Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

Man kan slutte af med at spørge, om vi selv ved at fokusere på etnicitet i den socialfaglige diskurs
ikke er med til at italesætte etnicitet som et socialt problem?
Perspektivering
Relevansen af diskursteorien for praksis
Diskursanalyse kan bruges i hverdagens sociale arbejde på mange måder. Et forslag er at være
opmærksom på vores fagsprog, hvis indhold kan være upræcis, flydende og skabt i det institutionelle
miljø. Ikke sjældent kan man opleve faglige møder, hvor klienten positioneres i
bestemte identiteter, og betegnes som ”uintegreret”, ”fastlåst”, ”umotiveret” m.m. Vi mener at
det er netop i disse situationer den erhvervede kendskab til diskursanalytisk tænkning bør
komme på banen ved, at vi forsøger at være konkrete og forklarer og eksemplificere de ellers
flydende begreber og etiketter. Ved at spørge ”hvordan?”, ”hvad mener du med det?” kan man
ad denne vej komme frem til en anden og ny opfattelse af klienten og af selve problemforståelsen.
Opmærksomhed på diskursanalytisk teori skulle også gerne vække til eftertanke, m.h.p. at
blive mere bevidst, både om betydningen af sit aktive sprogbrug, og om de muligheder man
har for at gøre modstand mod de umiddelbart objektive sandheder, og derved gøre dem mindre
absolutte.
Teorien kan være med til at skubbe til en almen anerkendt holdning, at vores handlinger alligevel
i det store hele er bestemt og begrænset af lovgivning og organisationerne, og deres
kultur/interne retningslinier, fordi teorien gør op med subjektets (socialrådgiverens) ”offerrolle”,
og tildeler det en aktiv rolle i skabelsen af diskurserne. Lovgivningen og organisationskulturen
er jo blot et udtryk for de dominerende diskurser, og efterlader desuden ofte et skønsmæssigt
råderum, som den enkelte er ansvarlig for at udfylde. De reelle handlemuligheder,
som vi til daglig oplever, begrænser vores udfoldelsesmuligheder, er dermed konsekvensen af
en diskursiv og dialektisk proces, som vi alle selv har et medansvar for.
Diskursanalytisk tækning kan også sætte fokus på, hvem der har glæde af en bestemt, diskursiv
italesættelse, og dermed kan vi få et redskab til at forholde os kritiske til, hvis interesser vi
egentlig tjener.
Hvad man kunne arbejde videre med
Vi har selv under processen været vævet ind i vores egen diskurs, om at finde etnicitetens
indholdsfylde, hvorfor måske oplagte problemstillinger ikke er blevet undersøgt.
F.eks. har vi set på etnicitetens indholdsfylde - betegnere og identiteter, som ikke i fornødent
omfang er sat i relation til sociale problemer. M.a.o. tydeliggør undersøgelsen ikke, hvorvidt de
forskellige italesættelser kan betragtes som plausible forklaringsmodeller, set i lyset af perspektiver
på sociale problemer. Dette ser vi forsat som relevant at beskæftige sig med, da det
giver mulighed for at forholde sig kritisk til bestemte italesættelser, der rummes af vores faglige
diskurs.
Vi har fravalgt at undersøge selve konstruktionsprocessen af diskurser. At gå ind i diskursens
”natur”, der er foranderlig netop pga. konstruktion, konsumption og diskursive praksisser,
kunne rette fokus på socialrådgiverens rolle og undersøge hendes ansvar for udvikling i, - og
af diskurser.
Det vil her kunne handle om, hvorvidt socialrådgiverens sprogbrug og virkelighedsbilleder åbner
op for nye handlemuligheder.
Et andet aspekt i denne konstruktionsproces, som vi ikke har forfulgt, er hvordan konteksten
og de deri liggende interesser/magtforhold er bestemmende for socialrådgiverens positionering
i diskurserne. Det interessante ville være hvordan konteksten påvirker konstruktioner, særlig i
forhold til hvilke interesser der tilgodeses. Følgende iagttagelser kunne være et inspirerende
45