Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

den kulturbaggrund end dansk). Vi har kigget efter hvilke betydninger, der tages som selvfølgelige,
og hvilke der udelukkes (f.eks. at migration er lig med tab og udelukkes som gevinst).
Analyseeksempler
I det følgende præsenteres nogle udklip, med hvilke vi ønsker at eksemplificere vores forskellige
måder at analysere på.
Titler og interesseområder
Det har været interessant at dvæle en stund ved, hvilke interesseområder litteraturen om etnicitet/etniske
personer centrerer sig om.
Vi har foretaget en mindre undersøgelse af udgivelser på DSH’s bibliotek omhandlende etniske
personer eller grupper, som kan tegne et billede af hvilke områder interessen for at udgive og
læse samler sig om. Den kan også til en vis grad illustrere udviklingen af denne interesse. Vi
har trukket nogle få iagttagelser og titler frem:
Mængden af litteratur om indvandrere og flygtninge er - og har længe været - forholdsvis stor,
men mængden af materiale kategoriseret under emneordet etniske minoriteter er næsten tredoblet
i fh.t. mængden fra årene før. Det peger på, at der er en voksende interesse for at læse/skrive
om den meget forskellige gruppe af personer, som kan komme under kategorien
etniske minoriteter og/eller, at begrebet ”etniske minoriteter” har vundet større indpas end
tidligere.
Mængden af udgivelser udkommet inden for de sidste 5 år og som er kategoriseret under beskæftigelse
er mangedoblet i fh.t. den samlede mængde fra årene før. Ligeledes ses en voksende
mængde udgivelser under psykologi/psykiatri. Det kan måske vise, at disse aspekter
menes at være vigtige i det sociale arbejde med etniske personer. Det samme kan gøre sig
gældende for et næsten helt nyt interesseområde: bolig som bl.a. omhandler boligforhold og
integration i boligområder og ægteskab (arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber).
Dem og os, Os og dem, Bindestregsdanskere, Indenfor - udenfor, refererer oftest til en almen
anerkendt holdning om etniske personer som forskellige fra os, en holdning som forfatteren/e
vha. teksten ønsker at sætte spørgsmålstegn ved. Dog kan disse titlers ordlyd, set med ”diskurs-briller”,
alene i kraft af italesættelsen have en negativ virkning samt medføre at modargumentationen
netop kommer til at foregå inden for rammerne af denne holdning.
Betegnernes indholdsfylde
Kulturkamp
Statisk kulturopfattelse
”… hvis du tager til Sri Lanka eller du tager til Irak, altså der er jo stor kulturel forskel, og det
kan man ikke bare lige sige, at det skal du ryste af dig, du skal bare være med her, vel. … -
man kan jo ikke bare lave om på sig selv, fordi man er i et andet land, og det skal man heller
ikke, synes jeg.”
Her ækvivaleres kultur til at være en del af en selv; man kan jo ikke bare lave om på sig selv,
dvs. kulturen indholdsfyldes som noget, man ikke bare kan ryste af sig, lave om på.
”- Fordi jeg kender Alis kultur, kan jeg forstå hvorfor han reagerer, som han gør, og handle ud
fra det. En kollega, som ikke har den indsigt, kan være med til at forstærke problemerne..” 22
Dette peger på en statisk opfattelse af kultur; at have en tro på, at man kan kende den kultur,
der gør sig gældende for det enkelte individ, fordi vedkommende kommer fra et bestemt land
og kulturkreds.
22 Jokil: ”Os” og ”dem”- syv artikler om etniske minoriteter og socialt arbejde; 2001:10
39