Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

SOLBÆR KOPPER - Bærrene falder ned i to rækker kørselsafhængige kopper, der transporteres rundt og afleverer bærrene i to tanke. Bag kopperne ses de langsgående arme, der ryster buskene. ge fordele ved den. For eksempel kan vi nå det dobbelte areal på samme tid, maskinen er mere skånsom ved buskene, og vi har sparet ’manden bag på maskinen’ til at samle blade og grene fra, forklarer Jens Holme Pedersen. - Men der har også været en række problemer i starten. Blandt andet var bærrene meget knuste, men det fik vi heldigvis forbedret markant. Der er dog stadig et stykke vej, før kvaliteten er helt tilfredsstillende. Desuden har vi været nødt til at foretage to omlæsninger af bærrene, og det gjorde ikke kvaliteten bedre, slet ikke da vejret var rigtig varmt. Målet er, at vi kan køre bærrene direkte i en tank fra marken og så af sted til fabrikken, hvor de skal pumpes ind i fabrikkens anlæg. Det vil spare en hel del logistik, siger Jens Holme Pedersen, der tror på, at maskinen også kan høste bær til løsfrysning. Foreløbig vil han dog bruge endnu en sæson til at få den justeret yderligere og til at regne på økonomien i anvendelse af tankvogne. Kommentar fra Agrana Juice Ifølge direktør Mogens Christensen, Agrana Juice, har de nye høstmaskiner fra New Holland været lidt af en prøvelse for fabrikken. – Maskinerne er et spændende tiltag i marken, men der er lang vej igen, før logistikken fungerer optimalt, siger fabriksdirektøren. - I år så vi, at bærrene blev delvist knust ved at komme igennem maskinen, og derefter var de meget følsomme for gæring i sommervarmen. Derfor var høst om natten en nødvendighed. Desuden tror jeg, at maskinerne er mest velegnede til unge buske, ellers skal avlerne i alt fald blive bedre til at beskære buskene og fjerne døde grene, inden de begynder at høste, mener Mogens Christensen, der alligevel tager hatten af for de avlere, der har købt maskinen. - Selv om vi gerne vil være med på fremskridtet, fraråder jeg på det kraftigste andre at købe en tilsvarende maskine, før logistikken er helt på plads. Det gælder ikke mindst avlere, der bor langt fra fabrikken. Også Svend Jensen fra Danske Bær ser det som en nødvendighed, at de avlere, der nu har en New Holland, investerer i udstyr, der kan køle og opbevare bærrene, inden de sendes til forarbejdning l Katastrofal høst af surkirsebær Aldrig har høsten af surkirsebær været så dårlig som i år. - Vi har længe vidst, at det blev en dårlig høst, men vi håbede alligevel på 1.500-2.000 ton surkirsebær totalt set. Nu ser det ud som om, vi får svært ved bare at nå 1.000 ton på både Stevsnbær og Kelleriis tilsammen, siger Svend Jensen fra Danske Bær halvvejs inde i høstperioden. - To tredjedel af avlerne har opgivet høsten på forhånd, fordi der stort set ikke er bær på træerne. Og blandt den sidste tredjedel af avlerne er mange stoppet efter at have prøvehøstet et par rækker. Udbyttet var for lille, og prisen på to kroner per kilo til saft for lav til at det kunne gå. Det er især avlere på Østfyn og Sjællands Odde, der har haft udbytte nok til, at det kunne svare sig at høste. Hertil kommer enkelte avlere spredt rundt om i landet. Også hos Ørskov Frugt A/S meldes der om en dårlig høst af Kelleriis og en katastrofal dårlig høst af Stevnsbær. - Det er i alt fald katastrofalt for avlere, der ingenting høster, siger Henning Frederiksen, Ørskov Frugt. – Kun enkelte avlere har en pæn høst, og de fleste stopper, når de finder ud af, hvor få bær maskinen ryster ned. - Da vi står midt i høsten, kan jeg ikke sige, hvor mange ton vi får ind, men min umiddelbare vurdering er, at vi får under 25 procent af sidste års tonnage, siger Henning Frederiksen. Det er primært frosten i påsken, der får skylden for høstresultat. Dog ser det ud til, at de nye sorter Sumadinka og Tiki er dem, der har klaret frosten bedst. ANNEMARIE BISGAARD DET VÆRSTE ÅR – Surkirsebærrene svigtede de fleste steder totalt i år, især Stevnsbær. Insektmidlet Milbeknock godkendt Insektmidlet Milbeknock med det aktive stof milbemectin er blevet godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, jordbær og prydplanter. Midlet anvendes til bekæmpelse af spindemider i æbler og pærer, spindemider og jordbærdværgmider i jordbær samt spindemider og hvide fluer i prydplanter. Midlet har samme virkningsmekanisme som midlet Vertimec EC med det aktive stof abamectin. Midlet er godkendt på følgende betingelser: - Må i æbler og pærer ikke anvendes senere end 14 dage før høst. - Må i jordbær kun anvendes efter høst. - Må i æbler og pærer ikke anvendes nærmere end 40 meter fra vandmiljøet (vandløb og søer mv.). - Må i jordbær ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet (vandløb og søer mv.). - Må i prydplanter ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet (vandløb og søer mv.). Det er usikkert, hvornår midlet bliver markedsført! 392 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008
Et kig på solbær og kirsebær i Polen Et besøg på forsøgsstationen i Skiernewice, hos bæravlere i Lublin-området, på én af Agranas fabrikker samt på maskinfabrikken Weremczuk efterlod mange indtryk hos 17 danske solbær- og kirsebæravlere, da de midt i juni brugte fire dage på en tur til Polen arrangeret af GartneriRådgivningen. TEKST: SOLBÆRAVLER KURT PEDERSEN FOTO: KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN På forsøgsstationen i Skiernewice viste solbærforskeren Stanislaw Pluta os rundt i forsøgene. Et koldt og vådt forår i Polen gav dårlige bestøvningsforhold. Polske forsøg viser, at manuel bestøvning med en børste er bedst, humlebier er næstbedst, men hvis det er meget stille vejr under blomstringen, er blæst fra en tågesprøjte uden vand en rigtig god metode, der i bedste fald kunne forøge udbyttet med 20-50 procent. Solbærsorter i Polen Den mest plantede solbærsort i Polen er Tiben – en krydsning mellem Titania og Ben Nevis – og dernæst kommer Ben Hope. Også Tisel plantes en del, da den blomstrer tidligt og har et højt C-vitaminindhold. En ny, interessant sort er Ruben, der er en krydsning mellem en skotsk og en russisk sort. Ruben var den højst ydende sort i forsøgene i 2007. Ruben er dog ikke resistent mod mider. Det skulle sorten Ores – en krydsning mellem en russisk og en polsk sort – til gengæld være. Sorten Titania fravælges i Polen på grund af ustabilt udbytte. Stanislaw Pluta skønnede den polske solbærhøst i år til maksimalt 120.000 ton. Den dårlige høst 2007 gav kun 95.000 ton. Mange små arealer udgår af produktion. Kirsebærforsøg I Skiernewice så vi også kirsebærforsøg, blandt andet et plantningsforsøg til høst med portalhøster. Her må træerne højest blive tre meter høje. Planteafstanden er halvanden gange fire meter. Træerne beskæres til en enkelt stamme med bløde sidegrene. Der kan høstes cirka to hektar om dagen. Udbytteniveauet er på 10-15 ton per hektar. Salgsforening Vi besøgte to avlere, der er medlem af salgsforeningen Strunozad. Foreningen har 74 producenter med tilknyttede konsulenter. Bedrifterne varierer i størrelse fra 2,5 hektar til 50 hektar. Hovedafgrøden er æbler, og det er også dem, der prioriteres højst i pasningen. Æblerne gav et betydeligt dækningsbidrag i 2007, på trods af at der kun var 80 procent af en normal høst. Foreningen råder over kølehuse og høster årligt 10.000 ton æbler, 1.000 ton solbær og 800 ton kirsebær. Det største problem for avlerne er at skaffe arbejdskraft til æblehøsten. Gruppens 150 hektar solbær høstes maskinelt. Der mangler effektive midler mod solbærknopgalmider, og i de plantager, vi så, var ribbesvind et problem. Det blev nævnt, at man forventer, at en stor del af produktionen i løbet af de næste 15 år vil flytte til Ukraine, hvor der nogle steder er ideelle forhold til frugt- og bæravl. Maskinfabrik Undervejs besøgte vi også maskinfabrikken Weremczuk, og her fik vi en demonstration af fabrikkens formåen, blandt andet helrækkehøsteren ’Viktor’ med læsseelevator. En bugseret helrækkehøster er under udvikling, og en bugseret portalhøster til kir- SOLBÆR POLSKE FORSØG - Den polske forsker Stanislaw Pluta viste de danske besøgende rundt i forsøgsmarkerne på forsøgsstationen i Skierniewice. sebær er i produktion. Fabrikken tager gerne udfordringer op ud fra avlernes ønsker. Agrana Den sidste dag besøgte vi Agranas fabrik, der har en pressekapacitet på 600 ton bær per dag. De var netop ved at presse jordbær, der denne dag blev afregnet med cirka fire kroner per kilo. Afregning finder sted efter cirka 14 dage. Jordbærrene leveres i storkasser, og der presses 200-400 ton om dagen. Saften koncentreres og opbevares på frost for at bevare farven. Fabrikken har tankkapacitet til 9.000 ton koncentrat. Fremtid Det er mit indtryk, at Polen ikke prioriterer solbærproduktionen særlig højt for tiden. Men hvis prisen stiger, vil produktionen øges, blandt andet med hjælp fra et EUprogram med 40 procent tilskud til visse tiltag. Den polske produktion af kirsebær lider under høje lønninger, men er på vej til at blive omlagt til mekanisk høst. Æblearealet vil blive reduceret, måske til fordel for industribær på grund af manglende arbejdskraft. Danske producenter må indstille sig på, at vi kun kan være konkurrencedygtige, hvis vi kan opnå højere udbytter, lavere produktionsomkostninger, en bedre frugtkvalitet og dermed højere pris for bærrene.l FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 393
Page 1 and 2: Første danske pakkeanlæg til sød
Page 3 and 4: 388 Solingsperioden for Pigeon æbl
Page 5 and 6: den frugtfarven - jo mere der var t
Page 7: og Mogens Christensen vurderer, at
Page 11 and 12: 700 KILO KIRSEBÆR - Kirsebæravler
Page 13 and 14: FÆRDIGVARE - Bakke med låg med 35
Page 15 and 16: ned på jorden. Det anbefales at ud
Page 17 and 18: SYREINDIKATOR - Små, praktiske str
Page 19 and 20: Bestil dine jordbærplanter til sæ
Page 21 and 22: Miljøministeren på besøg i Snapt
Page 23 and 24: mælkebøtte, cikorie og havesyre h
Page 25 and 26: Erfaringsudveksling omkring pastina
Page 27 and 28: liserer sig; men man må sige, at a
Page 29 and 30: NY TEKNOLOGI - Laurs og Niels Niels
Page 31 and 32: Gulerodsseminar i Sverige I slutnin
Page 33 and 34: Vi har forsikret jordens folk i 100
Page 35 and 36: Ny direktør i Lammefjordsgrønt Ag
Page 37 and 38: STIKPRØVER TIL PESTICIDRESTKONTROL
Page 39 and 40: de om fundet, så de kan træffe de
Page 41 and 42: KÅL Markvandring og virksomhedsbes
Page 43 and 44: Optimer vækstbetingelserne Biologi
Page 45 and 46: FORMER sideklipper fra Jagoda Front
Page 47 and 48: Gårdmosteriet Vi tilbyder at • p

Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?