Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...
Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...
Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sexlivsundersøgelserne er medtaget for at kunne frembringe kvantitative data og statistiske<br />
sammenhænge i projektet og til at supplere egen empiri, for at give et bredere grundlag for<br />
besvarelsen <strong>af</strong> projektets problemstillinger.<br />
Hvor trykker skoen?<br />
Ifølge Bandura (1994) er viden om sundhedsrisiko vigtig for ændring <strong>af</strong> adfærd. Det er en generel<br />
antagelse, at hvis mennesker er tilpas informeret om hiv og smitteveje, vil de selv tage<br />
de rette foranstaltninger mod at blive smittet. Viden alene har dog, i henhold til Bandura, ikke<br />
nødvendigvis meget indflydelse på sundhedsskadelige vaner. For at kunne ændre adfærd må<br />
mennesker blive givet både grunde til at ændre risikoadfærd, men også adfærdsmæssige evner<br />
og ressourcer. Selv mennesker, der er velinformerede om sikker sex regler fejler ofte i<br />
deres subjektive vurderinger <strong>af</strong>, hvornår de udsætter sig selv for risiko (Bandura 1994).<br />
Der synes generelt at eksistere en stor viden blandt respondenterne omkring hiv og smitteveje,<br />
hvorfor det ikke er med reference til deres viden, at usikker sex blandt mænd, der har sex<br />
med mænd, kan forstås. Problemet er, at det kan være svært at efterleve denne viden i praksis,<br />
hvor motivation, fornuft og følelser spiller en stor rolle i forhold til, om respondenterne har<br />
sikker eller usikker sex. Så til trods for at alle føler sig godt orienteret, har de til tider svært<br />
ved at efterleve den viden de har i praksis.<br />
Dette bekræfter Banduras teori om, at viden alene ikke er nok i forhold til at ændre risikoadfærd.<br />
Effektiv selvregulering, hævder Bandura, kræver selvmotivation og er således ikke noget<br />
der forekommer alene ved viljens magt (Bandura 1994).<br />
Egen-kompetence<br />
Ifølge Bandura (1997) har evnen til selvmotivation og målrettet adfærd rødder i kognitiv virksomhed.<br />
Menneskelig motivation er, i henhold til Bandura, kognitivt udviklet. Inden for kognitiv<br />
motivation, motiverer og styrer mennesker deres handlinger gennem forudseenhed ved at<br />
udvikle en tro på hvad de kan, ved at sætte sig selv mål og ved at planlægge handlingsmønstre<br />
som kan virkeliggøre en ønskelig fremtid og undgå en ikke ønskelig fremtid. Gennem forudseenhed<br />
kan en planlagt fremtid, ved kognitivt at være repræsenteret i nutiden, have en<br />
motiverende og regulerende effekt på den eksisterende adfærd (Bandura 1997).<br />
I tilknytning til kognitiv regulering <strong>af</strong> motivation og forventninger om udfald spiller teorien om<br />
egen-kompetence en stor rolle (ibid.). Teorien antager at menneskelig adfærd motiveres <strong>af</strong><br />
opfattelser og forventninger om personlig kompetence eller effektivitet. Med egen-kompetence<br />
menes en persons selvoplevede kompetence for en vis opgave eller personens forventning om<br />
at opnå et ønskværdigt resultat <strong>af</strong> sine anstrengelser (Bandura 1977).<br />
Et individs egen-kompetence <strong>af</strong>gør i hvor høj grad det anstrenger sig, og hvor længe det holder<br />
ud, til trods for eventuelle forhindringer. Bandura skelner mellem dels forventninger om<br />
egen formåen i form <strong>af</strong> en bedømmelse <strong>af</strong>, hvorvidt man med succes kan præstere et ønskværdigt<br />
resultat, og dels forventninger til et resultat i form <strong>af</strong> en bedømmelse <strong>af</strong>, hvilke resultater<br />
eller konsekvenser en præstation kan medføre. En person kan således være <strong>over</strong>bevist<br />
om, at en bestemt adfærd fører til et ønskværdigt resultat, men tvivler måske på sin egen evne<br />
til at udføre adfærden (ibid.).<br />
Ovenstående kan illustreres med et eksempel fra Sexlivsundersøgelsen 2000, hvori informanterne<br />
blev spurgt, om de havde taget en beslutning, om én gang for alle, at have sikker sex.<br />
Hvis svaret var ja, blev de endvidere spurgt, om de siden hen havde holdt sig konsekvent til<br />
denne beslutning. 79 procent, <strong>af</strong> informanterne svarede, at de én gang for alle havde besluttet<br />
sig for at have sikker sex. Ud <strong>af</strong> disse havde 71 procent siden hen holdt sig konsekvent til beslutningen,<br />
mens 16 procent havde h<strong>af</strong>t usikker sex en enkelt gang. 11 procent havde h<strong>af</strong>t<br />
usikker sex nogle få gange og tre procent havde h<strong>af</strong>t usikker sex mange gange. Af de 58 procent,<br />
der ikke havde taget en beslutning, om én gang for alle, at have sikker sex havde 42<br />
procent h<strong>af</strong>t usikker sex (Halgreen og Kristensen 2001).<br />
19