor hverken glemt
eller gemt til senere. Den kører stadig – om
end på lavere blus end først tiltænkt. Der er vel
også grænser for, hvor mange bobler, man kan
have hængende fra loftet?
Uanset om strategiprocessen endnu ikke er
nået i mål (men det skal den nok komme, lover
Peter), så er det i hvert fald en spændende og
anderledes måde at implementere nye tiltag,
processer og arbejdsredskaber på, som bestemt
også kan bruges i mange andre henseender
end til strategiprocesser. Tak til RA for inspirationen
– og held og lykke med konklusionen.
hsi’s to overordnede formål med
strategikortet er:
• At kommuniere og konkretisere den
overordnede strategi: det excellente
patientforløb til alle medarbejdere
på hsi med henblik på at skabe fælles
retning i den daglige praksis
• At kunne vurdere graden af målopfyldelse
løbende i forhold til de
enkelte indsatsområder
det overordnede strategikort for
hospitalsenheden silkeborg definerer
rammen for de afdelings specifikke
strategikort. Afdelingerne kan på baggrund
af det overordnede strategikort
lokalt udvælge indsatsområder, som
man vil arbejde målrettet med.
Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 11

12 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg
Overlæge Lone Deibjerg præsenterer Center of Excellence-funktionen SDU
(Samme Dags Udredning) for regionsformand Bent Hansen og sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen.

Besøg i
CEnTER OF ExCEllEnCE
Den 11 . november 2009 fik regionshospitalet Silkeborg
besøg af region Midtjyllands regionsrådsformand Bent
Hansen og Sundhedsdirektør Leif vestergaard pedersen,
som skulle på rundvisning i Center of Excellence .
Fokus denne dag var på kortere ventetid for
hjertesyge og en ny klinik for gigtpatienter, som
lider af følgesygdomme til gigten. Begge emner
er nye tiltag, som er en del af RSI’s nye Center of
Excellence funktion på det medicinske område.
Hjertepatienter undgår
lange undersøgelsesforløb
Overlæge Lone Deibjerg præsenterede Center
of Excellence-funktionen på hjerteområdet,
som også kaldes SDU (Samme-Dags-Udredning).
Lone kunne bl.a. berette, at det i denne
klinik er muligt for den praktiserende læge
at få patienterne ind til en hurtig ambulant
hjerteudredning inden for få dage. Herved kan
mange akutte indlæggelser undgås, og RSI
kan leve op til Sundhedsstyrelsens nye krav til
ventetiden for hjertepatienter.
Der tilrettelægges et individuelt udredningsforløb
for hver enkelt patient, som
tilstræbes udført på én dag, fortalte Lone. Mange
patienter gennemgår således både lægesamtale,
røntgenunder søgelser, ultralyd af hjertet,
blodprøver, lungefunktionsundersøgelse og
belastningstests samme dag. Vi afslutter med en
behandlingsplan evt. planlægning af Hjerte-CT
eller Hjerte MR-undersøgelse – med kort ventetid.
Det er effektivt, og det sparer patienten for
et forløb med mange ambulante besøg eller en
indlæggelse. Samtidig sparer vi uhensigtsmæssige
papirgange og mange forskellige læger, der hver
især skal sætte sig ind i patientens sygdomshistorie.
Tidlig og effektiv behandling af
følgesygdomme til gigt
Overlæge Torkell Juulsgaard Ellingsen
fra Medicinsk Afdeling skulle præsentere
Tidlig Artritklinik, hvor vi som noget nyt i
undersøgelses- og behandlingsforløbet sætter
fokus på, at gigtpatienter har øget risiko
for at udvikle en række følgesygdomme.
Det drejer sig om hjertesygdom, nedsat
lungefunktion, og knogleskørhed. Gennem
et specialiseret forløb kan vi sikre en tidlig
diagnosticering, en tidlig indsats af den rette
behandling, hvorved man opnår en bedre
effekt af den samlede behandling, fortalte
Torkell.
Rundvisningen varede ca. en time, og vi fik
god mulighed for at besvare spørgsmål samt at
vise vores regionsrådsformand og sundhedsdirektør,
hvorledes vi har udviklet strømlinede
patientforløb ved omstilling fra stationær
til ambulant virksomhed og omlægning fra
akutte medicinske indlæggelser til planlagte
forløb – som Center of Excellence jo går ud på,
fortæller projektleder for Center of Excellence
Kirsten Fog, der også deltog i rundvisningen.
Vi fik præsenteret, hvorledes patientforløbene
bliver strømlinet i et tæt samarbejde med
praksissektoren, borgeren og andre sektorer,
samt hvordan vi i Center of Excellence på
denne måde kan få opfyldt vores ønske om at
være de praktiserende lægers hospital.
Vi håber, at Bent Hansen og Leif Vestergaard
Pedersen fik besvaret deres spørgsmål
tilfredsstilende. Vi var i hvert fald stolte af at
kunne fremvise vores meget velfungerende
Center of Excellence, slutter Kirsten.
AF sUsAnne MosgAArd gUldhAMMer
Overlæge Torkell Juulsgaard Ellingsen fra Medicinsk afdeling præsenterer
gæsterne for Tidlig Artritklinik, hvor der fokuseres på gigtpatienters følgesygdomme.
Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 13

Afdelinger administrerer egne intranetsider
i 2009 fik afdelinger mulighed for at udarbejde og vedligeholde egne
sider på hospitalets intranet. det er der en del afdelinger, der har
benyttet sig af, da det giver mere fleksibilitet og letter arbejdsgangene.
KorT nYT & HSIden sidst
Booking af mødelokaler
i 2009 blev der indført en ny procedure
for booking af mødelokaler. hvor det
tidligere altid foregik via chefsekretærerne
i ledelsessekretariatet, gælder
det nu kun for Mødelokale 1 og Mødelokale
2. Alle andre mødelokaler booker
man selv via outlook kalenderen.
Online bestilling
af vikarkoder
vi kan nu onlinebestille vikarkoder til til
dikteringssystemet speechmax. hvis
man eksempelvis skal bruge en vikarkonto
til en læge, der skal arbejde
på hospitalet i f.eks. 14 dage, kan
man gå direkte til ansøgningsskemaet
via hospitalets intranet
(under „selvbetjening“).
I næste nummer
overlæge Torkell Juulsgaard
ellingsen har sammen
med sygeplejerskerne og
sekretærerne fra reumaambulatoriet
i samarbejde
med iT-afdelingen
iværksat et projekt, hvor
patienter indtaster deres basisoplysninger
på en trykfølsom skærm, inden de ses af en læge.
Formålet er bl.a. at effektivisere patientforløbet.
I næste nummer af Under Kitlen følger vi op på, hvordan
det er gået med det innovative forsøg.
14 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg
Stafetten skipper
en omgang
Under kitlens staffet, hvor vi
fortæller om, hvad vores kolleger
fra forskellige faggrupper egentlig laver
til dagligt, udebliver i denne omgang. i sidste
nummer var det diætisterne, der fik staffetten fra
bioanalytikerne. det kunne af forskellige grunde ikke
gennemføres til denne udgivelse, men vi lover at stafetten
vender stærkt tilbage i næste nummer.
Glade hotelgæster på RSI
nogle af de mest tilfredse hotelgæster i det midtjyske
findes på regionshospitalet silkeborg. i efteråret
2009 gennemførte region Midtjylland en patienttilfredshedsundersøgelse
af alle patienthoteller i
regionen. hele 69 procent svarede, at deres samlede
indtryk af opholdet på Patienthotellet i silkeborg var
“enestående”. dermed præsterer det lokale patienthotel
det bedste resultatet i regionen.
Vil du videreuddannes?
du har nu mulighed for at søge støtte
til videreuddannelse fra hospitalets
videreuddannelsesspulje for
2010/2011. Ansøgning skal sendes på
et ansøgningsskema og fremsendes
til egen afdelingsledelse. deadline for
ansøgning er torsdag den 25. marts
2010. Ansøgningsskemaet finder du på
intranettet under Uddannelse.

RHn til neurokonference i Wien d. 21/3
et hold forskere og udviklere fra rhn drager til Wien, hvor den 6. verdenskongres for neurorehabilitering
bliver afholdt 21.-25. marts 2010. Programmet består af foredrag, symposier og
workshops om klinisk praksis og forskning af verdens førende eksperter. Flere af forsknings- og
udviklingsmedarbejdere fra rhn bidragerer med postere og foredrag om den aktuelle forskning
og udvikling på rhn.
HSIden sidst
Jubilæer
Vi ønsker tillykke til…..
Sumiyo Konoshita, Sygeplejerske på H1 fejrede sit
25 års jubilæum den 21. november 2009.
Vivi Borup Andreassen, Bioanalytiker kunne fejre
sit 40 års jubilæum den 1. februar 2010.
Pia Salomonsen Heumann, Afdelings bioanalytiker
har 25 års jubilæum den 15. marts 2010.
Christian Lysdahl Simonsen, Afdelings bioanalytiker
fejrede sit 40 års jubilæum den 15. september 2009.
Bithe Kjeldsen, Bioanalytiker blev 25 års jubilar
den 15.marts 2009.
Jette Kodfoed Nielsen, Bioanalytiker underviser
havde 25 år jubilæum den 1. august 2009.
Journalbøffer
Så må lægen da holde fingrene for
sig selv…….
TED-strømpe (støttestrømpe)
taget af venstre ben, da
den forårsager smerte i lægen.
- og hvis patientens tilstand
havde været ustabil?????
Patientens tilstand har været
bemærkelsesværdig stabil,
og hun har kun taget 20 kg. på,
i løbet af de sidste 3 dage
Den bedste medicin må
være lægeskift
Patienten kommet pga. voldsomme
smerter efter telefon -
samtale med læge.
Det skulle jo være så moderne
med en “power nap” i pauserne……
Kan ikke sove på venstre side,
men er ikke generet af dette på
sit arbejde.
Prøv alternativt at spise teskeer!
Er begyndt at få små, blodige
spiseskeer i afføringen op til
femten gange dagligt.
Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 15

nYe MedArBeJdere
ADMINISTRATIONEN
• Jannie Weiling, Lønkonsulent
• Ulla Brixen, AC-fuldmægtig
GO
• Anne-Maren Juhl, Jordemoder
• Christel Brøndum, Reservelæge
• Lisbeth Middelfart, Reservelæge
• Lise Hald Nielsen, Reservelæge
• Rikke Krogh, Reservelæge
G1
• Tine Glasscock, Afdelingssygeplejerske
HL
• Birgit Kjeldsen, Lægesekretær
HM
• Christina Christensen, Sygeplejerske
HT
• Maria Krarup Kristensen,
Neuropsykolog
• Mette Aggerholm Nielsen,
Neuropsykolog
H1
• Pernille Busk Lindholm,
Servicemedarbejder
• Thea Kristine Henriksen, Ergoterapeut
H2
• Anne Mette Holst Jensen, Sygeplejerske
• Jane Agerbæk, Social- og sundhedsassistent
Under Kitlen
UdKoMMer 4-5 gAnge årligT i 2300 eKseMPlArer/37. årgAng 2010
REDAKTIOnEn: hospitalsdirektør lars dahl Pedersen, ansvarshavende redaktør
sygeplejerske, næstformand i hMU, Birthe Mossin • Chefsygeplejerske Anne Just
Forskningssekretær lena Bjørn • sosu-assistent, tillidsrepræsentant, lotte
Christensen • Kommunikationsmedarbejder radomir gluhovic
REDAKTIOnEnS ADRESSE: Kommunikationsmedarbejder radomir gluhovic, lokal
2774, eller radogluh@rm.dk.
• Kirsten Sørensen, Fysioterapeut
H3/H4
• Karina Mandrup Frandsen,
Serviceassistent
• Louise Borup Sønderkjær, Sekretær
H5
• Helle Pedersen, Servicemedarbejder
• Jenny Salling Jensen, Ergoterapeut
• Linda-Maria Delgado Ortiz,
Ergoterapeut
• Sandra L. Mathiesen, Sygeplejerske
• Vijayatharsini Selvarajah,
Social- og sundhedsassistent
H10
• Jan Hede, Servicemedarbejder
HB1
• Kristina Camilla Rohde, Sygeplejerske
• Lerke Wahlgren, Sygeplejerske
• Tilde Lund, Fysioterapeut
KBA
• Henriette Yde, Bioanalytikere
KA
• Linda Pedersen, Sekretær
KO
• Amir Solaimani, Reservelæge, Kl. basis
• Anders H. Larsen, Medicinstuderende
• Jens Dalman, Reservelæge
• Lau Lind Petersen, Medicinstuderende
• Rosa Marie Andersen,
Reservelæge (stud. med.)
• Signe Møller, Medicinstuderende
• Stephen Ceerstrøm Christensen,
Medicinstuderende
• Søren Stoubye Blavnsfeldt, Reservelæge
• Tor Skibsted Clemmensen,
Reservelæge
KØK
• Teresa Østermark Nielsen,
Ernæringsassistent
• Lone Sole Mikkelsen,
Afdelingsøkonoma
MD
• Andreas Qvist Christensen,
Reservelæge
• Brit Møller, Reservelæge
• Hans Schmidt Rasmussen, Reservelæge
• Jannie Møller Krog, Lægesekretær
• Katrine Vistrup, Sygeplejerske
• Lars Andreas Holm Buren, Reservelæge
• Lene Juul Troelsen, Sygeplejerske
• Lise Qvesehl, Reservelæge
• Ljubica Andersen, Reservelæge
• Majbritt Leth Jensen, Lægesekretær
• Maria Lykkebjerg Ruth, Reservelæge
• Mikkel Malham Knudsen, Reservelæge
• Rosana Jeyaruben, Sygeplejerske
• Susanne Henne Gertsen, Reservelæge
• Thomas Kirk Østergaard, Reservelæge
• Tommy Povlsen, Servicemedarbejder
TEKST: dorte hangst, susanne guldhammer, radomir gluhovic · lAyOUT & TRyK:
datagraf A/s KORREKTUR: Chefsekretær Tine Kryger rystok · FOTO: hans Martin
Pedersen, Jørn gade, radomir gluhovic.
• Vibeke Machmüller, Ergoterapeut
MB
• Anders Boes, Fysioterapeut
MD
• Suzan Ulnitz Wessby, Sygeplejerske
M1
• Brith Rantzau Abildgaard, Sygeplejerske
• Maria Greve Svendsen, Sygeplejerske
• Naja Frølund, Sygeplejerske
M2
• Betty Mona-Lisa Pedersen,
Serviceassistentelev
• Mie Skov Hansen
• Milica Jevtic, Sygeplejerske
M3
• Anette Kjærsgaard, Sygeplejerske
M4
• Jytte Sloth Rasmussen, Sygeplejerske
• Lisa Hansen, Sygeplejerske
• Sigrid Hald Thygesen, Sygeplejerske
ND
• Marianne Gade Maagensen,
Sygeplejerske
NR
• Ulrich Rensch Seiersen,
Servicemedarbejder
Artikler og indhold i Under Kitlen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med
redaktionens eller hospitalsledelsens holdning. eftertryk og omtale er tilladt med
angivelse af kilde.