Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

De enkelte komponenter der indgår i modellen, udvalgte vi på baggrund af vores erfaringer fra
praktikken. Samtidig underbygges erfaringerne fra praktikken af litteratur, der beskæftiger sig
med det tværfaglige samarbejde. Pilen der peger ind i modellen henviste til vores udgangspunkt
for projektet, som var et teoretisk ideal for det tværfaglige samarbejde 13 . Pilen der peger
ud af modellen refererer til undersøgelsen af det tværfaglige samarbejde i en specifik organisation.
For at kunne undersøge det tværfaglige samarbejdes vilkår, mente vi at alle komponenterne i
modellen var vigtige at belyse, da vi var af den opfattelse, at komponenterne gensidigt påvirker
hinanden. Derfor valgte vi at lade pilene i modellen gå begge veje.
De valgte komponenter er samtidig et billede på, at vi ønskede at belyse vores problemstilling
ud fra en helhedsorienteret tilgang. Helhedsorienteret tilgang i denne sammenhæng betød, at
det var vigtigt for os, både at forstå medarbejderne der udfører det tværfaglige samarbejde,
og samtidig at forstå den kontekst medarbejderne agerer i. Derfor valgte vi komponenten organisation,
for at kunne forstå rammerne omkring og konteksten hvori det tværfaglige samarbejde
udførtes.
Vi beskæftigede os med komponenten medarbejdere, da vi mente, at en organisation ikke kan
betragtes uafhængigt af de aktører der agerer indenfor organisationen.
Idet vi beskæftigede os med tværfagligt samarbejde, hvor faglig bevidsthed er en forudsætning
for et velfungerende tværfagligt samarbejde, mente vi det var relevant at belyse, hvordan
medarbejderne opfattede deres egen faglighed, samt hvordan medarbejderne opfattede andre
faggruppers faglighed.
For på bedst mulig vis at indfange helheden omkring det tværfaglige samarbejde, valgte vi at
tage udgangspunkt i en specifik organisation. Dette gav os en mulighed for at fordybe os i de
valgte komponenter, og herigennem forstå hvordan dynamikken - den gensidige påvirkning
mellem komponenterne, påvirkede det tværfaglige samarbejde.
Ved at beskæftige os med en døgninstitution, hvor de forskellige faggrupper indgik i samme
personalegruppe og ofte var i kontakt med hinanden, håbede vi at dette yderligere kunne kvalificere
vores besvarelse af vores problemformulering.
Ovenstående fik os endeligt til at spørge ” Hvordan kan de organisatoriske rammer, samt
medarbejdernes opfattelse af egen og andre faggruppers funktion i en organisation, påvirke
det tværfaglige samarbejde?”
Vi ønskede at besvare vores problemformulering med udgangspunkt i praksis-empiri, ved
hjælp af kvalitative metoder i form af dokumentanalyser, observation og interview.
I vores dokumentanalyse af virksomhedsplanen for den pågældende organisation, forsøgte vi
at skabe en forståelse af den kontekst som de pågældende respondenter arbejdede i.
Det overordnede formål med vores projekt var ikke at opstille almengyldig teori og lovmæssigheder
om det tværfaglige samarbejde. Derimod ville vi analysere en specifik kontekst, i dette
tilfælde en døgninstitution, ud fra et kritisk, praksisorienteret videnskabsideal. Dermed anlagde
vi et perspektivistisk-hermeneutisk videnskabssyn, som tog udgangspunkt i en konkret
situation.
Målsætningen for projektet beroede på et ønske om at forstå, hvilke elementer der kan være
på spil, når der arbejdes tværfagligt.
Gennemgående anvendte vi Bourdieus feltanalyse, da hans videnskabsteoretiske standpunkt
repræsenterer en sociologisk tilgang, som var i overensstemmelse med vores tilgang til projektet.
13
Tværfaglighed, hvor forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave med hver deres egen faglige
tilgang.
28