Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...
Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...
Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Etnicitet i den socialfaglige diskurs<br />
Af Renata Lazarow, Tanja de Regt og Jane Miriam Gilby – januar 2005.<br />
Resumé<br />
Med udgangspunkt i at etnicitet er et begreb uden præcist og entydigt indhold har vi forsøgt at<br />
belyse hvad den socialfaglige diskurs om etnicitet udtrykker. Formålet med projektet var at<br />
undersøge sproglige meningssystemer i det professionelle sociale <strong>arbejde</strong>, som konstruerer<br />
virkeligheder og handlingsmuligheder i <strong>arbejde</strong>t med etniske klienter. Vi har ønsket særligt at<br />
sætte fokus på socialrådgiverens positioneringer, at identificere de forskellige identiteter, klienten<br />
tillægges, og de diskursive handlingsmuligheder, der konstrueres ved en særlig italesættelse.<br />
Det empiriske materiale til undersøgelsen samlede vi fra studier <strong>af</strong> sprogbrug i litteraturen og i<br />
interviews. Ved hjælp <strong>af</strong> diskursanalyse undersøgte vi hvilke identiteter og begreber, der forbindes<br />
med det etniske og hvordan socialrådgiveren manøvrerer i disse meningssystemer, når<br />
de åbner op for bestemte handlingsmuligheder.<br />
Vi fandt frem til følgende:<br />
Det er bestemte identiteter, der definerer etnicitet, dvs. det er den italesatte identitet, der <strong>af</strong>gør<br />
om en person anses som etnisk. Etniske klienter betragtes som en problemkategori og det<br />
etniske gøres lige med et <strong>socialt</strong> problem.<br />
Der er kampe om at indholdsfylde identitet, kultur, nationalitet, tilhørsforhold og ligestilling<br />
med forskellige betydninger.<br />
Det er de reelt forekommende handlingsmuligheder, der påvirker socialrådgiverens positionering<br />
i en bestemt forståelsesramme i fh.t. klientens problemer.<br />
Etniske klienter og etniske personer ækvivaleres ofte med hinanden.<br />
Indledning<br />
Vores bidrag til skriftserien om bachelorprojekter kan ses som inspiration og en opfordring til –<br />
via fokus på diskurserne - at bryde med absolutte sandheder i socialrådgiverens daglige <strong>arbejde</strong>.<br />
Vi har med artiklen søgt at tilgodese såvel praktikere som studerende, ved at give en indføring<br />
i vores <strong>over</strong>vejelser og proces vedrørende brug <strong>af</strong> diskursteorien. Artiklen kan således ses dels<br />
som en form for erfaringsformidling til dem, der konkret vil kaste sig ud i en diskursanalyse i<br />
et bachelorprojekt, - og dels en anskueliggørelse <strong>af</strong>, hvordan man ved hjælp <strong>af</strong> teorien kan<br />
sætte fokus på italesættelser <strong>af</strong> problem- og klienttyper.<br />
Artiklen er stykket sammen <strong>af</strong> redigerede uddrag fra rapporten, så den gerne skulle give et<br />
indblik i vores <strong>over</strong>vejelser, analyser og tolkninger, - men også herigennem mere konkret i<br />
opgavens tema, konklusioner og iagttagelser.<br />
Problemstillingen: Mening og den meningsfulde handlen<br />
Problemstillingen i projektet rummer en normalia, dvs. en ”kritisk problematisering <strong>af</strong> det, der<br />
tages for givet.” 14 De fleste <strong>af</strong> os tager nok for givet, at flygtninge og indvandreres etniske<br />
baggrund betyder noget for deres færden og væren i samfundet, og opgaven var derfor at finde<br />
ud <strong>af</strong>, hvad denne selvfølgelighed egentlig rummer og betyder for socialrådgiverens handlinger.<br />
14 Bitsch Olsen & Pedersen: Problemorienteret projekt<strong>arbejde</strong>: en værktøjsbog; 1999:31<br />
35