VVM Miljø - Vejdirektoratet

Kapitel 11 - Overfladevand
80
Stofferne stammer fra slitage af selve vejen, slid på bilernes dæk og bremser, korrosion
samt udstødning og endvidere forskelligt materialespild fra bilerne samt atmosfærisk
nedfald.
Disse stoffer kan påvirke vandløb og søer på hver deres måde. Partiklerne sedimenterer
i vandløbene og ændrer eksempelvis gydeforholdene for fisk. Gødningsstofferne
fosfor og kvælstof stoffer øger planktonproduktionen især i søer, mens atter andre
stoffer kan ophobes i de vandlevende organismer med eventuelle toksiske effekter til
følge. Om koncentrationen af stofferne er høj nok til at påvirke tilknyttede organismer
afhænger af vejen, vandets eventuelle rensning og vandets fortynding i recipienten.
Gennemsnitskoncentrationer af forurenende stoffer i vejvand i tabel 10.2 stammer fra
gennemsnitlige koncentrationer af forurenede stoffer i vejvand fra danske og udenlandske
undersøgelser (Vejdirektoratet 2005).
Det skal bemærkes, at de fundne koncentrationer af forurenende stoffer stammer fra
undersøgelser af veje med stor variation i trafikmængde og med store variationer i
fundne koncentrationer. Det er konstateret, at der er en sammenhæng mellem trafikmængden
og koncentrationen af stoffer, men der er derudover en stor tidsmæssig
variation i sammensætningen af vejvand; ved regn efter lang tids tørke indeholder den
første afstrømning væsentlig højere koncentrationer af skadelige stoffer end afstrømningen
efter lang tids regn.
Ved langsom gennemstrømning af bevoksede forsinkelsesbassiner kan 40 – 80 % af de
forurenende stoffer tilbageholdes; især indholdet af partikler og partikelbundne stoffer
reduceres effektivt. En fortynding i recipienten er dog alligevel nødvendig for at overholde
kravene til udledning af forurenende stoffer til ferskvand (tabel 11.2). Kravene
til fortynding skal være opfyldt ved gennemsnitlig udledning og ved middelvandføring
i vandløbet. Ingen af vandløbene har problemer med at opfylde behovet for fortynding,
og det har Brådebæk Sø formodentlig heller ikke, Udledningen til Gammelmose
er vanskeligere at vurdere, idet der ikke er et (kendt) afløb fra området. Men vurderet
ud fra oplandsstørrelse til mosen, er der heller ikke et problem her.
11.5 Afværgeforanstaltninger
11.5.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen bliver større arealer ubefæstet og vegetationsløs jord eksponeret i kortere
eller længere perioder. Det gælder både arealer indenfor det fremtidige vejanlæg
og på arbejds- og oplagsarealer. Disse arealer er særlig udsat for regn- og vinderosion,
og det er derfor vigtigt at anlægge vejvandsbassinerne tidligt i anlægsfasen således
at recipienterne beskyttes mod høje koncentrationer af suspenderet stof, og det vil
formentlig være nødvendigt at etablere en række midlertidige afværgegrøfter og fældningsbassiner
for at beskytte vandhuller og vandløb i området. Disse bassiner bør som
minimum have et rumfang på 60 m 3 pr. ha arbejdsområde.