Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

minoriteten. Etniske minoriteter ækvivaleres med personer, der ikke kommer fra bestemte
verdensdele, og med personer, der identificerer sig selv som tilhørende gruppen etniske minoriteter.
Der er tale om at begrebet etniske minoriteter ækvivaleres mere med en underprivilegeret
social position end med det etniske.
Betegnelsen ”Flygtninge/[skråstreg] indvandrere” bruges ofte i flæng om en stereotyp
gruppe med bestemte kendetegn, nationaliteter og problemer.
Denne positionering af etniske klienter som en kollektiv identitet kæmpes der imod: ”[tidligere
har man] tænkt i grupper: ”Det her det er en flygtninge/indvandrer”. Du har ikke været inde at
kigge på: hvem er den her flygtninge/indvandrer. Altså lad være med at tænke på dem som
grupper .” 27 Imidlertid er dette kampforsøg på at se den etniske klient som enkelt individ modsat
en kollektiv identitet endt med en forsat positionering af klienten i en kollektiv identitet: en
brug af betegnelsen flygtninge/indvandrere i ental har ikke understøttet en positionering som
enkelt individ. Den stereotype kollektive identitet anfægtes, uden dog at det unikke menneske
sætter sig igennem.
Det er et eksempel på subjekternes fragmentering i diskursen, hvor socialrådgiveren positionerer
sig i to forskellige meningssystemer, altså manøvrerer i to konkurrerende diskurser samtidigt
og hvor den etniske klient splittes op i to identiteter: den stereotype og den unikke.
Italesættelse af den etniske medborger
I det følgende præsenterer vi aspekter vedrørende medborgerskabet. Medborgerskabet ækvivaleres
bl.a. med ligestilling som central betegner, og indholdsfyldes yderligere med betegnere
såsom medansvar, lige vilkår, muligheder, deltagelse, ressourcer, valg, rettigheder og pligter.
Juridisk
Hvad angår juridisk ligestilling og udvikling på lovgivningsområdet ses to modsatte tendenser:
henholdsvis en øget sikring mod forskelsbehandling via f.eks. Grundlovens § 70, lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af race, lov om etnisk ligebehandling m.m., hvorimod andre
love indirekte har til hensigt at stille etniske borgere ulige danske borgere ved f.eks. starthjælpen,
lov om familiesammenføring. Ved at lave særlovgivninger som stiller etniske borgere dårligere
end øvrigheden, kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt etniske borgere anerkendes
og ligestilles i det juridiske fællesskab.
Politisk
Ligestilling i regeringens politiske proklamationer italesættes som ligebehandling til fremme af
integration. ”Indsatsen mod racisme og ulovlig forskelsbehandling er således – foruden at være
et mål i sig selv – en nødvendig forudsætning for at sikre, at alle uanset race, etnisk oprindelse
eller overbevisning har mulighed for at deltage i og bidrage til samfundslivet på lige fod
med andre borgere." 28 Målet med ligebehandling fremstår altså ikke som mål i sig selv, men
som et middel til at få alle til at bidrage, kaldt også populistisk som integration. Denne indholdsfylde
af ligestilling fremmer indsatser, der giver resultater, som er af nytteværdi for samfundet,
- samfundet set som et økonomisk fællesskab, vel at mærke.
Reel
En anden måde at indholdsfylde ligestilling på ses hos Nævnet for Etnisk Ligestilling, der ønsker
at påvise, at der er behov for at indføre et begreb om etnisk ligestilling, da ligestillingsbegrebet
i sig selv ikke tager højde for de særlige vilkår, som er gældende for etniske minorite-
27 Interview 2
28 Handlingsplan for fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme; forord af Bertel
Haarder, 2003:1-2
41