Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

Børns medinddragelse i børnesager efter Servicelovens
kapitel 8
Af Thomas Sohn Christensen, Bent Kim Nielsen og Naim Malihi Shoja – juni 2005.
Resumé
Denne artikel omhandler resultater fra en bacheloropgave omkring børns medinddragelse i SEL
kapitel 8 ud fra en juridisk, kommunikationsmæssig og organisatorisk vinkel. Vi har gennem
vores analyse fundet frem til, at interaktionen mellem sagsbehandler og barn kan styrkes gennem
de ovennævnte faktorer. Det er en kompliceret proces bl.a. afhængig af kendskab til gældende
ret, gode teoretiske og praktiske kommunikationsfærdigheder samt fokus på de organisatoriske
forhold. Dernæst påpeger vi et af formålene med vores projekt, nemlig det at understrege
kompleksiteten i socialt arbejde. Det er væsentligt at betragte socialt arbejde ud fra en
helhedsbetragtning, hvor fokus ikke kun er på sagsbehandler og barn, men også på de øvrige
faktorer såsom de organisatoriske forhold, og der skal indhentes viden fra flere fagområder. Vi
skal ikke udelukkende som socialrådgivere koncentrere os om barrierer men såvel også om
udviklingsmuligheder i en konkret problemstilling. Desuden er vi til sidst i artiklen inde på nogle
af de processuelle erfaringer omkring gruppesamarbejde og større opgaveskrivning.
Indledning
Denne artikel bygger på vores bacheloropgave udført på Den Sociale Højskole i Aarhus i 2005
og dens tema og hovedfokus er børns medinddragelse i socialt arbejde i forvaltningen, hvor
kontakten imellem sagsbehandler og barn ofte kommer til at forme barnets liv og skæbne
mange år fremover. Vi valgte i vores projekt at analysere og belyse emnet fra tre forskellige
vinkler; en juridisk: en kommunikationsmæssig og en organisatorisk vinkel.
Dette gav grobund for et spændende projekt og en hel række frugtbare diskussioner af, hvad
det vil sige at inddrage børn - noget som både de af vore respondenter, som var praktikere og
de unge vi interviewede, havde forskelligartede bud på. Empirien har bestået af interviews
med 2 tidligere anbragte børn, to mellemledere, to sagsbehandlere, en juridisk underviser, en
organisatorisk underviser og en kursusleder i Børnesamtalen. Herudover har vi i vores analyse
og fortolkningsproces anvendt relevante undersøgelser, teorier og tekster til at anskueliggøre,
hvorledes børns medinddragelse kan styrkes i deres sager efter Servicelovens kapitel 8.
Vores teoretiske udgangspunkt har været formet og inspireret af kontekstuel konstruktivisme
og eklekticisme. Specielt synsvinkler fra Gunn Hutchinson og Siv Oltedals udmærkede fremstilling
”Modeller i socialt arbejde” har været formende for vores tilgang til emnet, da vi har anvendt
en tværfaglig og tværteoretisk tilgang til at belyse inddragelse af børn. (Oltedal og Hutchinson
2002). Derudover har det nye børnesyn, hvor børn ses som aktive brugere og aktører,
der kan og skal inddrages i det sociale arbejde haft vigtig virkning på vores viden og synspunkter.
Fremstillingen vil herefter følge den struktur, at vi vil fremlægge og diskutere vores resultater i
det følgende, og afsluttende vil fremlægge vore anbefalinger til, hvorledes børn og unge på en
konstruktiv facon kan inddrages i det sociale arbejde og i beslutningsprocessen. Vi vil for overskuelighedens
skyld holde en tematisk adskillelse imellem de tre tilgange, men dog undervejs
lade disse supplere hinanden, hvor dette viser sig passende og givtigt.
Den juridiske vinkel
Der blev i det juridiske afsnit taget udgangspunkt i følgende underspørgsmål:
Set ud fra en juridisk tilgang - Hvordan kan lovgivningen være et redskab til at styrke børns
medinddragelse i børnesager?
49