Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

Formålet med litteraturstudiet har været at se nogle positioner i den socialfaglige diskurs om
etnicitet. Vi ville dog ikke nøjes med litteraturstudiet, fordi materialet virkede for abstrakt og
løsrevet fra den konkrete daglige virkelighed.
Udgangspunktet for praksisstudiet var ønsket om at eksemplificere de diskursive meningssystemer
og diskursens påvirkning af socialrådgiverens konkrete handlinger. Vi valgte at interviewe
4 socialrådgivere ved hjælp af det etnografiske interview 18 . Hensigten var at indsamle
konkrete arbejdserfaringer, handlemåder, tanker og sprogbrug som kildemateriale ved at bede
informanten om netop konkret at beskrive sin stilling/organisation, konkrete arbejdsfunktioner,
nogle konkrete sager og situationer, oplevelser, handlinger, reaktioner m.m. med henblik på at
få ham til at fortabe sig i det diskursive univers, han normalt agerer i arbejdet med etniske
klienter.
Hele materialet viste sig at være en genfortælling og fortolkning af virkeligheden på et mere
eller mindre overordnet plan. Denne opdagelse sammen med en videnskabsteoretisk erkendelse
af at diskursen ikke kan deles op i sin ”abstrakte kerne” og dennes fremtræden i praksis,
bevirkede at analysen er gennemført på tværs af det samlede empiriske materiale.
Målet med at analysere det samlede materiale var ikke at finde frem til hvad den enkelte forfatter
eller informant mener, men at afdække de mange – til tider konkurrerende, modstridende
– diskurser, der aflejrer sig i det anvendte sprog.
Eftertanker og overvejelser over teori og metodik.
Teorien der skal gås
Det har været svært at tage diskursteoriens metodik i brug som et styringsredskab for analysen.
I bakspejlet kan vi se, at nogle af vores metodiske praksisser, som vi har famlet os frem
til nærmest i blinde via arbejdsprocessen, faktisk har været beskrevet i vores grundbog som
metodik. Det har dog for os været nødvendigt at prøve os frem og gøre vores egne iagttagelser
og erfaringer ved konkret bearbejdning af tekster, for at forstå, hvad der mentes med de
diskursteoretiske begreber og metodikker.
Disse erfaringer vil vi gerne forsøge at formidle, fordi de måske kan være andre til hjælp som
værktøjer og ydermere forberede andre aspiranter i diskursteorien på, at man i arbejdsprocessen
skal besinde sig på at skulle navigere i kaos.
Eftertanker omkring egne selvfølgeligheder
Når man arbejder med diskurser, som man selv deltager i, er det svært at sætte sig uden for
dem og se dem som noget, der tilfældigt er, som det er, men lige så godt kunne have været
anderledes. M.a.o. deler vi de selvfølgeligheder, vi er ude efter at afdække. 19 Dette sætter en
tvivl omkring vores resultater: har vi afdækket selvfølgeligheder og hvad har vi ladet passere
forbi. I slutningen af analysen har vi f.eks. opdaget, at vi ikke har beskæftiget os med sprog
som central betegner, selv om sprog bliver nævnt i mange publikationer, og alene i interviews
63 gange. Derfor kan man forholde sig kritisk til den indholdsfylde af etnicitet som vi netop har
opstillet, fordi udeladelse af nogle betegnere peger på, at vi lod os styre af bestemte meningssystemer,
hvorved andre blev udelukket, så systematiseringen af det empiriske materiale kan
bære præg af det.
Vi har også kæmpet med opfattelsen af, at der findes én objektiv sandhed.
En erkendelse vedr. arbejdsprocessen gælder den sidste fase af analysen, og den kendsgerning
at vi ikke føler, at have gjort analysen færdig. Spørgsmålet er om det ikke er vores indso-
18 Læs mere i Christensen: At interviewe for at lære; 1994, Københavns Universitet
19 Jørgensen og Philips: Diskursanalyse som teori og metode; 1999:31-32
37