Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

Manglende moralsk ansvarlighed
Ifølge Bauman er der tale om disciplinens ideal eller lydighedens etik, der fortrænger den moralske
ansvarlighed. Forvaltningsledelsens fysiske og psykiske afstand til borgerne suspenderer
ledelsens eventuelle moralske modstand mod umenneskelighed, ligesom tiltroen til rutiner og
standardmetoder kommer til udtryk i den øverste forvaltningsledelse.
Effektivisering af den offentlige sektor
Udviklingen indenfor offentlig forvaltning, kendetegnet ved centralisering, instrumentalisering,
effektivisering samt managementteoriers stigende indflydelse, har påvirket den politiske ledelsesform,
hvor fokus er på økonomiske styringsmekanismer rettet mod planlægning og effektivisering.
Disse omstændigheder påvirker hele den kommunale styringskæde og i sidste ende
sagsbehandlernes udmøntning af retssikkerhed.
Fokus på økonomiske styringsmekanismer, der koloniserer etik og jura
Den processuelle ret ses, af ledelserne, tilsidesat for nogle økonomiske og politiske idealer. Der
ses et skred i menneskesyn og som følge heraf de værdinormer, der bliver anvendt i de sociale
institutioner. Hvor man tidligere vægtede lovgivning og socialfaglighed, er det i langt større
udstrækning de økonomiske hensyn (materielret) der vægtes i dag. Dette betyder slutteligt en
kolonisering af etiske og retlige normstrukturer, og at borgeren dermed ikke anerkendes som
etisk og juridisk person. Tendensen er, at positive rettigheder (processuelret) omhandlende
blandt andet medinddragelse, som oftest bliver lagt ud til mellemledere og i sidste ende den
enkelte sagsbehandler. Situationen er blot den, at heller ikke disse niveauer formår at håndtere
den processuelle ret og dermed også den korrekte udmøntning af borgernes retssikkerhed.
Mellemlederne påvirkes af den øvre ledelse
Den institutionelle dømmekraft, her i form af den øvre ledelses fokus på økonomi, effektivitet
og politiske værdinormer, påvirker til dels mellemledernes fokus og ledelsesform. Heller ikke i
mellemledernes arbejdsprocesser og fokus anerkendes borgerne i særlig høj grad som etiske
og juridiske personer. Der er manglende fokus på skriftlige retningslinier for retssikkerhedslovens
bestemmelser, manglende fokus på en aktiv dagsordensætning af retssikkerhedslovens
principper samt en organisationskultur med manglende fokus på processuelretlige forhold.
Dette influerer på sagsbehandlernes konkrete udmøntning af retssikkerhedsloven og borgeren
får i sidste ende vanskeligt ved at holde fast i sin egen forståelse af, hvad ”det gode liv” indebærer.
Der er ofte ikke ressourcer til en kærlighedskamp
Som følge af effektiviseringen og den stigende fokus på økonomiske og instrumentelle tankegange,
har sagsbehandlerne ikke tid til den autentiske samtale, der opnås gennem nærvær,
personlighed og autentisk lytten. Samtalen er forudsætningen for, at borgeren frisættes som
etisk person og via procedureregler og socialt medborgerskab opnår muligheder, for at kunne
forfølge sin egen vision om ”det gode liv”. Der er tale om sagsbehandlere, der, dels på grund
af ledernes pres, dels på grund af problemer med myndighedsrollen, søger at tilpasse sig indholdet
i den instrumentelle dømmekraft, på bekostning af den sociale dømmekraft – og i sidste
ende også kærlighedskampen i mødet med borgerne.
Den institutionelle dømmekrafts underminering af den sociale dømmekraft
Sagsbehandlerne tilpasser deres sociale dømmekraft til den institutionelle dømmekraft, hvor
fokus er på materielretten frem for processuelretlige forhold. Sagsbehandlerne foretager løbende
afvejninger af, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende retssikkerhedslovens bestemmelser.
Den sociale dømmekraft – og til dels sagsbehandlernes praksis – viger tilbage for
institutionelle værdinormer, som for eksempel effektiviseringstendenser. Den sociale dømme-
10