Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - VIA University ...

Heri ligger også, at borgeren anerkendes som en etisk og juridisk person, 5 således at socialrådgiveren
oplyser, hvorledes denne vurderer borgerens situation, retslige stilling mv. Hvad
borgeren anser som ”det gode liv”, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med socialrådgiverens
forståelse af samme. Her må socialrådgiveren, i sagsbehandlingen, tilsidesætte sin
egen forforståelse og tage udgangspunkt i den enkelte borgers definition af ”det gode liv”, i det
omfang det overhovedet er muligt.
Med den store – og stadigt voksende bevidsthed om og fokus på retssikkerhed – burde vi således
logisk kunne konkludere, at det går godt med varetagelsen af borgernes retssikkerhed.
Imidlertid viser socialministeriets undersøgelse af retssikkerhedslovens § 4 6 , at situationen er
en helt anden:
Borgerne oplever generelt ikke, at de får den fornødne viden om deres rettigheder og føler sig
ikke tilstrækkeligt inddragede i behandlingen af deres sag. Desuden viser vægtningen og implementeringen
af retssikkerheden på forskellige organisatoriske niveauer i kommunerne sig
som mangelfuld og utilstrækkelig. Hvor det materiel-retlige 7 er i stadig større fokus ses det, at
det processuel-retlige 8 står i skyggen heraf, både hvad angår prioritering og revision.
Dette bachelorprojekt er udformet som et udviklingsprojekt. Via Høilund og Juuls kritisk normative
teori 9 foretager vi en selvstændig bearbejdning af socialministeriets undersøgelse, for
herigennem at opnå en dybere forståelse af de forhold, der har betydning for varetagelsen af
retssikkerhed i social praksis. Denne dybere forståelse bliver anvendt i udviklingen af en pjece
til borgerne, omhandlende deres grundlæggende rettigheder, når deres sag behandles ved
socialforvaltningen. Pjecen vil intentionelt bidrage til at give borgerne større indsigt i egen
retssikkerhed.
Endeligt foretager vi en mindre empirisk undersøgelse på baggrund af vores udviklede pjece,
bestående af kvalitative interviews med tre borgere, som er ved at få deres sag behandlet ved
en socialforvaltning. Formålet med undersøgelsen er, via respons på den udviklede pjece, at
kunne forholde os kritisk til vores formidling af borgerens retssikkerhed.
Vores juridiske omdrejningspunkt for borgerens retssikkerhed er retssikkerhedslovens § 4.
Med udgangspunkt i Socialministeriets undersøgelse af retssikkerhedslovens § 4 og problematisering
af den utilstrækkelige implementering og udøvelse af borgerens juridiske rettigheder,
har vi formuleret følgende problemstilling:
”På hvilke måder kan man forstå de forhold, der omhandler udøvelsen af retssikkerhed i socialrådgiverpraksis,
som defineres i Socialministeriets undersøgelse, og hvordan udvikles
borgerens grundlæggende kendskab til egne rettigheder i sagsbehandlingen?”
Til besvarelse af problemformuleringen har vi inddelt vores udviklingsprojekt i følgende tre
målsætninger:
8
5 Jf. Høilund og Juul: 2002, 2003.
6
Udført af Rambøll Management. Socialministeriet: ”Undersøgelse af retssikkerhedslovens § 4”, Retssikkerhed og
formidling, 1. udgave, 1. oplag, Socialpolitisk-Juridisk Center, 2004.
7
Materiel-retlig: ”Regler og retlige principper, der vedrører det indholdsmæssige (det materiale) i en sag”. Citat:
SBH, DSH-AA, feb. 2005.
8 Processuel-retlig: ”Regler og retlige principper, der vedrører måden at behandle sagen på”. Citat: SBH, DSH-AA,
Feb. 2005.
9 Høilund og Juul 2002, 2003.