Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

smittede, men også for hans nærmeste. I dele af samfundet er hiv derimod stadigvæk udsat
for de fordomme, der gennem tiden er bygget op omkring sygdommen:
Også fordi, da jeg blev konstateret smittet i ’86, der havde der jo været alle de her røster oppe
omkring, kan det nu smitte gennem vandkander, kopper og bestik og svømmebassin, toiletter
og fælles sengetøj, var jeg lige ved at sige, og det glemmer folk aldrig. De husker det stadigvæk
20 år efter. … Og det er helt ok, det synes jeg, at folk de reagerer, hvis de bare slår fornuften
til bagefter og er modtagelige for nogle fornuftige argumenter. Men hvis du går ned på
strøget og spørger, vil du også stadigvæk finde nogen, der siger ”hiv det er da ikke noget jeg
spekulerer på, jeg er jo ikke bøsse”, eller folk siger ”jo, er der ikke noget med at myg også kan
smitte?”.
Ovenstående udtalelse angiver, at fordomme om hiv og aids stadig lever i bedste velgående,
hvilket understøttes af en undersøgelse foretaget af Aids-Fondet i 2003 blandt 1225 vilkårlige
personer i befolkningen. Undersøgelsen viser, at 57 procent af de adspurgte ikke vil drikke af
samme kop som en hiv-smittet, og at 71 procent mener, at en hiv-smittet ikke burde arbejde
som sygeplejerske. Dette kunne tyde på, at den danske befolknings viden om hiv og smitteveje
ikke er tilstrækkelig til, at de vil kunne reagere rationelt i konkrete situationer i mødet med
hiv-smittede (Knudsen et al., 2003).
Normalisering af hiv?
På trods af dette har Sundhedsstyrelsen i sin indsats mod hiv og aids brugt formuleringen
”normalisering” (Center for forebyggelse 2002, Normalisering af hiv?, 2004). Dette harmonerer
dog hverken med den danske befolknings holdninger til hiv-smittede eller med Straffelovens §
252, stk. 2, populært betegnet hiv-loven. Efter denne lov kan hiv-smittede, der gennem usikker
sex udsætter andre for risikoen for at blive smittet med hiv, blive straffet med op til otte
års fængsel. Én respondent er af den opfattelse, at hiv ikke kan normaliseres, så længe hivloven
eksisterer.
Så normaliseringen er langt væk, og jeg kan godt sige, at så længe de har det der hedder §
252 stk. b, eller hvad det hedder, så kan de ikke normalisere det. Det er jo helt galt, at det er
strafbart. Jeg synes ikke, den hører hjemme der. Det har jeg aldrig syntes med straffeloven.
Denne lov er udformet med en tilsyneladende hensigt om, at begrænse spredningen af hivsmitte.
Til trods herfor opfattes den af blandt andet af denne respondent som en kriminalisering
af hiv-smittede.
Nedskæringer på hiv-/aids-området
Forebyggelses- og oplysningsindsatsen på hiv/aids-området bliver udført i et samarbejde mellem
stat, amt og kommune samt frivillige og private organisationer med hovedvægt på indsatser
til de udvalgte målgrupper. Ansvaret for forebyggelsen ligger hos amterne, hvor konsulenter
for hiv/aids og seksuelt overførbare sygdomme koordinerer indsatserne. Frivillige og private
organisationer har en central rolle i forebyggelsesarbejdet på grund af deres tætte kontakt
til målgrupperne.
Men de frivillige og private organisationer bliver hvert år beskåret i deres driftsbevillinger, og
hospitalernes bevillinger er også blevet reduceret. Dette medfører, at rådgivningstilbud og andre
forebyggende aktiviteter bliver indskrænket, hvilket kan påvirke respondenterne i den forstand,
at ventetiderne på rådgivning bliver længere og at oplysningskampagner bliver færre og
at der ikke bekostes store ressourcer på at skabe kampagner af høj kvalitet (Arildsen 2005,
Årsrapport 2004).
Én respondent er bekymret over nedskæringerne i organisationernes bevillinger, hvilket for
hans organisation betyder, at der er blevet skåret ned på aktiviteterne, og at de ansatte må
arbejde hårdere uden at få tilsvarende mere i løn.
23