Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

de om fundet, så de kan træffe deres forholdsregler.
Også de fund, hvor grænseværdien ikke er
overskredet, eller hvor der ikke findes pesticidrester
overhovedet, bliver noteret og
indgår i diverse statistikker – blandt andet
i Fødevarestyrelsens årlige rapport – for på
den måde at holde styr på danskernes indtag
af pesticidrester gennem fødevarerne.
For at få endnu bedre styr på ’pesticid-indtaget’
har Fødevarestyrelsen senest indgået
en aftale med Dansk Gartneri om at
udlevere resultater fra Fødevarestyrelsens
pesticidkontrol.
Sammenhæng mellem sprøjtning
og rester
Fødevarestyrelsen analyserer hvert år 350
til 400 danske frugt- og grøntprøver, og en
systematisk opfølgning hos producenten
af de enkelte afgrøder – både dem med og
uden rester – forventes at give et væsentligt
bidrag til at kortlægge sammenhænge
mellem sprøjtning og restindhold. Det er
meningen, at Dansk Gartneri skal bruge resultaterne
til en målrettet rådgivning af de
enkelte avlere, for eksempel ved at sammenligne
indhold af pesticidrester i forhold
til produktionsmetoder hos forskellige
avlere.
Risikobaseret kontrol
Fastsættelsen af grænseværdier for pesticidrester
i fødevarer har siden midten af
1970erne været reguleret i det væsentlige
af EU. Medlemslandene var dog overladt
en vis frihed til at fastsætte grænseværdier
på nationalt niveau (når der ikke fandtes
grænseværdier på EU-niveau). På samme
måde var analysemetoderne bestemt
af EU, men igen var der en vis frihed til at
afvige fra reglerne, bare medlemslandet
kunne dokumentere, at de valgte analysemetoder
var på højde med EUs.
Den 5. april 2005 trådte pesticidforordnin-
gen imidlertid i kraft. Hermed blev såvel
fastsættelsen af grænseværdier som pesticidrestanalyserne
først og fremmest et
EU-anliggende. På kontrolsiden betyder
det, at medlemsstaterne kører et kontrolforløb
efter de rammer, EU har udstukket.
En grundsten i kontrollen er, at den skal
være risikobaseret. Det vil sige, at den ikke
tages i tilfældigt udvalgte prøver. Kontrollen
i Danmark foregår for størstedelens
vedkommende af de afgrøder, vi spiser
flest af. Et andet hovedprincip er, at alle afgrøder
med jævne mellemrum skal kontrolleres.
Er der i et år i en enkelt afgrøde
fundet alarmerende overskridelser, vil kontrollen
højst sandsynligt rette sig mod den
samme afgrøde året efter, fordi risikoen
for overskridelser er nærliggende.
Fejlagtige sammenligninger
Ikke mindst politikere og journalister er
glade for at sammenligne resultater fra år
til år for at udtale sig om pesticidrestindholdet
i danske fødevarer er faldende eller
det modsatte. Det er bare ikke altid så ligetil.
Ikke kun fordi man som landmand eller
avler i en vis grad kan blive tvunget til
at indrette sit pesticidforbrug efter vejret,
men også fordi kontrollen altså er risiko -
baseret. Der er stor forskel på prøveplanen
fra år til år og derfor stor, naturlig varia tion
i resultaterne. Det er ikke sikkert, at en afgrøde,
som måske traditionelt ikke indeholder
særlig mange pesticidrester, er på
kontrolprogrammet for næste år. Og hvis
den er det, men er at finde i lavrisiko-gruppen,
er der nok ingen grund til at tage det
samme antal prøver i produktet det følgende
år. Det vil umiddelbart ikke være i
overensstemmelse med princippet om risikobaseret
kontrol!
For bedre at kunne følge udviklingen i fund
af pesticidrester har Fødevarestyrelsen og
Fødevareinstituttet i samarbejde udvalgt
seks afgrøder – gulerod, jordbær, pære, to-
Insektmidlet Teppeki godkendt
Insektmidlet Teppeki blevet godkendt til bekæmpelse af forskellige bladlusarter i
blandt andet æbler, pærer, kartofler og vinterhvede.
Teppeki indeholder det aktive stof flonicamid, som er nyt aktivstof, der virker systemisk.
Den nøjagtige virkemekanisme er ikke kendt, men bladlusene stopper fødeindtagelsen
få timer efter sprøjtningen, og de dør efter tre til fem dage. Sprøjtefristen
er 14 dage i kartofler og 21 dage i æbler og pærer.
Doseringen er 0,14 kilo per hektar i æbler og pærer og 0,16 kilo per hektar i kartofler.
Midlet må maksimalt anvendes to gange per sæson i de godkendte afgrøder.
Nordisk Alkali markedsfører produktet i Danmark og oplyser, at prisen per pakning
(500 gram) bliver 1.140 kroner inklusive afgift og eksklusiv moms. Den høje pris har
medført, at midlet i andre lande hovedsagelig anvendes i kartofler samt æbler og
pærer. Firmaet mener dog, at en lavere dosis også kan gøre produktet interessant i
hvede, ligesom der arbejdes på at få udvidet godkendelsen til også at gælde vårbyg.
I Danmark er der ikke udført forsøg i kartofler, æbler eller pærer, men midlet er afprøvet
i mange udenlandske forsøg. Midlet har været på markedet i to år i flere EUlande.
PESTICIDRESTER
mat, æble og hvede – for hvilke prøveantallet
vil blive holdt stabilt fra år til år. I de
følgende år vil der bliver fokuseret på disse
afgrøder med hensyn til antallet af
fund, hvilke pesticider der anvendes med
mere.
Desuden holdes prøveplanen ens for de 25
afgrøder, der bidrager mest til danskernes
indtag. Derved bliver der skabt et mere reelt
grundlag for at sammenligne tallene
fra år til år.
Det sundhedsmæssige aspekt
På baggrund af resultaterne fra den danske
pesticidkontrol 2007 kan man konkludere,
at restindholdene af pesticider i fødevarer
på det danske marked generelt set overholder
gældende regler. Fødevarestyrelsen
vurderer fortsat, at de pesticidrester, der
kan forekomme, ikke bør give forbrugeren
anledning til sundhedsmæssige bekymringer,
samt at et øget indtag af frugt og
grønt har en sundhedsfremmende effekt.
Men selv om man fra myndighedernes side
kommer med den klare udmelding, at
mængden af pesticidrester i fødevarer i
Danmark ikke burde giver forbrugeren anledning
til bekymring, ændrer det ikke på
det faktum, at visse alligevel er det.
Det er en kendsgerning, at mange pesti -
cidrester sidder i skrællen. Det er altid en
god ide at skylle frugten eller grønsagen,
før den spises, også af hygiejniske grunde.
Når man kontrollerer om en afgrøde overholder
grænseværdien, blender man så at
sige hele afgrøden med skræl (også hvis
det er banan!) og analyserer den samlede
mængde.
Men hvis man som forbruger stadig er betænkelig
ved at spise konventionel frugt
eller grønt, er der jo heldigvis i dag et stadigt
voksende udbud af økologiske afgrøder,
man kan lægge i indkøbskurven næste
gang, man står i grønthandlen eller supermarkedet.
Sneglemidlet Ferrox
godkendt
Sneglemidlet Ferrox er blevet godkendt til
professionel bekæmpelse af agersnegle og
skovsnegle i spiselige og ikke spiselige af -
grøder i landbrug og havebrug. Midlet må
ikke bruges af private. Midlet er et granulat
indeholdende 30 gram ferrifosfat per
kilo og indeholder dermed samme aktivstof
som sneglemidlet Ferramol (9,9 gram
ferrifosfat per kilo). Den anbefalede dosis
af Ferrox er cirka en tredjedel af doseringen
af Ferramol.
Der er nu tre sneglemidler på markedet,
som alle indeholder ferrifosfat: Ferramol,
Ferrox og SmartBayt.
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 423