4 - Grønt Miljø

4 En beskæring er en såring 

14 90 år med græsfrø 

16 Buksbom trues af agressiv svamp 

20 Fredsegen 

28 De gode udbud kommer ikke af sig selv 

32 Den varme ø 

38 Ungdomshusets nye træer er krigsveteraner 

Grønt Miljø 

4 / MAJ 2011 

50 Kirkegårde med værdier og forandring 

58 Parkdiplomuddannelsen version 2 

60 Grønne tage og sort dieselolie 

62 Mere synlige landskabsarkitekter 

70 Narcisser til parken 

74 Den løse rodkage 

76 Golfbanen der fik feriebyen ud på landet 

GRØNT MILJØ 4/2011 1

2 

www.skag.dk 

Velkommen til en verden 

af grønne fingeraftryk. 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør - kontakt@skag.dk 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke - oelstykke@skag.dk 

ODENSE: T 66 11 47 04 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ - odense@skag.dk 

KALUNDBORG: T 58 16 47 00 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg - kontakt@skag.dk 

www.johansens-planteskole.dk 

VIDEN, RÅDGIVNING 

& PLANTER TIL TIDEN 

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt 

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk 

GRØNT MILJØ 4/2011

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

25 års 

jubilæum 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

DET KONSTRUKTIVE LANDSKAB 

Broen over Femern Bælt blev til en tunnel. Takket være 

især tunnelteknologiens udvikling og hensynet til økonomi 

og arbejdspladser. Og lidt på grund af miljøet. Og måske 

også lidt på grund af landskabet. Det er i alle tilfælde en 

løsning der har helt andre landskabelige følger og har en 

anden symbolik end en bro. Storebæltsbroen og Farøbroen 

er ikke bare infrastruktur der binder landet sammen. Det er 

også imponerende landskabelige skulpturer og monumenter 

der for nogle samtidig signalerer dynamik og vækst. 

Den stærke signalværdi skabte til det sidste tvivl om forbindelsen 

til Femern. Men ikke nok. 

Tunneller er landskabeligt set diskrete løsninger helt uden 

broens blær. Og selv om det ikke var landskabet der afgjorde 

beslutningen, så kan tunnelløsningen også ses som 

en del af en ny landskabelig opfattelse hvor man bruger 

landskabet til at løse store problemer, men uden at skilte 

med det. Tværtimod. Tunneller kan i fremtiden på elegant 

vis løse mange konflikter hvor veje skal føres gennem byer 

og landskaber. Næsten uden at man opdager det. 

Men det er ikke kun tunnellen i sig selv. Den jord som graves 

op under Femern Bælt udnyttes til at skabe nyt naturlandskab 

ud for Lollands kyst. Et landskab der nok er meget 

kunstigt, men som er inspireret af det gamle kystlandskab 

før inddigningen i 1872. Og hvor man indbygger en klint 

der med vilje skal eroderes og genskabe den materialetransport 

langs kysten som det gamle havnebyggeri afskar med 

erosionsproblemer til følge. Desuden undgår man at dumpe 

den udgravede jord med de miljøproblemer det giver. 

Landskabsarkitekturen bruges altså til at løse miljøproblemer 

og skaber samtidig mere og bedre natur i en løsning 

der forholder sig stedets potentialer og historie. Det er 

samme princip der også synes at vinde når de tiltagende 

problemer med afstrømning, havstigninger og oversvømmelser 

skal løses med landskabsbaserede løsninger. Ingeniørbiologien 

har fået vinger. Men landskabsarkitekturen 

har også meget gode svar når det gælder problemer med 

f.eks. hedebølger, sundhed og stress. Landskabsarkitekturen 

har i det hele taget fået en ny og meget konstruktiv 

rolle når tidens store udfordringer skal håndteres. Faget er 

under stærkt udvikling hvor de gamle roller er bevaret, 

men mange nye vigtige og hårde roller kommer til. Og det 

vil alle led i faget komme til at mærke. Søren Holgersen 

FORSIDEN. Brugermedvirken i praksis. Her i et vist ungdomshus 

hvis brugere er ved at lægge sf-sten under kyndig 

vejledning fra Stenbroens Træpleje. Foto: Tommy Perle. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


En beskæring er 

en såring 

Træet tackler såringerne bedst når grenene 

er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke 

grene bør man først fremprovokere en barriere 

Af Christian Nørgaard Nielsen 

Vi beskærer vores by- og 

parktræer blandt andet 

for at undgå en så sørgelig arkitektur 

som man kan se i figur 

1. Bytræernes solitære 

voksepladser forøger behovet 

for korrigerende indgreb som i 

mindre omfang er nødvendig i 

tætte bevoksninger. 

I denne artikel beskrives 

først grenens anatomi og 

hvordan træer reagerer ved 

naturlig grendød. En grendød 

som man f.eks ser det i naturlig 

oprensning i skovbevoks- 

4 

ninger. Det giver os en vigtig 

reference til den kunstige afskæring 

af grene som behandles 

sidst i artiklen. 

Grenens anatomi 

Jeg tror ikke at alle aspekter af 

grenens anatomiske og fysiologiske 

kobling med træet er 

fuldstændig forstået. Her er 

min forståelse af emnet. 

Det er vigtigt at forstå at en 

afskåret gren - i modsætning 

til et overfladisk barksår - mere 

eller mindre giver åbne led- 

Figur 1. Et solitært træ fra et boligområde. Når vi beskærer er det bl.a. 

for at undgå en så sørgelig arkitektur . 

Træstamme 

Knastkegle 

Marv 

TRÆBIOLOGIEN ÅR 2011 

Figur 2: En grenstump 

med knastkegle fra en 

rødgran - revet ud af 

stammen ved en flisning. 

Det er over 25 år siden at Grønt Miljø første gang skrev om den 

‘nye’ videnskabeligt funderede træpleje, primært med udgangspunkt 

i Alex Shigos forskning. Siden er den praktiske træpleje 

lagt fuldstændigt om. 

I en artikelrække af Christian Nørgaard Nielsen samler vi op på 

forskningens resultater. I første omgang om sårreaktioner. Første 

artikel i sidste nummer så på den anatomiske og fysiologiske 

basis for indkapsling af råd. I denne artikel fokuseres på de sår 

og sårreaktioner som beskæringen af grene medfører. 

Grenens yngste 

centrale årringe 

og ledningsbaner 

fortsætter ned i 

stammen 

Gren og stamme 

vokser sammen 

Figur 3: En tværsnit af et ungt lindetræ. Gave fra Niels Hvass. 

Gren og 

stamme 

fletter fibre 

hvert år 


Figur 4. 

Den tidlige forårsvækst i grenen 

(øverst) og den senere sommervækst 

i stammen (nederst). 

ningsbaner helt ind til træets 

centrum (marv). Grenens første 

årring begynder ved stammens 

centrum og i takt med at 

grenen får flere årringe og 

vokser sig tykkere og tykkere, 

vokser knastens diameter synkront 

med at stammen også 

vokser i tykkelse. 

Figur 2 viser hvordan knastkeglen 

fra en rødgran vokser 

tykkere ud igennem stammen. 

Figuren antyder også at grenens 

kerne går helt ind til stammens 

centrum. Knastkeglen i 

figuren antyder også årringene 

i knastkeglens sammenvoksning 

med stammen idet 

grenen blev revet ud af stammen 

af en flismaskine. 

Lad os se lidt nærmere på 

hvordan grenens fibre og ledningsbaner 

samorganiseres 

med stammens fibre. Figur 3 

viser et snit ned gennem stammen 

på en 15 år gammel lind. 

Grenens yngste ledningsbaner 

er direkte forbundne med ledningsbanerne 

i stammen (imellem 

de røde streger i figur 3). 

På grenens sider og senere også 

på grenens underside (gul 

streg på figur 3) sker der en 

fletning af grenens og stammens 

fibre og ledningsbaner. 

Langs grenens overside (blå 

streg i figur 3) sker der en sammenvoksning 

mellem stammens 

og grenens fibre. Sammenvoksningen 

er kendetegnet 

af en voldsom udvikling af 

marvstråler langs med sammenvoksningen 

på tværs af 

årringene i stamme og gren. 

Denne zone er altså meget 

kraftigt udstyret med parenkym 

som i høj grad kan bidrage 

til en senere indkapsling af 

Figur 5: Meget tydelig grenkravedannelse på et dødt og væltet træ. 

revner eller svampeangreb. 

Det forudsætter naturligvis at 

der ikke optræder ‘indgroet 

bark’. 

Grenkraven dannes 

Bortset fra finrødderne starter 

væksten om foråret i kronen 

og bevæger sig gradvist nedad 

gennem stammen. Væksten 

starter i grenene og fortsætter 

senere i stammen. Ifølge Shigo 

færdiggør grenen sin basale 

tykkelsesvækst med de nedadrettede 

forlængelser af grenens 

årring på stammen (figur 

4, foroven) før stammens tykkelsesvækst 

senere overvokser 

grenens forårsvækst (figur 4, 

nederst). Det er denne senere 

vækst af stammen uden på 

grenens fibre som danner 

‘grenkraven’. Det er vigtigt at 

forstå at grenkraven er stam- 

meved hvis fibre og ledningsbaner 

fortsætter kontinuert 

op og ned forbi grenen. 

Figur 5 viser på et dødt og 

væltet løvtræ meget smukt 

hvordan grenkraven omkring 

grenen består af stammeved. 

Ligesom antydet i figur 5 ses i 

figur 6 tydeligt hvor væsensforskellig 

koblingen er mellem 

stamme og gren på over- og 

undersiden af grenen: 


Figur 6. Fiberforløb i en død rødgran uden bark. 

A) Undersiden af grenen. Man ser det nedadgående fiberforløb hvor der 

sker en sammenvævning af gren- og stammefibre. Kraven ses svagt. 

B) Oversiden af grenen. Man ser en grenkrave af ren stammeved som 

blot omgiver grene uden at der sker en fletning af fibre. 

A 

Nederst (figur 6a) sker en 

kobling og sammenfletning af 

grenens og stammens fibre i 

en tunge ned ad stammen. 

Øverst (figur 6b) sker der 

ikke en fletning af fibre. Grenen 

omvokses blot af stammen. 

Denne øverste kobling af 

stamme og gren er derimod 

stærkt kendetegnet af marvstråler. 

Det antydes også af 

det mørke væv i figur 9b ved 

den brede hvide pil. 

På figur 7 er tre årringsdannelser 

i knastkeglen kunstigt 

og for illustrationens skyld 

trukket fra hinanden. De mørke 

partier er grenvæv, og de 

Figur 7. Opdeling af grenved og 

stammeved. De enkelte års vækst 

er kunstigt trukket fra hinanden 

for illustrationens skyld. Grenved 

er mørkt og stammeved er lyst. 

Det er stammecentrum mod venstre 

i billedet og stammens ydre 

med bark til højre i billedet. 

6 

lyse er stammevæv som overvokser 

grenens forårsvækst. Figur 

7 viser således den indre 

struktur af den knastkegle som 

er vist i figur 2. 

Naturlig afstødelse 

Vi skal skelne mellem om træet 

aktivt afstøder en mindre 

gren, eller om grenen blot dør 

og senere falder af når den er 

tilstrækkelig rådden. 

En række arter har nemlig 

evnen til aktivt at afstøde mindre 

grene (op til flere cm i diameter) 

på samme måde som 

træerne afkapsler bladene om 

efteråret. Dette fænomen kal- 

B 

des ‘cladoptosis’ og sker ved at 

der dannes et korklag tværs 

gennem grenen ved grenbasis. 

Thomas (2000) skriver at en sådan 

grenafkastning ses hos 

lønnegruppen, eg, bøg, birk, 

poppel og pil. Figur 8 viser et 

sådant afstødelseslag på en 

poppelgren. 

Andre træarter er kendte 

for at kunne ‘afkaste’ selv meget 

store grene uden varsel på 

vindstille og varme dage, f.eks. 

elm, eg og platan (Platanus x 

hispanica). Nogle skønner at 

det kan være en følge af intern 

vandstress koblet med 

varmeudvikling som afsted- 

A 

kommer revner og senere indre 

råd, men forfatteren har 

også iagttaget mekanisk revnedannelse 

i grenbasis hos en 

ung solitær eg efter stærk 

vindpåvirkning. I første omgang 

mens træet er ungt og 

vitalt, kan det overvokse sådanne 

skader, men sådanne 

svage steder kan bryde op 

igen i stormvejr og åbne op 

for råd. Disse ‘afkastningsfænomener’ 

af ældre grene er 

dog ikke særlig godt belyst. 

Afkapsling af grene 

Langt mere almindeligt er 

imidlertid når grene i naturen 

B 

Figur 8. Afstødelseslag dannet i en 

poppelgren før træets afstødelse. 

A) Brudflade på grenen. 

B) Transversalt snit i brudfladen 

hvor man ser korkdannelsen ind i 

vævet bag selve brudfladen. 



A B 

Figur 9. Beskyttelsesbarrierer som dannes i træer ved naturlig grendød. A) Et yngre løvtræ, B) Et nåletræ. 

Misfarvning og barrieredannelse 

fra knastkeglens spids. 

8 

Figur 10. Misfarvning efter 

patogeners indtrængning i knastkeglen 

to vækstsæsoner efter 

grenens beskæring. 

dør som følge af beskygning. 

Når en gren ikke længere er i 

stand til at producere sukker 

nok til i det mindste at forsørge 

sig selv, så dør den. I den videnskabelige 

litteratur er der 

ikke belæg for de gamle skrøner 

om ‘sulte-grene’ som tærer 

på resten af træet - lige bortset 

fra måske topskuddet (og 

måske øverste grenkrans i nåletræ) 

som opviser en kolossal 

relativ tilvækst på et år. 

Det er ikke helt klart hvordan 

træet regulerer konkurrencen 

mellem forskellige grene. 

Der synes dog at ske en udskillelse 

af svagt producerende 

grene i konkurrencen med 

stærkt producerende grene 

som oftest blot får mere lys. 

I figur 9a ses hvordan der i 

takt med grenens gradvise 

svækkelse dannes fire serier af 

beskyttelsesbarrierer. Zonerne 

A og B er forholdsvis svage og 

dannes på et meget tidligt 

tidspunkt. De er mest udprægede 

i grenens indre hvor de 

mindst aktive ledningsbaner 

findes. Senere dannes en stærkere 

barriere lige inden for 

grenkraven (zone C). Endnu 

senere er træet induceret til at 

forstærke forsvaret med en 

barriere ved adskillelsen mellem 

knastkegle og stammeveddet 

ved zone D. 

I takt med at grenen dør udtørrer 

den, og der opstår 

sprækker og revner i grenens 

ved. Disse revner vil delvist 

stråle ind i grenkeglen og derved 

eksponere stammens indre 

for patogene angreb. Det er 

antageligt årsagen til dannelsen 

af zone D. Det ses sammenfattende 

at træet over en 

længere periode gradvist forstærker 

barriererne mellem 

det døende grenved og stammens 

ved. 

Figur 9b viser i et nåletræ 

dannelsen af en barriere (zone 

A) lige inden for grankraven. 

Barrieren dannes i god tid før 

grenen brækker af og skaber 

et åbent sår. 

Beskæringens sårreaktion 

Hvad kan vi bruge denne viden 

til i relation til beskæring 

af grene? For det første kan vi 

koble den med vores viden om 

træets evne til at indkapsle angreb. 

Fra sidste artikel om Shigos 

indkapslingsmodel husker 

vi at træets svageste forsvar er 

‘væg 1’ - altså i retning af fibre 

og ledningsbaner. Samtidigt 

husker vi at grenen netop har 

gamle ledningsbaner næsten 

helt ind til træets marv (figur 2 

og 3). 

Det betyder at træet har en 

direkte og svagt beskyttet åbning 

helt ind til træets centrum 

når træet beskæres. Grenens 

inderste og ældste ledningsbaner 

leder tæt ind til 

centrum. Tykkere grene i kernedannende 

arter har dog lukket 

delvis af ind til centrum af 

træet. 

Som det ses i figur 10, er det 

da også inderst inde i knastkeglen, 

og der hvor grenens 

ledningsbaner flettes med 



stammens at vi finder misfarvning 

og barrieredannelse to år 

efter beskæring af grenen. 

Oven over grenkeglen findes 

et tæt væv af parenkym i en 

stærk kombination af Shigos 

væg 2 og 3. Men langs grenens 

nedadgående ledningsbaner 

under knastkeglens underside 

er der hurtig spredning 

af patogener. 

Langs kallusdannelsen rundt 

om det ydre grensår har vi det 

stærkeste værn mod patogenerne 

(Shigos ‘væg 4’) som 

med tiden vil blive indkapslet i 

den tidligere grenkegle og 

vævet derunder. 

Svingende fra træart til træart 

er disse gamle ledningsbaner 

delvist stoppet med ‘tyller’. 

Kun i træarterne med ægte 

kernedannelse har vi en effektiv 

blokering for patogener 

ind mod stammens centrum, 

men de fleste kernedannende 

arter laver først kerne i grenene 

efter en del år. Ved normal 

beskæring af unge grene spiller 

kernedannelsen derfor en 

mindre rolle. 

I træplejen er beskæring en 

så naturlig del af dagligdagen 

at man undertiden glemmer at 

der er tale om en reel såring. 

En kunstig fjernelse af en gren 

skaber et åbent sår. I modsætning 

til naturligt grenfald i 

skoven har træet ikke haft tid 

til at forberede grenens fjernelse 

med indre barrierer. 

Tværtimod åbnes op til mere 

eller mindre åbne ledningsbaner. 

Ved beskæring af en 

10 

gren opstår der altid et område 

i knasten med råd. Det stiller 

krav til træets vitalitet og 

evne til at indkapsle råddet. 

Pas på grenkraven 

Denne og forrige artikel forklarer 

også hvorfor vi ikke bør 

save i grenkraven ved beskæring: 

Hvis man saver ind i grenens 

krave, så får man skabt et 

sår og en åbning i stammens 

væv, og dermed har man 

skabt en meget hurtig udbredelsesvej 

for svampe både opad 

og nedad i stammens ledningsbaner. 

Husk igen at ‘væg 

1’ - dvs. i ledningsbanernes retning 

- er træets svageste punkt 

når det drejer sig om indkapsling 

af råd. 

Beskæres som tynde 

Den biologiske baggrund viser 

også hvorfor det er vigtigt at 

klare grenbeskæringer så tidligt 

som muligt, gerne i planteskolen. 

Så længe grenene ikke 

er for tykke og træet i øvrigt 

er vitalt, bliver knastkeglens 

overflade samt koblingen mellem 

grenens og stammens 

ledningsbaner af begrænset 

volumen i træet. Derfor har et 

yngre og vitalt træ stadig en 

stor chance for effektivt at 

indkapsle den råd som nødvendigvis 

følger en sådan såring. 

Det er ofte et problem ved 

beskæring af yngre træer at 

grenkraven ikke er synlig. Det 

skyldes at grenens vækst er for 

kraftig. I stedet for at beskære 

grene ‘per gefühl’ og derved 

risikere at skære i stammeveddet, 

kan man i stedet fremprovokere 

en grenkrave ved kraftigt 

at reducere grenens bladmasse 

og dominans. Ved at 

fjerne f.eks. 80% af bladmassen 

nedsættes grenens tykkelsestilvækst, 

og stammens grenkravedannelse 

fremmes. Samtidig 

fremmer man træets 

egen interne barriereopbygning. 

Få år senere kan man da 

med præcision fjerne grenen 

uden at beskadige stammen. 

Fjernelse af tykke grene 

Overordnet set bør tykke grene 

ikke beskæres. Hellere skal 

man afkorte sådanne store 

grene hvis de er til gene. Men 

afskæring kan undertiden blive 

nødvendig. Fortællingen 

om træets gradvise opbyggelse 

af barrierer i god tid før naturlig 

grendød kan inspirere os 

lidt når det drejer sig om sådanne 

kritiske beskæringer. 

Selv om det aldrig vil kunne 

hindre råd, kan man tilstræbe 

at give træet en chance for at 

mobilisere sine forsvarsværker 

i god tid og forberede stærke 

barrierer over en længere periode 

ved at stimulere træets 

forsvarsværker. Det kan gøres 

på forskellige måder. En måde 

er - som beskrevet - at reducere 

grenens vitalitet ved stærkt 

at reducere bladmassen. Så 

tror træet at grenen er på vej 

til at dø, og igangsætter dannelse 

af indre barrierer og lukning 

af ledningsbaner. En me- 

re drastisk måde er at gennemføre 

beskæringen et godt 

stykke ude fra stammen i første 

omgang. Ved at efterlade 

en grenstab på 50-200 cm 

igangsætter man også en barriereopbygning 

i træet. To til 

tre år senere skal man så huske 

at fjerne stabben. 

Det frarådes at fjerne store 

grene helt inde ved grenkraven 

i én operation. På figur 11 

har man fjernet en stor tyk 

gren (cirka 50 cm i diameter) 

fra et ældre bøgetræ. Som det 

antydes i det forstørrede sårbillede, 

er der dybe tørkerevner 

i snitfladen. De åbner op 

for patogeners indtrængen 

dybt ind i stammen. 

Selv om man stimulerer træet 

til at forberede sårindkapsling 

vil f.eks. tørkerevner alligevel 

medføre rådudvikling i 

stammen, men man må gå ud 

fra at en forudgående fysiologisk 

svækkelse af grenens 

ledningsbaner mindsker råddets 

udbredelse betydeligt. Direkte 

eksperimenter med emnet 

er dog ikke forfatteren bekendt. 

❏ 

KILDER 

Peter Thomas (2000): Trees: Their 

natural History. Cambridge University 

Press. 

T.J. Wardlaw, W.A. Neilsen (1999): 

Decay and other defects associated 

with pruned branches of Eucalyptus 

nitens. Tasforest, vol. 11, s. 49-57. 

SKRIBENT 

Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat 

og dr.agro. Han har i mange år 

forsket i træer og skovens økologi på 

Skov & Landskab, Københavns Universitet, 

og har nu eget rådgivende firma, 

SkovByKon. www.skovbykon.dk. 

Figur 11. Her er der fjernet en meget tyk gren i et ældre bøgetræ. Et sådant grensår vil uvægerligt medføre betydelig rådudvikling inde i stammen. 



Opsamlet drænvand kan 

man vande med 

Undersøgelse på fire golfbaner viser at der 

allerede i dag er en gevinst at hente 

Behovet for at vande på 

golfbaner vil stige i takt 

med klimaændringerne. Til 

gengæld kan man bruge opsamlet 

regn til at vande med, 

især det vand der drænes væk 

og samles op i søer. Det kan 

man udlede af en undersøgelse 

på fire golfbaner i Hornbæk, 

Køge, Odense og Tange. 

Bag undersøgelsen står Per 

Eduard Bjerager, Anne Mette 

Dahl Jensen og Marina Bergen 

Jensen fra Skov & Landskab. 

De konkluderer at der er et 

‘vist potentiale’, både i økonomi 

og vandbesparelse. 

Klimaprognoserne peger på 

mindre sommernedbød og 

mere vinternedbør. FN-klimapanelets 

scenarie A2 siger 43% 

mere vinternedbør, 15% mindre 

sommernedbør og 4,3ºC 

varmere vejr når 2000-tallet 

rinder ud. Varmen - der giver 

mere fordampning - og den 

faldende sommernedbør øger 

behovet for vanding. 

Der er to gode grunde til at 

dække vandingsbehovet med 

opsamlet regn. For det første 

vil vanding af golfbaner næp- 

12 

pe stå i første række når der 

skal gives tilladelser til indvinding 

fra de knappe grundvandsforekomster. 

For det andet 

kan man spare afgifter på 

både køb af rent vand og 

bortledning af spildevand. Det 

udnyttes på banen i Køge hvor 

drænvand og tagvand ledes til 

søer hvorfra man tager overfladevand 

til vanding. 

På de andre tre baner udnytter 

man endnu ikke opsamlet 

regn til vanding. Odense 

henter vand i en brønd ved en 

sø, og Tange har egen boring. 

Begge kunne ellers spare omkring 

100.000 kr. pr. år ved at 

gøre som i Køge. 

Ingen af de tre baner har 

endnu problemer med at have 

vandingsvand nok. Det har 

man derimod i Hornbæk. Her 

er forbruget begrænset af en 

indvindingstilladelse, og det 

aktuelle behov er på det dobbelte 

af forbruget. Her er der 

altså også en ressourcemæssig 

grund til at udnytte andre kilder 

til vanding. Desværre har 

man på den sandede jord ikke 

dræn at hente vandet fra. 

NØGLETAL FOR FIRE BANER 

Hornbæk Køge Odense Tange 

AREALER 

Samlet areal, ha 56 75 95 65 

Drænet areal, ha 4,5 75 10 40 

Vandet areal, ha 2,3 4 5 20 

Greens, ha 0,9 2 1,5 2 

Teesteder, ha 0,5 1,5 1,1 1 

Fairways, ha 9 18 17 18 

Tage, m 

INDVINDING OG VANDING 

ved sø ved sø boring 

2 1000 2000 2500 1825 

P-pladser, m2 2600 4500 7500 3000 

Belægning, m2 650 2000 1500 1950 

Indvindingsskilde Brønd Søer Brønd Egen 

Indvindingstilladelse, m3 /år 4.500 16.000 8.000 Fri 

Vandingsforbrug, m3 /år 4.500 8.000 8.000 16.000 

Vandingsbehov, m3 /år 10.000 8.000 8.000 25.000 

Vandingsafgift, kr./år - 0 40.000 100.000 

Vandingsvand, kr./år - 0 44.000 0 

Drikkevand, m3 /år 900 700 1.100 400 

Nedbør, m3 /år 310.000 450.000 620.000 460.000 

Tage, m3 /år 600 1.200 1.600 1.300 

Belægninger, m3 /år 400 1.200 1.000 1.400 

P-pladser, m3 /år 1.500 2.700 4.900 2.100 

Drænede arealer, m3 NEDBØR OG AFSTRØMNING 

/år 25.000 450.000 65.000 280.000 

Data om arealer, indvinding og vanding er leveret af klubberne 2009. 

Data for de fire baner viser 

at potentialet især ligger i de 

drænede arealer hvor noget af 

regnen bliver til drænvand der 

kan opsamles og bruges til 

vanding. Denne kilde kan tilmed 

blive større fordi den stigende 

temperatur udvider 

spillesæsonen ind i den våde 

vinter og dermed øger behovet 

for dræning. 

Det er af gode grunde kun 

en del af regnen der falder på 

På Hornbæk Golfbane tages vandingsvandet fra en sø der får vandet fra en boring ved bredden. 

Foto: Bente Mortensen 

de drænede arealer der kan 

blive til vandingsvand. Meget 

fordamper eller bruges af 

græsset. Meget siver ned til 

grundvandet, især i sandet 

jord. Desuden falder meget 

nedbør uden for vandingssæsonen, 

så det kræver stor bassinkapacitet 

hvis man skal bruge 

dette vand. På sandjord 

kan store bassiner være nødvendige 

for at genbruge regnen. 

„Der forestår således en 

stor opgave i at kvantificere 

den mulige udnyttelse af 

drænvand til vanding under 

forskellige forhold,“ forklarer 

Bjerager og co. 

Nedbøren der falder på tage, 

belægninger og parkeringspladser, 

er beskeden i forhold 

til drænede arealer, men 

den kan udnyttes mere direkte 

og med mindre tab ved fordampning 

og nedsivning. Vandet 

kan bl.a. bruges til toiletskyl 

og vaskemaskiner når 

man følger regler fra Rørcenteranvisning 

nr. 3 fra Teknologisk 

Institut. På den måde kan 

man reducere udgiften til drikkevand. 

sh 

KILDER 

Per Eduard Bjerager, Anne Mette 

Dahl Jensen, Marina Bergen Jensen 

(2011): Skal vi opsamle regnvand til 

vanding? Greenkeeperen 1/2011. 

Per Eduard Bjerager, Anne Mette 

Dahl Jensen, Marina Bergen Jensen 

(2011): Opsamling af regnvand på 

golfbaner. Videnblade Park & Landskab 

7.3-4. Skov & landskab, KU. 



90 år med græsfrø 

Hunsballe Frø A/S er i front med frø til plænegræs. Det begyndte i 

1921 med fodergræsser der også blev brugt til plæner 

Af Winnie W. Olsen 

Hunsballe Frø A/S så dagens 

lys den 25. juni 1921 og 

det var også i tyverne at sketchen 

90-års-fødselsdagen blev 

skrevet. Sketchen har kultstatus, 

og der er næppe én i Danmark 

som ikke ved hvordan 

man skal falde rigtigt over et 

isbjørnetæppe uden at spilde 

én dråbe fra det vippende glas 

på bakken. Men det er meget 

få som mestrer kunsten! 

Det er på samme måde med 

frøbranchen. Teknik, omhyggelighed 

og øvelse. Det er 

nøgleordene og hemmeligheden 

bag Hunsballe Frø A/S som 

efter 90 år er parat til at tage 

kampen op med det 21. århundrede. 

Op gennem det 20. 

århundrede voksede forretningen, 

og man havde stabil produktion 

og afsætning. Kvalitet 

og god kundepleje var gode 

danske dyder som firmaet stadig 

praktiserer den dag i dag. 

I 90’erne begyndte Hunsballe 

Frø at vende blikket udad. 

Man byggede nye, moderne 

produktionsanlæg og øgede 

frøavlsarealerne. Som kronen 

på værket fik man 50% ejer- 

14 

GRÆSPLÆNENS UDVIKLING I DANMARK 

Årstal 

1930’erne 

1950’erne 

1970’erne 

1990’erne 

2010’erne 

Status i samfund og fokus i debat 

Den moderne have 

Haven skal bruges 

Fornyet interesse for de finere 

nuancer af plænegræsser 

Græsørken kobles på betonslum. 

Stor udbygning af villakvarterer. 

Græs er bare noget man sår 

imellem de andre ting i haven 

Fodbold kommer på farve-tv 

Fusioner og opkøb i græsbranchen. 

Sortsafprøvning privatfinansieres. 

Den vedligeholdelsesfrie 

have med fliser og sten er i 

fokus. Golf og vintergræsboldbaner 

til superliga og stadions. 

Store globale konsortier 

skab af forædlingsvirksomheden 

Euro Grass Breeding. Og 

Hunsballe mener selv i al beskedenhed 

at have nogle af 

Danmarks bedste sorter af rajgræs, 

engrapgræs og rødsvingel 

til plæner og sportsanlæg. 

Fra drøvtygger til stjerne 

Forædlingen af plænegræsser 

er gået stærkt de sidste 20-25 

år. I dag har Euro Grass Breeding 

over 100 godkendte plænegræssorter 

på den europæiske 

sortsliste. Den moderne 

forædling har betydet at plænegræssorterne 

er blevet tættere, 

mere finbladede, mere 

slidstærke, mindre modtagelige 

for sygdomme og naturligt 

lavt voksende. 

For 90 år siden var græsplæner 

stadig forbeholdt de store 

herregårde og godser. Siden 

er der sket så meget på forædlingsfronten 

at man kan tale 

om flere generationer af plænegræstyper. 

De fodergræsser 

som blev anvendt i begyndelsen 

af 1900-tallet kan kaldes 

den første generation af plænegræsser. 

Fodergræsserne 

var grove og tuedannende 

græsser som ikke egnede sig 

til græsplæner, men de udgjorde 

den oprindelige genpulje 

der dannede baggrunden 

for moderne græsforædling. 

Formålet med forædlingen 

var at udvikle sorter der 

var mere velegnede til fine, 

klippede græsplæner. 

I 70’erne tog græsforædlingen 

rigtig fart, og drivkraften 

var lanceringen af farvefjernsynet. 

Med farvernes introduktion 

dukkede de brune og 

nedslidte plæner op. Derfor intensiveres 

jagten på grønne, 

velplejede fodboldbaner og 

golfbaner som tog sig godt ud 

på TV. 

Denne jagt foregår stadig. 

Sidste nye skud på stammen er 

de højt sofistikerede sports-rajgræsser 

som ud over at besidde 

rajgræssernes velkendte 

slidstyrke nu også besidder 

plænegræssernes høje skudtæthed 

og finbladethed. Tidligere 

havde rajgræsserne slidstyrke, 

men de var grovbladede 

og ikke særligt skudtætte. 

De moderne plænegræssor- 

OG DE GRÆSARTER MAN HAR BRUGT 

Græsarter 

Udvalg fra fodergræsser som allerede var under 

sortsafprøvning 

Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingel arter, 

stivbl. Svingel, engsvingel, fåresvingel, alm. rapgræs, 

engrapgræs, lundrapgræs, fladstrået rapgræs, fioringræs, 

hundehvene, alm. hvene, kamgræs, 

timothe, hundegræs, engrævehale (Boye, 1959) 

Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingelarter, 

stivbl. svingel, fåresvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, 

engrapgræs, lundrapgræs, fladstrået rapgræs, 

enårig rapgræs, hvene, kamgræs, timothe 

(Dæhnfelt, 1981) 

Alm. rajgræs, Iitaliensk rajgræs, rødsvingelarter, 


engrapgræs, timothe 

Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingelarter, 


engrapgræs, timothe 

Kilde: Torben Dam, Skov & Landskab 2011. 

ter dukkede også op i 70’erne. 

De blev kaldt ‘mini-turf’ eller 

‘mini-græsser’ fordi de adskilte 

sig fra de ældre plænegræsser 

ved at have en lavere højdetilvækst. 

De tålte også lavere 

klippehøjder og højere klippefrekvens. 

Samtidig var græsslåmaskinen 

blevet hvermands 

eje, og parcelhusene poppede 

op som paddehatte. Det fremskyndede 

udbredelsen af de 

moderne plænegræssorter der 

i dag anvendes i alle haver, anlæg 

og parker. 

Der foregår hele tiden en 

forædling frem mod bedre og 

stærkere sorter. Udviklingen af 

en ny græssort tager i gennemsnit 

15-20 år, så det kræver 

fremsynethed og tålmodighed 

at arbejde med græsforædling. 

Test af plænegræsser 

I 1921 forædlede og afprøvede 

Hunsballe Frø selv sine egne 

sorter på forskellige lokaliteter 

i Danmark. I dag står Euro 

Grass Breeding for forædlingen, 

og sorterne afprøves 

bl.a. af Scandinavian Turfgrass 

Testing. Før i tiden var det 

Plantedirektoratet som stod 

for afprøvningen af kandidater 

til den danske sortsliste. 


Chefen for plænegræsforædling i Euograss 

Breeding, Cord Schumann, viser forsøgsstationen i 

Assendorf, Tyskland, frem for danske besøgende. 

Plantedirektoratet udgiver 

hvert år en sortsliste over anerkendte 

plænegræssorter der 

er lidt bedre end målesorten. 

De anerkendte sorter kan genkendes 

på S’et efter sortsnavnet. 

De anerkendte sorter kan 

udmærke sig på nogle enkelte 

karakterer. De er ikke nødvendigvis 

bedre end målesorten 

på alle karaktererne. 

Ofte er det sådan at målesorterne 

til at begynde med er 

bedre end de anerkendte sorter, 

men efter en årrække bliver 

de overhalet af feltet og 

målesorten erstattes af en ny 

målesort. Engrapgræs Limousine 

S er stadig en af de mest 

slidstærke og skudtætte engrapgræsser 

på trods af at den 

har været målesort siden 2003. 

Alm. rajgræs Vesuvius S blev Smærket 

lige før jul sidste år, 

og det er en af de nye sportsrajgræsser 

som vil påvirke normen 

for danske rajgræssers 

slidstyrke, skudtæthed og finbladethed. 

Det gode skotske frø 

I dag er det en selvfølge at 

landmanden tørrer græsfrøet 

før frøet leveres til Hunsballe. 

Det er almindelig praksis at 

når frøet ankommer til Huns- 

balle, udtages der prøver, og 

vandindholdet i frøet bestemmes 

med det samme. 

Engang var det bedste frø 

på markedet ‘skotsk frø’. Det 

var der aldrig noget i vejen 

med, sagde man. Frøet spirede 

godt og mugnede ikke. Hemmeligheden 

var at man havde 

opfundet tørringsanlægget så 

man kunne fjerne fugtigheden 

fra frøet så det ikke mugnede 

og samtidig bevarede frøets 

spireevne. 

Skotternes opfindsomhed 

skyldes nok at de havde behov 

for at tørre malten til deres 

malt-whisky! Hvorvidt der er 

belæg for denne påstand eller 

ej vides ikke. Men efter en 

studietur til Skotland fik Hunsballe 

Frøs grundlægger, Jens 

Hvidberg, luret skotterne kunsten 

af, og der blev bygget 

tørringsanlæg overalt i Danmark. 

Rensning fra tredje sal 

Principperne bag rensningen 

er stadig de samme som de var 

for 90 år siden. Det tørrede frø 

skal renses for stubbe og 

ukrudtsfrø, og det bruges der 

forskellige solde og triører til. 

I gamle dage bar man sækkene 

op til tredje sals højde, se- 

nere brugte man elevatorer og 

fyldte frøet i en silo øverst oppe 

og lod frøet ‘dumpe’ ned 

gennem tårnet. For hver etage 

var der forskellige rensere, og i 

princippet var frøet rent når 

det nåede bunden, ellers fik 

det en tur mere i næste tårn. 

I dag står renserne side om 

side, og den største forskel fra 

dengang er at vi kan rense 

langt større mængder end 

man var i stand til dengang. 

Græsfrøet har ikke forandret 

sig, men opfindelsen af 

trucken var en landvinding for 

frøbranchen som revolutionerede 

logistikken og æstetikken 

i produktionen. For 90 år siden 

opbevarede man græsfrøet i 

håndsyede jutesække som 

man stablede oven på hinanden 

ved muskelkraft. Stablen 

af sække kunne aldrig blive 

højere end en mand kunne 

løfte sækken op. Når frøsækkene 

havde ligget et stykke tid 

på lageret, kastede musene sig 

over dem. Nogle gange kunne 

gulvet blive helt levende af 

mus når en sæk blev løftet op, 

og der gik hul på den. Det var 

specielt når sækkene skulle 

læsses at det kriblede og krablede 

overalt. Det var et kunststykke 

at forhindre musene fra 

de ødelagte sække i at løbe 

over i en ny bunke frø til opsækning 

og starte forfra. 

I dag stabler vi trækasserne 

med græsfrø i pæne lige rækker 

i op til seks meters højde, 

og musene er ikke længere en 

plage. Der er rent og pænt 

overalt, og luften er renset for 

støv. Når frøet sækkes op og 

forlader fabrikken, er det renset 

og certificeret. Alle frøpartierne 

er registreret hos Plantedirektoratet, 

og der er fuld 

sporbarhed helt tilbage til 

landmanden, selv når poserne 

står ude i butikkerne eller hos 

anlægsgartneren. Der foreligger 

analysecertifikater på alle 

frøpartier som skal overholde 

Markfrøbekendtgørelsen for 

spiring og renhed m.m. 

Verden har ændret sig på 90 

år, og det samme har Hunsballe 

Frø A/S, men omdrejningspunktet 

i virksomheden er stadig 

produktion og salg af 

kvalitetsgræsfrø til de danske 

plæner. Hunsballe Frø A/S i er 

dag et af de førende frøfirmaer 

i Europa med produktion 

og eksport af græsfrø til plæner, 

fodbold- og golfbaner. ❏ 

SKRIBENT 

Winnie W. Olsen er cand.hort. og produktchef 

hos Hunsballe Frø A/S. 


Det er ikke kun træer der er 

udsat for farlige sygdomme 

der sår tvivl om deres fremtidige 

anvendelse. Det gælder 

også buksbom der tumler med 

tiltagende problemer med 

svampesygdomme, især svampen 

Cylindrocladium buxiola. 

Konsekvensen kan især blive 

alvorlig for kirkegårde og historiske 

haver hvor buksbom 

med sin tætte og stedsegrønne 

vækst er den foretrukne 

plante til hække, parterrer og 

formklipninger. En landskabsarkitektonisk 

nøgleart. 

„Problemet kan derfor få 

store økonomiske konsekvenser 

for fremtiden. Men ikke 

kun det. Den døende buksbom 

er også en trussel mod vores 

grønne kulturarv,“ skriver 

Charlotte Rosander der er i 

gang med et forskningsprojekt 

om svampesygdomme på 

buksbom på Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Svampesygdommen der 

skyldes Cylindrocladium buxiola 

har ikke fået et dansk navn. 

På engelsk kaldes den ‘Box 

16 

Buksbom er ofte brugt som hækplantepå kirkegårde og i historiske haver. 

Her er den brugt som hæk- og figurplante på Norrvikens Trädgårdar ved Båstad. 

Buksbom trues af agressiv svamp 

Det er en ubehagelig sygdom som vi må leve med - for buksbom kan vi ikke undvære 

Bligth’. På dansk kunne navnet 

være ‘Buksbomskimmel’ som 

det foreslås af plantepatolog 

Magnus Gammelgaard på 

www.plante-doktor.dk. 

Problemerne med svampesygdommen 

opstod i England i 

1990’erne og har siden spredt 

sig hurtigt takket være international 

plantehandel med 

utilstrækkelig plantekontrol. 

Nu findes sygdmmen formentligt 

i det meste af Europa. Også 

i Danmark hvor der i følge 

Magnus Gammelgaard er registreret 

udbredte angreb. 

DNA-undersøgelser beviste i 

2002 at det var en svamp af arten 

Cylindrocladium der var 

problemets afgørende årsag. 

Svampearten fik derfor efternavnet 

buxiola. Cylindrocladium 

kendes i forvejen fra Rhododendron, 

Azalea og andre 

vedplanter. Her er der dog tale 

om en anden art, Cylindrocladium 

scoparium. 

Pletter der breder sig 

Symptomerne er normalt først 

brune pletter på bladene. De 

spreder sig ret hurtigt til hele 

bladet. Angrebet fortsætter på 

stiklen og dens øvrige blade. I 

alvorlige tilfælde angribes også 

roden og hele planten. Bladene 

falder af, og planten dør 

og efterlader døde felter i 

hækken. I ældre planter kan 

man tit se at toppen er grøn, 

medens resten er visnet. 

Brunsorte streger på stilkene 

er et karakteristisk tegn. Ellers 

kan symptomerne i begyndelsen 

let forveksles med svidningsskader 

og dårlig vækst 

på grund af komprimeret jord, 

vand- og næringsmangel eller 

nematoder. Dertil kommer at 

en anden svampesygdom, Volutella 

buxi, kan give lignende 

symptomer. Bladene bliver 

dog mere bleggule end brune, 

og sygdommen er ikke nær så 

agressiv som C. buxiola. 

C. buxicola udvikler under 

fugtige forhold mycelium og 

sporer på bladenes underside. 

Denne svampebelægning er 

hvid mens den belægning V. 

buxi skaber er lyserød. Der er 

også den forskel at V. buxi 

mest angriber om foråret 

mens C. buxiola mest angriber 

senere på året. 

De klæbrige sporer 

C. buxicola overvintrer som 

hvilestadier (mikrosklerotier) i 

nedfaldsløvet. De kan - sammen 

med bladene - antagelig 

overleve i flere år i de øverste 

jordlag. Om foråret vokser myceliet 

og danner sporer så 

snart forholdene er tilstrækkeligt 

gunstige. 

C. buxiolas sporer er klæbrige 

og spredes med ‘regnsplash’, 

insekter og andre dyr 

og af mennesker, f.eks. med 

fodtøj og beklædning. Formentligt 

kan sporerne også 

spredes med vinden, men ikke 

over så lange afstande som 

det kendes fra andre svampe. 

Sporerne klæber sig fast på 

bladet og kan inficere det direkte 

gennem bladoverfladen 

og igangsætte et hurtigt sygdomsforløb. 

Bladene skal være 

fugtige 5-7 timer i træk for at 

inficeringen kan ske, men til 

gengæld kan svampen - som 


VROOM 

Design: 

Espen Voll 

Tore Borgersen 

Michael Olofsson 

Photo: 

Adam Stirling 

©2011 

WASTE CONTAINER +46 560 688877 VESTRE.COM 

PORTO VIA 

MOMBELLO VROOM URBAN 

KYOTO 

GRØNT MILJØ 4/2011 

VROOM 

APRIL 

ACCEPTOR 

17

Lyse eller mørkebrune blade er de første symptomer på angreb af 

Cylindrocladium buxicola. Angrebet kan senere brede sig til hele 

planten. Foto: Magnus Gammelgaard. 

en såkaldt koldsvamp - vokse 

lige fra 5 o C til 30 o C hvor den 

går i stå. Er svampen først inde, 

breder myceliet sig i karstrengene 

til hele planten. 

På grund af svampens livscyklus 

trives den bedst i tætvoksende 

hække hvor der er 

skygge og fugt, og hvor klipningen 

løbende sørger for at 

der er blade på jorden. Også 

V. buxi elsker disse forhold, 

18 

også fordi klipningen skaber 

de sårskader som denne svamp 

kræver for at kunne inficere 

buksbomplanten. 

Forskellig modtagelighed 

Buksbom er en slægt med 

mange arter, men de to der 

mest bruges er Buxus sempervirens 

og Buxus microphylla. 

Begge findes i et hav af sorter 

hvor de mest almindelige er B. 

Professionelle maskiner til professionelle folk! 

Eller de professionelle maskiner til pleje 

af grønne områder. F.eks. GreenLine 

Combi-Trailer, GreenLine VertiFlex eller 

GreenLine komposter. 

Kontakt din forhandler, eller ParkLand for 

yderligere information eller demonstration. 

sempervirens ‘Suffruticosa’ og 

B. microphylla ‘Faulkner’. 

Alle arter og sorter er modtagelige 

for buxiola, men undersøgelser 

peger på at ‘Suffruticosa’ 

er modtagelig, muligvis 

på grund af dens kompakte 

vækst der giver mere 

fugt og skygge på bladene - 

og derfor giver svampen bedre 

vilkår. Mindst modtagelig synes 

at være Buxus balearica 

med sine tykke og læderagtige 

blade som svampens sporer 

kan have svært ved at passere. 

Den rene art Buxus sempervirens 

angribes også, men takket 

være sin kraftige genvækst 

kan den hurtigt regenerere efter 

en sundhedsbeskæring. 

Fungicid med begrænsning 

Sygdommen følges tæt især i 

England hvor sygdommen opstod 

og bl.a. truer de berømte 

‘knots gardens’ med formklippede 

buksbom. I England ser 

man bl.a. på hvad svampemidler 

- fungicider - kan gøre. De 

seneste resultater viser at fungicider 

kan forebygge angreb 

og beskytte raske planter. Er 

planterne smittede, kan fungicider 

kun skjule symptomerne, 

Renovationsvogne (satellitvogne) til bl.a. 

dagsrenovation m.m. til boligselskaber, 

campingpladser og andre tilsvarende 

steder med behov for indsamling fra 

decentrale steder. Leveres i flere 

forskellige størrelser og kundetilpassede 

udførelser. 

ParkLand Maskinfabrik A/S 

Tlf. 57642105 www.parkland.dk - parkland@parkland.dk 

Langsgående brunsorte streger på 

stænglerne er et typisk symptom. 

Foto: Magnus Gammelgaard. 

men ikke slå svampen ihjel. 

Fungiciderne har derfor også 

hidtil haft en tvivlsom rolle 

fordi de har gjort det muligt at 

sælge planter der kun tilsyneladende 

var raske. 

I Sverige følger Sveriges 

Lantbruksuniversitet sygdommen. 

Her ser man udelukkende 

på biologiske og andre ikke-kemiske 

metoder, bl.a. fordi 

pesticider er forbudt på 


svenske kirkegårde ligesom de 

er på danske. I Danmark er der 

endnu ikke taget officielle initiativer 

mod sygdommen. 

Forebyg og fjern 

Indtil videre er der ikke helbredelsesmetoder 

der kan slå 

svampesygdommen ihjel, men 

der er flere muligheder for at 

mindske infektionstrykket. 

Man skal undgå at indkøbe 

smittede planter. Er der alligevel 

smittede planter, skal de 

kasseres. Man kan eventuelt 

sætte indkøbte planter i karantæne 

i mindst tre uger så 

det afsløres om planterne er 

inficerede, også selv om de er 

fungicidbehandlet. Man kan 

også holde sig til modstandsdygtige 

sorter, kun tage stiklinger 

fra sunde planter og 

undlade at plante hvor planterne 

vil stå i skygge og derfor 

har våde blade i lang tid. 

I eksisterende plantninger 

kan man forebygge sygdommens 

spredning ved at holde 

høj hygiejne: desinficere de 

sakse og andre redskaber man 

bruger og undgå at overføre 

smitte med fodtøj og beklædning. 

Endvidere kan man 

Biologiske løsninger: 

Spil sammen med miljøet 

– sund fornuft, idag og for fremtiden! 

E. Marker er specialist i biologiske 

løsninger til pleje af parkanlæg, 

golfbaner, fodboldbaner og lign. 

Kontakt os – og hør mere om 

helt naturlige og bæredygtige 

produkter. 

Under fugtige forhold udvikler Cylindrocladium buxicola mycelium og sporer på bladenes underside. 

Svampebelægningen er hvid. Hvis det var Volutella buxi ville farven være nærmest lyserød. Til højre ses 

mycelium og sporer set med mikroskop. Man kan ane de stavformede sporer. Fotos: Magnus Gammelgaard. 

dæmpe smitterisikoen ved 

ikke at klippe planter når de er 

fugtige og ikke vande fra oven 

så bladene bliver våde. 

Er planterne angrebet, kan 

man klippe angrebne skud af 

så snart de viser symptomer. 

Har sygdommen bredt sig, graves 

planten op. Visne blade 

bør også fjernes da de kan 

give smitte næste år. Når man 

genplanter, bør jorden udskif- 

tes for at fjerne de sporer der 

er i jorden. Ved kraftige angreb 

kan man fjerne alle planter 

sammen med det øverste 

jordlag. Alt inficeret materiale 

skal graves ned eller brændes. 

Plantepatolog Magnus 

Gammelgaard er relativt optimistisk: 

„Der er tale om en ret 

alvorlig sygdom som dog med 

nogle enkle tiltag og en en vis 

grad af omtanke forhåbentlig 

Græspleje/græsfrø 

Organiske gødninger 

Specialgødninger 

Mykorrhiza 

Ukrudtsbekæmpelse 

Vandpleje 

Analyser og sygdomstests 

kan undgås,“ skriver han på 

sin hjemmeside. Og fastslår at 

vi må lære at leve med sygdommen, 

for buksbom kan vi 

ikke undvære. sh 

KILDER 

Charlotte Rosander (2011): Döende 

buxbom - ett hot mot vårt gröna kulturarv. 

Gröna Fakta 2/2011. Utemiljö 

2/32011 og MOVIUM. 

Magnus Gammelgaard (2010): Cylindrocladium 

i buksbom (Cylindrocladium 

buxicola). www.plante-doktor.dk. 

Chefgartner Jens Povlsen: 

OSMO er LEGOLAND ® Billunds 

foretrukne leverandør af 

organiske og miljøvenlige 

gødningsprodukter. 

E. Marker A/S 

Tlf.: +45 74 67 08 08 

salg@emarker.dk 

www.emarker.dk 

GRØNT MILJØ 4/2011 19 

LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. © 2011 LEGO Gruppen.

(1) Fredsegen på Gråsten bytorv omkring år 1900. Bygningen bag træet blev revet ned omkring 1950. Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn. 

FREDSEGEN 

Af Iben M. Thomsen og Simon Skov 

(2) Fredsegen omkring år 1950. Bygningen bag træet bliver revet ned kort efter. Bemærk lange grene til højre, 

den øverste har været beskåret (pil). Fem år senere er de begge fjernet. 

20 

Egen på Gråsten Torv havde ikke fået den 

beskyttelse fredningen burde have sikret. 

Træet var angrebet af ege-spejlporesvamp og 

kunne ikke reddes 

Den 1. marts blev Fredsegen 

fældet efter 140 år 

på torvet i Gråsten. Træet var 

fredet, men det nytter ikke noget 

at frede træet hvis man 

ikke freder de nære omgivelser, 

viser den lærerige sag. 

I sommeren 2010 blev en 

borger i Gråsten opmærksom 

på nogle gule svampe ved foden 

af Fredsegen. Vedkommende 

henvendte sig til Naturstyrelsen 

Sønderjylland som 

gjorde Sønderborg Kommune 

opmærksom på at egen var 

angrebet af den vednedbrydende 

svamp ege-spejlporesvamp 

(Inonotus dryadeus). 

Sønderborg Kommune bad 

derefter Skov & Landskab om 

en ekspertvurdering af træet. 

En sådan vurdering omfatter 

en statusbeskrivelse og en anbefaling 

til fremtidig drift. 

Konklusionen blev at træets 

tilstand ikke var acceptabel ud 


(3) Fredsegen 1955. Der er nu en større åben plads bag træet, og Gråsten Rådhus ses til højre. Bemærk at 

træet har fast belægning i det meste af rodzonen. Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn. 

(5) Fredsegen maj 1991. Belægningen på pladsen foran rådhuset er udskiftet mellem 1985 og 1991, og høje 

blomsterkasser omkranser bænke. Resten af torvet og vejen til venstre for træet er under omlægning. 

(4) Fredsegen 1983. Bemærk den afgrænsede zone uden fast belægning 

omkring stammen, mens resten af rodzonen stadig er parkeringsplads 

og fortovsfliser. Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn. 

fra sikkerhedsmæssige hensyn 

på det befærdede torv. En 

fældning måtte anbefales som 

den bedste løsning da andre 

tiltag ikke ville give et tilfredsstillende 

resultat. 

Langt liv, dårlige forhold 

Fredsegen blev plantet i Gråsten 

efter afslutningen af den 

prøjsisk-franske krig 1870-71 

hvor Sønderjylland var under 

tysk herredømme. Allerede 30 

år senere var det et markant 

træ med en stor krone (1). 

Egen blev fredet i februar 

1925, fem år efter genforeningen. 

I tiden siden er der sket 

flere ændringer i træets omgivelser 

(2-6). 

Billederne fra Lokalhistorisk 

Arkiv dokumenterer at egen 

hele sit liv har haft forskellige 

faste belægninger over det 

meste af rodzonen. Kun en 

smal zone rundt om stammen 

har givet direkte adgang for 

vand, ilt og næring (4-7). Der 

er også foretaget kronereduktioner 

ad flere omgange (2, 

12) hvilket har været fornuftigt 

set i relation til de dårlige 

rodforhold. 

I 2006 blev der igen udført 

renovering af torvet omkring 

træet, sandsynligvis i sensommeren. 

I den forbindelse blev 

belægningen fjernet, og der 

blev gravet cirka 50 cm af terrænet 

(7). Kun den oprindelige 

smalle zone omkring stammen 

stod urørt tilbage efter 

udgravning. Rundt om egen 

blev anlagt bede med bøgeplanter 

og sat bænke, og et 

større område end oprindeligt 

var nu friholdt for fliser (10). 

Mere frit jord er en forbedring, 

mens afgravning normalt 

(6) Fredsegen i 1991 efter anlægsarbejde er slut. Læg mærk til den lidt 

bredere zone uden fliser eller brosten omkring træet. Det er uvist om 

denne blev lavet i forbindelse med renovering i 1991 eller ved den forudgående 

omlægning. Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn. 


(7) Fredsegen på Gråsten bytorv under omlægning af torvet i sensommeren 2006. Træet har også kronesymptomer 

på dette tidspunkt, men ikke så markante som fire år senere, se (9). Bemærk den smalle cirkel 

rundt om stammen. Den svarer formentlig til den beskyttede del af rodzonen, mens resten er gravet bort ned 

til en halv meters dybde. Bemærk at springvand og statue endnu ikke er flyttet, så der forestår stadig en del 

anlægsarbejde. Foto 9.9.2006 af Mogens Jacobsen, Gråsten. 

(8) Fredsegen på Gråsten bytorv i 2010. Træet har nu både kronesymptomer (9) og frugtlegemer af ege-spejlporesvamp 

(Inonotus dryadeus) ved basis (10 og 11). Svampen er ligesom de tørre grene i kronen blot symptomer 

på at træet er uvitalt og under forfald. Foto: Carsten Vejby Nielsen, Naturstyrelsen Sønderjylland. 

22 

er en katastrofe for træer da 

størstedelen af rødderne ligger 

i den øverste halve meter 

jord. Påfyldning af jord er også 

stærkt problematisk. 

Egen fik dødsstødet 

Træet har hele sit liv stået under 

forhold som ikke var gunstige 

for udvikling af et stort 

rodsystem. Alligevel har egen 

klaret sig pænt og udgjort et 

markant og historisk midtpunkt 

for torvet. Det er vanskeligt 

at forklare hvorfor den 

sidste renovering gav træet 

dødsstødet. En faktor kunne 

være at selv om egetræer kan 

blive meget gamle, så bliver vitaliteten 

generelt dårligere 

med årene. Det gælder ikke 

mindst for bytræer. 

Ud fra træets reaktion i 

form af kronesymptomer og 

pludselig fremkomst af egespejlporesvamp, 

er der imidlertid 

ingen tvivl om at den udførte 

renovering af torvet i 

2006 har forringet livsvilkårene 

for egen i fatal grad. Hvorvidt 

processen som førte til 

egens tab af vitalitet, allerede 

startede i 1991 eller tidligere, 

er et åbent spørgsmål. 

Det kan være en medvirkende 

faktor at træet med alderen 

får større rodnet og derfor 

tykkere rødder nærmest stammen. 

Træer bliver derfor med 

tiden mindre tolerante over 

for opgravning i rodzonen. Alt 

hvad egen havde af holderødder 

og finrødder uden for den 

smalle zone direkte omkring 

stammen blev fjernet eller 

ødelagt. Eftersom der havde 

været fast belægning i årevis, 

var mængden af rødder måske 

begrænset i det udgravede 

område. Der er ingen oplysninger 

om hvorvidt entreprenøren 

stødte på rødder eller 

de allerede var gravet væk ved 

de forudgående omlægninger 

efter 1985. Opgravning af rødder 

er formentlig blevet mere 

almindeligt efter spaden blev 

erstattet af minigraveren. 

Ifølge Danmarks Meteorologiske 

Institut (www.dmi.dk) 

var både juni og juli 2006 tørre. 

Sønderjyllands Amt fik i juni 

2006 kun 17 mm i gennemsnit 

mod normalt 62 mm. Juli 

måned var rekordvarm og tør, 

august var usædvanlig våd, og 

september var tør, men unormalt 

varm. Træet har derfor 

været udsat for tørkestress 


(9) Tydelige kronesymptomer i form af tørre kviste og generel tyndløvethed. Den hvide plet er placeret samme 

sted på figur 10, hvilket viser at de værste kronesymptomer ikke som ventet sidder oven for svampens frugtlegemer. 

Det bestyrker mistanken om at svampeangrebet ikke er det primære problem. En medvirkende årsag 

kan dog også være at højre side af kronen er beskåret mest, se (13). Foto: Carsten Vejby Nielsen, Naturstyrelsen 

Sønderjylland. 

forud for anlægsarbejdet, men 

formentlig er selve udgravningen 

foregået i den våde og 

kølige august. 

Komprimering af underjorden 

ved kørsel med maskiner 

i det udgravede område 

forringer forholdene for roddannelsen. 

Det vides ikke 

1 

hvordan det nye bærelag blev 

opbygget, men som det fremgår 

af (11), blev det øverste 

gruslag ført helt hen til stammen. 

Fotos fra opgravning af 

stødet efter fældning antyder 

at der måske blev fyldt jord på 

den indre rodzone både i 1991 

og 2006 eller endda tidligere. 

(10) Den hvide plet på stammen er placeret samme sted som på (9). Tal 

viser placering af to ud af tre frugtlegemer af ege-spejlporesvamp. Bemærk 

bænke lige i den potentielle faldzone og statuen med tilhørende 

springvand som tidligere stod midt på torvet, men blev flyttet hen mellem 

træ og rådhus ved renoveringen i 2006. Foto: Hans Peter Toft. 

2 

Billederne viser også at egetræet 

som ventet ikke har rødder 

uden for den indre, afgrænsede 

rodzone. 

Svampens rolle 

At dømme ud fra svampeangrebets 

omfang har ege-spejlporesvampen 

formentlig alle- 

rede været til stede i træet i 

ubetydelig omfang før renoveringen, 

f.eks. i en tidligere skadet 

rod. Der er ingen iagttagelser 

af frugtlegemer før 

2010. Det må formodes at rodskader 

og ændrede vækstforhold 

efter omlægning af torvet 

har medført et skift i magtforholdet 

mellem svamp og 

træ. Ege-spejlporesvampen 

har fået mulighed for at udføre 

sin naturlige rolle som vednedbryder 

og dødsårsag for 

ældre, svækkede egetræer. 

Sinclair & Lyon (2005) angiver 

at ege-spejlporesvamp 

medfører et alvorligt råd af 

hvidmuldstypen i rødderne, og 

at stærkt angrebne træer vil 

dø eller vælte uden videre. Generelt 

har egetræer en stor 

modstandskraft, og ege-spejlporesvamp 

kan til en vis grad 

tolereres hvis træet i øvrigt er 

vitalt. Eventuelt kan presset på 

rødderne reduceres for at forbedre 

træets stabilitet. Når der 

i dette tilfælde var bekymring 

for træets fremtidige stabilitet, 

skyldtes det træets dårlige vitalitet 

i kombination med det 

udbredte angreb af den vednedbrydende 

svamp. 

Den dårlige fremtidsudsigt 

skyldes især at nedsat vitalitet 

begrænser træets evne til at 

indkapsle svampen og derved 

modstå en yderligere udbredelse 

af råd i rødderne. Med 

andre ord: Hvis svampen ikke 

allerede havde nedbrudt store 

dele af rodsystemet, så forventede 

vi at den ville gøre det in- 

1 2 

(11) Frugtlegemer af ege-spejlporesvamp to steder på stammen. Bemærk 

mørkfarvet barkområde over de to frugtlegemer til højre. Dette 

slimflåd er et stress-symptom og indikerer at svampens aktivitet når et 

stykke op i stammen. Den nye grusbelægning er ført helt ind til stammen. 

Foto: Hans Peter Toft. 


(12) Ege-spejlporesvamp kendes på de gyldne farver og dråber på overfladen 

af frugtlegemet. Foto af det tredje frugtlegeme på modsat side 

af stammen. Foto: Carsten Vejby Nielsen, Naturstyrelsen Sønderjylland. 

den for kort tid. Den bratte 

fremkomst af svampens frugtlegemer 

på flere sider af træet 

er tegn på at denne udvikling 

var i fuld gang. Til sammenligning 

kan nævnes at samme 

svamp på et gammelt, men vitalt 

egetræ kun viste en ganske 

lille forøgelse af mængden 

af frugtlegemer i løbet af 15 

år (Thomsen & Skov, 2008). 

Ophævelse af fredning 

Efter Skov & Landskabs ekspertvurdering 

kunne Sønderborg 

Kommune ansøge Fredningsnævnet 

om at få hævet 

fredningen med henblik på 

fældning. Det fremgik af det 

daværende fredningsnævns 

afgørelse at egetræet skulle 

være undergivet ‘skovrider 

Lindskov Christiansens Tilsyn’. 

Det blev af det nuværende 

fredningsnævn læst som den 

til enhver tid værende skovrider 

ved Naturstyrelsens lokale 

distrikt. Fredningsnævnet bad 

derfor distriktet om en udtalelse. 

For at være helt sikre på at 

der ikke var andre muligheder, 

kontaktede Naturstyrelsen 

Sønderjylland Skov & Landskab. 

De spurgte bl.a. om man 

kunne få en mere sikker vurdering 

af træets tilstand ved 

en rådmåling af træet, og om 

problemet kunne håndteres 

ved en kraftig beskæring. 

Kronereduktion blev brugt 

med held på det ovenfor omtalte 

egetræ med samme 

svamp, men i det tilfælde var 

der tale om et vitalt træ uden 

kronesymptomer. 

En rådmåling ville ikke hjælpe 

fordi ege-spejlporesvamp 

først og fremmest laver råd i 

24 

rødderne hvor man ikke kan 

rådmåle med det udstyr Skov 

& Landskab råder over (Jacobsen 

& Thomsen 2009). Råddet i 

stammen viser sig først pletvist 

i splinten med udgangspunkt i 

angrebne rødder og breder sig 

senere i kerneveddet (Sinclair 

& Lyon, 2005). 

Man kunne derfor ikke forvente 

at måle ret meget råd i 

stammen. En måling uden råd 

ville altså ikke frikende træet. 

Hvis rådmåling skulle afsløre 

et udbredt råd i den nedre del 

af stammen, ville det blot betyde 

at svampeangrebet var 

mere omfattende end forventet. 

Det ville føre til samme 

konklusion, nemlig fældning. 

En kronereduktion kunne 

ikke anbefales fordi det ikke 

løste det primære problem for 

træet, nemlig den manglende 

vitalitet. Desuden var kronestrukturen 

på Fredsegen præget 

af flere meget store, oprette 

grene da stammen havde 

delt sig i 3-4 meters højde. Den 

halvering af kronen som var 

nødvendig, ville både skamfere 

træets udseende og fjerne 

store dele af produktionsapparatet. 

Det sidste ville igen nedsætte 

træets vitalitet og dermed 

evnen til at modstå svampeangreb. 

En kronereduktion 

ville derfor ikke forbedre situ- 

(13) Fredsegen under fældning 1. marts 2011 efter 140 år på torvet i Gråsten. Bemærk afkortede grene som 

tegn på en tidligere kronereduktion (pile) og døde grene, især i venstre del af kronen. Træet deler sig i flere 

større grene forholdsvist lavt på stammen, og kronestrukturen er domineret af de oprette, tykke grene hvilket 

gør kraftig beskæring umulig. Foto: Hans Peter Toft. 



26 

2 

4 

(14) Efter fældning viste det sig som ventet at der ikke var råd i midten 

af stammen, men tre steder i splinten (ved 1, 2 og 4). Der er ikke frugtlegeme 

af svampen ud for råddet ved 4 eller synligt råd ved ege-spejlporesvamp 

frugtlegemet i 3. Råddet sidder i afgrænsede pletter i splinten 

fordi det udgår fra rødder neden for placering af råd og frugtlegemer. 

Foto: Johanne Burgemann, Sønderborg Kommune. 

ationen, men blot give et 

grimmere og endnu mindre vitalt 

træ. 

Fældning uundgåelig 

Egen var fredet og havde stor 

historisk værdi. På trods af 

kronesymptomer havde træet 

en æstetisk og rumlig værdi 

på torvet og som skyggegiver 

til bænke. Hertil kom en stor 

affektionsværdi hos både borgere 

og forvaltning. 

Ege-spejlporesvamp er tilmed 

sjælden og rødlistet som 

‘sårbar’, og træet havde således 

også en naturværdi både i 

1 

(15, 16) Opgravningen af stødet efter fældning antyder at træets rodudløb 

langsomt er blevet delvist dækket med jord. Der er ikke ret mange 

rødder uden for den indre rodzone. Placeringen af frugtlegemer og 

råd i tværsnittet indikerer at mindst halvdelen af rodsystemet var angrebet 

af ege-spejlporesvamp. Der er kraftig hvidmuld lige i hjørnet af den 

brudte rod (pile). Foto: Johanne Burgemann, Sønderborg Kommune. 

2 

3 

sig selv og som vært for svampen. 

En rådmåling havde vist 

en begrænset rådmængde i 

stammen, idet kernevedet 

endnu ikke var angrebet. Alt i 

alt havde træet en stor værdi 

og en stabilitet som formentlig 

var acceptabel selv om der var 

råd i rodsystemet mindst fire 

steder på træet (16). Så hvorfor 

ikke lade egen stå? 

Svaret er at Fredsegen ikke 

blev fældet fordi den var en 

akut sikkerhedsrisiko, men fordi 

tilstedeværelsen af egespejlporesvamp 

og tydelige 

kronesymptomer var et tegn 

på at træets degenerationsfase 

var i gang. Træet skulle 

fældes, mens det stadig ikke 

udgjorde en risiko. Egetræet 

var døende, og med en placering 

midt på et befærdet torv 

er det ikke acceptabelt at afvente 

det naturlige forfald og 

nedbrud af et svampeangrebet 

træ, uanset dets historiske 

og biologiske værdi. 

Træets tilstand var fremkaldt 

af gentagne renoveringer 

af torvet hvor der ikke 

blev tænkt på egens behov 

ved projektering og anlæg. 

Faktisk dokumenterer de historiske 

billeder at der ikke på 

noget tidspunkt har været taget 

det nødvendige hensyn til 

træets rodsystem. Som sådan 

er det imponerede at egen har 

overlevet så længe. 

Fredning bør beskytte 

Af Fredsegens grumme skæbne 

kan vi lære at fredning af 

et træ kan være forgæves hvis 

beskyttelsen ikke omfatter 

omgivelserne. Fredning af ethvert 

træ bør indbefatte et 

forbud mod gravning og andre 

ændringer af terræn i rodzonen, 

dvs. som minimum i 

kronens udbredelsesområde 

(drypzonen). Der må ikke asfalteres, 

lægges fliser, fyldes 

jord på, køres med tunge maskiner, 

oplageres byggematerialer 

osv. Også let trafik skal 

begrænses på jordoverfladen 

1 

tæt på træet. Der må især ikke 

graves i drypzonen eller ændres 

i drænforhold for træet. 

Fredning er en beskyttelse, 

og det er op til forvalterne af 

de grønne områder at håndhæve 

dette over for de farer 

der truer træet. Det kræver 

grundlæggende viden om 

træers biologi og respekt for 

de faglige indvendinger fra de 

’grønne’ medarbejdere og fra 

borgere, naturorganisationer 

eller andre med forstand på 

træer. Desværre ignoreres 

træers behov for uskadte rødder 

og rodvenlige forhold ofte 

af de ’grå’ dele af forvaltninger 

og af anlægsgartnerfirmaer 

og entreprenører ved projektering 

og anlæg af veje 

m.m. Fredsegen faldt på denne 

holdning. ❏ 

Tak til Sønderborg Kommune, Naturstyrelsen 

Sønderjylland, Hans Peter 

Toft og især Mogens Jacobsen, Lokalhistorisk 

Arkiv for Graasten By og Egn 

for oplysninger og fotos. 

LITTERATUR 

Jacobsen, O.S.; Thomsen, I.M. (2009): 

Elektronisk rådmåling i bytræer. Videnblad 

5.26-27. Park og Landskabsserien. 

Skov & Landskab. 

Sinclair, W.A.; Lyon, H.H. (2005): 

Diseases of Trees and Shrubs. Cornell 

University Press, s. 344. 

Thomsen, I.M.; Skov, S. 2008: Opdag 

de farlige træer. Grønt Miljø 26(1): 4- 

10. 

SKRIBENTER 

Iben M. Thomsen er seniorrådgiver 

og Simon Skov seniorkonsulent på 

Skov & Landskab, Københavns Universitet, 

begge med speciale i svampe på 

træer. 

3 

4 

2 



28 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

Entreprenørens gartner klipper hæk for Slots- og Ejendomsstyrelsen der udliciterer 80% af sin grønne drift. 

De gode udbud kommer ikke af sig selv 

På temadag blev der efterlyst en ny standard for kvalitetsbeskrivelse 

Der er et stort behov for at 

udvikle driften af grønne 

områder og navnlig for at udvikle 

samarbejdet og dialogen 

når det offentlige udbyder 

driften. Der er konkret brug 

for en ny standard for kvalitetsbeskrivelse 

af grønne områders 

drift. Det vil også hjælpe 

med offentligt tilgængelige 

digitale kort og enklere 

regler for virksomhedsoverdragelse 

og kvalitetskontrol. 

Det var der enighed om 

blandt de 102 deltagere fra 

kommunernes parkafdelinger 

og private driftsentreprenører 

der var samlet til temadag i 

Korsør 23. marts. Temadagen 

blev arrangeret af Skov & 

Landskab, Danske Anlægsgartnere 

og Kommunale Park- og 

Naturforvaltere og er et initiativ 

inden for samarbejdsorganet 

Den Grønne Tænketank. 

I forvejen er grundlaget for 

udbud af grøn drift ellers udviklet 

med samarbejdskonceptet 

‘helpark’ og partnerskabstanken. 

Og Den Grønne Tænketank 

har de seneste år arbejdet 

med ‘det perfekte udbud’ 

og ‘den perfekte’ parkforvaltning’. 

Det er bare ikke nok. 

En af begrænsningerne er 

manualer til kvalitetsbeskrivelser. 

Den seneste generation 

- ‘Kvalitetsbekrivelse for drift 

af grønne områder’ og ‘Pleje 

af grønne områder’ - har pas- 

seret ti års-alderen og lever ikke 

op til behovet. En helt ny 

standard skal der til. Men der 

er også mange andre aktuelle 

udviklingsbehov sådan som de 

ved temadagens slutning blev 

sammenfattet af Kjell Nilsson 

(vicedirektør i Skov & Landskab), 

Ole Kjærgaard (formand 

for Danske Anlægsgartnere) 

og Lene Holm (formand 

for Kommunale Park- og Naturforvaltere). 

Elementer og præg 

Grundlaget for driftsudbud 

bør stadig være veldefinerede 

elementer af f.eks. brugsplæne, 

hæk og busket, lød det i 

sammenfatningen. Men antallet 

af elementer bør overvejes, 

og anlæggets generelle præg 

og områdebeskrivelser bør have 

større vægt. Det kan måske 

sikre en større overskuelighed 

og gøre manualen mere brugbar 

på landet hvor elementerne 

ikke altid passer. Et fælles 

fotokatalog på tværs af landet 

kan måske være en idé. 

Der må også gerne være 

mere metodefrihed i udførelsen. 

Det betyder at kravene 

stilles til resultatet, men ikke 

til hvordan man når det. Ulempen 

er af fastlåste mål kan 

lægge bånd på et områdes naturlige 

dynamik. Skismaet kalder 

på en faglig udvikling. 

I det succesrige udbud for- 

holder man sig også til hvordan 

man afstemmer forventningerne 

til plejen tidligt i forløbet. 

Man forholder sig til 

hvordan man inddrager eller 

informerer brugerne. Og man 

fastholder en kontinuitet i plejen. 

Det skal alt sammen udvikles 

- og skal med i den nye 

standard. Denne standard skal 

samtidig give mulighed for at 

tilføje lokale krav så kommunerne 

ikke - som i dag - føler 

behov for at udvikle deres egne 

manualer. 

Bedre kontraktformer 

Der er også brug for at udvikle 

kontraktformerne. Reglerne 

for virksomhedsoverdragelse 

er usmidige og forældede, 

mens systemerne til kvalitetssikring 

og samarbejde er for 

komplicerede. 

Fra entreprenørside er der 

ønske om at udbyder klarere 

definerer de kriterier der er 

grundlaget for hvem der vinder 

udbuddet. Entreprenørere 

ser også gerne at udbyder 

varsler besværlige ønsker og 

melder tilbage hvis man får afslag 

på at blive prækvalificeret 

- forhåndsgodkendt - til at 

give bud. Og så bør kontrakter 

løbe mindst tre år. Det er måske 

problemerne med kontrakterne 

der gør at de i praksis 

sjældent bliver brugt - og da 

slet ikke juridisk. 


Udbudene i dag er tit belastet 

af en alt for ressourcekrævende 

opdatering af kort og 

mængder. Det hjælper hvis 

mængder og kort er på plads 

inden udbuddet. Mængderne 

skal være præcise og kortene 

af god kvalitet. Og kortene 

bør være offentligt tilgængelige 

digitale kort. Generelt kan 

der ligge et potentiale i at integrere 

tidsregistrering, kort 

og økonomi - og gerne i form 

af mobile løsninger der foretages 

på stedet. 

Otte indlæg 

Inden denne sammenfatning 

havde otte repræsentanter for 

udbydere og driftsentreprenører 

forelagt deres overvejelser. 

Driftsplanlægger Martin 

Højholt, Ålborg Kommune, beskrev 

udviklingen af kvalitetsbeskrivelse 

til de kommunale 

parker. Den er gået i en tillidsbaseret 

retning hvor bl.a. kontrolbeskrivelser 

og vejledende 

pleje er røget ud. Men der savnes 

mere dynamik. 

Slotsgartner John Nørgaard 

Nielsen gennemgik Slots- og 

Ejendomsstyrelsens mangeårige 

erfaringer med udlicitering 

af grøn drift af slotshaverne. 

80% er udliciteret. Det har givet 

billigere pris til samme kvalitet. 

Den faglige sparring er 

god, men kontinuiteten er et 

problem og det er en udfordring 

at beskrive alt. 

Christian Lindholst, ph.d. og 

forsker på Skov & Landskab 

understregede grønne partnerskabers 

forcer: De skaber 

bedre deling og udnyttelse af 

viden og ressourcer, skaber udvikling 

og fornyelse, gør arbejdet 

mere fagligt udfordrende 

og skaber bedre retning og 

mål i arbejdet. Det var bl.a. afprøvet 

i to udbud fra Aalborg 

Kommune, sådan som afdelingsleder 

Marianne Jensen, 

Ålborg Kommune, og afdelingschef 

Carsten Damgaard, 

HedeDanmark beskrev det. 

Praksis følger ikke helt den 

skønne teori, men er alligevel 

lovende. I samme retning peger 

Slots- og Ejendomsstyrelsens 

erfaringer lød det fra 

som slotshavechef Niels 

Mellergaard. Nu skal der fokuseres 

på faglig kvalitet, effektivitet 

og helhed i de udliciterede 

opgaver. Samtidig skal samspilsmodellen 

udvides. 

Landinspektør Kristian Loftslund, 

Hvenegaard & Jens Bo 

Landinspektører A/S, præsenterede 

Map Go - et nyt værktøj 

til styring af mængder og 

økonomi før, under og efter et 

udbud. Processen automatiseres 

langt hen ad vejen. 

Direktør Stephan Falsner, 

Danske Anlægsgartnere, redegjorde 

for de dilemmaer som 

entreprenører møder når de 

skal prækvalificeres eller give 

bud. Hvorfor passer arealet i 

udbudsbeskrivelsen? Hvorfor 

ønsker udbyder at kende dæktrykket 

på maskinerne? Er udbuddet 

reelt eller vil man bare 

benchmarke prisen? 

Det mest konkrete mål der 

kom ud af temadagen var en 

ny standard om udbud af grøn 

drift. Det afventer faget ud en 

køreplan for. sh 

Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere sammenfatter 

dagens indlæg. Foto: Stephan Falsner.. 


Urskov som 

diskutabelt 

forbillede 

Stenalderskoven 

var ret åben, men 

man strides om 

græsningens rolle, 

og om urskoven kan 

bruges som grundlag 

i moderne naturpleje LAYOUT: 

Hvor åben jægerstenalderens 

danske urskov var og 

hvorfor, har været under debat 

det seneste år, især i Skoven 

og Weekendavisen. Det lyder 

som det rene fagnørderi, 

men debatten har et pespektiv 

der rækker til nutidens naturpleje 

hvor urskoven er et foreslået 

forbillede. Går det an? 

Den klassiske tolkning af 

stenalderens urskov er at den 

var en tæt løvskov der kun ved 

kyster, vandløb og søer bød på 

mere åbne forhold. Skoven 

foryngede sig først når gamle 

træer faldt. Denne tolkning 

var baseret på pollenanalyser 

med dominans af træpollen. 

Tolkningen blev imødegået 

af Karsten Thomsen i sin bog 

‘Alle tiders urskov’ fra 1996 og 

i 2000 af den hollandske økolog 

Franz Vera i sin bog ‘Grazing 

ecology and forest history’. 

De ræsonnerer at urokser, 

krondyr og andre store græsædere 

gav urskoven en stedvis 

åben karakter ligesom en dyrehave. 

Derfor er eng, hede og 

overdrev naturlandskaber. Og 

derfor skal urørt skov og græsning 

forenes hvis man vil efterligne 

de oprindelige forhold i 

den nuværende naturpleje. 

Denne nye tolkning fik i 

2009 støtte i en undersøgelse 

fra De nationale Geologiske 

Undersøgelser (GEUS) udført 

af Anne Birgitte Nielsen. Den 

tolker pollenanalyserne relativt 

ud fra forskellige arters 

pollenmængde og ser på forekomsten 

af pollen fra indika- 

30 

Weekendavisen 17.12 2010. 

8 # 50 17. december 2010 

Af PETER FRIIS MØLLER, PETER 

RASMUSSEN, BENT ODGAARD 

& BENT AABY 

De Nationale Geologiske Undersøgelser for 

Danmark og Grønland (GEUS), 

Geologisk Institut, Aarhus Universitet & 

Biologisk Institut, Københavns Universitet 

U 

rskov er et ord, der hos de fleste 

skaber stærke billeder: Tætte, 

dampende, dryppende, halvmørke 

skove med et mylder af liv 

og tilhørende eksotiske lyde. Ordet urskov 

betyder ældgammel eller oprindelig skov, og 

urskoven forbindes af mange med noget godt 

og positivt, næret af forestillingen eller drømmen 

om det oprindelige og vilde, det ægte og 

uspolerede – den jomfruelige naturtilstand fra 

før bønderne og skovbruget tog fat. 

I videnskabelig sammenhæng defineres 

urskov som »naturskov, der siden oldtiden 

har været helt urørt«. Og vel at mærke kun 

uberørt af menneskelige indgreb. Ikke af 

naturens egne kræfter såsom bid og skrab fra 

skovens dyr, stormfald, skovbrand, insekt- og 

svampeangreb, oversvømmelser, ælde, død og 

sammenbrud af store træer – påvirkninger, 

der alle er en uadskillelig del af den naturlige 

skovdynamik, ikke mindst i en urskov. 

Størstedelen af klodens landareal har på et 

tidspunkt været dækket af urskov. Mens nogle 

af de tropiske skove kan have millioner af års 

udvikling bag sig, var urskoven i vort område 

præget af istidernes totale nulstillinger. Inden 

for den sidste million år er Nordeuropas skove 

med samt deres dyr og planter gentagne gange 

blevet udslettet af langvarige istider. Kun arter, 

der overlevede istiderne i refugier i blandt 

andet Sydeuropas bjerge, havde mulighed for 

at genindvandre i en efterfølgende varmetid. 

Uddøde arter som følge af istidernes barske 

vilkår er en af grundene til at vore skove er så 

artsfattige, sammenlignet med de tropiske. 

I den nuværende varmetid har der været 

urskov i Danmark fra de første træer indvandrede 

for knap 12.000 år siden. Størst 

opmærksomhed er der dog om den såkaldt 

atlantiske urskov, der eksisterede i den sidste 

del af Jægerstenalderen for 9000 til 6000 

år siden, hvor de fleste af vore nuværende 

træarter var indvandret. Med introduktionen 

af landbruget blev de første skridt taget til 

en afvikling af urskoven som følge af skovrydning, 

græsning og dyrkning. Og i dag er 

resultatet, at ingen af Danmarks skove og 

kun meget få – om nogen – i Europa kan leve 

op til betegnelsen urskov. Trods dette spiller 

stenalderens urskov stadig en væsentlig rolle. 

Det være sig som videnskabeligt studieobjekt, 

som referenceramme for naturens udvikling 

og inden for de senere år som et »forbillede« i 

forbindelse med forvaltningen af den danske 

BENTE BRUUN 

FOTO: OLE ANDERSEN/SCANPIX 

Ideer 

Småbladet lind var det dominerende træ i urskove, hvor levende, rodvæltede og døde træer i alle aldre og nedbrydningsstadier fandtes 

sammen. Enebær, tjørn og roser dannede spirely, så unge træer kunne spire frem i det åbne land. 

skovnatur – og her især for anvendelse af 

urskovens kendte og formodede dynamiske 

processer som redskaber i nutidens naturforvaltning. 

En af hovedmålsætningerne i dansk 

naturforvaltning er at sikre den biologiske 

mangfoldighed, så både planter og dyr også 

fremover findes i levedygtige bestande i deres 

naturlige omgivelser. Det gælder både arter, 

som har været her siden urskovstiden, og 

arter, som er kommet til efterfølgende og har 

overlevet i og ligefrem nydt godt af det lysåbne 

kulturlandskab. Samtidig er dette også en af 

naturforvaltningens store udfordringer, fordi 

mangfoldigheden i disse år forarmes eller 

ligefrem trues af menneskelig aktivitet. Det 

gælder især for mange lyskrævende arter, som 

ikke mindst i skovene er under stærkt pres. 

Det har de været siden omkring år 1800, hvor 

et årtusindgammelt lysåbent skovlandskab 

præget af græssende dyr, høslæt , hård hugst 

og stævningsdrift ændredes til afgrænsede 

forstlige skove, præget af omfattende dræning 

og tætte bevoksninger og domineret af stærkt 

skyggegivende træarter. 

I deres søgen efter forvaltningsmetoder, 

der kan sikre den biologiske mangfoldighed, 

har mange økologer og naturforvaltere rettet 

blikket mod stenalderurskoven. Nogle mener 

her at have fundet svar på, hvordan nutidens 

og fremtidens skove bør forvaltes for at opnå 

et mere varieret plante- og dyreliv. Men hvad 

ved vi egentlig om den danske urskov? Og 

kan den bruges som et forbillede i nutidens 

naturforvaltning? 

UDFORSKNINGEN af urskoven er et 

detektivarbejde, som især bygger på fund 

fra geologiske og arkæologiske aflejringer af 

plante- og dyrerester, omfattende træstammer, 

frø, frugter, blade, trækul, insektrester, 

dyreknogler, blomsterstøv (pollen) og meget 

mere. Større planterester er vigtige vidnesbyrd 

om arternes tilstedeværelse, men da de kun 

bevares under særlige forhold og ikke spredes 

særlig langt, skal der held til for at finde dem. 

Her er pollen langt bedre: Pollen dannes i 

enorme mængder og kan spredes over store afstande, 

samtidig med at de er meget holdbare. 

I en enkelt kubikcentimeter tørv eller sødynd 

kan der være op til flere millioner pollen. 

Pollen i bundlagene fra søer og moser samt i 

sure jordbunde på tørt land er derfor en af de 

væsentligste kilder til viden om tidligere tiders 

skove. 

Vor viden om urskoven og dens processer 

kan udbygges ved at undersøge de rester af 

naturlige skove, vi har tilbage. Det gælder 

navnlig de længe urørte skove, hvor urskovens 

træarter stadig findes, og hvor man ved hjælp 

af fossile planterester i uforstyrrede aflejringer 

kan binde nutid og fortid sammen, som 

det for eksempel er muligt i Draved Skov 

FOTO: PETER FRIIS MØLLER FOTO: ANDERS TVEVAD BIOFOTO/SCANPIX 

Skovdynamik. Hvor åben var den danske urskov i Stenalderen og kan den bruges som forbillede i nutidens naturforvaltning? De lærde strides. 

Lys over den mørke urskov 

i Sønderjylland. Tilbageslutninger ud fra 

undersøgelser af nutidig vegetation skal dog 

foretages med forsigtighed, fordi så mange 

forhold har ændret sig i de mellemliggende 

årtusinder: klima, havniveau og jordbund, 

arters indvandring og forsvinden – og ikke 

mindst fordi mennesket har sat sit voldsomme 

præg på naturen. 

På baggrund af den eksisterende viden kan 

der tegnes et ret nuanceret billede af urskovslandskabet. 

En grundlæggende forskel på 

dengang og nu er den omfattende dræning 

af landskabet. Geologisk kortlægning viser, 

at vådområder tidligere har dækket mere end 

en fjerdedel af arealet. I dele af landet har 

vandstanden således været en vigtig styrende 

og artsfordelende faktor på ofte over halvdelen 

af arealet. Urskovslandskabet bestod af en 

varieret mosaik af sump- og vådbundsskove, 

skov på høj bund, vandløb, større og mindre 

søer i forskellige stadier af tilgroning, træløse 

moser og kystnære områder, hvor saltvand 

forhindrede trævækst. 

Pollenundersøgelser viser, at urskoven i 

Danmark helt overvejende var en løvskov bestående 

af især lind, eg, hassel, elm, ask, rødel 

og birk i vekslende sammensætning bestemt 

af især jordbund og vandstand. Småbladet 

lind var i størstedelen af landet det dominerende 

træ på jorde, som ikke var alt for våde. 

De dominerende arter i nutidens skove – bøg 

og indførte arter som ær (ahorn) og alle nåletræarterne 

bortset fra skovfyr og ene – fandtes 

ikke i urskoven. Urskovens sammensætning 

og åbenhed varierede alt efter jordbundens 

beskaffenhed: De mest åbne skove fandtes på 

de næringsfattige (sandede) jorde i Vestjylland, 

medens de tætteste skove var at finde på 

de næringsrige (lerede) jorde i Østjylland og 

på Øerne. 

PIONEREN i udforskningen af den danske 

urskov, Johs. Iversen (1904-1971), skildrede 

i 1967 i bogværket Danmarks Natur stenalderurskoven 

på høj, næringsrig jordbund 

som en tæt og mørk skov med en sparsom 

bundvegetation. Tolkningen bygger på, at der 

i pollenanalyserne fra den sidste del af Jægerstenalderen 

kun optræder relativt få pollen fra 

lyskrævende urter. Skovforyngelsen ansås for 

især at være sket i de åbninger i kronetaget, 

der opstod, når gamle træer faldt sammen af 

ælde og som følge af stormfald. Iversens tolkning 

er bredt accepteret blandt pollenforskere 

og har i de sidste 50 år præget opfattelsen af 

stenalderens urskove, ikke alene i Danmark, 

men over det meste af Nordvesteuropa. 

I de senere år har udenlandske og danske 

økologer og naturforvaltere sat spørgsmålstegn 

ved denne tolkning. En af hovedkritikerne 

er den hollandske økolog Frans Vera, der 

i sin bog Grazing Ecology and Forest History 

hævder, at urskoven var lysåben med en park- 

torarter som hører til enten 

skov eller græsland. Samlet lyder 

konklusionen at der var 

10-40% græsland i jægerstenalderens 

urskov indtil 3900 år 

f.Kr. Anne Birgitte Nielsen og 

Erik Buchwald fra By- og Landskabsstyrelsen 

omtaler undersøgelsen 

i Skoven og den refereres 

i Grønt Miljø 3/2010. 

Stop en halv, indvender Peter 

Friis Møller, Bent Odgaard, 

Peter Rasmussen og Bent Aaby, 

fagkolleger fra GEUS, Københavns 

og Aarhus Universitet. 

De er med på at stenalderskoven 

var delvis åben. Diskussionen 

går på årsagen og hvor 

åben skoven var. Og om urskovens 

værdi som forbillede. Andre 

faktorer end græsning 

spiller nemlig en rolle, f.eks. 

jordbund, vandstand, skovbrande 

og stormfald. Ikke 

mindst kan datidens store og 

træløse vådområder forklare 

meget. Desuden var skoven 

uden bøg og andre skyggearter. 

Derfor kan man ikke bruge 

urskoven som forbillede. 

„Der er i dag ikke videnskabeligt 

belæg for at tillægge de 

store planteædende dyr en afgørende 

betydning for urskovens 

åbne arealer og slet ikke 

for at bruge urskovstilstanden 

som argument for at der skal 

sættes store flokke af vilde 

græssende dyr ud i de danske 

skove,“ skriver Friis & co. der 

dog fuldt erkender græsningens 

positive betydning. 

Vist er der andre årsager til 

den åbne skov end græssende 

dyr, svarer Buchwald og Nielsen. 

Men undersøgelsen gik 

nu engang på de græssende 

dyrs rolle. Og vel vidste vi i forvejen 

at skoven var lysåben på 

især den sandede jord, men ikke 

at den var så åben. Og man 

kan ikke afvise at græssende 

dyr var en væsentlig brik. Indikatorarternes 

signaler er meget 

klare. I nyere skove hvor 

husdyrgræsningen er stoppet, 

forsvandt overdrevsarterne 

hurtigt. Så når man finder 

dem i pollenanalyser, må der 

tyde på græsning. 

Biolog Morten Lindhard 

medgiver i et svar at de store 

græssere ikke spillede en stor 

rolle i jægerstenalderens urskov, 

men det var fordi jagt allerede 

da havde udryddet 

dem. „Jægerstenalderskoven 

er altså ikke et ideal for os der 

gerne vil have en lysåben natur, 

men det betyder ikke at 

de arter der regnes for naturlige 

og knytter sig til lysåben 

natur, ikke er et resultat af et 

millioner år gammelt europæisk 

økosystem der i høj grad 

var lysåbent ...“ 

Karsten Thomsen der indledte 

debatten i 1997, bemærker 

at dyrene faktisk har eksisteret 

i det forhistoriske landskab, 

og nutidens dyr også i 

dag har en kraftig effekt. Man 

kan ikke kan få skov op uden 

at hegne mod de græssende 

dyr, og man kan ikke holde 

skoven væk uden dem. Og det 

handler ikke om at få en natur 

der ligner fortidens, fordi na- 

Ideer # 50 17. december 2010 9 

FOTO: PETER FRIIS MØLLER 

FOTO: PETER FRIIS MØLLER 

Meget tyder på, at store dele af urskoven var åben og afgræsset af vildt som i Dyrehaven 

nord for København. Tofte Skov i Lille Vildmose fremhæves ofte som et eksempel. 

eller dyrehavelignende karakter som følge 

af græsning fra store planteædende pattedyr 

som europæisk bison, urokse, elg og krondyr. 

Skovforyngelsen i det græssede urskovslandskab 

menes at være sket i spirely af stikkende 

buske som tjørn, enebær og roser – akkurat ligesom 

i det gamle, hårdtgræssede kulturlandskab. 

Det billede, der her tegnes af urskoven, 

minder således meget om det, der kan ses i 

nutidens dyrehaver og græsningsskove, men 

også om det kultur/bondelandskab, som har 

præget store dele af landet gennem de seneste 

tre årtusinder. Med andre ord: En totalt 

anderledes udlægning af urskovens struktur 

og fremtoning end de fleste pollenforskeres. 

Tilhængere af det opstillede dyrehavelignende 

urskovsscenarie bruger det tilmed som 

argument for, at vi bør sætte flokke af store 

planteædende dyr ud i nutidens skove for at 

sikre den biologiske mangfoldighed. 

Men er der belæg for denne omfortolkning 

af urskovens struktur og påstanden om de 

store dyrs afgørende rolle? Det er uomtvisteligt, 

at det kan være svært at angive urskovens 

præcise åbenhed på grundlag af pollenanalyser, 

da mængden af urtepollen fra åbne 

områder generelt er underrepræsenteret i sø- 

og moseaflejringer, fordi træerne producerer 

mere pollen end urterne, og træernes pollen 

spredes mere effektivt. Den nyeste forskning 

med beregning af urskovens åbenhed baseret 

på modeller for pollenspredning og -produktion 

bekræfter det billede, som allerede blev 

beskrevet af pollenforskere i 1930rne, nemlig 

at urskoven var mere åben på de sandede og 

næringsfattige jorde i Vestjylland end på de 

næringsrige lerede jorde i Østdanmark. 

Som noget nyt kan modellerne give et bud 

– om end med betydelig usikkerhed – på 

landskabets åbenhed. I det vestlige Jylland 

estimeres åbenheden til mellem 10 og 40 procent 

af landarealet inklusive moser bevokset 

med græsser og hedelyng. For det østdanske 

område er modellerne endnu ikke i stand til 

at angive en størrelsesorden for åbenheden, 

men ét er sikkert, den har været mindre end 

i Vestjylland. Fund af pollen fra lyselskende 

planter som lancetvejbred og blåmunke 

tyder på, at der også har været lysninger i de 

østdanske urskove. Græsning fra dyr, hvis 

bestandsstørrelser vi i øvrigt intet kender til, 

er dog langtfra den eneste mulige årsag til 

åbenhed i urskoven. Trækul i aflejringerne 

vidner således om skovbrande, der vil have 

ført til åbne områder, ligesom den tilsyneladende 

udbredte elmesyge for 6000 år siden 

vil have givet midlertidige lysninger. Hertil 

kommer forhold som vandstandsændringer 

og især stormfald, der også vil have ført til 

åbninger i urskoven på den høje jordbund. 

Iversens lyriske skildring i Danmarks Natur af 

»den mørke urskov« på den høje bund bygger 

blandt andet på indtryk fra besøg på Ormø 

i Holsteinborg Nor. Dengang var det meste 

af øen dækket af tæt, lindedomineret skov. 

Ti år senere slog skarver sig ned på øen; deres 

ætsende ekskrementer dræbte de fleste af 

træerne og i dag er den tætte skov blevet til en 

lysning – et yderligere eksempel på en naturlig 

dynamik, som efter alt at dømme også fandtes 

i urskoven. 

DER er i dag ikke videnskabeligt belæg for at 

tillægge de store planteædende dyr en afgørende 

betydning for urskovens åbne arealer og 

slet ikke for at bruge urskovstilstanden som 

argument for, at der skal sættes store flokke 

af vilde græssende dyr ud i de danske skove. 

Derimod kan der være andre og gode grunde 

til at øge græsningen i udvalgte skovområder. 

Græssende dyr giver spændende og varieret 

natur – akkurat som det har været tilfældet 

gennem årtusinder i det gamle kulturlandskab 

og dyrehaverne. Det var også tanken i 

Miljøministeriets naturskovsstrategi fra 1992 

og dens prioritering af »gamle driftsformer«, 

herunder græsningsskove. Men ikke bare 

biodiversitet knyttet til lysåbne skove er 

trængt i den danske natur, også den uforstyrrede 

skovs arter kræver stor opmærksomhed. 

Urskovens variation, strukturer og processer 

blev både mål og redskaber i naturskovsstrategien. 

Strategien førte til udlæg af arealer til 

urørt skov, dvs. arealer som friholdes for hugst 

og andre indgreb og overlades til naturens 

egen frie dynamik, så vidt muligt efter at 

naturlige vandstandsforhold er genskabt ved 

at lukke drængrøfterne. Urørtheden giver 

træer mulighed for at gennemløbe hele deres 

livs- og dødscyklus – fra spiring, fremvækst 

til modenhed, død og sidenhen nedbrydning 

og omsætning – og i hele forløbet at virke 

som levested for insekter, svampe og andre 

organismer. Urørt skov giver os ikke urskoven 

tilbage, selvom strukturerne kan blive så 

veludviklede, at skoven kaldes »urskovsagtig«. 

Når det gælder sammensætningen, vil de 

urørte skoves dynamik føre dem et helt andet 

sted hen end i retning af stenalderurskoven, 

fordi så mange forhold har ændret sig gennem 

årtusinderne og fordi skyggetræerne bøg 

og ær, der ikke fandtes i urskoven, nu ofte 

er dominerende og skaber problemer for de 

lyskrævende arter. 

Vi kan altså fortsat lære meget af stenalderurskoven, 

men den vil aldrig kunne blive en 

universalløsning til sikring af den biologiske 

mangfoldighed i nutidens landskab – der 

er for mange forhold, der har ændret sig i 

løbet af de sidste 6000 år. Sikringen af en 

mangfoldig natur kræver en alsidig naturforvaltning, 

der både anerkender at store dele 

af vores værdifulde, lysåbne natur er formet 

gennem årtusinders samspil med mennesket, 

og som sikrer frirum for naturens egen og frie 

dynamik. 

KORREKTUR: FLEMMING GERTZ 

turen hele tiden ud fra de forhåndenværende 

søms princip 

udvikler sig mod noget nyt. 

Det handler om at udsætte få 

dyr og se om de selv kan blive 

væsentlige bestanddele af store 

skovøkosystemer. 

Peter Friis Møller & co. står i 

deres sidste svar fast på deres. 

Man kan ikke fremstille stenalderurskoven 

som et åbent 

skovlandskab skabt af græssende 

dyr, men der er samtidig 

gode grunde til at få mere 

græsning i dagens naturpleje. 

Det er bare to forskellige diskussioner, 

erklærer de. 

Hermed stopper debatten. I 

alle tilfælde er græsning godt 

i naturplejen. Stenalderurskov 

eller ej. sh 

KILDER 

Karsten Thomsen (1996): Alle tiders 

urskov. Nepenthes Forlag. 

Franz W.M. Vera (2000): Grazing ecology 

and forest history. CABI Publishing. 

Anne Birgitte Nielsen (2009): Urskovslandskabets 

åbenhed og sammensætning 

belyst ved palæobotaniske metoder. 

GEUS-rapport nr. 2009/23. De 

Nationale Geologiske Undersøgelser. 

Søren Holgersen (2009): Det naturlige 

landskab. Grønt Miljø 3/10. 

Peter Friis Møller, Bent Odgaard, Peter 

Rasmussen og Bent Aaby (2010): 

Urskovslandskabets naturlige åbenhed. 

Skoven 10/10. 

Anne Birgitte Nielsen, Erik Buchwald 

(2010): Urskovens lysåbne biotoper. 

Skoven 11/10. 



Lys over den mørke urskov. Weekendavisen 

17.12.10 (se billedet) 

Morten Lindhard (2011): Urskov 1. 

Weekendavisen 31.12.11. 

Karsten Thomsen (2011): Urskov2. 

Weekendavisen 31.12.11. 



Urskovduplik. Weekendavisen 21.1.11. 


Stiga Park Pro 25 

Kirkegårdens områder har brug for Stiga Park. Den er produceret til den 

professionelle bruger, der skal anvende den samme maskine til mange 

opgaver. Park Pro 25 er knækstyret, så du sidder lige over det punkt, hvor 

maskinen knækker. Du kan se klippeaggregatet foran dig, den er nem at 

manøvrere med firehjulstrækket, og du har altid fuld kontrol over arbejdet, 

hvilket er en kæmpe fordel på kirkegårdens områder. 

Park Pro 25 er udstyret med Honda motor, hydrostatisk transmission, 125 cm 

Combi aggregat med elektrisk indstilling af klippehøjden samt mulighed for 

bagudkast og Multiclip. 

71.996,- 

Med Stigas fantastiske river kan du 

nemt få stierne på kirkegården til at se 

pæne ud. Fås med både mekanisk og 

elektrisk højdejustering. 

GRØNT MILJØ 4/2011 

www.stiga.dk 

31 

Prisen er ekskl. moms

DEN VARME Ø 

Med næsten sydeuropæiske tilstande i udsigt 

er der grund til at tage varmeø-effekten i 

byerne med i klimaplanlægningen for at 

undgå lidt for varme hedebølger 

Det er varmere inde i den 

store by end i landskabet 

uden for. Varmeø-effekten 

kaldes det også. Det lyder dejligt, 

men varmen kan også blive 

for meget af det gode under 

de hedebølger som kan 

blive mere intense i fremtiden. 

Problemet kan heldigvis forebygges 

med en jævn fordelt 

grøn struktur med mange træer. 

Varmeøens årsag er nemlig 

i høj grad at der ikke er ret 

meget vegetation i byen. 

Varmeø-effekten - eller Urban 

Heat Island, UHI - er konstateret 

i flere byer. I andre 

lande med klima nogenlunde 

som det danske er der målt op 

til 5-8 oC forskel på by og land 

i lufttemperatur. En ny undersøgelse 

har nu også konstateret 

at der er en varmeø-effekt 

i København. Her har man 

målt forskelle i overfladetemperaturen 

på op til 12 grader 

mellem områder uden for byen 

og de indre kvarterer. Det 

tætte Vesterbro var varmest. 

32 

Det er Københavns Kommune 

selv der har bestilt undersøgelsen. 

Den er udført af 

Skov & Landskab, Dansk Hydrologisk 

Institut (DHI) og Geographic 

Resource Analysis & 

Science Ltd. (GRAS). Baggrunden 

er at hedebølger under 

sydligere himmelstrøg har en 

dokumenteret effekt på vores 

velbefindende og sundhed. 

Der er f.eks. påvist overdødelighed 

i meget varme perioder. 

Og især i de hede nætter. 

Hvis klimaet ændrer sig som 

eksperterne spår, vil vi kunne 

få de samme problemer. Hedebølgerne 

bliver flere og varmere. 

Og varmeø-effekten tiltager. 

Byen bliver endnu varmere 

i forhold til landet. Også 

inde i København hvor undersøgelsen 

er en del af kommunens 

klimaplanlægning. 

Fordamper vand 

Varmeø-effekten hænger sammen 

med vand og fordampning. 

Når solenergien fordam- 

Overfladetemperaturer i Københvan og nærmeste omegn den 18. juni 

2006. En varm dag, men uden forudgående tørke, så græsarealer og 

marker er stadige fugtige og kølende. Et tilsvarende kort fra sommerens 

varmeste dag, 20. juli, viser et knapt så klar billede. 

per vand, bliver opvarmningen 

tilsvarende mindre. Og fordampningen 

er større fra bevoksninger 

end fra tage og belægninger 

hvor regnen lynhurtigt 

ledes bort. 

Planterne absorberer solstrålingen 

med deres blade og 

bruger den opfangede energi 

til at drive fotosyntesen. Samtidig 

fordampes vand. Men 

der dannes ikke varme som 

når solindstrålinger rammer 

f.eks. en mur eller en belægning. 

Oveni skal man lægge 

skyggevirkningen fra især de 

større træer der forhindrer at 

solstrålingen kan opvarme belægninger 

og andre overflader 

under deres kroner. 

Der er dog også andre faktorer 

der bidrager til varmeøeffekten, 

bl.a. byggematerialernes 

termiske egenskaber. 

Asfalt, beton m.v. absorberer 

varme om dagen og afgiver 

den om natten. Man skulle nu 

tro at det gik lige op når man 

sammenlignede land og by. 

Men nej. Byens støv, forurening 

og bygninger holder 

nemlig en del af nattens varmeudstråling 

tilbage. 

Også byens farve spiller en 

rolle. Hvide overflader tilbagekaster 

meget af solens energi, 

mens mørkere materialer absorberer 

mere og reflekterer 

mindre. Lyse byer opvarmes 

derfor mindre end mørke. 

Menneskeskabt varme fra afbrænding 

af energi, f.eks. til 

opvarmning, nedkøling og 

transport bidrager yderligere 

til opvarmningen. 

En følge er alle de kombinerede 

faktorer er at varmeø-effekten 

generelt er størst om 

sommeren og om natten. Varmeø-effekten 

afhænger dog 

også af klimatiske faktorer. 

Generelt aftager effekten med 

tiltagende vind og aftager 

med stigende skydække. 

Københavnske tal 

I den københavnske undersøgelse 

er temperaturforskellene 

målt som overfladetemperaturer 

med satellit. Det er sket på 

tre dage i den varme og tørre 

sommer 2006, 2. juni, 18. juni, 

20. juli og 22. september. Målingens 

opløsning er 60x60 

meter, så mere præcis kan 

kortlægningen ikke være. 

Kortlægningen viser at der 

er store regionale variationer, 


Beplantning - og træer især - fordamper vand og sænker derfor 

temperaturen. Det anbefales derfor at bruge den grønne struktur 

forebyggende i sin klimaplanlægning. 

OVERFLADE- OG LUFTTEMPERATUR 

■ Varmeø-effekten, UHI, kan måles ved at måle temperaturen 

i luften i et par meters højde (‘Urban Canopy Layer). Det 

er det mest realistiske i forhold til oplevelsen på stedet. Det 

er bare besværligt med alle de termometre man skal have 

rundt i byen. 

■ Det er mere praktisk at tage temperaturen på overfladerne 

af asfalten, taget, vegetationen m.v. Det kan nemlig klares 

som en termografisk fotografering fra fly eller som ‘remote 

sensing’ fra satellit. Metoden er acceptabel fordi luftog 

overfladetemperaturen følger hinanden nogenlunde. 

■ Overfladetemperaturen svinger dog mere med underlaget, 

mens lufttemperaturen svinger mere med vinden. Sammenhængen 

er derfor mest direkte en stille nat. Om dagen 

er overfladetemperaturen ofte højere end lufttemperaturen. 

men en klar tendens til højere 

overfladetemperaturer i bebyggede 

områder, især i den 

indre by. Men der er også forskelle 

i byen. Det kan man se 

når man skiller arealanvendelsen 

i fem kategorier med tiltagende 

andel grønt: industri, 

høj bebyggelse, lav bebyggelse, 

grønne områder og skovbevoksning. 

Jo mere grønt der er i et område, 

desto mere falder gennemsnitstemperaturen. 

Størst 

overfladetemperatur har industriområder, 

lavest tempera- 

tur har skoven. Forskellen er 

cirka 10 grader på den varmeste 

dag. Samme dag er der 3 

graders forskel mellem høj og 

lav bebyggelse - og i øvrigt ingen 

forskel mellem lav bebyggelse 

og grønne områder. 

I de grønne områder kan 

man se at overfladetemperaturen 

afhænger af vegetationen. 

Den 20. juli er der cirka 9 

graders forskel mellem Fælledparkens 

græs og træarealer. 

Græsarealerne er endda kun 

en smule køligere end i bebyggelsen 

ved siden af. Det spiller 

KILDER 

O. Bühler, C. Tøttrup, R. Borgstrøm, 

M.B. Jensen (2010): Urban Heat Island 

i København. Skov & Landskab, KU, 

DHI og GRAS. Center for Park og Natur, 

Københavns Kommune 2010. 

Oliver Bühler, Marina Bergen Jensen 

Christian Tøttrup, Rasmus Borgstrøm, 

Karen Sejr (2010): Urban Heat Island 

I. Videnblade Park og Landskab 3.1- 

71. Skov & Landskab, KU. 

Oliver Bühler, Marina Bergen Jensen 

og Karen Sejr (2010): Urban Heat Island 

II. Videnblade Park og Landskab 

3.1-72. Skov & Landskab, KU. 


Overfladetemperatur o C 

Industriområde 

Høj 

bebyggelse 

Lav 

bebyggelse 

Grønne 

områder 

Skov 

Den gennemsnitlige overfladetemperatur for fem forskellige arealtyper i 

København 2006. Jo mindre grønt, desto lavere temperatur. Den 20. 

juli var efter tørke. Her er de grønne områders effekt aftaget fordi fordampningen 

- især fra det tørre græs - er faldet. 

en rolle efter den varme tørre 

periode op til den 20. juli. 

Jævn og spredt grønt 

I undersøgelsen anbefales at 

tage varmeø-effekten alvorligt 

og især at bruge den grønne 

struktur forebyggende i sin 

klimaplanlægning. Mange 

udenlandske undersøgelser 

dokumenterer at grønne arealer 

modererer temperaturen. 

Det bekræftes også i den nye 

undersøgelse for København. 

Et studie fra Manchester peger 

på at 10% flere grønne områder 

kan kompensere for de 

forventede temperaturstigninger 

indtil 2080. Omvendt vil en 

10% reduktion øge temperaturen 

med 8°C i bymidten. 

Generelt er det en fordel 

med meget plantedække og 

at det grønne er jævnt fordelt. 

Parkerne er kerneområder hvis 

kølende virkning holder ud 

over bevoksningens grænser. 

Afhængig af det grønne områdes 

størrelse og vindens retning 

kan afkølingen måles i en 

afstand af op til 1300 meter. 

Grønne gader, gårde og bygninger 

spiller dog også en stor 

rolle. De kan være vigtigere 

end nogle få store parker. 

Træer virker bedre end græs 

på grund af det større bladareal 

og det dybere rodnet der 

kan sikre en mere vedvarende 

vandfordampning. Græsarealer 

regulerer ikke klimaet efter 

længere tid med tørke. Dertil 

kommer at træer har blade i 

flere lag end græs. Det samlede 

bladarael er større. Træer 

kan derfor afgive mere vand 

og absorbere mere indstråling. 

Og effekten af alt det grøn- 

ne optimeres hvis det har gode 

vækstbetingelser og gror 

godt til. Derfor kan varmeø-effekten 

også passende kobles 

sammen med en mere udbredt 

lokal anvendelse af regnvand 

for at øge bevoksningens 

vandforsyning. 

At gøre bygningerne lyse 

kan dæmpe varmeø-effekten 

fordi mere solindstråling reflekteres. 

Man kan dog få bedre 

effekt med facadebeplantning 

og taghaver - hvis altså 

planterne får vand nok. Modelberegninger 

fra New York 

indikerer at beplantning på 

halvdelen af tagfladerne kan 

reducere den gennemsnitlige 

overfladetemperatur i hele 

byen med op til 0,8°C. Tilsvarende 

beregninger for Toronto 

viser at vegetation på alle 

tage kan reducere lufttemperaturen 

med 2 °C. I forhold til 

‘hvide tage’ kan grønne tage 

desuden udnyttes i en lokal 

håndtering af regn. 

For København anbefales 

det i undersøgelsen at opbyge 

en database med overfladetemperaturer 

og ‘grønhedsindeks’. 

På den måde kan man 

udpege de varmeste steder 

hvor varmeø-effekten især 

skal forebygges. sh

34 

Marker hegnes 

for at holde 

dyrene ude 

Historien om hegning er igen 

ved vende. I gamle dage blev 

markerne hegnet så afgrøderne 

ikke blev raseret af vilde 

dyr og overdrevets græssende 

husdyr. Efter høst blev der ‘opgivet 

ævred’ - dyrene fik til at 

komme ind på stubmarken. Siden 

har det været nærmest 

omvendt. Husdyrene blev hegnet 

ind, og de vilde dyr var der 

så få af at de ikke længere 

gjorde nærmere skade. 

Nu stiger vildtbestanden af 

store dyr, især kronvildt, og 

det giver nogle steder landmændene 

store tab. Det får 

mange til igen at sætte hegn 

op ind på marker der vender 

mod skovene, oplyser vildtkonsulent 

i Naturstyrelsen Jens 

Henrik Jacobsen. “Så længe 

krondyrene færdes frit, vil de 

søge den føde de foretrækker 

- og afgrøderne på markerne 

er både rige på kalorier og let 

tilgægelige,“ siger han. 

Frede Hedegaard i Sunds er 

en af de landmænd der har 

Gravstederne skal hvile i sig selv 

Kirkeministeriet vil af med det 

underskud på 800 millioner 

kroner som driften af kirkegårdene 

for tiden giver hvert år. 

Og det skal ifølge ministeriet 

bl.a. opnås ved at hæve taksterne 

for at grave, tilkaste og 

vedligeholde gravstederne. 

Det skal koste hvad det reelt 

koster. 

Reguleringen er dog ikke 

gennemført alle steder, konstaterer 

Jens Zorn Thorsen, kir- 

Et 170 cm højt elhegn med fire tråde holder kronvildt, men ikke mindre 

vildt ude. Foto: Poda Hegn. 

etableret hegn for at holde 

krondyrene ude. „De har taget 

godt for sig af afgrøderne. Sidste 

vinter havde de endda været 

i kulen med læggekartofler 

og ædt mindst 5-600 tønder,“ 

siger han. Løsningen blev ikke 

et nethegn, men et 170 cm 

højt elhegn med fire tråde. 

Ifølge leverandøren Poda 

Hegn er dette hegn - i modsætning 

til nethegn - kun beregnet 

til at holde de store 

krondyr ude. Højden og trådenes 

placering gør at mindre 

vildt kan passere, og der er 

kegårdsleder i Vejle Kirkegårde, 

efter en ‘hurtig høring 

rundt i landet’. Det er nemlig 

de enkelte provstier der skal 

ændre taksterne, og grundlaget 

skal være dokumenteret. 

Man må ikke tage for lidt - 

men heller ikke for meget, for 

takststigningen sker efter gebyrloven 

der siger at man ikke 

må tjene på gebyrer. 

Der er en enkelt, men væsentlig 

undtagelse fra reglen 

virer hænger fast i hegnet. 

Desuden er elhegnet ikke ret 

dyrt. Og det virkede. „Kronvildtet 

holder sig på afstand 

og kartoffelhøsten kom sikkert 

i hus,“ fortæller Hedegaard. 

Landmændene kan ikke bare 

drive jagt på krondyrene, 

både fordi de som regel besøger 

markerne om natten, og 

udnytter markerne om foråret 

og sommeren hvor de slet ikke 

må jages. Skovforvalteren kan 

i øvrigt selv dæmpe problemet 

ved at anlægge vildtagre. sh 

mindre risiko for hjortenes ge- KILDE. Poda Hegn. Pressemeddelelse. 

om at taksterne skal dække 

omkostningerne. Det enkelte 

provsti kan beslutte at det skal 

være billigere eller helt gratis 

for medlemmer af Folkekirken 

at få et gravsted og få gravet 

og tilkastet graven. Derimod 

er der ingen medlemsrabat på 

vedligeholdelsen af graven. 

Det ville også være urimeligt 

over for de efterladte der passer 

graven selv - men ikke betaler 

mindre kirkeskat af den 

grund. Cirka 20% af danskerne 

er ikke medlem af Folkekirken, 

og de skal betale fuldt ud 

for det hele. 

Jens Zorn Thorsen konstaterer 

at der i dag er væsentlige 

prisforskelle landet over. Det 

gælder især de priser som ikke-medlemmer 

af Folkekirken 

skal betale. Priserne skal netop 

afspejle de faktiske udgifter - 

som mange provstier endnu 

ikke kender. Er det for dyrt, er 

der dog mulighed for gratis at 

sprede asken over havet. Begravelsesmyndigheden 

skal 

bare give lov først. sh 

KILDE 

Jens Zorn Thorsen (2011): Prisstigninger 

på kirkegårdene. Kirkegården 1/ 

2011. 


Ny portal formidler leasing af maskiner 

LeasingBørsen.dk er en ny portal 

der siden februar har formidlet 

kontakt mellem parter 

på leasingmarkedet. Ved at 

bruge portalen får leasingselskaber 

og forhandlere et større 

udstillingsvindue til både 

nyt og brugt udstyr, mens forbrugere 

får et bedre overblik 

over de bedste leasingtilbud, 

lyder det fra Mark Korsgaard 

Fenger, administrerende direktør 

for LeaingBørsen.dk. 

Mere end 3000 personer har 

den seneste måned været på 

jagt på portalen. Det er ikke 

mindst folk på jagt efter grønne 

maskiner der har brugt 

den, oplyser Fenger. 

Svenningsens Maskinforretning 

har som en de første forhandlere 

af grønt udstyr taget 

portalen i brug. „Vi har lagt 

vores udstyr på LeasingBørsen.dk 

for at teste portalen 

som en ny kanal til at afsætte 

vores brugte såvel som nye udstyr,“ 

forklarer salgschef Benny 

Svenningsen. 

Ifølge Kurt Madsen, direktør 

i Leasing Fyn, er leasing en 

god løsning fordi den ikke binder 

kapital i samme grad som 

ved et køb. I stedet for at binde 

penge i dyrt udstyr kan 

man bruge pengene til at skabe 

vækst i sit firma. 

 

- kom og se årets svendeprøver 

 

AMU kurser 1. halvår 2011 

(Kursusnr.) (Kursustitel) (Dage) (Starttidspunkt) 

40837 1 dag 03.05. 

42339 5 dage 06.06. 

40824 

42302 

42387 

Brandforanstaltninger ved ukrudts- 

 

Betjening og vedligeholdelse af 

mindre gartnerimaskiner 

1 dage 

5 dage 

09.06. 

26.06. 

 

42340 

 

10 dage 20.06. 

- 

 

15 dage 30.05. 

45232 10 dage 20.06. 

4352-3 10 dage 20.06. 

42316 15 dage 02.05. 

45231 10 dage 20.06. 

Yderligere information og tilmelding 

8747 5700 eller se mere på www.ju.dk 


Badestrand 

med klitter 

Et 2,3 km2 nyt stort kystlandskab 

ud for Lollands sydkyst 

bliver en landskabelig sidegevinst 

af den kommende 

østersøtunnel under Femern 

Bælt. Landskabet er kunstigt, 

men vil se naturligt ud. I hvert 

fald ifølge et skitseprojekt som 

har fået grønt lys til fra Femern 

A/S, den statsejede danske 

bygherre. Projektet udarbejdes 

af et joint venture af 

Rambøll-Arup-TEC med Schønherr 

og DHI som underrådgivere. 

Formålet er egentligt at 

slippe af med de 15 millioner 

m3 jord der skal graves op af 

bæltets bund for at give plads 

til sænketunnellen. Kun en 

mindre del af jorden skal placeres 

på 0,2 km2 ved Femern 

hvor Natura 2000-områder er i 

vejen. Resten af jorden skal 

over næsten 6 km forskyde 

den lollandske sydkyst op mod 

en halv kilometer mod syd. Så 

slipper man også for at dumpe 

den opgravede jord i havet 

hvilket ville have større miljømæssige 

konsekvenser. 

Det nye kystlandskab er inspireret 

af den natur der engang 

var i området med laguner, 

strande, klitter og enge. 

Sådan var det sydlige Lolland 

indtil 1872 hvor en voldsom 

stormflod oversvømmede en 

36 

Let kuperet 

naturområde 

beskyttet med 

stenkastning 

N 

1000 m 

Rødbyhavn 

færgehavn 

Beskyttet strand, 

pocket beach’. 

3 

Tunnelportalen 

der beskyttes af 

en 6,25 meter 

høj dæmning 

Lollands sydkyst forskydes omring 500 meter mod syd over en strækning på næsten 6 km. Området bliver ny 

natur uden bebyggelse og landbrug - men med stier. Det eksisterende dige røres ikke. 

Tunnel giver Lolland nyt kystlandskab 

Opgravet jord udnyttes med inspiration fra det oprindelige landskab 

tredjedel af øen og mange 

mennesker omkom. En nyt 

kraftigt dige skabte bagefter 

den lige kyst vi kender i dag, 

mens den tidligere fjord ind til 

Rødby og vådområderne efterhånden 

blev til landbrug. Naturen 

tabte. Dengang. 

Det nye kystlandskab får alle 

det gamle kystlandskabs elementer, 

strande, kystlaguner 

og øer. Hertil kommer et na- 

2 

1 

Kunstig lagune 

med to øer. 

Naturen udvikler 

sig på egne 

præmisser 

DIGE 

Højtliggende afgræsset 

overdrev der ender i en 

klint med skrænter 

1 

Motorvejens nye 

forlægning 

2 Ny skovplantning 

3 

Nyt naturområde 

nord for diget 

turområde og en skovplantning 

hvor motorvejen og jernbanen 

løber mod tunnelportalen 

nord for diget. 

Desuden skabes aktive kystklinter 

for at kompensere for 

det underskud af sand som der 

for tiden er øst for Rødbyhavn. 

Havn og sejlrende fanger nemlig 

al det sand som vandrer 

mod øst langs kysten så stranden 

øst for havnen er eroderet 

bort. Det er meningen at den 

nye klint skal erodere så materialet 

føres mod øst. „På den 

måde kompenserer projektet 

for tidligere projekters negative 

virkninger for området,“ 

siger Karsten Mango, chefingeniør 

hos DHI der nu skal 

regne på strømforhold, materialevandring, 

erosion m.v. og 

justere projektet derefter. 

For ikke at genere gennemstrømningen 

i bæltet forskydes 

kysten ikke længere frem 

end Rødbyhavns havnemoler. 

Desuden bevares det eksisterende 

dige. Oversvømmelser 

kan ramme de lave dele af det 

nyindvundne land, men ikke 

det gamle - og heller ikke 

tunnelhullet der beskyttes af 

en 6,25 meter høj dæmning. 

Projektet bliver landets hidtil 

største marine kystprojekt 

med mere fyld end Køge Bugt 

Strandpark. Tunnellen der har 

et budget på 38 mia. kr., skal 

efter planen åbne i 2020. 

Allerede 5-10 år efter åbningen 

vil den kunstige kyst se 

naturlig ud, spår landskabsarkitekt 

Jørgen Becker-Christensen 

fra Schønherr Landskab. 

„Det unikke ved opgaven er at 

vi - samtidig med at vi beskytter 

tunnelportalen - giver naturen 

nogle præmisser at reagere 

på, og så tager den på et 

tidspunkt selv over.“ sh 

KILDE 

Birgitte Marfeldt (2011): Femern-projektet 

vil genskabe Nordens Venedig. 

Ingeniøren 15.4.2011. 

Se også http://blog.ramboll.com. 

Tunnellen løber ned i jorden i tunnelportalen. 

Den danner er geometrisk 

form ud for det nuværende 

dige. Portalen afskærmes af en 

6,25 m høj dæmning som beskytter 

tunnelen mod oversvømmelse i 

dens 100 års levetid inklusive virkninger 

af havspejlsstigninger 

Øst for tunnelportalen bygges en 

kunstig lagune inspireret af det 

gamle kystlandskab før inddigningen 

efter stormfloden i 1872. 


Fjernstyret klipper 

på larvefødder 

Rotairs Speedy Cutter er en 

lille fjernstyret redskabsbærer 

på larvebånd. Den er mest 

tænkt som slagleklipper, men 

kan monteres med sneslynge, 

dozerblad, kost, stubfræser, 

fræser m.v. Med fjernstyringen 

og det lave tyngdepunkt er 

maskinen især beregnet til 

skråninger som den kan tage 

op til 50 grader. Den 148 cm 

brede maskine er 650 kg tung 

og kører op til 3,1 km/t. Maskinen 

er taget hjem af IH Maskiner 

som normalt tager sig af 

læsse- og gravemaskiner, men 

nu er gået ind på det grønne 

marked. www.ih-maskiner.dk. 

Off-label-midler på 

golfbanens græs 

Express ST og Hussar OD er to 

nye ukrudtsmidler til plæner 

som Dansk Golfunion har opnået 

Miljøstyrelsens ‘off label’godkendelse 

til. Midlerne må 

bruges mod tokimbladet 

ukrudt på fairways, semirough 

og rough. Fordelen ved de to 

midler i forhold til de eksisterende 

er at de indeholder mindre 

aktivt stof. De kan derfor 

være en del af vejen mod det 

politiske mål om at nå ned på 

0,1 kg aktivt stof pr. ha pr. år. 

Off-label er en midlertidig 

tilladelse der er baseret på begrænsede 

forsøg som i disse 

tilfælde fandt sted på Furesø 

Golfklub i 2010. Desuden er 

det brugerens ansvar hvis der 

opstår skader når man bruger 

midlet. Derfor anbefaler Dansk 

Golfunion at man tester de anviste 

doseringer på et prøveareal. 

Det gælder især Hussar 

OD som er det mest effektive 

middel mod kløver af de to. 

Begge midler når først fuld effekt 

efter normalt 4-6 uger. Se 

brugsanvisning og forsøgsrapport 

på www.turfgrass.dk. 


Jonas Olsen udpeger arrene fra nogle af de slagskader asketræet fik i regnen af sten under nedrivningen af det gamle Ungdomshus på Jagtvej 69. 

Ungdomshusets nye træer er krigsveteraner 

Brugere der kender materialet godt, har desuden hjulpet med bl.a. brostensbelægningen 

Af Lars Thorsen Jagtvej 69, var Jonas Olsen og 

Gamle rødder har slået sig 

ned i det nye ungdomshus 

på Dorteavej i Københavns 

nordvest-kvarter. Det er rødder 

som har suget saft og kraft 

op mellem stenbroens sprækker 

og nu bærer hele historien 

om Nørrebro med i sine arrede 

stammer. Helt præcist er der 

tale om et asketræ, et paradisæbletræ 

og en benvedbusk 

som alle stod i haven bag 

det gamle ungdomshus på 

Jagtvej 69. 

Her stod de også den 16. december 

2006 hvor en demonstration 

udviklede sig til gadekampe 

der fik Nørrebro til at 

blusse op i flammer, blå blink 

og hollændervogne. Det blev 

begyndelsen til enden for 

Jagtvej 69. Nogle måneder senere 

havde en hemmeligholdt 

entreprenør revet den traditionsrige 

bygning ned. Og træerne 

og buskene stod der heller 

ikke længere. 

I det juridiske ingenmandsland 

der opstod på tomten på 

38 

Eyal Peleg fra Stenbroens Træpleje 

ApS nemlig kørt forbi og 

havde taget alle livsduelige 

træer og buske op af jorden 

og kørt dem til deres plads. 

I Nørrebros muld 

I de mellemliggende år er træerne 

kommet sig, selv om især 

asketræet har måttet kæmpe 

med omkring 15 alvorlige slagskader 

fra de brosten som haglede 

ned ved nedrivningen af 

bygningen. 

„Normalt ville man jo aldrig 

arbejde videre med sådan et 

træ. Det er fuldstændig sønderbombet, 

men til gengæld 

er det et ægte Nørrebro-træ, 

og det er på en måde et godt 

symbol og en god historie. 

Derfor syntes vi også at det var 

synd hvis det bare skulle tromles 

ned. Desuden stammer 

træet fra Birkholm Planteskole 

hvor jeg var i lære, så måske 

har det fulgt mig gennem alle 

årene,“ fortæller Jonas Olsen. 

Men Jagtvej 69 var ikke de 

to træers første hjem på Nør- 

rebro. Jonas Olsen plantede 

oprindeligt asketræet i 1996 

under Kulturby ’96-projektet 

‘Have på en nat’ hvor 2000 

mennesker lavede en have 

med drivhus, dam, højbede, legeplads 

og træer på en øde 

grund ved Sankt Hans Torv der 

skulle bebygges året efter. 

Paradisæbletræet blev i sin tid 

sat i jorden i ‘Folkets Park’, 

men da den lille park skulle laves 

om til et arkitekttegnet anlæg, 

fandt træet sig et nyt 

hjem bag ungdomshuset. 

Og ved hver flytning var det 

bl.a. drengene fra Stenbroens 

Træpleje som baksede af sted 

gennem Nørrebros mylder 

med træerne på sættevogn, 

ladcykel og ladvogn. 

Have til militærstøvler 

I dag er træerne netop blevet 

plantet ved det nye ungdomshus 

på Dorteavej. Her er Stenbroens 

Træpleje ved at lave en 

have i gården hvor der tidligere 

lå et restareal med grus. Det 

nye anlæg er dog ikke fyldt 

med sirlige stauder og blom- 

strende begoniaer, for en have 

på blot 375 m 2 bør selvsagt 

være rimeligt robust hvis den 

skal kunne holde til op mod 

600 festende unge med store 

støvler og anarki i hjertet. 

Erfaringen til at bygge en 

have for aktivister har Jonas 

Olsen heldigvis da han var 

med til at lave haven bag Jagtvej 

69 hvor mængden af besøgende 

viste sig at være så stor 

at hverken bede eller græsplæne 

kunne overleve. Derfor 

valgte de denne gang at lave 

et langt mere solidt haveanlæg, 

bygget op om to omfattende 

højbede. De består af 70 

egestammer der er banket ned 

i flere niveauer, lidt ligesom i 

en abegrotte så der er mulighed 

for at sidde, stå eller endda 

placere et helt rockband på 

de forskellige plateauer. 

Øverst i det ene højbed står 

asken og paradisæbletræet, 

mens det andet højbed får et 

historieløst kirsebærtræ med 

benveden fra Jagtvej 69 på 

toppen. Mellem de to højbede 

er der blevet lagt en stenbe- 


Anlægget af egestammer med kirsebærtræet og benveden på toppen 

er et af de to ‘højbede’. Foto: Jonas Olsen. 

lægning, og for enden er scenen, 

så der vil ganske givet 

også blive stage-divet fra de 

nedbankede egestammer. 

Der er dog også en masse 

pis at forholde sig til når man 

laver have til ungdomshuset. 

Derfor skal der etableres pissoir 

langs den sydlige væg. Pissoiret 

tilsluttes nedløbsrør med 

regnvand fra tagene omkring 

gården. Røret placeres foran 

nyetablerede bede med vedben 

og klematis så man på en 

og samme tid forhindrer folk i 

at træde op (eller pisse) i be- 

dene, og skaber muligheden 

for at pissoiret samt sydvæggen 

med tiden gror til. 

Frivillige havehænder 

Stenbroens Træpleje har dog 

ikke lavet alt arbejdet. Ungdomshuset 

er fuldt af hjælpende 

hænder som endda er 

vant til at arbejde med brosten. 

Mens tre anlægsgartnere 

og to skovarbejdere har arbejdet 

op til 12 timer om dagen 

hen over weekenden og de 

første dage af påsken, har en 

vekslende flok af 12 til 16 af 

HVAD ER FRIVILLIGT 

ARBEJDE VÆRD? 

Under anlægget af den nye 

have på Dorteavej arbejdede 

Stenbroens Træplejes 

uddannede anlægsgartnere 

og skovarbejdere frivilligt i 

cirka 230 timer (det svarer til 

arbejde for omkring 83.000 

kr. eksklusiv moms). Derudover 

er der lagt omtrent den 

samme arbejdsmængde af 

frivillige fra Ungdomshuset 

(flere timer, men mindre effektive). 

Takket været det 

frivillige arbejde, blev den 

samlede pris for ungdomshusets 

nye have blot cirka 

68.000 kr. inklusiv moms. 

ungdomshusets brugere hjulpet 

til og løftet i flok. 

Desuden har ungdomshusets 

brugere selv skaffet alle de 

sten der ligger mellem højbedene 

og foran scenen. Det er 

genbrugssten fra Hvidovre 

som de unge har fået fra en 

privat indkørsel. Meget passende 

er det SF-sten, selv om 

Enhedslisten-sten måske havde 

været endnu bedre. Til gengæld 

fik de hverken kant- eller 

endesten med så det færdige 

udtryk er ikke helt som Jonas 

Olsen er vant til at levere det. 

To af beboerne giver en hånd med. Det frivillige arbejde og inddragelse af de kommende brugere - både 

praktisk og i idéfasen - har været med til at skabe en holdbar, dynamisk have på kort tid for få penge. 

Træbrolægningen måtte nødvendigvis 

udføres uden afbarkning. 

Men det er prisen for at bruge 

meget frivilligt arbejde, og 

til gengæld blev et væld af 

folk inddraget i beslutningerne 

og det fysiske arbejde. Det 

har resulteret i både ejerskab 

og viden til at videreudvikle 

gården blandt ungdomshusets 

brugere. Og den nye have på 

Dorteavej er ikke først og 

fremmest sat i verden for at 

være yndig. Derfor gør det 

mindre at Jonas også andre 

steder har måttet gå på kompromis 

med sin vanlige standard 

for at blive færdig i tide 

og inden for det meget snævre 

budget på 57.000 kr. 

„Først og fremmest er alle 

egestammerne sat ned med 

bark på. Træleverancen var 

ikke saftspændt nok til at barken 

kunne trækkes af i lange 

bånd, og den var ikke tør nok 

til at den kunne brækkes af, 

og fordi vi ikke kunne bruge 

flere uger på at afbarke dem 

måtte de i jorden med bark. 

Når barken forsvinder med tiden, 

vil der opstå huller mellem 

stammerne. Normalt ville 

vi ellers afbarke og skære til så 

stammerne passede millimeterpræcist 

ind i hinanden. Sådan 

bliver det ikke her,“ forklarer 

Jonas Olsen. 

Trods de ujævne detaljer har 

ungdomshusets brugere og 

besøgende fået en have de 

kan bruge til noget, og undervejs 

i processen har flere også 

fået en nødtørftig oplæring i 

anlægsgartneri. Måske vil de 

mest arbejdsomme tænke: 

„Det er godt nok et stykke flot 

udført arbejde,“ næste gang 

de er nødt til at flå en brostensbelægning 

op. ❏ 


Bier leverer ikke bare honning. 

De spiller en stor rolle 

i bestøvningen af planter i 

både landbruget og naturen. 

EU-Kommissionen anslår at de 

danske biers arbejde årligt svarer 

til en værdi på omkring 3 

milliarder kroner. Så det kan 

mærkes hvis bierne forsvinder. 

Og det er netop problemet. En 

bølge af bidød har hærget 

globalt siden 2006 uden påviselig 

grund, men muligvis på 

40 

Harvning kan være med til at 

forbedre levestederne for de vilde 

bier. Foto: Carina Wettermark. 

FLERE BIER 

Den globale bidød skærper behovet for at 

bierne får gode vilkår - også i grønne områder 

grund af en svækkelse af biernes 

immunforsvar. Problemet 

er så stort at EU-Kommissionen 

nu vil have undersøgt hvorfor 

bierne dør, og hvad man kan 

gøre ved det. 

Det kan dog altid være en 

hjælp at optimere forholdene 

for bierne, og det kan man også 

gøre i grønne områder. Og 

det handler ikke kun om at 

sætte bistader op. Det handler 

også om at bruge de rigtige 

ANBEFALINGER til at forbedre de VILDE biers levesteder 

■ Sent høslet (aug./sep.) for at optimere blomsterrige enge 

■ Skab blomsterrige udyrkede arealer 

■ Behold og plej de nøgne sandarealer 

■ Bevar stød af pil og havtorn 

■ Brug naturlige materialer som belægning på stier og veje 

■ Bevar og plej stengærder 

■ Harv og pløj tilstødende arealer 

■ Bevar gamle fyrretræer, stubbe og væltede træer 

■ Placér dødt træ så det bliver opvarmet i solen 

■ Opret sydvendte hegn 

■ Skab høje stubbe der egner sig godt som faunadepoter 

■ Tynd ud i tætvoksende lunde og plantegrupper 

■ Skab en mosaik af naturelementer på golfbanen 

bivenlige planter. Og at give 

de vilde bier gode livsvilkår. 

De tamme og de vilde 

Bier er mest kendt som den 

tamme honningbi. I Danmark 

findes cirka 170.000 tamme bifamilier 

der årligt producerer 

5100 tons honning. Men der er 

også mange vilde bier. Alene i 

Danmark 275 arter. De fleste 

lever ikke som honningbien og 

humlebien i samfund, men enligt. 

Spørgsmålet er om de 

tamme bier kan genere de vilde 

og bidrage til at de uddør. 

Det frygtes i Sverige hvor det 

f.eks. anbefales ikke at sætte 

bistader op på golfbaner. 

I Danmark, hvor det meste 

er landbrug, og der er mangel 

på bestøvere, er der ikke den 

samme konkurrence blandt 

vilde og tamme bier. Ifølge de 

danske insektspecialister Per 

Krüger, Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, og Hans 

Peter Ravn, Skov & Landskab, 

findes der ikke dokumenterede 

negative effekter på den 

vilde bifauna ved at udsætte 

honningbier. Kun hvis der er 

mange bistader, kan de vilde 

bier formentligt lide skade. 

Vilde svenske bier 

I Kristianstads Golfklub i Skåne 

prøver man at reducere golf- 

banens miljøpåvirkning og give 

den flere naturværdier og 

levesteder for truede arter 

samtidig med at friluftslivet 

skal have bedre kår. Det sker i 

samarbejde med kommunens 

projekt ‘Kristianstads Vattenrige’ 

der skal vise hvordan man 

kan bevare og udvikle naturen 

efter UNESCOs direktiver. 

Som et led i arbejdet har 

man undersøgt insektlivet på 

golfbanen. Truede og rødlistede 

arter er registreret, bl.a. 51 

vilde biarter hvoraf 18 er på 

den svenske rødliste. I undersøgelsen 

udpegede man også 

‘hotspots’ og værdifulde biotoper, 

bl.a. stengærder, skovbryn, 

blomsterrige udyrkede 

arealer og sandflader. Desuden 

kunne man konstatere at 

rigt blomstrende planter er 

vigtige pollenressourcer for de 

vilde bier. De vigtigste planter 

er stor knopurt, rustpil og seljepil, 

blåhat, alle bælgplanter, 

alle kurveblomster, vild timian, 

slangehoved og oksetunge. 

For at hjælpe de vilde, truede 

bier og andre insekter på 

golfbanen anbefales bl.a. sent 

høslæt, bevaring af stengærder, 

bevaring af stød og udtynding 

af tætvoksende lunde 

(se boksen). Golfbanen er nu 

ved at effektuere anbefalingerne. 

Indtil videre konklude- 


es at man kan lave naturforbedringer 

med relativt beskedne 

midler. Det forudsætter 

dog god dialog mellem 

nøgleaktører som greenkeeper 

og kommune. 

Beurling som beekeeper 

På danske golfbaner satses 

mest på tamme honningbier. 

For to år siden blev de første 

bistader sat ud på Furesø Golfklubs 

arealer. Her var bevoksningen 

i forvejen præget af 

bivenlige træer og buske. De 

har fået mange flere frugter 

efter at bistaderne er sat op. 

Derfor har mange flere fugle 

overlevet de sidste to strenge 

vintre, oplyser tidligere chefgreenkeeper 

Hans Beurling 

der nu nøjes med at være beekeeper. 

På den nærliggende Hørsholm 

Golfklub syntes greenkeeper 

Antoine Challe om idéen. 

Han kontaktede den lokale 

biavlerforening hvis formand 

hurtigt udpegede 20 gode steder 

til bistader - hvor de kunne 

ses af spillerne, men ikke genere 

dem. I det hele taget anbefales 

det at henvende sig til 

en lokalafdeling i Danmarks 

biavlerforening hvis man vil 

have bier. Antoine tog bagefter 

et begynderkursus for biavlere 

hvor han mødte en anden 

kursist, Sahin Sert, som manglede 

et sted at sætte bistader 

op. Det blev til et samarbejde 

hvor Sahin satte bistader op på 

golfbanen. Antoine vil dog gå 

ham i bedene og også selv 

producere honning. 

Det er især blomstrende og 

frugtsættende træer og buske 

som slåen, tjørn, hæg og fuglekirsebær 

som bierne fore- 

Antoine Challe, greenkeeper på 

Hørsholm Golf A/S tog initiativ til 

at sætte stader op på golfbanen. 

trækker. Især midt om sommeren 

har bierne smalhals, og her 

vil liguster og tørst der blomstrer 

i højsommeren være til 

stor gavn, oplyser Per Krüger. 

Efter en ny bekendtgørelse 

om ‘Tilskud til landskabs- og 

biotopforbedrende beplantninger’ 

kan man også få tilskud 

til særlige bivenlige og 

hasselmusvenlige beplantninger. 

Det kan man jo også skele 

lidt til hvis man skal plante. sh 

KILDER 

Bente Mortensen (2011): Vilde bier 

på golfbanen. Greenkeeperen 1/2011. 

Bent Mortensen (2011): Bier på golfbanen 

hjælper fugle og vildt. Greenkeeperen 

1/2011. 

Mikael Sörensson (2010): Solitärbin 

och andra insekter på Kristianstads 

Golfklubbs golfbanor i Åhus - inventering 

och förslag på riktade skötselåtgärder. 

Vattenriket i fokus 2010:03. 

www.vattenriket.se. 

Danmarks Biavlerforening, 

www.biavl.dk. 

Sörenssons rapport er finansieret via 

projektmidler fra Scandinavian 

Turfgrass and Environment Research 

Foundation (STERF) inden for projektet 

‘Multifunktionelle golfbaner med 

særlige natur- og kulturværdier’. 

Bihus til vilde bier ved universitetet i Bern. I andre lande er der gode 

erfaringer med at sætte bihuse op til vilde bier for at øge bestanden. 

EFTERÅR 2011 

BESTIL ALLEREDE NU FORÅRET 

HOS VERVER EXPORT 

 

 

 

 

 

 

LAD DIG INSPIRERE PÅ 

WWW.VERVEREXPORT.NL 

Agent Thuesen Jensen a.s. 

0045 70 20 52 22 

Elkær Maskiner præsenterer 

Elk Elkær Elk ær T TTer 

T er ermit er mit 1 11300 

1 300 hækk hækkeklipper 

hækk eklipper 

til til k kkom 

k kom 

om ompaktmaskiner 

ompaktmaskiner 

paktmaskiner 

Kan monteres på de fleste større græsklippere, 

f.eks. Stiga Park/Titan og Husqvarna PT 26D. 

• Slut med dårlige arbejdsstillinger 

• Nem og enkel manøvrering 

• Fleksibilitet. Højre, venstre, 

vandrette, skrå og lodrette 

positioner klares let 

• Flot og ensartet resultat hver gang 

• Et must til dig som vil klippe alt 

fra thuja til bøgehække uden at 

blive anstrengt. 

Kontakt os venligst for 

henvisning til nærmeste 

forhandler ! 

Odensevej 82, 

DK-5853 Ørbæk 

Tlf. +45 6533 1331 

info@elkaer-maskiner.dk. 

www.elkaer-maskiner.dk 


Sommerhusgrunde 

floppede fælt 

Tusindvis af sommerhusgrunde 

ligger usolgte og ubebyggede 

hen efter at regeringen for 

seks år siden gav tilladelse til 

at udstykke 8000 nye grunde i 

kystnære områder. Erhvervspolitisk 

chef i Dansk Byggeri 

Torben Liborius konstaterer at 

en lang række investorer har 

brændt fingrene på de mange 

grunde. „Nogle er gået konkurs, 

og vi kan nu se hvor 

svært det er at time den slags 

udspil. Med den store pukkel 

af ubebyggede sommerhusgrunde 

ligger det langt ude i 

fremtiden inden vi får huse på 

dem,“ siger han. 

UTV der kan tage 

600 kg på ladet 

UTV (Utility Terrain Vehicle) er 

en krydsning mellem en ATV 

(All Terrain Viecle) og en lille 

ladbil. Den bevarer delvist 

ATV’ens terrængående egenskaber, 

men er på fire hjul der 

alle trækker og et lad der kan 

bruges til noget. JCB’s nye 

UTV, Workmax 800 D kan laste 

600 kg på ladet. Dieselmotoren 

på 20 hk giver en fart op 

til 40 km/t. Importør er Nicolaisen 

& Larsen A/S, www.jcb.dk. 

42 

Stor gedehams efterlader et gnav 

med ‘overhængende’ sårrande. 

Foto af gren: Susanne Harding. 

Hvepsearten stor gedehams 

kan skade træer. I modsætning 

til andre gedehamse 

gnaver den nemlig bark for at 

optage saft, og det kan ende 

med at grene eller unge træer 

kan gå ud. Almindeligvis har 

gnavet dog næppe nogen 

særlig betydning, oplyser Susanne 

Harding, Institut for 

Jordbrug og Økologi, Københavns 

Universitet. 

Hun beretter i ‘Skoven’ om 

en haveejer på Midtsjælland 

der sidste september opdagede 

barkgnav i en ask, Fraxinus 

americana. Gnavene var udbredt 

i hele kronen helt op i 

16 meters højde, men kun på 

1-2 cm tykke grene der næsten 

var ringede. En undersøgelse 

afslørede at det var den store 

gedehams, Vespa crabro. 

Støjdæmpende asfalt holder effekten 

Effekten af støjdæmpende asfalt 

falder med årene, men der 

er der stadig. Og man skal tage 

højde for at trafik på almindelig 

asfalt også bliver mere 

støjende i takt med at asfalten 

ældes, skriver Trafik & Veje. 

På Kongelundsvej i København 

og motorvejen ved Solrød 

har man målt på tynd 

støjreducerende asfalt (SRS). 

Efter 6-7 år - halvdelen af den 

forventede levetid - har Kongelundsvej 

i gennemsnit tabt 

1-1½ dB, motorvejen lidt mere. 

Generelt kan man regne 

med at personbilers støj stiger 

0,3-0,8 dB pr. år afhængig af 

trafikbelastningen. 

Stor gedehams gnaver i de små grenes bark 

Den første støjisolerende asfalt 

var en tyk tolags drænasfalt. 

En sådan har man fulgt i 

Øster Søgade i København siden 

1999. Slidlaget blev dog 

udskiftet i 2007. Støjen steg 7- 

9 dB indtil da, men med den 

nye asfalt har man igen nået 

den oprindelige støjreduktion. 

Den nye asfalt er med en grov 

stenstørrelse (op til 8 mm) som 

ifølge forsøget har bevaret 

støjdæmpningen bedst. 

KILDER 

Hans Bendtsen m.fl. (2011): Støjmæssig 

langtidseffekt af SRS-belægninger. 

Trafik & Veje 4/2011. 

Lykke M. Iversen, Hans Bendtsen 

(2011): Drænasfaltens anden ungdom. 

Trafik & Veje 4/2011. 

Gedehamsen gnaver i sensommeren 

for at få næring, 

især på netop ask, men også 

efter birk, el, syren og poppel. 

Gedehamsenene sidder gerne i 

smågrupper i dagevis ved den 

samme såring og udvider den. 

De foretager prøvegnav på 

mere end et par hundrede 

træer og koncentrerer sig derefter 

om enkelte træer som de 

kan skade meget. 

Gedehamsens gnav er dybt 

og går helt ind til veddet som 

dog ikke røres. Gnavets kant 

er flosset og nærmest overhængende. 

Der kan være mørke 

tværgående strøg hen over 

det blittede ved. Gnavet sker 

på grene og stammer af 1½-4 

cm tykkelse og af længder op 

til 15 cm. Det er mest unge 

træer (5-20 år) der er udsat. 

Hvis grenen ringes, går den 

ud, men hvis gnavet kun er ensidigt 

dannes gerne en kraftig 

kallus fra sårrandene året efter. 

Gnavet kan forveksles med 

gnav fra rødmus, men de har 

altid tydelige tandmærker på 

veddet, og sårrandet er aldrig 

overhængende. 

Ud over at skade træer, er 

stor gedehams som andre 

hveps et nyttigt - om end upopulært 

- rovdyr der lever af insekter. 

Stor gedehams er tidligere 

anset som sjælden i Danmark, 

men er efterhånden blevet 

mere almindelig i skovene 

hvor den bygger bo i hule løvtræer. 

sh 

KILDE 

Susanne Harding (2010): Gedehamse - 

som skadedyr og træer. Skoven 10/10. 

Stenlamper i granit 

til udemiljøet 

Dekorative stenlamper håndlavet 

i bornholmsk granit til 

udendørs brug. Det er varemærket 

bag stenhugger Steen 

Jensen, Nykøbing Mors, der 

også laver gravsten og skulpturer. 

Fremstillingen af stenlamper 

har stået på i 25 år, 

men den oprindelige model er 

siden udviklet til en lang række 

designs der omfatter både 

stående lamper, væghængte 

lamper og lamper med en ekstra 

stærk indfatning af polycarbonat. 

Stenlamperne kan 

bruges til haver, gårdmiljøer, 

torve og pladser, stier og kirkegårde. 

www.steenjensen.dk. 


Prøver af sygt græs skal tages hen over randen af friskt og sygt græs. 

Analyser af svampesygdomme i græs 

Svampesygdomme på greens 

kan overvåges og konstateres 

af den svenske Botaniska Analysgruppen 

der ejes af Göteborgs 

Universitet. Det kan 

danske golfklubber m.m. nu 

også få glæde af via rådgiver 

Asbjørn Nyholt. Man sender 

prøverne direkte til Göteborg, 

men får svar fra Nyholt. 

Hvis man ønsker en overvågning 

sender man 1-2 prøver 

fra hver af de udvalgte greens. 

Det bør ske to gange om året 

(lige efter vinter og i august) 

for at opnå en vellykket integreret 

bekæmpelse. Vil man 

Hako 

Citymaster 2000 E 5 

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor 

Vedligeholdelsesfrit 

sod- og partikelfilter i 

helt lukket system - som det 

kendes fra personbiler 

Reducér CO 2 

og dieselpartikler ! 

have analyseret sygt græs, sendes 

en prøve der helst skal tages 

i randen mellem levende 

og sygt græs. I alle tilfælde 

skal det være intakte prøver 

med levende græs. Prøverne 

tages med et hulbor i 6-10 cm 

tykkelse. 

Laboratoriet finder ud af 

hvilke svampe der er i prøven 

og vurderer hvor agressive de 

er, og hvilken svamp der har 

skadet græsset. Desuden anføres 

en prognose for sygdommens 

udvikling, og hvad man 

kan gøre for at dæmme den 

ind via plejen. www.nyholt.dk 

Ingen udgifter til at vedligeholde 

partikelfilter 

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul 

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster 

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring 

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste 

Miljørigtig fejning i din by 

Leveres også i en version med 3 børster 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

CityCat 1000 

• Totalhøjde under 2 m 

• Lille venderadius 

• Stort førerhus 

• Enkel joystickbetjening 

med én hånd 

• Serviceinterval 1000 timer 

Kun Kun kr. kr. 379.000,- 

379.000,- 

CityCat 5000 

CityCat 2020 

• Knækstyret 

• EURO 5 dieselmotor 

• Enkel og let 

programmerbar styring 

• Servicevenlig 

• Kampagnepris Kampagnepris på 

på 

DK DK Pakke: Pakke: Pakke: kr. kr. 29.900,- 

29.900,- 

CityFant 

6000 

• Transporthastighed 80 km/t. 

• Bucher Schörlings avancerede teknologi går helt til 8 m 3 

Herning: 99 28 29 30. Århus: 86 109 108. Sjælland: 57 81 1l 00 

Læs Læs mere mere mere på på www.helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

NYHED! 

Odensevej 33, 

5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Private virksomheder 

bidrager til byfornyelsen 

Deres interesser kan støtte social byudvikling 

Når et byområde skal fornys, 

handler det ikke kun 

om bygninger, veje og friarealer, 

men også om de sociale 

problemer. Det er en opgave 

kommunerne gerne vil samarbejde 

med de områdets lokale 

virksomheder om. Hvordan 

det kan ske, er nu undersøgt 

af Statens Byggeforskningsinstitut 

med støtte fra Socialministeriet. 

Virksomhederne kan hjælpe 

den sociale byfornyelse på vej 

med lokale arbejdspladser og 

omsætning i de lokale butikker 

og kan måske give økonomisk 

støtte til byfornyelsen. På 

den anden side har virksomhederne 

selv interesse i at bevare 

de fordele de havde før byfornyelsen: 

relativt billige og gode 

lokaler, udvidelsesmuligheder 

og gode trafik- og parkeringsforhold. 

Desuden sætter 

de fleste virksomheder pris på 

at bydelen ikke signalerer forfald 

med rod og snavs, og at 

44 

der ikke er for meget hærværk 

og tyveri fra butikker og biler. 

„Det er disse forhold der er 

vigtige for virksomhederne, og 

dem de gerne vil tage et ansvar 

for at opretholde. At indsatsen 

også kan involvere et 

socialt element, er en dobbeltgevinst,“ 

siger seniorforsker 

Jesper Ole Jensen der har deltaget 

i projektet. 

Konkret har man set på tre 

byfornyelser: Haraldsgadekvarteret 

i København, Hobro 

bymidte syd og Esbjerg bymidte. 

I Esbjerg etablerede 

man i 1993 Esbjerg Byforum 

hvor kommunens embedsmænd 

og politikere samt virksomheder 

har samarbejdet om 

byfornyelse. Den har bl.a. omfattet 

forbedringer af friarealer 

og renovering af to forretningsgader 

- hvor belysningen 

er finansielt støttet af virksomheder. 

Virksomhederne har 

kvitteret med at have et stort 

engagement i lokalområdet, 

Skolegade i Esbjerg har i forbindelse med byfornyelsen fået ny 

gadebelysning der er finansielt støttet af lokale handlende. 

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune. 

bl.a. ved at ansætte mange lokale 

beboere og handle lokalt. 

Forudsætningen for samarbejdet 

er at kommunen forstår 

virksomhedernes vilkår og interesser, 

og at samarbejdet er 

mere end den inddragelse 

man kender fra borgerinddragelse. 

Hver virksomhed skal 

behandles individuelt fordi de 

har forskelligt at byde på. 

Kommunen skal tage initiativet. 

Samarbejdet skal være 

ubureaukratisk med kun få 

møder og hurtig handling. Det 

afgørende med gensidig tillid - 

og dermed langvarige personlige 

forbindelser. Man kan læse 

nærmere om undersøgelsen 

i rapporten ‘Virksomheders 

stedstilknytning, byfornyelse 

og socialt ansvar’. sh 

KILDE 

Jacob N. Larsen, Anne Clementsen, 

Ellen H. Jensen, Jesper O. Jensen, 

Aslak Kjærulf (2011): Virksomheders 

stedstilknytning, byfornyelse og socialt 

ansvar. Statens Byggeforskningsinstitut 

2011. wwww.sbi.dk. 

Statens Byggeforskningsinstsitut 

(2011): Virksomheder bidrager til 

byfornyelsen. www.sbi.dk 22.3.11. 


GAMLE NYHEDER 

25 år siden 

DÆKAFGRØDER INTRODUCERES 

„Med dækafgrøder kan man i stedet for bar 

75 år siden SAA DEJLIG PRAKTISK 

jord og ukrudtsflora få en flora som har 

„Den 17. marts fyldte Stadsgartner V. 

netop de ønskede egenskaber som ukrudts- 

Fabricius Hansen 70 år og maa saaledes 

floraen ikke har. Det vil sige flere blomster, 

ifølge Vedtægterne den 1. April 

større frodighed, tættere jorddækning og et 

trække sig tilbage (...) Stadsgartner 

mere dyrket udseende (...) Den kan bruges 

Fabricius Hansen har i de 29 Aar, han 

som en måde at bekæmpe ukrudt på fordi 

har ledet Københavns Kommunes 

den holder grovere ukrudt nede samtidig 

Plantninger, været Kommunen en sær- 

med at den hæmmer eventuelle kulturplandeles 

god Mand, altid først og fremter 

mindre end en vild ukrudtsflora ville 

mest varetages dens Interesser. Myre- 

gøre. Den kan bruges som grøngødning. 

flittig, pligtopfyldende, retlinet og ret- 

Sammenlignet med en egentlig grøngødfærdig 

- saa dejlig praktisk og fri for al 

ning lægger man i dækafgrøden mere vægt 

Bureaukratisme - sine Underordnede et 

på blomster og udseendet generelt ...“ (Sø- 

godt Eksempel paa, hvorledes en Embedsmand 

bør være.“ (August 

ren Holgersen, Grønt Miljø, maj 1986). 

Nørgaard, Havekunst, 1936). For 10 år siden 

50 år siden PLANTER I VAREHUSET 

„Nu er det jo blevet sådan her i Sverige 

at man i plantesæsonen kan købe sine 

roser (planter) på Epa eller Grand, emballeret 

så de kan holde sig og friskt 

importerede fra Holland. De store varehuse 

er altså nu også gået garteren, 

anlægsgartneren eller planteskolerne i 

næringen - og ingen gør noget!? Samme 

varehuse sælger også løg af alle arter, 

plantejord og potteplanter. “ 

(Bjørn. i Anlægsgartneren, maj 1961) . 

‘Stadsgartneren paa Inspektion’. 

Havekunst 1936 om V. Fabricius Hansen der 

blev afløst af havearkitekt Jacob Bergmann. 

PARTNERING SOM NYT ALTERNATIV 

„Partnering er et nyt alternativ til de velkendte 

entrepriseformer hvoraf hoved- og 

totalentreprisen efterhånden har udkonkurreret 

fagentreprisen inden for alle større 

opgaver. Partnering er forskellig fra totalentreprise 

ved at alle involverede parter 

indgår på lige fod over for bygherren. Som 

selvstændige juridiske enheder samarbejder 

man som partnere og basere samarbejdet 

på tillid til hinanden og med fælles målsætninger, 

også hvad angår økonomi. (sh, 

Grønt Miljø, maj 2001). 


Sølvbryum (Bryum argenteum) er en tuedannende art tæt forbundet 

med menneskelig aktivitet og findes verden over. Den fortrækker næringsrig 

jord fra svagt sur til basisk. Trods de lave tuer er den let genkendelig 

med tydelig sølvskinnede slanke skud med tætte taglagte blade. 

Arten elsker sol og er tørketolerant. Det er mosarter med disse egenskaber 

der ser ud til at brede sig på greens. 

Rød horntand (Ceratodon purpureus) er tuedannede, og den mest 

almindelige mos i Danmark. Det er en typisk pionerart som vokser på 

både jord, sten, mure og mange andre habitater. Den er forureningstolerant 

og man finder den tit i by- og industriområder. Den undgår 

kalkholdig jord. Uden sporehuse kan den være svær at bestemme. 

Hvidlig kortkapsel (Brachythecium albicans) er en tæppedannende art 

som danner lysegrønne skinnende sammenhængende puder på jorden, 

særligt på sandede og grusede steder. Derudover finder man den på 

græslandsvegetation, i grusgrave, heder, klitter samt på sten og mure. 

Den vokser på et neutralt til surt underlag. 

46 

Mos spreder sig i græsset 

Sol-og tørketolerante arter vinder frem på 

bl.a. greens verden over. Også i Danmark 

Mos breder sig på alverdens 

plæner. Muligvis 

fordi nedfaldet af kvælstof fra 

luften stiger. Og det sker ikke 

kun hvor der er skygge, fugt 

og sur, mager jord som ifølge 

gammel børnelærdom fremmer 

mossets vækst. Nogle 

mosser trives med sol og tørke, 

og de breder sig også. Ikke 

mindst på golfgreens hvor det 

tætklippede græs i alle tilfælde 

er en fordel for mosset. 

Selv på DLF Trifoliums forsøgsgreen 

kunne man efter et 

tre-årigt gødningsforsøg se 

det. Gunnar R. Hansen registrerede 

tre mosarter på en 

ekskursion med greenkeeperelever 

i 2010. Han er lærer på 

Vilvorde - og gammel mosspecialist. 

Arterne var rød horntand, 

sølvbryum og hvidlig 

kortkapsel. De hører til de 

mest almindelige herhjemme, 

og rød horntand er den almindeligste. 

Men der er mange 

andre mosser der vokser i 

græs. I England har man f.eks. 

opgjort antallet til 178 for 

habitaten ‘tørt græsland’. På 

danske greens findes nok 10- 

20 mosarter. 

Man kan skelne mellem to 

slags mosser. Den ene er konkurrencesvage 

mosser der vokser 

som tuer i græsset (akroarpe 

mosser). Hertil hører den 

sol- og tørketolerante sølvbryum 

og rød horntand. De gror 

frem på bare pletter som f.eks. 

nedslagsmærker. Den anden 

gruppe er de mere konkurrencestærke 

mosser der danner 

tæpper eller puder i græsset 

(pleurokarpe mosser). Hertil 

hører hvidlig kortkapsel. 

Mosser har ikke egentlige 

rødder, men brune tråde, rhizoider, 

der forankrer planten 

og hjælper med at hente vand 

via kapillærvirkning. Selve optagelsen 

af vand og næring 

sker via blade og stængler. 

Bladene er kun ét cellelag tykke. 

Derfor tørrer planterne 

hurtigt ud, men optager vandet 

ligeså hurtigt igen. 

Mos har en effektiv vegetativ 

formering. Deling ødelægger 

ikke planten, men giver 

den mulighed for at vokse videre 

som to. Det er et problem 

når man i plejen findeler mosset, 

ikke mindst når man vertikalskærer. 

Kønnet formering kræver 

vand da de hanlige kønsceller 

svømmer over til de hunlige. 

Efter befrugtningen dannes 

sporehuse som spreder sporer 

og spirer og danner et ‘protonema’, 

et grønt ‘overtræk’ på 

jorden. Sporene kan ligge 

længe i jorden og vente på de 

rette forhold for at spire. Sporene 

fra rød horntand kan 

spire efter 16 år i jorden. 

Et enkelt pesticid er godkendt 

til at bekæmpe mos. 

Det er ‘Mosfri Koncentrat’ 

med fedtsyrer som aktivt stof. 

Det har været almindelig udbredt 

at anvende jernsulfat 

(=jernvitriol), FeSO 4. Ammoniumsulfat, 

(NH 4) 2SO 4, er et godt 

alternativ - nok fordi det også 

gøder. Begge sulfater må bruges 

som gødning, men kan 

altså også bekæmpe ukrudt. 

Alle tre midler svider og 

dræber mosset, men det er der 

ingen grund til hvis der er meget 

mos, og man alligevel vil 

fjerne det for at give græsset 

mulighed for at brede sig eller 

for at en eftersåning kan virke. 

Så er det bedre at samle mosset 

sammen med rive, langfingerharve 

eller vertikalskærer, 

men det skal ske uden at efterlade 

små stykker der kan danne 

nye planter. 

Kalk kan bruges mod nogle 

mosarter der ikke bryder sig 

om basiske forhold. Andre 

mosarter virker kalken ikke 

mod. Kalk bør i det hele taget 

ikke bruges med mindre en 

jordbundanalyse viser at jorden 

trænger til det. Ellers 

svækkes græsset. 

Hvis indsaten mod mosset 

skal virke skal man finde ud af 

hvorfor mosset har bredt sig. 

Eller rettere sagt: Hvorfor 

græsset har dårligere vækstvilkår 

end mosset. Grundlæggende 

handler det derfor om 

at tilrettelægge sin pleje så 

græsset får bedst mulige 

vækstvilkår. sh 

KILDE 

Gunnar R. Hansen, Bente Mortensen 

(2011): Mosset spreder sig. Greenkeeperen 

1/2011. 



48 

På den stejle sti kan man fra grøften ane skærveskelettet under Slotsgruset der dækker 

belægningen af. Grøften leder det meste af afvandingsvandet ned i en sø for bakkens fod. 

BAGHAVEN 5 

Makadam med grus og græs 

Frederiksberg Have var det første sted 

hvor man brugte Slotsgrus. Ja, haven 

var faktisk det sted hvor det specielle 

stigrus blev afprøvet 2001-2002 i et samarbejde 

mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen 

og Skov & Landskab. Nu er man 

gået et skridt videre og prøver en Slotsgrus-makadam. 

Skærver mættet med 

Slotsgrus. Det er et grovere materiale 

med den fordel at det på stejle flader 

ikke eroderes nær så let som Slotsgrus. 

Den nye Slotsgrus-makadam er foreløbig 

indbygget på én ret stejl sti hvor 

der var store problemer med erosion. 

Som andre steder i parken blev problemet 

forstærket af brostenskanter der 

holdt vandet inde på stien i stedet for at 

løbe af. Den nye belægning blev lavet 

af 25 cm makadam - mest for at hæve 

koten, for 15 cm havde været rigeligt. 

Belægningen fik samtidig nyt profil 

med et kraftigt fald på 40-50 promille, 

og brostenskanterne blev fjernet. Efter 

et halvt år ser det godt ud. Ingen erosion. 

Gruset er velpakket og vandet løber 

hurtigt af. Det er derfor også planen at 

bruge materialet andre lignende steder, 

oplyser slotsgartner Lars Friis. 

Makadammen består af 40% Slotsgrus 

og 60% almindelige 31,5-63 mm 

stenskærver målt efter volumen. Materialet 

er blandet før udlægning og dækket 

af med Slotsgrus efter udlægning. 

Som i al makadam danner skærverne et 

skelet der ikke påvirkes af afstrømmende 

vand. Skelettet mættes af et finere 

materiale som altså her er det skarpe 

Slotsgrus. Det gør makadammen meget 

stabil. Den ser ud til at være svaret på 

det erosionsproblem man har i flere 

slotshaver med terrænspring, og hvor 

man har gjort flere - hidtil forgæves - 

forsøg på at løse det, bl.a. med makadam 

uden Slotsgrus. 

Makadam forsøges også et andet sted 

i parken, nemlig på grusstierne i kanterne 

af den skrånende ‘Slotsplænen’ lige 

nord for slottet. Her er det meningen at 

hele fladen nu skal være græsgrøn, men 

samtidig vil man gerne bevare et fast 

underlag til forgængerne og gartnernes 

køretøjer. Som en eksperimentel løsning 

har man sidste år anlagt en græsarme- 

ring af 15 cm gartnermakadam tilsået 

med græs. Samtidig har belægningen 

fået et nyt profil med fald mod plænen, 

og brostenskanterne er fjernet. Igen er 

der brugt 60% skærver i fraktionen 

31,5-63 mm. Resten er sandblandet 

muld. Blandingen er sket før udlægning 

- hvilket er noget risikabelt fordi mulden 

kan blive for komprimeret. Græsset 

blev sået i november og er endnu ikke 

slået an. Hvor vellykket forsøget falder 

ud, er endnu uvist. 

Gartnermakadammen har ikke noget 

med Slotsgrus at gøre. Det har Slotsgrus-makadam 

derimod. Og hvad er 

Slotsgrus så? Det er 0-8 mm velgraderet 

skarpt grus med små skærver og knapt 

9% finstof målt i vægt. Udgangspunktet 

er 0/8 mm lergrus fra Stenrand Grusgrav 

der har en forekomst af særligt lerholdigt 

grus. 37,5% af Slotsgruset består 

af dette materiale foruden 37,5% 

0-2 mm stenmel og 25% 2-8 mm skærver. 

Det sikrer et skarpt materiale med 

god fasthed og en vis permeabilitet. 

Materialet har siden vist sin brugbarhed 

og er blevet gængs hvor man ønsker 

en funktionel, stærk grusbelægning. 

Det er siden dokumenteret at gruset 

også er glimrende som bærelag, lige 

så bærende som stabilt grus. Skov & 

Landskab deltog i udviklingen af Slotsgruset 

i 2003. Den nye makadam har 

forskerne ikke haft andel i, men det er 

dog aftalt at Slots- og Ejendomsstyrelsen 

meddeler deres erfaringer videre 

når de er blevet mere sikre. sh 

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg 

Have - i samme gård som slotsgartneren, 

parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i 

en serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret 

i parken, men har et bredere perspektiv. Vi 

kalder i denne sammenhæng Frederiksberg Have 

for Baghaven. Det er den for os. Og med det 

anonyme navn understreger vi det almene sigte. 

Græsset kæmper for at etablere sig i den nye makadam-græsarmering ved Slotsplænen. 



At passe et gravsted 

giver mening fordi 

man føler at man gør 

noget for den afdøde 

midt i meningsløsheden. 

Kirkegården er 

desuden et mødested 

og uden larm. 

Kirkegårde med værdier og forandring 

Grønt anlæg. Rum for sorg. En god arbejdsplads. Kirkegårdskonferencen 2011 belyste mange 

værdifulde elementer som kræver særlig opmærksomhed når budgetterne strammer. 

Af Tilde Tvedt 

Hvordan holder vi fast i 

værdierne samtidig med 

at der sker store forandringer? 

Det var hovedspørgsmålet da 

483 menighedsrådsmedlemmer, 

præster, gravere, landskabsarkitekter 

og kirkegårdsledere 

deltog i årets kirkegårdskonference 

den 16. marts 

i Nyborg. Arrangørerne var for 

tiende gang Landsforeningen 

af Menighedsråd, Foreningen 

af Danske Kirkegårdsleder og 

Skov & Landskab. 

Erfaringsudveksling 

Samarbejde mellem flere menighedsråd 

eller kirkegårde er 

en af de forandringer der for 

tiden er højt på dagsordenen. I 

FORDOMME OM 

KIRKEGÅRDSMEDARBEJDERE 

Medarbejderne er vigtige 

medspillere i samarbejdet mellem 

kirkegårde. Deres holdninger er 

ofte langt fra menighedsrådets 

forventninger. Fra Vivi Rolsted 

Jensens præsentation på 

Kirkegårdskonferen. 

50 

Christiansfeld-området har 

menighedsrådene i fællesskab 

gennemført et projekt for måske 

at lægge alle sognene 

sammen i ét pastorat. 

Målet var især at styrke det 

kirkelige liv. Som sidegevinst 

førte projektet til et nyttigt 

samarbejde mellem alle de ansatte 

på kirkegårdene. Cirka 

15 medarbejdere fra syv kirkegårde 

er med i en gruppe der 

mødes jævnligt for at udveksle 

erfaringer. Et menighedsrådsmedlem 

har rollen som leder. 

Undervejs har medlemmerne 

bevæget sig fra ‘jeg er her fordi 

jeg skal’ til fuld opbakning. 

Ønsket er ikke fælles drift, 

men at lære hinanden at kende 

og udveksle arbejdskraft af 

og til. Sognepræst Carsten 

Hougaard Nielsen vurderer at 

det har været en styrke at 

gruppen er en del af et større 

projekt. 

Samarbejde om drift 

Omkring Viborg har man erfaring 

med at samarbejde om 

drift: Viborg Kirkegård fungerer 

som entreprenør for fem 

kirkegårde i omegnen af byen. 

Arbejdet afregnes på timebasis, 

fra medarbejderne kører 

hjemmefra til de er hjemme 

igen. De har selv maskinerne 

med. Forudsætningerne er 

bl.a. at alle kirkegårdene bruger 

samme edb-system, at vedtægterne 

er standardiseret og 

priserne reguleret til de vejledende 

priser for provstiet. 

Erfaringerne er gode, men 

kirkegårdsleder Niels Kruse 

konstaterede at både medarbejdere 

og brugere skal vænne 

sig til den nye model. En 

del brugere var bekymrede for 

om serviceniveauet ville gå 

ned. Desuden er priserne flere 

steder steget som led i standardiseringen. 

Til gengæld har 

brugerne mulighed for at få 

vejledning på det centrale kirkegårdskontor 

hvilket mange 

har benyttet sig af. 

De enkelte menighedsråd 

slipper for arbejdsgiveransvar, 

og kirkegårdene sparer penge. 

Til gengæld har de mindre 

indflydelse på arbejdet, og der 

er ikke medarbejdere på kirkegårdene 

hver dag. For Viborg 

Kirkegård som entreprenør 

har modellen givet nye udfor- 


dringer til både ledelse og ansatte. 

Man har fået medindflydelse 

på udviklingen i provstiet 

og høstet en masse erfaringer. 

Ulemperne er bl.a. mere 

planlægning, ændret virksomhedskultur 

og øget risiko fordi 

kirkegården har investeret i 

maskiner og medarbejdere. 

Hjælp til at komme i gang 

Proceskonsulent Vivi Rolskov 

Jensen fra Landsforeningen af 

Menighedsråd kom med råd til 

hvordan man kommer i gang 

med at samarbejde. Alle involverede 

menighedsråd skal være 

med på tanken, og det er 

godt at få ideer i fællesskab. 

Medarbejderne er vigtige 

medspillere. Både fordi loven 

siger at de inddrages, og fordi 

et højt informationsniveau forebygger 

misforståelser. 

Vivi Rolskov Jensen advarede 

mod at have fordomme om 

medarbejderne på forhånd. 

Måske tror menighedsrådet at 

graveren helst vil arbejde alene. 

Virkeligheden viser sig som 

regel at være mere nuanceret. 

F.eks. ønsker medarbejderne 

tit en tættere dialog med menighedsrådet 

om målene for 

kirkegården sådan at den får 

mere opmærksomhed. 

En god arbejdsplads 

Nye måder at samarbejde på 

påvirker arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøkonsulent 

Ulrik Hauger 

fra Miljøhuset pegede bl.a. 

på anerkendelse som et nyttigt 

redskab til at fastholde et godt 

arbejdsmiljø. Ved at fokusere 

på det vellykkede skaber man 

en positiv stemning der får det 

bedste frem i medarbejderne. 

Arne Nielsson fra Foqus Management 

opfordrede til at se 

muligheder frem for begrænsninger. 

Han er ti gange verdensmester 

i roning og hjælper 

nu virksomheder med målrettet 

udvikling. Nielsson fremhævede 

at proaktive mennesker 

der sætter sig mål og arbejder 

hen imod dem, bidrager 

med mere til virksomheden. 

At se på fremtidens muligheder 

udvikler energi og 

løsninger. Omvendt vil medarbejdere 

der fokuserer på fremtidens 

problemer, dræne sig 

selv for energi. Det smitter af 

på kollegaerne. Arne Nielssons 

kongstanke er at vi kan træne 

vores indre samtale til at se 

muligheder frem for proble- 

mer. Det kan ledere bruge både 

i arbejdet med sig selv og 

deres team. 

Kulturhistoriske grundtræk 

Niels Jørgen Poulsen fra Nationalmuseet 

talte om kirkegårdenes 

kulturhistoriske værdier. 

Overordnet set er kirkegården 

et dynamisk sted og har altid 

været det. Den er et produkt 

af befolkningssammensætningen, 

folks smag, rådgivernes 

opfattelse og havekunsten 

som en flygtig kunstart. 

Niels Jørgen Poulsen beskrev 

tre grundlæggende kulturhistoriske 

træk: Kirkegården er 

et indhegnet sted, jorden er 

indviet, og gravene ligger østvest. 

Det er grundstammen, 

man bør holde fast i. Så gør 

det måske ikke så meget at resten 

er barn af sin egen tid, 

vurderede han. 

Ramme om sorgarbejde 

Kirkegården har en særlig rolle 

i sorgarbejdet, som man bør 

være opmærksom på i planlægning 

og udvikling. Lektor 

Ulrika K. Stigsdotter og ph.d.studerende 

Sus Sola Corazon 

fra Skov & Landskab gav eksempler 

på hvordan kirkegården 

fungerer som et støttende 

og lindrende rum. Naturen er 

med til at genopbygge de besøgende. 

At passe et gravsted 

giver mening fordi man føler 

at man gør noget for den afdøde 

midt i meningsløsheden. 

Kirkegården er desuden et 

mødested og uden larm. 

På den måde har kirkegården 

en del til fælles med de 

terapihaver som bl.a. bruges til 

at behandle mennesker med 

stress. Her foregår ingen behandling, 

men kirkegården er 

et støttende miljø der giver 

mental og fysisk restituering, 

mulighed for socialt samvær 

og fysisk aktivitetet. De to oplægsholdere 

konstaterede at 

der er brug for mere viden om 

hvordan kirkegården bedst 

fungerer som lindrende rum. 

Kirkegårdens træer 

Både skadedyr, sygdomme og 

vednedbrydende svampe er 

ude efter kirkegårdens træer. 

Det er trusler man ikke altid 

kan gøre noget ved, men alligevel 

skal være opmærksom 

på. På konferencen gav seniorrådgiver 

Palle Kristoffersen et 

grundigt overblik. Samtidig 

fremhævede han at den største 

trussel mod træerne ofte 

ligger i forkert pleje og ukyndige 

beslutninger. 

Bekendtgørelsen om folkekirkens 

kirkebygninger og kirkegårde 

siger bl.a. at menighedsrådet 

ikke må fjerne træer 

uden tilladelse fra provstiudvalget. 

Ifølge Kristoffersen 

betyder det i praksis at menighedsrådet 

godt må iværksætte 

en ødelæggende beskæring, 

bare de ikke fælder træerne. 

Han konkluderede at det 

bedste værn mod skadedyr og 

sygdomme er at have et bredt 

udvalg af arter. Desuden skal 

man være meget opmærksom 

på at 100 år gamle træer kan 

ødelægges på én dag. Nye 

træer behøver hjælp til at blive 

store, og det er en god idé 

at lægge en plan for træerne 

på kirkegården og løbende 

forny bestanden. På den måde 

sikrer man bedst træerne som 

en central del af kirkegårdens 

værdier. ❏ 

KILDE. Præsentationer fra Kirkegårdskonferencen 

2011 på www.sl.life.dk. 

SKRIBENT. Tilde Tvedt er landskabsarkitekt 

og fagjournalist. 

Den virkelige trussel mod kirkegårdens træer er ofte ukyndige beslutninger. 

Menighedsrådet må ikke fælde træer uden tilladelse, men må 

gerne iværksætte en beskæring der forringer det æstetiske udtryk mere 

end fældning. Billederne er fra Glim Kirke ved Roskilde. Det øverste viser 

virkeligheden. De andre er manipulerede. Foto: Palle Kristoffersen. 


gmPUBLIKATIONER 

På Engelsholm er voldgraven en af de bærende 

haveelementer. Den er renset op samtidig med at 

brinkerne er strammet op og plantet til med vedbend 

- der dog endnu ikke dækker. Fra bogen. 

Herregårdshavernes bærende elementer 

Realdanias muskuløse projekt er gengivet i billedrig bog med klar tekst 

Herregårdene med deres 

bygninger, interiør og haver 

hører fortidens hof til og 

er i dag en økonomisk belastning 

for ejerne der af gode 

grunde tit lader herlighederne 

forfalde. Men herregårdene er 

også kulturmiljø alle gerne vil 

bevare i en ny kulturel sammenhæng. 

Ja, men hvordan 

og hvem skal betale? 

Realdanias 65 millioner har 

brudt dødvandet med sit projekt 

hvor ni herregårdshaver er 

renoveret. De skal vise de næsten 

760 andre herregårdshaver 

hvordan de også kan få en 

realistisk fremtid. Projektet der 

sluttede sidste år, er nu fortalt 

i bogen 'Herregårdshaver, eksempler 

på bevaringstrategier'. 

Den er sammenfattet af 

landskabsarkitekt Jacob Fischer 

fra projektets styringsgruppe. 

Det er blevet en illustrationsmættet 

fremstilling 

og en kort klar tekst. 

52 

Herregårdshaverne er alvorligt 

truet af forfald, konstateres 

det. Ikke et forfald der er 

ved at udslette dem, men som 

truer med at forringe dem så 

de mister deres historiske og 

arkitektoniske værdi. Løsningen 

er ikke en total rekonstruktion 

der både i anlæg og 

drift er urealistisk dyr og sletter 

alle andre spor end dem 

fra den valgte epoke. Enkelte 

dele kan rekonstrueres, men 

ellers må man fortolke fortidens 

udtryk og bygge videre 

på en historisk proces. 

Forudsætningen er i alle tilfælde 

at identificere de bærende 

elementer som der skal 

satses på. Og dermed også 

hvad der ikke skal satses på. 

Man skal have udviklingsperspektivet 

med og frem for alt 

ikke indbygge en dyr drift. Der 

skal være en helhedsplan der 

tænker 100 år frem og en opfølgende 

plejeplan. 

Nogen standardløsning findes 

ikke. Hver have er enestående 

og skal behandles ud fra 

egne præmisser. Alligevel finder 

man blandt de bærende 

elementer typisk voldgrave 

hvor de afsatte midler i høj 

grad går til at rense op, renovere 

kanter og retablere broer. 

Alléer, diger og terrasseanlæg 

er også tit bærende elementer 

som prioriteres. 

Også rydning af bevoksning 

bl.a. at sikre udsigtslinjer er et 

træk der går igen. Det er især 

spektakulært på Knuthenborg 

hvor man i et langt perspektiv 

skal frigøre den landskabelige 

have der stadig er intakt inde i 

den dyrkede skov. De øvrige 

eksempler er Bregentved, 

Clausholm, Engelsholm, Holstenhuus, 

Løvenborg, Sanderumgaard, 

Søholt og Tirsbæk. 

De er valgt så de repræsenterer 

en forskellighed i både geografi, 

størrelse og havepræg. 

Eksemplerne ledsages af en 

tematisk behandling af hvordan 

beplantninger, belægninger, 

kanter, konstruktioner, 

vandanlæg og plejeplaner har 

betydning og muligheder i 

herregårdshaverne. Her vises 

også anlægsskitser og gengives 

fagligt lærebogsstof og 

faglige standarder. Det tekniske 

er næppe henvendt til den 

grønne rådgiver som selv kan 

slå op i sine normer og fagbøger. 

Meningen er nok snarere 

at minde herregårdsejerne og 

deres øvrige rådgivere og samarbejdspartnere 

venligt om at 

haverne ikke er noget man bare 

lige ordner. Det er åbenbart 

også denne fagperifære gruppe 

der er bogens vigtigste målgruppe 

hvilket understreges af 

den omhyggelige forklaring af 

de landskabsarkitektoniske begreber. 

Grønne fagfolk kan 

dog også have stor fornøjelse 

af bogen som en orientering 

om de ni istandsatte haver og 

de principper der ligger bag. 

Man savner dog noget mere 

uddybende om plejen, og 

hvad anlæg og pleje koster. 

Netop at skabe en billig, rationel 

pleje er et af målene med 

projektet, og det er kun sandsynliggjort, 

ikke påvist, måske 

fordi man endnu ikke har 

brugbare nøgletal. Set med 

anlægstekniske øjne mangler 

der også et par titler i litteraturlisten, 

nemlig Normer og 

vejledning for anlægsgartnerarbejde 

samt Miljøvenlig brug 

af træ i have og landskab. Og 

hvorfor dog skabe forvirring 

ved at bruge nye betegnelser 

for trafikklasser i dimensioneringen 

af befæstelser? Bortset 

fra det økonomiske spørgsmål 

er det dog små indvendinger 

mod en alt i alt glimrende 

sammenfatning. sh 

Jacob Fischer: Herregårdshaver. Eksempler 

på bevaringsstrategier. 

Realdania 2011. 156 s. 

www.realdania.dk. 

PLACERING STILPERIODE BÆRENDE HAVEELEMENTER HAVEAREAL 

Bregentved Midtsjælland Barok, omlagt til landskabelig Alléer, sølandskab med broer og kaskade 20 ha 

Clausholm Midtjylland Barok og landskabelig Terrasseanlæg med kaskade, alléer og voldgrav 8 ha 

Engelsholm Sydjylland Barok Terrasseanlæg og voldgrav 6 ha 

Holstenhuus Vestfyn Barok og landskabelig Terrasseanlæg og sølandskab 12 ha 

Knuthenborg Lolland Landskabelig Kampestensmur, arboret, solitærtræer 660 ha 

Løvenborg Vestsjælland Barok og landskabelig Haven ligger på en holm for sig. Hække og alléer 5 ha 

Sanderumgaard Østfyn Romantisk Søer og kanaler, lysthuse 15 ha 

Søholt Lolland Barok og landskabelig Geometriske rum af klippede hække. Rhododendron 10 ha 

Tirsbæk Østjylland Renæssance Terrasseanlæg, voldgrav, stendige, vinbjerg 12 ha 


Tekniske hjælpemidler og 

gode arbejdsprocesser. 

Branchearbejdsmiljørådet Bygge 

& Anlæg 2011. 

www.bygergo.dk. 

Elektronisk værktøj der præsenterer 

tekniske hjælpemidler 

og gode ergonomiske arbejdsstillinger. 

Hjemmesiden er opdelt 

i forskellige arbejdsopgaver, 

og til hver enkelt er der 

forslag til gode tekniske hjælpemidler. 

Sigtet er at forebygge 

arbejdsulykker og nedslidningsskader 

i byggeriet, men 

der er også meget at hente for 

anlægsgartnere, bl.a. inden 

for brolægning, dæksler, løft 

og transport. 

Status og plejemuligheder 

for klokkelyngdomineret 

våd hede. Af Morten Strandberg 

m.fl. Faglig rapport nr. 

820. Danmarks Miljøundersøgelser. 

52 sider. www.dmu.dk. 

De våde heder er ved at ændre 

karakter fordi karakterplanten 

klokkelyng er ved at 

uddø. Undersøgelser på Borris 

Hede viser at årsagen nok er at 

luftens kvælstof gør jordbunden 

mere næringsrig og sur, 

men at manglende pleje også 

kan være en årsag. Der er ikke 

sikre erfaringer om at pleje naturtypen, 

så det anbefales at 

gøre forsøg med plejemetoder 

der kan vende udviklingen. 

Alt om fortidsminder. Kulturarvsstyrelsen 

i samarbejde 

med Naturstyrelsen 2011. 

www.altomkulturminder.dk. 

Oversigt over landets 30.000 

fortidsminder og beskrivelse af 

nogle af dem. Siden trækker 

på Kulturarvsstyrelsens eksisterende 

databaser fundogfortidsminder.dk 

og 1001fortællinger.dk 

og vil fremover også 

trække på data fra Naturstyrelsen 

og andre relevante sites. 

Virksomheders stedstilknytning, 

byfornyelse og 

socialt ansvar. Af Jacob N. 

Larsen, Anne Clementsen, Ellen 

H. Jensen, Jesper O. Jensen, 

Aslak Kjærulf. Statens 

Byggeforskningsinstitut 2011. 

64 sider. wwww.sbi.dk. 

Rapport om projektet af 

samme navn, støttet af Socialministeriet. 

Det fokuserer på 

hvordan et byområdes lokale 

virksomheder kan inddrages i 

en socialt orienteret byfornyelse. 

Det får dem til at engagere 

sig i lokalområdet, f.eks. ved 

at ansætte lokale medarbejdere 

og handle lokalt. Cases fra 

Hobro, København og Esbjerg. 

Mein Traum vom Landgarten. 

Af Ilga Eger. Callwey. 176 

s. www.callwey.de. 

www.plantarum.dk. 

‘Tilbage til rødderne’ er mottoet 

når Ilga Eger beskriver 12 

tyske landbohaver og deres 

ejere, inklusive sin egen have. 

Det er haver med plads til store 

nyttehaver og blomsterfyldte 

prydhaver. Med pelargonier, 

dahlia, grønsager og krydderurter 

og af og til med høns 

eller andre husdyr. Og tips om 

dyrkningen hen ad vejen. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Mere end 

nostalgisk 

romantik 

Den blomstrende 

frodighed i Tudors 

haves kan også være 

et forbillede for 

grønne områder 

En naturpræget have. Eller 

snarere en havepræget natur. 

I alle tilfælde en vældig 

frodighed og blomsterrigdom 

hvor gartnerens dyrkningsglæde 

forenes med æstetikerens 

sans for harmoni. Det er det 

billede som gartner og skribent 

Tovah Martin og fotograf 

Richard W. Brown giver af 

Tasha Tudors have i bogen af 

samme navn. 

Tudor døde i 2008 som 92 

årig. Bogen er fra 1994 da hun 

endnu var i fuldt vigør i haven 

der ligger i New England (Vermont) 

i det nordøstlige USA. 

Bogen er ved blomsterenthusiasten 

Claus Dalbys mellemkomst 

nu udgivet på dansk. 

Han blev stærkt inspireret af 

den amerikanske udgave selv 

om hans have - kendt fra bøger 

og tv - er mindre og har en 

helt anden havepræget stil 

end Tudors vildere have. 

Faktisk er Tudors have er et 

interessant forbillede for større 

offentlige friarealer hvor 

man ønsker en blomstrende 

frodighed med både dyrkning, 

natur og lidt gammelt smålandbrug. 

Derfor er bogen også 

relevant for et større kreds 

end blot haveog blomsterinteresserede. 

Det er mere end 

nostalgisk haveromantik. 

Tudor var hendes mors pigeefternavn 

og Tasha var en forkortelse 

at det kælenavn faderen 

gav hende. Hun blev født 

ind i Bostons kultur- og kunstnermiljø 

og blev selv en kendt 

illustrator, især af børnebøger. 

De gav brødet på bordet og 

gjorde det muligt at skabe haven 

med huset der er en 

1970’er-kopi af et 1700-tals 

hus fra nabostaten. I det hele 

taget dyrkede Tudor 1800-tallet, 

også i sin påklædning og i 

sit hjem uden moderne bekvemmeligheder. 

54 

Gammeldags så det ud når den spinkle gamle Tasha Tudor - her med le 

og fork - gik rundt i sin have, altid med en lang prikket blå bomuldkjole. 

Bogen er fokuseret på blomsterdyrkningen. 

Den rejser dog 

samtidig en nysgerrighed om 

stedets natur- og kulturgeografi 

og landskabsarkitektur 

som ikke stilles. Vi får kun at 

vide at det er en 125 ha ejendom 

på et knapt 500 meter 

højt lille bjerg. En egentlig haveplan 

synes der ikke at have 

været ud over den struktur 

som terrænet, terrasserne og 

de få faste stier danner. 

Beliggenheden sætter sine 

grænser, for det er en lang og 

kold vinter og en kort sommer 

hvor nattefrosten kan sætte 

ind allerede i august. Blåregnen 

når ikke at blomstre. Men 

det er der meget andet der 

gør. Sommeren er en eksplosion 

i løgvækster, stauder, enårige 

og frugttræer. 

Tudors favoritter var mange. 

Pæoner, bonderoser, ærteblomster, 

primulaer, lupiner, 

roser. Og narcisser og krokus 

der måtte suppleres hver eneste 

år, bl.a. på grund af sultne 

jordegern. Ellers er der kun få 

skadedyr. Her vinteren en fordel 

skriver Tovah Martin. Køkkenhave 

var der også. Egne 

kartofler, frugt, bær og grøntsager 

blev tilberedt på komfu- 

ret - naturligvis et gammeldags 

brændekomfur. 

Natasha Tudor lagde et dagligt 

stort arbejde i haven. I sensommeren 

dækkede hun sarte 

planter med lagner for at skåne 

dem mod nattefrosten. Og 

der var høns, geder og hunde 

og kat. Drivhus og drivbænke 

hvor de sarte planter blev drevet 

frem. Hvordan fik hun tiden 

når hun også skulle arbejde? 

Hun fik tilsyneladende 

kun hjælp fra familier og venner 

til holde den. Det lyder 

næsten for utroligt, men bogen 

forklarer sig ikke nærmere. 

Ikke engang havens størrelse 

får vi oplyst. 

Bogen fortæller heller ikke 

hvad der nu sker med haven, 

men en søgning på nettet fortæller 

at haven drives videre af 

en søn og hans familie som var 

naboer. I Tudors tid kunne kun 

ret få venner opleve haven. Nu 

kan vist alle besøge den, men 

uden sjælen - Tudor selv - og 

haven er blevet en del af et 

kommercielt koncept. Anderledes 

kan det næppe være hvis 

en sådan have skal bevares. sh 

Tovah Martin og Richard W. Brown: 

Tasha Tudors have. Klematis 2011. 

160 s. 300 kr. www.klematis.dk. 

Vejledning. Rotter, mos og 

fødevarevirksomheder. 

Naturstyrelsen 2011. 48 s. 

www.naturstyrelsen.dk. 

Rottens biologi og udbredelse, 

tegn på rotter, smitterisiko, 

bekæmpelse og meget mere. 

Man kommer hele vejen rundt 

i Naturstyrelsens nye vejledning. 

Som noget nyt i forhold 

til tidligere vejledninger lægges 

der stor vægt på hvordan 

man bedst forebygge at rotterne 

overhovedet trænger 

ind på fødevarevirksomhederne. 

I regeringens rottehandlingsplan 

fra 2010 slås det fast 

at forebyggelse skal have fortrin 

frem for bekæmpelse. 

Fonden for træer og miljø 

2010. Fonden for træer og 

miljø 2011. 36 s. www.fondenfor 

traeerogmiljoe.dk. 

Årsskrift fra fonden med beretning 

fra formand Erik Hoffmeyer, 

ekskursionsberetninger 

fra Mønsted Kalkgruber og 

Kongenshus Mindepark og artikel 

om gamle træer som nationalklenodie. 

Kunst i udsatte boligområder 

- som strategisk og 

praktisk værktøj. Kunst i 

boligområder. En inspirationsguide. 

Af Institut for 

Fremtidsforskning. Socialministeriet 

2011. 61 s. og 36 s. 

Resultater fra et udviklingsprojekt 

støttet af byfornyelseslovens 

forsøgs- og udviklingsmidler. 

Der vises eksempler at 

anvende kunst og kultur som 

et strategisk og praktisk værktøj 

i udviklingen af udsatte boligområder. 

Samtidig præsenteres 

scenarier for hvordan 

kunst og kultur kan bidrage til 

at trække udviklingen i en positiv 

retning. Guiden er et udtræk 

af den større rapport. 


Er der beskyttet natur på 

din ejendom? Naturstyrelsen 

2011. www.naturstyrelsen.dk. 

Vejledning henvendt til 

jordejere om den natur der er 

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§3: enge, overdrev, 

strandenge, heder, søer og 

vandhuller, moser, kær og 

vandløb. Vejledningen giver et 

overblik over reglerne, hvilke 

naturtyper og områder, der er 

beskyttede, og hvad man må 

foretage sig eller ikke foretage 

sig på sine naturarealer. 

Mellemrum som byrum. Af 

Dansk Bygningsarv og Konglomerat 

Landskabsarkitekter. Socialministeriet 

2011. 67 s. 

www.sm.dk. 

Tre typiske forstadsbyrum og 

deres kvaliteter gennemgås 

for at inspirere fornyelsen af 

forstadens offentlige rum og 

udnytte de kvaliteter og muligheder 

byrummene allerede 

besidder. Der er tit et overset 

potentiale af ’mellemrum’ i de 

nyere byområder, lyder tankegangen. 

Studierne er gennemført 

med afsæt i moderne teorier 

inden for geografi, landskabsarkitektur 

og etnologi og 

tager udgangspunkt i studier 

af stationsområdet i Lyngby, 

Ishøj Bycenter og Byparken i 

Albertslund Syd. 

Sundhedsaspekter ved 

regnbaseret rekreativt 

vand i større byer. Af Jes 

Clauson-Kaas m.fl. Naturstyrelsen 

2011. 106 s. 


Gennemgang af sundhedsrisici 

og metodemåling ved genanvendelse 

af regnvand. Tagog 

pladsvand udgør generelt 

ingen mikrobiologisk eller kemisk 

risiko, bortset fra problemer 

med blytag, mange fugle 

og blebørn. Vejvand skal renses 

for at se ordentligt ud. Det 

konkluderes videre at regnvand 

kan opbevares i vandelementer 

i et døgn og blive 

brugt uden risici. 

Oversigt over statslige interesser 

i kommuneplanlægningen 

2013. Naturstyrelsen 

2011. 72 s. 


Oversigt over overordnede 

mål og krav som de nye kommuneplaner 

skal passe med. 

Desuden oversigt over vedtagne 

statslige handlingsplaner, 

sektorplaner m.v. som kommuneplanerne 

skal spille sammen 

med. Kravene har hjemmel i 

planloven, anden lovgivning, 

beslutninger i Folketinget eller 

aftaler mellem regeringen og 

Kommunernes Landsforening. 

Danmarks jordbund - passer 

vi på den? Af Birgit S. Justesen, 

Lars Kaalund, Kit Jespersen. 

Videncenter for Jordforurening 

og Geografilærerforeningen 

for gymnasiet og hf. 

36 s. www.jordforurening.info. 

Undervisningsmateriale primært 

til gymnasieundervisninen 

i naturgeografi og biologi. 

Bogen vejleder primært i hvordan 

man som elev laver laboratorieprøver 

af jorden, bl.a. 

sigteanalyse, vands bevægelse 

i jord, markkapacitet m.v. 

– kvalitet ind til 

mindste detalje 

ELIET 

KOMPOSTKVÆRN 

ELIET har udviklet og patenteret 

sit eget skæresystem kaldet 

Chopping Principle. 

Knivene skærer 

med årerne 

af træet, 

hvilket giver 

en høj ydelse 

med lille 

motoreffekt. 

Se alle 

modelller 

på 

www.flextrading.dk 

Priser fra12.700,incl. 

moms 15.875,- 

ELIET KS240 

KANTSKÆRER 

Kraftig og enkel 

konstruktion, 

6 indstillinger af 

skæredybde/vinkel, 

5,0 hk. Honda GC160 

motor. 

Vejl.pris 6.396,incl. 

moms 7.996,- 

Priser fra7.396,incl. 

moms 9.245,- 

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV 

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

ELIET 

VERTIKALSKÆRER 

Kraftige vertikalskærere specielt 

til udlejning og professionelt brug. 

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde. 

Vejl.pris 16.996,incl. 

moms 21.245,- 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

ELIET EDGE 

STYLER PRO 

Kantskærer som 

skærer græsset helt fri. 

Motor 4,0 hk Honda 

GX120. Variabel hastighed 

(1–2,5 km/t.), afvibreret 

multijusterbart håndtag. 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 


 

 

 

 

Kirkegårde 

 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02

Strips kan erstatte 

trimmerens snøre 

I stedet for snører kan man 

bruge et stripshoved med 

nylonstrips i græstrimmere og 

buskryddere. Så undgår man 

bl.a. bøvlet når snøren sætter 

sig fast eller løber ud. De enkelte 

strips, som der er to eller 

fire af i et hoved, er nemlig 

meget hurtige og lette at skifte. 

BesserTrim er navnet på 

produktet der importeres af 

Tirsbæk Gods. Her har man 

selv brugt det i flere år. Eneste 

krav er at man skal kunne udskifte 

buskrydderens trimspole 

og at dens motor er på mindst 

24 cc. Strips fås 3,5 eller 4,0 

mm tykke og længder tilpasset 

buskrydderen. Et stripshoved 

koster 350 kr. og en pakke 

med 50 strips koster 200 kr. 

www.tirsbaekgodsbutik.dk. 

56 

Professions bachleor 

i jordbrugsvirksomhed 

Ny professionsbachelor uddannelse starter til september i Jylland, på Fyn og Sjælland 

Den nye professionsbachelor er på 1½ år og er en overbygning på uddannelsen til Jordbrugsteknolog. 

Samlet bliver du Professionsbachelor på 3½ år, inklusiv ½ års praktik. 

Som professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed bliver du en kompetent sparringspartner der kan varetage 

opgaver inden for bl.a. rådgivning, planlægning, forvaltning og ledelse i både private og offentlige virksomheder. 

Du får blandt andet: 

En teoretisk uddannelse med udgangspunkt i praksis inden for landbrug, anlægsvirksomhed, 

miljø- og naturforvaltning, -og rigtig mange gode jobmuligheder 

Tjek informationer om uddannelsen 

på akademiernes hjemmesider: 

Erhvervsakademi Sjælland 

www.easj.dk 

Erhvervsakademi Aarhus 

www.eaaa.dk 

Erhvervsakademiet Lillebælt 

www.eal.dk 

Automower 05. Dens konstante og tilfældige klipning giver en jævn 

kvalitet der kendes fra fåregrænsning. 

Robotklippernes tredje generation 

Flere og flere haveejere lader 

en robotplæneklipper stå for 

pasningen af græsplænen. Det 

er bekvemt og sparer tid til andre 

formål. Robotten står også 

på spring til den professionelle 

grønne sektor jf. ‘Driftssikre 

robotter der klipper godt’ i 

Grønt Miljø 2/2011. Husqvarna 

der introducerede robotplæneklippere 

i Danmark i 1995, 

oplever da også en stigende 

efterspørgsel og lancerer nu 

tredje generation i sin Automower-serie. 

Den mindste model Automower 

305 er til haver på op 

til 500 m 2 , vejer 7 kg og koster 

cirka 11.000 kr. Den fylder ikke 

mere end en ølkasse og bruger 

mindre energi end en lyspære 

som producenten siger. Den 

største ud af fem modeller er 

Automower 260 AXC til plæner 

op til 5500 m 2 . Næsten en 

fodboldbane. Den vejer 13,5 

kg og koster cirka 30.000 kr. 

Alle er udstyret med et antityveri-system 

med alarm og 

pin-kodelås. Flere modeller 

kan desuden sende en sms når 

den behøver tilsyn. De kører 

på genopladelige batterier og 

kører selv hen til ladestationen 

når batteriet skal lades op. 

„I fremtiden bliver robotplæneklippere 

ligeså almindelige 

som opvaskemaskiner er i 

dag,“ siger Vagn Petersen, administrerende 

direktør i Husqvarna 

Danmark. „I starten var 

mange haveejere skeptiske og 

troede ikke at sådan en lille 

robot kunne klippe plænen 

lige så flot som de store benzindrevne 

plæneklippere. Og 

mange troede også at teknologien 

ville være sart over for 

regn og lignende. Men selvom 

Automoweren er lille, er den 

meget robust og kan køre ude 

døgnet rundt i al slags vejr. 

Den sørger for at plænen altid 

er perfekt trimmet som en 

golfbane uanset om du er 

hjemme eller ej.“ sh 


Transporten betyder alt 

for energiregnskabet 

Svensk analyse af gravsten opgør energien når 

man sender sten til Kina for at blive behandlet 

Det er billigt at få overfladebehandlet 

natursten i 

fjernøsten. Så billigt at det tilsyneladende 

kan betale sig at 

bryde naturstenen i Sverige, 

transportere den til Kina for at 

bliver behandlet og returnere 

den. Men målt i energiforbrug 

er det en meget dårlig 

idé. I hvert fald for gravsten. 

Nu er der sat tal på den 

energimæssigt vanvittige 

praksis i en svensk energianalyse 

udført som eksamensarbejde 

af havebrugsingeniør 

Lilly Kristensen på Sveriges 

Lantbruksuniversitet. Udgangspunktet 

er en gravsten 

der er brudt i Vånga i Skåne 

og som skulle leveres til en kirkegård 

i Malmø. Hvad er energiforbruget 

når gravstenen 

skal behandles på forskellig vis 

i henholdsvis Skåne og i Kina? 

Det viser sig at energiforbruget 

ved at lade behandlingen 

foregå i Kina er næsten fire 

gange så stor som hvis den behandles 

lokalt. Årsagen er ikke 

bare den lange skibstransport, 

også på grund af de relativt 

lange kørsler til og fra havne. 

Derimod spiller det kun en 

marginal rolle hvordan natursten 

er behandlet: håndhugget, 

poleret på forsiden eller 

poleret overalt. Det antages at 

energiforbruget til de forskellige 

overfladebehandling er 

den samme i Kina og Sverige. 

Man kan spare endnu mere 

energi ved at genbruge gamle 

gravsten, slibe dem om og indgravere 

ny tekst. I hvert fald 

hvis det ordnes lokalt. Så er 

energiforbruget næsten kun 

det halve når man sammenligner 

med nye gravsten overfladebehandlet 

i Skåne. 

Energianalysen kommer desværre 

ikke ind på den mulighed 

at naturstenen ikke bare 


Megajoule pr. funktionel enhed (MJ/FE) 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

Håndhugget 

i Sverige 

Håndhugget 

i Kina 

Helpoleret 

i Sverige 

Energiforbrug ved forskellige 

behandlinger i henholdsvis Sverige 

og Kina. Gravstenen er Vånga 

granit, 75x50x10 cm med en 

sokkel på 10x60x16 cm. 

behandles, men også brydes i 

Kina. Det er trods alt det vanlige 

scenarium i Danmark - og 

det vil sænke energiforbruget 

markant. Den svenske analyse 

er desuden baseret på en relativ 

kort lokal transport (cirka 

90 km) som normalt ikke kan 

lade sig gøre i Danmark. 

Energianalysen er baseret på 

publicerede livscyklusanalyser 

og interview med branchefolk 

suppleret med kvalificerede 

antagelser. En energianalyse 

Helpoleret 

i Kina 

Poleret 

forside i 

Sverige 

Poleret 

forside i 

Kina 

Genbrug 

Transport ved kassering (ubetydelig) 

Transport fra stenhuggeri ti kirkegård 

Bearbejdning og montering 

Transport fra stenbrud til stenhuggeri 

Brydning af stenen 

er mindre omfattende end en 

livscyklusanalyse, og inddrager 

ikke miljøpåvirkningerne. 

Lilly Kristensen fik bedømt 

sit eksamensarbejde som årets 

bedste på studiet og fik 

15.000 kr. i stipendiat. Arbejdet 

indgår i Moviums partnerskabsprojekt 

‘Miljøaspekter på 

kirkegårdsvirksamhed.’ sh 

KILDE 

Lilly Kristensen (2010): Energianalys 

av gravstenstilverkning. Examensarbete. 

Sveriges Lantbrugsuniversitet.

BRANCHE 

Byggeriet har for 

få højtuddannede 

Kun 10% af medarbejderne i 

byggeriet har en videregående 

uddannelse. Det samme som i 

2001 viser nye tal fra Danmarks 

Statistik. I andre brancher 

er tallet ellers steget. 

Dansk Byggeri beklager. „Vi 

kæmper i bygge- og anlægsbranchen 

med at der ikke sker 

en tilstrækkelig stigning i produktiviteten. 

Og der er ingen 

tvivl om at manglen på højtuddannede 

medarbejdere er 

en medvirkende årsag til dette 

problem,“ siger Sidse Frich 

Thygesen, uddannelses- og 

arbejdsmarkedskonsulent i 

Dansk Byggeri. 

Lovende salg til 

Have & Landskab 

208 stande var der pr. 13. april 

solgt til udstillingen Have & 

Landskab der holdes 24.-26. 

august i Slagelse. Det er mange 

stande set i forhold til tidspunktet 

når man sammenligner 

med de andre gange udstillingen 

er holdt. Udstillingsleder 

Kristian Larsen oplyser at 

der ikke bare er kommet mange, 

men også mange nye udstillere, 

og mange af de faste 

kunder har købt større stande 

end sidst. Han regner med at 

slå rekorden på 243 udstillere 

fra Have & Landskab 2009. De 

kan samtidig glæde sig til at 

billetsystemet - hvor udstillerne 

sender invitationer til deres 

kunder - er blevet elektronisk. 

I stedet for at sende trykte 

billetter ud pr. brev bliver 

de denne gang sendt via email 

eller anden elektronisk 

korrespondance. 

Fra Have & Landskab 2009. 

58 

Temadag på 

parkdiplomuddannelsen. 

Foto: Karsten Kring 

Parkdiplomuddannelsen version 2 

Ny bekendtgørelse og studieordning gør efteruddannelsen mere fleksibel 

P arkdiplomuddannelsen 

Af Karsten Kring 

startede i efteråret 2004. 

Deltagerne har her sideløbende 

med deres arbejde kunnet 

sammensætte en videreuddannelse 

over mellem 2½ til 6 år. I 

2004 begyndte 19 kursister. De 

15 gennemførte det afsluttende 

afgangsmodul i 2006. 

Ved udgangen af 2010 har i 

alt 26 kursister taget afgang. I 

alt har 155 deltaget i mindst ét 

af uddannelsens kurser. 

Syv år efter sin start har diplomuddannelsen 

fået en ny 

studieordning med virkning 

fra juli 2011. Det sker i forhold 

til Undervisningsministeriets 

ny fælles bekendtgørelse for 

diplomuddannelser. Det nye er 

at uddannelserne har fået en 

fælles struktur og har fået mulighed 

for at danne studieretninger. 

Med en ny fælles pointstruktur 

med moduler på enten 

10 eller 5 ECTS er det samtidig 

blevet nemmere og mere 

interessant at kombinere tilvalgsmoduler 

fra forskellige 

diplomuddannelser, f.eks. fra 

deciderede lederuddannelser. I 

parkdiplomuddannelsen har 

man dog allerede siden 2004 

kunnet tilvælge kursusmodu- 

ler fra ingeniørhøjskolernes 

diplomuddannelser. 

Diplomuddannelserne er nu 

som før delt i seks fagområder. 

Parkdiplomuddannelsen - eller 

officielt Teknologisk diplomuddannelse 

i parkvirksomhed - 

hører under Fagområdet for it 

og teknik. Forudsætningen for 

optag er uændrede: Mindst en 

kortere videregående uddannelse 

(f.eks. jordbrugsteknolog) 

og mindst to års brug af 

den adgangsgivende uddannelse 

inden for branchen. 

Vej- og Parkdrift 

Med den ny studieordning har 

parkdiplomuddannelsen fået 

den nye studieretning ‘Vej- og 

parkdrift’ ved siden af sit hovedspor. 

Den nye studieretning, 

der består af to kursusmoduler, 

er resultatet af et 

samvirke mellem Vejdirektoratet 

og Skov & Landskab. 

Direktoratets omstruktureringer 

og udliciteringer på 

driftsområdet har vist et behov 

for skarpere fagprofiler hos de 

tilsynsførende m.fl. Til at skærpe 

kompetencerne har direktoratet 

udviklet diplomkurset 

‘Drift af veje og grønne områder’ 

med Skov & Landskab som 

samarbejdspartner og udbyder. 

Kurset er en succes. Det 

første hold i 2010 havde 20 

deltagere, og i år gentages 

kurset med 26 deltagere. Ud 

over direktoratet kommer kursisterne 

fra kommuner og fra 

private entreprenører. 

Fra 2012 er det planen at 

supplere kurset med et modul 

om kvalitet af drift. Herefter 

vil en bygherre i et udbud af 

f.eks. vejdriftsopgaver kunne 

kræve at entreprenøren skal 

anvende ledende medarbejdere 

som har gennemført vejog 

parkdrift på diplomuddannelsen 

eller har tilsvarende 

kvalifikation. 

Andre nye kurser 

Når man sammenligner med 

udvalget af kursusmoduler i 

2004, er der også kommet andre 

nyheder til. Et eksempel er 

‘Projektering & etablering af 

bytræplantninger’ der kører 

for første gang her i foråret 

2011 med 18 deltagere. Kurset 

‘Health Design, terapihaver & 

haveterapi’ kørte første gang i 

2010 med 24 deltagere. Kurset 

holder pause i år og afventer 

ibrugtagning af helsehaven i 

Arboretet i 2012. 

Kurset ‘3D-arbejdsmetode i 

terræn’ blev afviklet første 

gang i 2009 med 15 deltagere. 

En gentagelse af kurset afven- 


ter krav for statsligt byggeri 

om tegningslag for terræn- og 

udendørsanlæg i 3D-version. 

Herudover udvikles ‘Park & 

naturGIS’ og ‘Udendørsbelysning’. 

Begge kurser forventes 

udbudt i 2012. 

Uddannelsen har hidtil haft 

ni kurser der gentages hvert 

andet år, enkelte hvert år. I 

snit har et kursus cirka 15 deltagere 

og cirka 8 kursusdage. 

Kursisterne er ikke bundet til 

et komplet forløb som samlet 

er på 60 ECTS-point fordelt 

over 3 til 6 år. I alle kurser skal 

kursisterne arbejde med et 

selvvalgt projekt hvor kursernes 

teorier og metoder omsættes 

til lokal praksis. Ved eksamen 

ser man især på om 

kursisten kan omsætte sin ny 

viden til handling. 

Bedre fagligt overblik 

Når jeg træffer tidligere kursister 

som har taget afgang og 

spørger hvad de - set på afstand 

- har fået ud af deres 

parkdiplomuddannelse, er det 

gennemgående svar at de har 

fået styrket deres faglige overblik 

og er blevet bedre til at 

kommunikere fagligt. Især er 

deres dialog med deres chefer 

blevet bedre. Og de vægter 

alle højt at de har fået udbygget 

deres faglige netværk. 

Hovedparten (cirka 70%) af 

kursisterne kommer fra den 

offentlige sektor, især kommuner. 

Fra den private sektor tæller 

entreprenører de cirka 25% 

og private kirkegårde de sidste 

cirka 5%. Deltagere fra boligselskaber 

mangler helt. 

Mit indtryk fra kursisternes 

projektrapporter er at der både 

i den offentlige og den private 

sektor er betydelige potentialer 

for at effektivisere 

anlæg og drift og udvikle 

grønne områders kvalitet. Mit 

indtryk som studieleder og underviser 

(især som projektvejleder) 

fra 2004 er da også at 

behovet for parkdiplomuddannelsen 

er langt større end 

søgningen fortæller. De potentielle 

kursisters chefer giver 

udtryk for at virksomhederne 

har for travlt til at undvære 

Det grønne har også en terapeutiske dimension. Det er behandlet i 

kurset ‘Health Design, terapihaver & haveterapi’.Foto: Ulrika Stigsdotter. 

PARKVIRKSOMHED 

Uddannelsens hovedspor 

(15 ECTS) 

ANLÆGSSTYRING / DRIFTSSTYRING 

(10 ECTS) 

BYTRÆER (5 ECTS) 

PARK & NATUR-GIS (5 ECTS) 

HEALTH DESIGN (5 ECTS) 

3D-METODE (5 ECTS) 

UDENDØRSBELYSNING (5 ECTS) 

Afgangsmodul (15 ECTS) 

(Kombinerer elementer fra forudgående kursusmoduler) 

PARKDIPLOMUDDANNELSEN 

Ny struktur med mulighed for uddannelsesretninger. 

Et komplet forløb er fortsat på i alt 

OBLIGATORIK MODUL 

60 ECTS-point. Rækkefølgen af moduler 

VALGMODUL 

frem mod afgangsmodulet er fortsat fri. 

medarbejdere under en efteruddannelse 

og at kursusbudgettet 

kun er til småkurser. 

Tøvende potentielle kursister 

jeg træffer, er betænkelige 

ved at skulle ofre energi 

på at omlægge en del af deres 

arbejde og fritid i kursusperioderne. 

De tvivler måske også 

på om ny viden, færdigheder 

og kompetence kan føre til en 

mere overkommelig hverdag 

og bedre karrieremuligheder 

eller højere løn. 

At en voksenuddannelse kan 

medføre højere løn konkluderes 

ellers i en undersøgelse fra 

Det Nationale Center for Kompetenceudvikling 

i 2009. Løneffekterne 

inden for erhvervsrettet 

VEU er små, men de er 

store inden for videregående 

voksenefteruddannelse som 

parkdiplomuddannelsen. 

På mit spørgsmål i et spørgeskema 

til kursister som starter 

på et kursusmodul: ’Hvor blev 

du opmærksom på uddannelsen’, 

svarer de fleste: 

1) at de har hørt om uddannelsen 

i deres faglige netværk 

(mund til mund), og/eller 

2) at de har læst om uddannelsen 

på Skov & Landskabs 

hjemmeside, og/eller 

3) at de har set uddannelsens 

annonce i Grønt Miljø. 

På spørgsmålet hvem kursisterne 

især ser som uddannelsens 

målgruppe svarer de fleste: 

ledere og mellemledere 

med ansvar for anlæg eller 

drift af grønne områder. 

Have- og parkingeniøren 

Oprindeligt var det Skov & 

Landskabs drøm at etablere en 

OPGAVESTYRING (10 ECTS) 

OPGAVEDELING (10 ECTS) 

STRATEGISK DIALOG (10 ECTS) 

VEJ- og PARKDRIFT 

Ny uddannelsesretning 

(15 ECTS) 

DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMR. 

(10 ECTS) 

KVALITETSSTYRING AF DRIFT 

(5 ECTS) 

haveog parkingeniøruddannelse 

på bachelorniveau. Det 

synes Undervisningsminsteriet 

i 2003 var en god idé, men anbefalede 

først at afprøve fagområdet 

som efteruddannelse, 

dvs. en diplomuddannelse. 

Baggrunden var at parkforvalterjobs 

ofte blev besat af 

skov- og landskabsingeniører 

og at parksektoren manglede 

kompetencer på mellemlederniveau. 

Skov- og landskabsingeniørerne 

havde et fortrin 

med kombination af biologi 

med ledelse og økonomi, men 

de manglede parkteknisk 

kompetence. 

Målet med diplomuddannelsens 

gamle studieordning 

fra 2004 var derfor at styrke 

kursisternes kvalifikationer og 

kompetencer til i en offentlig 

eller privat virksomhed at lede 

og rådgive om anlæg og drift 

af grønne områder. Det gik 

godt for diplomuddannelsen, 

og seks år senere, altså i 2010, 

gav ministeriet ok til at starte 

haveog parkingeniøruddannelsen. 

Det betyder dog ikke 

at parkdiplomuddannelsen 

stopper da behovet for efteruddannelsen 

fortsat er stort. ❏ 

KILDE 

N. Kristensen, L. Skipper, (2009): Effektanalyser 

af voksenefteruddannelse. 

Analyse af individeffekter samt 

cost-benefit-analyse. AKF & Nationalt 

Center for Kompetenceudvikling. Kan 

downloades fra www.akf.dk. 

MERE INFORMATION 

Hvis du vil læse mere om parkdiplomuddannelsen, 

så klik ind på http:// 

www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse 

> Parkdiplom. 

SKRIBENT 

Karsten Kring er lektor og studieleder 

for Parkdiplomudannelsen ved Skov 

& Landskab, KU. 


De grønne tage på Rigsarkivet og Tivoli Kongrescenter er anlagt og passes af P. Malmos A/S. De er eksempler 

på hvordan virksomhedsøkonomien og miljøprofilen kan gå hånd i hånd. 

Grønne tage og sort dieselolie 

P. Malmos A/S er som den første danske anlægsgartnervirksomhed 

certificeret efter ISO 14001 der er rettet mod det ydre miljø 

Det første danske anlægsgartnerfirma 

er blevet 

certificeret efter den internationale 

standard ISO 14001 der 

er rettet mod det ydre miljø, 

f.eks. forurening, økologisk 

bæredygtighed og ressourceforbrug. 

Det er P. Malmos A/S 

ved Kalundborg der har fået 

certificeringen som dokumenterer 

at firmaet har en systematisk 

og ambitiøs miljøpolitik 

- og holder den. 

Sidst i 2010 blev Bent Nygaard 

Anlæg A/S som den første 

anlægsgartnervirksomhed 

certificeret efter den internationale 

standard OHSAS 18001 

der fokuserer på arbejdsmiljøet. 

De to standarder har hver 

deres sigte, men er i begge tilfælde 

baseret på samme forudsætning 

og ønske om at 

skabe en trimmet organisation 

der arbejder systematisk. 

„Hvad man vælger kommer 

an på hvad der passer bedst til 

virksomhedens profil og hvad 

man bedst kan udnytte. Når vi 

har valgt ISO 14001 og det ydre 

miljø, er det fordi vi her kan 

få størst synergi, bl.a. fordi vi 

kan inddrage vores satsning 

på de grønne tage,“ siger direktør 

Per Malmos. Hans firma 

har bl.a. anlagt det grønne tag 

på Rigsarkivet i 2009 og Tivoli 

Kongrescenter i 2010 og holder 

dem begge. Firmaet er 

60 

med godt 70 årsværk et af landets 

store anlægsgartnerier. 

Ramme med indhold 

Standarden ISO 14001 er i sig 

selv kun rammer og procedurer. 

De angiver at der skal være 

en miljøpolitik og planer for 

at iværksætte, drive og kontrollere 

miljøpolitikken. Der 

skal også være planer for hvad 

man skal gøre når noget alligevel 

går galt. Og erfaringerne 

skal - via afvigerapporter - 

løbende forbedre procedurerne, 

forklarer konsulent Bente 

Mortensen der har støttet den 

15 måneder lange proces med 

at certificere virksomheden. 

Selve indholdet - miljøpolitikken 

- er det op til den enkelte 

virksomhed at lægge ind 

i rammen. P. Malmos A/S har 

f.eks. valgt at forbruget af 

brændstof - og dermed også 

CO 2-udslippet - skal begrænses. 

Det sker f.eks. ved at medarbejderne 

så vidt muligt skal 

fylde alle sæder ud, ligesom 

indkøbet af nye biler tilpasses 

behovet. Der er f.eks. ingen 

grund til at alle biler er store 

mandskabsbiler med lad. I det 

hele taget er det på brændstoffet 

der er mest at hente, 

oplyser Malmos. 

Et andet eksempel er at man 

vil udbrede grønne tage fordi 

det er en løsning der håndte- 

rer klimaproblematikken og 

vandafledningen på en enkel 

og økologisk forsvarlig måde. 

De grønne tage er et eksempel 

på hvordan virksomhedsøkonomi 

og samfundets ønsker 

om økologisk bæredygtighed 

kan gå hånd i hånd. Det er 

denne kombination der i det 

hele taget præger virksomhedens 

miljøpolitik. 

„Vi siger f.eks. ikke at vi slet 

ikke vil salte. I så fald ville andre 

bare gøre det - men måske 

med mindre omtanke end os. 

Og vi ville miste vore kunder. 

Vi siger heller ikke at vi ikke vil 

bruge dieselolie. Så ville vi slet 

ikke kunne arbejde. Men vi vil 

bruge dieselolie med omtanke,“ 

siger Malmos. 

I forvejen er der flere lovbestemte 

miljøkrav som i alle tilfælde 

skal holdes. Her sørger 

cerificeringen for at vi er endnu 

mere opmærksomme. 

F.eks. når det gælder om at 

holde ren og forurenet jord 

adskilt, forklarer Malmos. 

Vil kunne betale sig 

P. Malmos A/S er gået ind i 

den dyre certificering ud fra 

en tro på at det i længden betaler 

sig. „Vi tror at flere og 

flere kunder vil vælge aktører 

der passer på miljøet og i det 

hele taget opfører sig ordentligt 

over for samfundet. Det 

ser vi tydeligst i de store kommuner. 

Københavns Kommune 

har f.eks. et pointsystem 

hvor miljøhensynet indgår 

med en vis vægt. Nu kan vi 

ikke få andet end topkarakter 

i den disciplin. Det betyder at 

vi kan få opgaver selv om vi 

ikke nødvendigvis er billigst,“ 

forklarer Per Malmos. „Og vi 

skal bare henvise til certificeringen, 

ikke som før skrive side 

op og side ned om hvor gode 

vi er til miljø.“ 

Han erkender dog samtidig 

at efterspørgslen efter miljøcertificerede 

anlægsgartnere 

kun er i sin vorden. Men hvis 

efterspørgslen skal udvikle sig, 

Henriette Wittrock, medarbejder hos P. Malmos A/S, ‘forhøres’ i 

miljøledelseshåndbogens indhold af Henrik Eggersen, TÜV Nord. 


ISO 14001 

■ ISO 14001 er en international 

accepteret standard 

for miljøledelse set i forhold 

til det ydre miljø. Den 

specificerer hvad der kræves 

af et miljøledelsessystem 

herunder miljøpolitik, 

planlægning, iværksættelse, 

drift, kontrol og korrigerende 

handlinger. 

■ Standarden forholder sig 

ikke specifikt til hvilke miljøkrav 

der skal stilles. Den 

har en så generel form at 

den kan bruges i alle brancher. 

Når en virksomhed 

skal certificeres, tager man 

udgangspunkt i virksomheden, 

dens processer og aktiviteter, 

fordeling af ansvar 

og kompetencer og 

miljøopgaver i hverdagen. 

■ ISO står for International 

Standard of Standardization. 

Det er et netværk af 

nationale standardiseringsorganer, 

bl.a. Dansk Standard 

(DS). ISO 14001 kom 

første gang i 1996 og blev 

revideret i 2004. I Danmark 

udgives standarden af 

Dansk Standard der kalder 

den ‘DS/EN ISO 14001 Miljøledelsessystemer.Kravbeskrivelse 

med råd om 

anvendelse’. Den er både 

på dansk og engelsk. Standarden 

er i år suppleret af 

en engelsksproget vejledning 

i form som en 87 sider 

lang tjekliste. 

■ ISO 14001 er anvendt i 

159 lande hvor over 

220.000 virksomheder 

(2009) er certificeret efter 

standarden. I Danmark er 

antallet 708, og P. Malmos 

A/S er den første anlægsgartnervirksomhed. 

OHSAS 18001 

■ OHSAS 18001 er en international 

standard der 

fokuserer på arbejdsmiljøet. 

Den har Dansk Standard 

på lignende vis taget 

under sine vinger. OHSAS 

18001 og ISO 14001 er opbygget 

så de ikke er i konflikt 

med hinanden. OHSAS 

står for Occupational 

Health & Safety Advisory 

Services. Standarden er oprindelig 

fra 1999, men er 

revideret i 2007 og oversat 

til dansk i 2008. 

Per Malmos, direktør i P. Malmos A/S, og konsulent Bente Mortensen 

Moe & Brødsgaard A/S, genopfrisker minder fra certificeringsprocessen. 

Dem var der også nogle mere muntre af. 

skal man kunne vælge en certificeret 

virksomhed. 

Der skal trækkes nogle gevinster 

hjem for at få det til at 

løbe rundt. Det er nemlig ikke 

gratis at blive certificeret. Alle 

medarbejdere skal involveres, 

og det er en tidskrævende 

proces. „Hvis man regner på 

hvor mange timer vi har brugt 

på det, koster det flere hundred 

tusinde på at få certificeringen. 

Og så kommer driften 

oven i,“ siger Malmos der ser 

certificeringen som en langsigtet 

investering. 

Engagerede folk 

Man kunne spare på certificeringen 

hvis man ikke inddrog 

medarbejdere lige så meget. 

Men så misser man pointen, 

forklarer Bente Mortensen. 

Det er nemlig medarbejderne 

der skal føre miljøpolitikken 

ud i praksis. Uden deres engagement 

blev det ikke til noget. 

„Jeg fik ikke noget igennem 

hvis jeg bare stillede mig op 

og sagde hvad medarbejderne 

skulle,“ uddyber Per Malmos. 

„Mange af de ting der skal 

ændres er heller ikke enkle 

målbare ting som f.eks. at holde 

de rigtige dæktryk. Mange 

ting er holdningsprægede, 

f.eks. at vi ikke bruger mere 

salt end højst nødvendigt, eller 

er forhold der skal vurderes 

hen ad vejen. Her skal den enkelte 

medarbejder være med 

på tankegangen og se det 

lange perspektiv.“ 

Malmos understreger dog 

samtidig at den organisering 

certificeringen kræver også giver 

firmaet generelle fordele. 

„Vi er blevet mere et hold. Et 

hold med fælles mål og en 

trimmet organisation. Det spillede 

f.eks. en afgørende rolle 

da vi fik arbejdet med Tivolis 

Kongrescenter. Vi havde ikke 

bare kapacitet, men kunne 

også dokumentere at vi havde 

organisation der kunne arbejde 

i toholdsskift uden at processen 

ville gå i stå.“ 

Firmaet havde også en fordel 

fra starten af fordi man i 

forvejen havde arbejdet med 

miljøpolitik og bl.a. lavet grønne 

regnskaber. Profilen var 

bl.a. markeret i kontorbygningen 

med sit grønne tag og i 

maskinladen hvor tagvandet 

genbruges til maskinvask m.v. 

En hjælp i certificeringsarbejdet 

har også været de leverandør- 

og arbejdspladsbrugsanvisninger 

som man i forvejen 

skal have på grund af arbejdsmiljøreglerne. 

De kunne nu 

anvendes konstruktivt i en ny 

sammenhæng. 

Holder ikke at hykle 

Når man først har lavet sin miljøpolitik 

og fået sit certifikat 

forpligter det, understreger 

Malmos og Mortensen. De tror 

ikke på at man kan lave en 

miljøpolitik af varm luft og 

bagefter bare lave business as 

usual. Det skyldes delvist den 

eksterne kontrol hvor bl.a. enkelte 

medarbejdere udspørges. 

Men man kan også hurtigt 

blive stegt i pressen hvis 

virksomheden bliver involveret 

i en miljøsag som certificeringen 

burde have hindret. Eller 

bare hvis en bil lækker olie og 

en forurettet kunde går til lo- 

kalbladet. Så bliver virksomheden 

hurtigt udstillet som miljøhykler, 

vurderer Malmos. 

Den eksterne uafhængige 

kontrol (audit) som reglerne 

kræver, er i dette tilfælde TÜV 

(TÜV Nord Danmark ApS). De 

blev ifølge Bente Mortensen 

valgt fordi det skulle være en 

kontrollant med erfaringer inden 

for byggeri og anlæg. Den 

daglige kontrol er det P. Malmos 

A/S selv der står for. 

Den enkelte kan selv afgøre 

hvor stor en del af virksomheden 

der skal certificeres. For P. 

Malmos A/S er det hele virksomheden. 

Man kan også 

medtage krav til underentreprenører, 

men det gør Malmos 

endnu ikke. Det er i den situation 

op til kunderne at vurdere 

om certificeringen undergraves 

af for mange underentreprenører. 

Skal ikke være helligt 

Spørgsmålet er nu hvornår de 

næste anlægsgartnervirksomheder 

skal have certifikat. „De 

kommer når de ser vi får succes 

med det. Når de oplever at 

vi får opgaven selv om de var 

billigere. Så simpelt tror jeg 

det er,“ siger Per Malmos. 

Men skal P. Malmos A/S så til 

gengæld certificeres efter arbejdsmiljøet 

og OHSAS 18001? 

Nej, det vil være overkill, lyder 

budskabet fra Bente Mortensen. 

Een certificering er nok. 

Hvilken, må være op til den 

enkelte virksomhed. 

Per Malmos, er du blevet 

grønnere efter at I har fået jeres 

certifikat? 

„Ja, det er jeg, men det er 

ikke helligt, og det tror jeg 

heller ikke det skal være. Og 

det skal være økonomisk forsvarligt. 

Hvis vi ikke overlever, 

kan det det jo være lige meget.“ 

sh 

KILDER 

Dansk Standard (2004): DS/EN ISO 

14001 Miljøledelsessystemer. Kravbeskrivelse 

med råd om anvendelse. 64 

s. www.ds.dk. 675 kr. 

Dansk Standard (2008): DS/OHSAS 

18001. Arbejdsmiljøledelsessystemer. 

Kravbeskrivelse. 72 s. 620 kr. 

www.ds.dk. 

ISO (2004): ISO 14001. Environmental 

management systems. Requirements 

with guidance for use. Bestilles på 

www.iso.org. 106 schweizerfranc. 

ISO (2011): ISO 14001 Environmental 

Management Systems. An easy-to-use 

checklist for small business. Are you 

ready? A5 ringbind + CD. Bestilles på 

www.iso.org. 38 schweizerfranc. 

Interview med Per Malmos, P. Malmos 

A/S, og Bente Mortensen, Moe & 

Brødsgaard A/S, 20.4.2011. 


Cirka 60 medlemmer - inklusive bestyrelsen selv - var mødt til generalforsamlingen i Bygningskulturens Hus. 

Med både kaffe, receptionssnack, efterfølgende middag og ‘afterparty med cool DJ og grøn cocktailbar’. 

Mere synlige landskabsarkitekter 

Tænketank med slag i og nyt navn var i fokus på generalforsamlingen 

I 

forbindelse med en udvidelse 

af Helsingørmotorvejen er 

det planen at ændre beplantningen. 

De landskabelige 

skovagtige bevoksninger skal 

erstattes af arkitektoniske 

plantninger med opstammede 

træer af samme art sat på 

række i klippet græs. 

Det er både dyrt og dårligt, 

mener Danske Landskabsarkitekter 

der i september sendte 

en indsigelse til transportminister 

Hans Christian Schmidt om 

planerne som de er beskrevet 

VVM-redegørelsen. Den fagligt 

grundige indsigelse fik en 

god måned efter svar fra trafikministeren 

og senere også 

fra miljøminister Karen Ellemann 

som indsigelsen også var 

sendt til. Og det var svar i en 

imødekommende tone. 

Det er en respons man ikke 

er forvænt med i foreningen 

eller i den grønne sektor i det 

hele taget. Indsigelsen var lavet 

af den nyoprettede Danske 

62 

Landskabsarkitekters Tænketank. 

Det blev en fin start selv 

om man endnu ikke ved om 

beplantningsplanerne ændres. 

Tænketanken var en aktuel 

nyhed på foreningens generalforsamling 

der blev holdt 25. 

marts i Bygningskulturens Hus 

i København. Tænketanken er 

tænkt som ‘generator for høringssvar, 

debatter og artikler’ 

som det fremgik af beretningen. 

Tanken består af erfarne 

folk som Ib Asger Olsen, Sonja 

Poll, John Norrie, Jens Peter 

Linnet, Torben Christian Zinn 

og Margrethe Holmberg. 

Det helt nye navn 

Selve foreningen har selv fået 

nyt navn. Det er kun få år siden 

at den kom til at hedde 

Danske Landskabsarkitekter, 

men nu blev det med stor majoritet 

vedtaget at den skal 

hedde Landskabsarkitektforeningen 

- eller officielt Dansk 

Landskabsarkitektforening for 

at beholde den gamle forkortelse 

DL og dermed den indarbejdede 

betegnelse MDL. 

Forslaget var bestyrelsens 

der gerne ville have et mundret 

navn der klarere signalerer 

forening. Og som svarer til 

‘Arkitektforeningen’ som man 

føler sig nært beslægtet med. 

Og så måtte navnet gerne 

være i bestemt form for at vise 

at det er den centrale forening 

for landskabsarkitekter. 

Derved er det nye navn dog 

kommet til at ligge tæt op af 

den mindre ‘Landskabsarkitekternes 

Forening’, LAF. Det er 

dog ikke noget problem fordi 

fordi der ikke er noget konkurrenceforhold 

mellem de to 

foreninger, mener landskabsarkitektforeningens 

formand 

Jacob Kamp. 

“LAF er et netværk under 

fagforeningen Jordbrugsakademikerne 

der tilbyder nogle 

arrangementer til deres medlemmer, 

hvorimod DL er og 

skal være foreningen der samler 

alle landskabsarkitekter og 

repræsenterer faget både indadtil 

og udadtil,“ siger Kamp. 

Er Dansk Landskabsarkitektforening 

mere mundret end 

Danske Landskabsarkitekter? 

Og signalerer det mere forening 

end Danske Landskabsarkitekter, 

Danske Anlægsgartnere 

og Danske Planteskoler? 

„Vores formodning er at det 

i daglig tale vil blive til landskabsarkitektforeningen, 

et 

mere mundret navn. Det har 

også været vores vurdering at 

det var vigtigt at få et mere 

’selvforklarende’ navn - Landskabsarkitektforeningen 

- svarende 

til f.eks. Akademisk Arkitektforening 

som i daglig tale 

bliver til arkitektforeningen. 

Der er således ikke tale om et 

fravalg, snarere et tilvalg,“ siger 

Kamp. 

Mister de kommunale 

Slægtsskabet til Arkitektforeningen 

understreges af bestyrelsessammensætningen 

der i 

mange år har været domineret 

af indehavere og ansatte på 

private tegnestuer. Samtidig 

viger andelen af kommunalt 

ansatte blandt medlemmerne. 

En optælling i Telefon Have 

& Landskab 2011 viser at 105 

ud af 490 medlemmer (21,4%) 

angiver en kommune som arbejdsplads. 

I 2001 angav 103 

ud af 391 (26,3%) en kommune 

(eller amt) som arbejdsplads. 

I 1991 var det 95 ud af 

293 (32,4%). I mellemtiden er 

medlemstallet i foreningen 

Kommunale Park- og Naturforvaltere 

steget fra 53 i 1991 

til 151 i 2001 og 183 i 2011. 

Bstyrelsesmedlem Caroline 

Andersen slog da også på forholdet 

til de kommunalt ansatte 

i sin valgtale, mens Jacob 

Kamp fokuserede på foreningens 

synlighed. Begge blev 

genvalgt, mens Nina Due blev 

nyvalgt til bestyrelsen der i øvrigt 

består af Anne Galmar, Ida 

Til venstre de eksisterende forhold 

ved Elleslettevej på Helsingørmotorvejen. 

Til højre den foreslåede 

udvidede motorvej. Den landskabelige 

bevoksning erstattes af en 

mere urban præget bevoksning 

med klippet græs og ensartede 

opstammede træer på række. Det 

er ifølge Danske Landskabsarkitekters 

Tænketank problematisk 

både trafikalt, økologisk, landskabeligt, 

anlægs- og plejeteknisk. 

Fotos fra VM-redegørelsen. 


Foreningens sekretær - nu med titel af leder - Lillan Thomsen og foreningens 

formand Jacob Kamp ser i deres papirer, mens dirigenten Ulrik 

Kuggas og bestyrelsesmedlem Margrethe Holmberg slås om ordet. 

Marie Lebech Jørgensen, Karen 

Sejr og den ene kommunalt 

ansatte, Steen Himmer. 

Foreningen vil i det hele taget 

gerne åbne sig mere for 

nye medlemmer - men uden at 

udvande det kvalitetsstempel 

som medlemsskabet også skaber. 

Der var da også fuld støtte 

til en vedtægtsændring der 

gør det lettere at blive medlem 

selv om man kun er delvist 

uddannet som landskabsarkitekt, 

f.eks. på Aalborg Universitet 

eller arkitektskolerne. Det 

afgørende er at man efter 

kandidatuddannelsen har arbejdet 

i mindst to år som landskabsarkitekt. 

I de vedtagne 

vedtægtsændringer indgik også 

begrebet ‘landskabsarkitektur’ 

som et mere samlende begreb 

frem for det gamle ‘haveog 

landskabsplanlægning’. 

De fire fokuspunkter 

At skaffe flere medlemmer var 

i bestyrelsens fokus i året der 

gik. Det er også en del af virksomhedsplanen 

for næste år. 

Det samme gælder årets tre 

andre fokuspunkter: fastholde 

medlemmerne, styrke det faglige 

netværk og styrke foreningens 

synlighed. „Vi er nået 

stykke i arbejdet, men det er 

bestemt ikke afsluttet,“ hed 

det i beretningen. 

Medlemmerne skal bl.a. 

fastholdes med efterårets debatarrangement 

20. oktober 

og Nordisk Kongres 2011. Her 

bliver temaerne henholdsvis 

‘Træer i byen’ og ‘Ud på landet’ 

- temaer der også indgår 

generelt i virksomhedsplanen. 

I større perspektiv er det bestyrelsens 

vision at foreningen 

„bliver STEDET man diskuterer 

landskabsarkitektur, det naturlige 

møde- og netværkststed 

for ALLE,“ for igen at citere 

beretningen. 

Synligheden er især lagt i 

hænderne på tænketanken, 

mens netværket bl.a. skal udvikles 

ved at samarbejde mere 

med bl.a. Arkitektforeningen, 

Kommunale Park- og Naturforvaltere, 

Danmarks Naturfredningsforening 

og Landskabsarkitekternes 

Forening. 

Danske Anlægsgartnere er 

ikke nævnt trods det tætte historiske 

og faglige forhold. 

Vil I ikke samarbejde med 

dem, Jacob Kamp? 

„Det vil vi da også gerne. Vi 

har det seneste år taget kontakt 

med de foreninger vi 

umiddelbart følte os tættest 

på, men vil de næste år forsøge 

at brede os længere ud, 

herunder sikkert også til Danske 

Anlægsgartnere - som jo 

også er mere end velkomne til 

at tage kontakt til os.“ 

Året der gik var på bestyrelsesfronten 

præget af en ny 

struktur. Meget formandsansvar 

var delegeret ud til den 

øvrige bestyrelse og meget bestyrelsesarbejdet 

var sendt i 

udvalg. Det blev afspejlet i beretningen 

som var ‘bestyrelsens’, 

ikke ‘formandens’. 

De cirka 60 deltagere på generalforsamlingen 

kunne glæde 

sig over et pænt regnskab - 

som dog bliver til et mindre 

underskud ifølge budgettet 

for 2011 fordi man skal holde 

Nordisk Kongres og styrke 

medlemshvervningen. Til alt 

held har man lidt på kistebunden. 

Stemningen var god. Og 

bestyrelsen engageret. Desværre 

måtte Grønt Miljøs udsendte 

forlade arrangementet 

før middagen og det lovede 

‘afterparty med cool DJ og 

grøn cocktailbar’. Øv. sh 

Krisen i byggeriet lakker mod enden 

Den økonomiske krise ramte først de projekterende og først 

senere de udførende. De rådgivende ingeniører der arbejder 

med byggeri og anlæg, er nu ved at fået mere arbejde igen, 

oplyser Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Fra Betonelementforeningen 

oplyses samtidig at betoneelementfirmaernes 

salg er vokset med over 50% fra bunden af 2009 til i 

dag. Det kan være et tegn på at krisen i byggeriet er ved at 

lakke mod enden. 

De gode takter mærkes dog endnu ikke på beskæftigelsen 

i bygge- og anlægsbranchen, men de foregående års kraftige 

fald i beskæftigelsen er dog afløst af en udfladning, viser 

de nyeste tal for Danmarks Statistik. Når man korrigerer 

for sæsonudsving var der kun et fald på 0,1% fra 4. kvartal 

2010 til 1. kvartal 2011. 

Harley Powerrake - suveræn maskine til grønne områder 

Igen en effektiv maskine fra: 

C. HAVEMOSE 

MASKINFABRIK ApS 

Svoldrupvej 18 

DK-9640 Farsø 

Tlf. +45 98 63 15 22 

Fax. +45 98 63 25 32 

E-mail: ph@havemose.dk 

www.saga-dan.dk 


En ny tids fælled 

Henrik Vejre er Skov & Landskabs ny professor 

i multifunktionelle kulturlandskaber 

Af Bibi Edinger Plum 

Henrik Vejre er netop udnævnt 

som professor i et 

nyt professorat: Multifunctional 

Cultural Landscapes på 

Skov & Landskab. Med professoratet 

sætter Skov & Landskab 

på Københavns Universitet 

ekstra fokus på feltet mellem 

natur- og samfundsvidenskab 

i landskabsforskningen. 

Hvad synes du om din ny titel: 

Professor i multifunctional cultural 

landscapes? 

Ja, det er jo en kreperlig titel, 

men den dækker egentlig 

meget godt hvad det handler 

om, og nu om dage er den 

slags jo på engelsk da vi lever i 

et internationalt miljø. 

Og hvad betyder multifunktionelle 

landskaber? 

„Populært sagt er et landskab 

multifunktionelt hvis der 

sker flere ting på samme tid: 

f.eks. landbrugsproduktion 

med højt indhold af natur, gode 

rekreative oplevelser, rent 

grundvand og binding af CO2. Flere funktioner samme sted 

er en nødvendighed da vi i 

Danmark og mange andre steder 

i verden er for mange 

mennesker med for lidt plads. 

Det gør sig især gældende i 

periferien af de store byer. De 

bynære landskaber er derfor 

et interessant fokuspunkt. 

Hvordan vil du fremme det 

multifunktionelle? 

„Først og fremmest gennem 

en forsknings- og innovationsindsats. 

Vores resultater skulle 

gerne i fremtiden hjælpe plan- 

64 

lægningen af landskaberne i 

et samspil mellem borgere der 

bruger områderne, lodsejerne 

og myndighederne der har ansvaret 

for forvaltning af områderne: 

kommuner, region eller 

stat. 

Hvis vi ønsker at der bliver 

bedre rekreative muligheder, 

natur- og miljøbeskyttelse i 

landskaberne, kommer vi ikke 

uden om at fratage lodsejerne 

den fulde suverænitet over 

jorden. Den afgivelse af suverænitet 

er jo sket gradvist over 

det sidste halve århundrede 

gennem arealregulering. Men 

det er vigtigt at huske hvorfor 

denne regulering er indført - 

fordi både grundvand, habitater 

med vilde dyr og planter, 

æstetiske oplevelser, kulturhistorie 

og rekreation skal have 

plads og beskyttes,“ fastslår 

Henrik Vejre og nævner som 

eksempel fortidsminderne: 

„Indtil 1937 hvor fortidsminderne 

blev fredet, kunne lodsejerne 

bare fjerne dem bid for 

bid. Det går jo heldigvis ikke 

længere. Og alle har vel mere 

eller mindre accepteret denne 

beskyttelse.“ 

„Det er stadig en landbrugsøkonomisk 

logik der er fremherskende 

i Danmark når vi taler 

om ejerskab til jord og beslutningskraft 

over arealer. 

Med landboreformerne for 

200 år siden indførtes selvejet 

med den private gård. Men da 

vidste man ikke at f.eks. drikkevandet 

ville blive så vigtigt 

DEN GYLDNE TYR 

Henrik Vejre har i både 1997 og 2006 modtaget de studerendes 

pris ‘Den Gyldne Tyr’ som årets underviser. „Hårdt arbejde, 

skuespiltalent, fagligt engagement og lyst til at dele fagligheden,“ 

er hans egen forklaring. Første gang blev prisen 

motiveret med at han viste stort engagement og var godt forberedt. 

Anden gang var begrundelsen et ‘virtuost overskud’. 

Vejre syndes det er et privilegium at undervise. Han nyder hvis 

de unge mennesker ‘går i flæsket’ på ham og er kritiske over 

for stoffet. ‘Hellere veloplagt end velforberedt’ er mottoet for 

Vejre der som professor dog ønsker sig mindre undervisning 

og mere tid til at forske. 

eller vigtigere end dyrkningsjorden.“ 

Henrik Vejre ser commons, 

fælleder, som en måde at løse 

dette problem på. Fælles 

driftsområder ejet af et kollektiv: 

stat, kommune eller ejerforeninger. 

Commons kan 

etableres på mange måder: 

som bottom up-projekter hvor 

man ud fra en liberal tilgang 

stiller sin jord frivilligt til rådighed 

for f.eks. at forbedre 

grundvandet. Og ved at staten 

køber jord op til kollektive formål, 

f.eks. til skovrejsning. 

„Hvis man vil have goder i 

vort samfund, må man indse 

at man ikke ejer hverken 

grundvandet, kystlinjen eller 

skovbrynet. Disse goder er og 

skal være kollektive,“ understreger 

Henrik Vejre. „Vi er 

Henrik Vejre (født 1962) er agronom 

fra 1988, ph.d. i skovøkologi 

1996 og ansat på Skov & Landskab 

som lektor siden 1998. Vejre 

har baggrund i jordbundskemi, 

naturressourcekortlægning og 

skovøkologi og har siden 1998 

forsket og undervist i landskabsøkologi 

og naturforvaltning. 

Han har ledet forskningsprojekter 

om grundvandsbeskyttelse og 

vandforvaltning. Hans nuværende 

forskning ligger inden for landskabets 

funktion og multifunktionalitet. 

Han er studieleder for kandidatuddannelsen 

i landskabsforvaltning 

mange der arbejder sammen 

om dette begreb: commons. Vi 

havde for nogle år siden et 

netværk af geografer, historikere 

m.fl. der lod sig inspirere 

af gamle fællesskaber: Indtil 

de store landbrugsreformer i 

1780’erne havde man en skov 

som fælleseje, og alle havde 

brugsret til skoven,“ siger Vejre 

der nu søger større indsigt i 

fællesskaber eller commons 

som forvaltningsredskab. ❏ 

TILTRÆDELSE OG RECEPTION 

Henrik Vejre holder tiltrædelsesforelæsning 

13. maj 13.30-14.30 i Festauditoriet 

1-01, Bülowsvej 17, Frederiksberg. 

Bagefter er der reception i 

Skov & Landskab, Fælleshuset, Rolighedsvej 

23, Frederiksberg. 

SKRIBENT 

Bibi Edinger Plum er landskabsarkitekt 

og kommmunikationsmedarbejder 

på Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. 

De historiske fælleder kan - som fælles driftsområder - være inspiration til at håndtere de mange forskellige interesser der på de samme områder. 


DEN LEDENDE 

FAGLIGHED 

Hele to nye professorer på 

Skov & Landskab præsenteres 

på disse sider. Marina 

Bergen Jensen i et professorat 

om byudvikling og klimaforandringer. 

Henrik 

Vejre i et professorat om 

multifunktionelle landskaber. 

Vejre får mest plads - 

men kun fordi Marina flere 

gange før har været præsenteret 

i Grønt Miljø. 

Før var der typisk én professor 

pr. fagområde på 

universiteterne. Det var der 

frem til 1997 når man ser 

på fagområdet landskabsarkitektur 

og landskabsforvaltning 

på Skov & Landskab. 

Med de to nyeste udnævnelser 

- og en på vej inden 

for planteanvendelse - 

er man oppe på otte. Forklaringen 

er bl.a. at fagområdet 

er blevet større, og at 

der er kommet flere studerende 

og ph.d.-studerende. 

Men det er også udtryk for 

at professorer har fået en 

anden rolle end førhen. 

Før studenteroprøret i 

1968 skulle professoren 

ikke bare være den faglige 

spydspids. Han havde også 

ledelsesansvar som en kontorchef 

eller underdirektør. 

Denne lederrolle varetages 

i dag af rektor, dekaner og 

institutledere. For Skov & 

Landskab er det direktør 

Niels Elers Koch og vicedirektør 

Kjell Nilsson. Direktørtitlerne 

afspejler at Skov 

& Landskab er et nationalt 

center dannet ved en fusion 

af fire institutioner. 

I dag nøjes professoren 

med at skulle være ‘fagligt 

ledende’, men det er blevet 

stadig vigtigere. Professortitlen 

og dens historiske status 

bruges nemlig bevidst til 

at profilere og brande både 

forskningsområdet, personen 

og instituttet. Man kan 

dog ikke bare udnævne alle 

de professorer man vil, understreger 

Niels Elers Koch. 

Dels skal professorer have 

højere løn, dels ønsker fakultetet 

- her Det Biovidenskabelige 

Fakultet, Københavns 

Universitet - ikke inflation 

i professortitlen. sh 

Byens regn 

Marina Bergen Jensen 

professor i byudvikling 

og klimatilpasning 

Professor in Design and Construction 

of Urban Landscapes 

adapted to climate change. Så 

lang er Marina Bergen Jensens 

nye titel på Skov & Landskab, 

Københavns Universitet, der 

med udnævnelsen ønsker at 

skærpe sit fokus på byudvikling 

og klimaforandringer. 

Marina Bergen Jensen er én 

af pionererne i Danmark når 

det gælder nye løsninger for 

håndtering af regnvand. Hun 

arbejder med at udvikle værktøjer 

til hvordan vi kan nytænke 

byens landskab og bruge 

byrum, parker og gader som 

buffer over for kraftigere nedbør 

og hedebølger. Forskningen 

foregår for tiden bl.a. i 

partnerskabet ‘Vand i Byer’ og 

i innovationskonsortiet ‘Byer i 

Vandbalance’. 

I sin forskning har hun udviklet 

den patenterede metode 

‘dobbeltporøs filtrering’ 

der er en grøn teknologi til 

rensning af vejvand, så det 

bl.a. kan anvendes til rekreative 

indslag i byens rum. Metoden 

er afprøvet med gode resultater 

i et pilotanlæg i Ørestad 

i København og forventes 

nu kommercialiseret. 

Udendørs 

arbejde modvirker 

depression 

Anlægsgartnere og andre 

som er ude i vejr og vind 

mere end to timer om dagen, 

er i bedre humør og 

har 40% mindre risiko for at 

være nedtrykte og i dårligt 

humør end personer der arbejder 

indendørs. Det er 

konklusionen på et forskningsprojekt 

som er publiceret 

i det videnskabelige tidsskrift 

Scandinavian Journal 

of Work, Environment & 

Health. Næsten 3000 offentligt 

ansatte i Århus har medvirket 

i undersøgelsen der er 

baseret på spørgeskemaer 

og interviews. 

Hvorfor det hjælper at arbejde 

ude, er endnu ikke 

Marina Bergen Jensen med vandkanden. Foto: Inger Grønkjær Ulrich. 

Marina Bergen Jensen, født 

1964, er hortonom med en 

ph.d. i jordbrugsvidenskab og 

har arbejdet på Skov & Landskab 

siden 2004. Hun fik i 2009 

Københavns Universitets Inno- 

dokumenteret, men noget tyder 

på at årsagen ikke mindst 

er de større mængder af lys. 

Det vil arbejdsmedicinerne nu 

undersøge nærmere. I et nyt 

projekt vil en større gruppe 

forsøgspersoner få en lysmåler 

monteret på overarmen. Målingerne 

skal så sammenholdes 

med personernes oplevelse af 

eget velbefindende. 

„Det er for tidligt at anbefale 

f.eks. at flytte arbejdsplad- 

vationspris, og i 2008 modtog 

hun Alectia Prisen. Herudover 

er hun indstillet til den prestigefyldte 

pris IWAs Women in 

Water-Award for sit arbejde 

med håndtering af regnvand. 

ser udendørs. Men er man 

depressiv, specielt om vinteren, 

vil jeg anbefale at man 

er så meget uden døre som 

muligt i de lyse timer,“ siger 

Henrik Kolstad der har været 

med til at lave undersøgelsen. 

Kolstad er overlæge på 

Arbejdsmedicinsk Klinik, 

Aarhus Universitetshospital. 

En tidligere undersøgelse 

blandt 500.000 menneskerhar 

vist at folk der arbejder 

udendørs har den laveste risiko 

for at få kræft. Anlægsgartner 

er et fag med mange 

gode sider. sh 

KILDER 

Kaare Skovmand (2011): Forskere: 

Derfor er den gamle gartner i godt 

humør. www.pol.dk. 12.4.2011. 

I.H. Hahn m.fl. (2011): Does outdoor 

work during the winter season 

protect against depression and 

mood difficulties? Scandinavian 

Journal of Word, Environment & 

Health. www.sjweh.fi. 


Dagplejeres gynger 

skal godkendes 

Næstved Kommune har forbudt 

kommunens 250 dagplejere 

at have gynger der ikke 

overholder sikkerhedsstandarderne 

for legepladsredskaber, 

skriver avisen Sjællandske. Årsagen 

er at kommunens legepladsinspektører 

fortolker 

standarderne sådan at de også 

omfatter kommunale dagplejere. 

De er nu blevet bedt om 

at fjerne deres gynger med 

mindre de selv vil betale for 

faldunderlag og godkendte 

gynger. Dagplejeleder Torben 

Levring venter at andre kommuner 

vil følge Næstveds eksempel 

. „Vi er måske den første 

kommune der tager hul på 

problematikken. På baggrund 

af de samtaler og møder vi har 

haft med vores legepladsinspektører, 

ser vi os nødsaget til 

at træffe den beslutning,“ siger 

Torben Levring. 

Kunstgræs på vej 

til superligaen 

Dansk Boldspil-Union (DBU) er 

parat til at tillade kunstgræs i 

landets bedste række. Det er 

allerede tilladt i Sverige, Norge, 

Holland, Østrig, Schweiz, 

Frankrig og Italien. „Det er et 

emne vi har drøftet gennem 

lang tid i Udvalg for Professionel 

Fodbold under DBU, og vi 

er så langt at der ligger et forslag 

som vi nu sender til høring,“ 

siger DBU-formand Allan 

Hansen til B.T. Allan Hansen 

mener at superligaen kan 

spille på kunstgræs fra sæsonen 

2012/13. Og understreger 

at der også arbejdes med at 

gøre de normale baner bedre: 

„I mange år har vi brugt meget 

tid på at diskutere sikkerhed 

på stadionerne, mens vi 

har forsømt selve banerne.“ 

66 

Selv om det er et teknisk bassin, kan det hurtigt få stor naturværdi - og vokse ind i §3. Foto: Orbicon A/S. 

Regnvandsbassin bliver beskyttet natur 

Naturvenlig drift gavner både naturværdien og den tekniske funktion 

Selv om regnvandsbassiner 

er tekniske anlæg, kan de 

hurtigt blive værdifulde biotoper. 

Nogle kommuner har oplevet 

at bassinerne er udpeget 

til beskyttede §3-områder, eller 

at der er fundet arter som 

er beskyttede efter habitatdirektivet. 

Det har rejst tvivl om 

vedligeholdelsen og bassinernes 

egentlige formål. I nogle 

tilfælde har man måttet opgive 

at vedligeholde bassinet. 

Det fremgår af en undersøgelse 

som Orbicon A/S har lavet 

for Silkeborg Forsyning. 

Den påpeger dog samtidig at 

den tekniske funktion og naturværdierne 

let kan gå hånd i 

hånd, især hvis man fra starten 

klassificerer bassinet som et 

naturområde og passer det så 

begge behov tilgodeses. Den 

vedligeholdelse som den tekniske 

funktion kræver, kan 

faktisk være med til at bevare 

naturkvaliteten. 

I de fleste bassiner etablerer 

træer og buske sig ved bredden, 

mens dunhammer, tagrør 

og sumpstrå vokser ud i selve 

bassinet. De kan komme til at 

dække hele bassinet på grund 

af den normalt beherskede 

dybde. Samtidig fyldes bassinet 

af sedimenter der reducerer 

bassinets volumen og dermed 

evnen til at forsinke og 

rense vandet før det ledes videre 

til vandløb og søer. 

Det mere og mere næringsrige 

vand reducerer ofte plantevæksten 

af vand- og sumpplanter 

til monokulturer af 

svømmende vandaks. Med sine 

flydeblade trives den godt i 

næringsrigt vand hvor småfrugtet 

vandstjerne og spæd 

pindsvineknop må give op. 

Tilgroning og sedimenter 

går med andre ord ud over både 

naturværdien og den tekniske 

værdi. Derfor er vedligeholdelse 

i alle tilfælde nødvendigt. 

Og det optimale er en 

naturvenlig drift. 

„Det er vores vurdering at 

man med viden om naturindholdet 

kan rense bassinerne 

op og stadig bevare naturværdierne 

uden at komme i karambolage 

med naturbeskyttelseslovens 

§3 eller hensynet 

til de strengt beskyttede arter. 

Det ser nærmere ud til at være 

en trussel mod naturværdierne 

hvis man ikke vedligeholder 

bassinerne og lader dem gro 

til og blive fyldt på med sediment,“ 

konkluderer projektleder 

Bjarne Moeslund. 

Det største problem er faktisk 

de fremmedartede fisk 

som guldfisk og koi-karper 

som mennesker har sat ud i 

bassinerne. Fiskene klarer sig 

godt, men ødelægger bassinet 

som ynglested for bl.a. frøer, 

tudser og salamandre fordi de 

æder alle haletudserne og andre 

mindre dyr. sh 

KILDE. Mads Sønnegaard Poulsen 

(2011): Når regnvandsbassinet bliver 

beskyttet natur. Vækst 1/2011. 

Støjskærm i galvaniseret kassettesystem 

Silencer er navnet på et nyt 

støjværn og den nye virksomhed 

der fremstiller det. Skærmen 

er et modulsystem af galvaniserede 

stålkassetter fyldt 

med isolering og med præget 

forside. Kassetterne stables i 

galvaniserede specialstolper i 

den ønskede højde. De kan leveres 

med den galvaniserede 

overflade eller med en dekorationsfilm 

som bøgehæk, træhegn 

- eller en reklame hvor 

man må det. Silencer ApS holder 

til i Meløse i Nordsjælland 

og er stiftet af Niels Damgaard 

og Rene Bjerg Christensen. De 

henviser til målinger om at der 

kan opnås en støjreduktion på 

6-9½ dB ud mod trafikeret vej. 

I praksis en halvering af støjen. 

Skærmen er overfladebehandlet 

med en primer der forhindrer 

graffiti. Og så kan den 

monteres med solvarmepaneler. 

www.silencer.dk. 


En milliard træer er der i hele landet 

Omkring 180 træer pr. person. Eller en milliard i alt. Så mange 

træer har vi trods alt i lille Landbrugsdanmarks skove. 

Det er et skøn fra de skovforskere der hvert år ud fra stikprøver 

opdaterer Danmarks Skovstatistik. Kun cirka hvert 

fjerde træ har en diameter over 10 cm målt i 130 cm højde, 

og kun de færreste når at blive store. Men alligevel. 

Kun 1% af træerne - svarende til knap 2 træer pr. dansker 

- er store træer over 40 cm i diameter, men de fylder 14% af 

hele skovarealet. Kun 0,007% af træerne er over 1 meter 

tykke. Det svarer til omkring 70.000 eller 80 mennesker pr. 

træ! Der er i gennemsnit kun ét træ pr. 8,5 hektar skov i 

denne størrelse. Og det er mest eg og bøg, især bøg. 

Skovarealet er nu på 579.700 hektar eller 13,5% af landets 

areal. Det største sammenhængende skovareal er de 85 km 2 

store og nu sammenhængende skove og plantager syd for 

Silkeborg, bl.a. Gludsted og St. Hjøllund plantager. Rold 

Skov har for længst måttet vige førstepladsen. 

Statistikken bekræfter at rødgran stadig er det mest almindelige 

nåletræ, mens bøg er det mest almindelige løvtræ. 

Af andre løvtræer ser man oftest eg, birk, ær og ask. Af 

andre nåletræer ser man mest fyr, sitkagran og ædelgran. 

Hver fjerde bøg er over 100 år og 15% er over 120 år og 

derfor hugstmodne. Mange vil derfor snart blive fældet. Bliver 

de for gamle kan de få misfarvet ved, rødkerne, og så 

falder prisen. Kun 5% af egene er så gamle. De er først 

hugstmodne når de er 200 år og får ikke misfarvet ved. sh 

KILDER 

Vivian Kvist Johansen og Thomas Nord-Larsen (2011): Statistisk beregning 

af antallet af træer i Danmark. Skov & Landskab. 

Simon Auken Beck (2011): 1 milliard træer i Danmark. www.trae.dk. 

LØSER ALLE 

VEDLIGEHOLDS- 

OG ANLÆGSOPGAVER 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

mail@fbdk.dk. www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. 


www.syre.se 

68 

Med en engcon tiltrotator skaber 

du dine egne mesterværker. Den er et 

professionelt stykke værktøj, som garanterer 

et topresultat – ganske enkelt et 

suverænt konkurrencemiddel. 

The noble art of digging 

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg 

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund 

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 

rønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23 

KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

MAJ 2011 

Bytræarboretet - særlig rundvisning. 

12/5 og 16/6. SL. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Nyborg 17-18/5. VEU. 

Regnvand og bykvalitet. Malmø 

18/5. DB. 

Beplantning langs veje. Nyborg 

24/5. VEU. 

Lokalsamfund i landdistrikter. 

København 26/5. SL. 

Udarbejdelse af plejeplan og 

kort for kirkegård. Skovskolen 

26/5. SL. 

Verden i Danmark 2011: Fear 

of Nature. København 27/5. SL. 

Lokalsamfund i landdistrikter 

udvikler sig forskelligt. Middelfart 

31/5. SL. 

JULI 2011 

Bevarende lokalplaner. Århus 9/ 

6. DB. 

Åben Land Konference 2011. 

Esbjerg 9-10/6. SL. DB. 

Cities without limits. København 

23-25/6. SL og European 

Urban Research Association. 

Studietur til Sävsjö & Enköping 

- de moderne parkers byer. Sverige 

27-30/6. KPN. 

AUGUST 2011 

Fokus på haven og rosenkåring. 

København, Valbyparken 

11-16. www.kk.dk/rosenkaaring. 

Stevns Klint og koldkrigsmuseum. 

Stevns 21/8. LAF. 

SEPTEMBER 

Regler for parkering. Nyborg 

19/9. VEU. 

Arbejdsmiljøuddannelse. Odense 

26/9, 27/9 og 24/10. DAG. 

Danske Parkdage. Den grønne 

sunde by. København 28-30/9. SL. 

KPN. 

OKTOBER 

Vinduer til verden. Det 61. Danske 

Byplanmøde. Ålborg 6-7/10. 

DB. 

Trafiksikkerhedsrevision. Middelfart 

26/10. VEU. 

NOVEMBER 

Etablering af cykel- og vandreruter. 

Vejle 1/11. VEU. 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud 

i det grønne’. 

www.gront3fpunkt.dk. 

Længere efteruddannelser: 

Master i landdistriktsudvikling og 

landskabsforvaltning, Diplomuddannelse 

i parkvirksomhed 

Fleksibel master i friluftsliv, Friluftsvejleder, 

Naturvejleder, se 

www.sl.life.ku.dk>efteruddannelse. 

UDSTILLINGER 

Manmade Environment - en udstilling 

om ny nordisk landskabsarkitektur 

København 12.2- 

22.5.11. www.dac.dk. 

Stone+tec. Nürnberg 22-25/6. 

Nürnberg Messe. www.stonetec.com. 

Grøn fagmesse. Sandmosen, 

Brovst 16/6. 

www.amunordjylland.dk. 

Have & Landskab 2011. Slagelse 

24-26/8. www.HL11.dk. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 

Stiga Park Pro med 

fint arbejdsmiljø 

Professionelle ridere er heldagsarbejdspladser 

for mange 

gartnere. Derfor er komfort og 

ergonomi ifølge GGP Denmark 

i højsædet på Stigas ny Park 

Pro 25 der med knækstyring 

og servostyring er let at manøvrere. 

Rideren har justerbart 

komfortsæde med høj ryg og 

justerbart rat med grebsvenlig 

ratknop og ergonomisk placerede 

greb. Rideren kan forsynes 

med 90-125 cm rotorklipper, 

kost, sneslynge m.v. Som 

noget nyt kan man på under 

ét minut skifte redskab med et 

‘Quick-beslag’ uden belastende 

løft. www.stiga.dk. 


Fin velholdt have øger husets salgspris 

En fin og velholdt have kan få 

husprisen til at stige med hele 

16% og kan få huset solgt flere 

måneder tidligere. En misligholdt 

have trækker derimod 

prisen op til 15% ned. Det 

konkluderes i Global Garden 

Report 2011 som analyseinstituttet 

Kairos Future har lavet 

for for Husqvarna. 

Top fem over ting i have der 

øger husprisen, er først en velholdt 

plæne, dernæst indbydende 

områder til sociale aktiviteter, 

f.eks. terrasse. Derefter 

flot anlagte gangstier med 

sten eller fliser, dekorative 

træer og dekorative buske. 

Rapporten er baseret på interviews 

med 5.000 haveejere 

og 44 ejendomsmæglere fra ni 

lande og fire kontinenter. På 

baggrund af oplysninger fra 

122 haveog landskabsarkitekter 

konkluderer rapporten desuden 

at de penge man investerer 

i en velanlagt og velholdt 

have, får man tre gange 

igen når huset sælges. 

Rapportens resultater bakkes 

op af studier fra USA og 

Canada som viser at prisforskellen 

på et hus med en misligholdt 

have og et tilsvarende 

hus med en meget velholdt 

have er 19-21%. I 2007 gennemførte 

The National Garden 

Association i USA en undersøgelse 

som konkluderede at en 

velanlagt og velholdt have fik 

husprisen til at stige med gennemsnitligt 

19%. 

PCB kan hindre genbrug af byggeaffald 

RGS 90 der er branchens suverænt 

største leverandør af 

knust byggeaffald, vil ikke give 

garanti for at levere genbrugsmateriale 

der overholder 

grænseværdierne for miljøgiften 

PCB. Det har fået storentreprenørerne 

NCC, Skanska, 

og Hoffmann til at stoppe 

al brug af ‘genbrugsballast’ til 

deres byggerier. 

Det kan betyde at den høje 

udnyttelse af bygge- og anlægsaffald 

på 95% vil falde. 

„Flere og flere vil gå helt væk 

fra at bruge knust byggeaffald 

hvis der ikke sikres en ordentlig 

kvalitet. Det gælder ikke 

alene de store firmaer, men 

også private kunder som skal 

bruge begrænsede mængder 

til at fylde under eksempelvis 

en indkørsel,“ siger Jan Brandis, 

formand for Nedbrydingssektionen 

under Dansk 

Byggeri. 

PCB (polychlorerede biphenyler) 

blev før brugt i fugemasse, 

bl.a. til termovinduer. 

Det klorholdige stof blev forbudt 

i 1986. PCB må kun 

brændes af på Kommunekemi, 

men det bliver den ikke. Det er 

bl.a. kommet frem at mange 

kasserede ruder ender i affaldsforbrændingerne. 

Og små 

mængder PCB kan også ende i 

genbrugsmaterialer fordi gammel 

fugemasse kan sidde fast 

på murværk og beton. 


70 

White Lady er en af de gamle sorter som har vist sig holdbare 

og er et muligt valg når narcisser skal bruges i parken. 

Narcisser til parken 

Anbefalinger af nye og gamle sorter 

Af Eric Breed, Fluwel, og Jan S. Iversen, Florum.dk 

Princeps White Lady 

Queen of the North 

GAMLE SORTER 

Gamle sorter der i mange år primært har været anvendt af haveentusiaster, 

burde derimod få mere opmærksomhed af parkplanlæggere. 

F.eks. disse tre som har vist sig holdbare. 

February Gold Rapture 

LAVE SORTER 

Her bør du overveje cyclamineus-gruppen. 

For en ren gul sort vælg ‘February Gold’ eller 

‘Rapture’. For en gul/orange farve, 

vælg ‘Jetfire’. Vær opmærksom på ikke at 

vælge hvide cyclamineus-sorter som f.eks. 

‘Jenny’ der let rammes af løgråd. Hvis du 

søger en lys sort, vælg i stedet den lyse 

svovl-gule ‘W.P. Milner’. 

W.P. Milner 

Jetfire 

Narcisser har forvildet sig i mange europæiske lande og vist 

sit værd som en holdbar haveplante. Men hvilke sorter skal 

man vælge til parkbrug? Dette spørgmål mødes vi ofte med fra 

landskabsarkitekter m.fl. De efterlyser sorter som er hårdføre og 

gode overlevere, fri for sygdomme, og som ikke er følsomme 

overfor vind og regn. 

I boksene kan man se en række af primært nyere sorter til 

landskabsbrug. Vi har forsøgt at vælge ud fra objektive kriterier. 

Sorterne er altså ikke kun fra Fluwel som vi repræsenterer. 

Der er mange at vælge imellem. På Fluwels marker i det nordlige 

Holland dyrker vi cirka 2500 forskellige sorter af narcisser. Til 

parkbrug kan man se bort fra mange, bl.a. de fleste sorter af 

dobbelte narcisser hvor de fleste har tendens til at lægge sig ned 

efter regn. Gamle sorter der i mange år primært har været anvendt 

af haveentusiaster, burde derimod få mere opmærksomhed 

af parkplanlæggere. F.eks. ‘Princeps’ med gul corona og 

svovl-hvide petaler. Den kan under gunstige omstændigheder 

frøformere sig. 

Udvalget af anbefalelsesværdige hårdføre sorter ændrer sig 

løbende af flere grunde: En sort kan udgå af produktion på 

grund af ringe efterspørgsel og lave priser. Sygdomme kan gøre 

den vanskelig at dyrke og endelig kan den degenere. ❏ 

Thalia Puppet 

Katie Heath 

MELLEMHØJE SORTER 

Her findes en af de mest anvendte sorter, ‘Thalia’ fra triandrusgruppen. 

Denne historiske sort har vist sig holdbar og langlivet 

og forædlere har lavet nye sorter baseret på N. triandrus. Vi forventer 

at de nye triandrus-sorter har samme gode egenskaber, 

f.eks. den gul/orange ‘Puppet’ og hvide/pink ‘Katie Heath’. 


Barret Browning Ice Folies 

HØJE SORTER 

Ønsker man en crème-hvid farve, er 

‘Mount Hood’ stadig et godt valg. Vil man 

have en sort med hvide petaler og farvet 

corona, så vælg sorter som ‘Barret Browning’, 

‘Ice Follies’ eller ‘Slim Whitman’. 

Af rent gule narcisser har vi i mange år 

været vant til sorter som ‘Carlton’, ‘Golden 

Harvest’ og ‘Dutch Master’. I dag har ’Carlton’ 

og ’Golden Harvest’ problemer med 

Fusarium og ’Dutch Master’ bør ikke vælges 

på grund af dens ret korte blomstring. 

En anden gul sort, ’Galactic Star’, er også i 

tilbagegang. Det bedste valg p.t. for en 

rent gul sort er nu ’Marieke’ (forbedret 

Golden Harvest), ’Primeur’, ’Exception’ og 

den nye sunde ‘Trelawney Gold’. 

For en bleggul sort bør man vælge enten 

‘Spellbinder’ eller ‘Lemon Glow’. ‘Lemon 

Glow’ erstatter ‘Avalon’ på grund af 

den mere oprette vækst og blomstens 

store synlighed. ‘Lemon Glow’ er dog tidligere. 

Ønskes en farverig gul/orange sort, 

er Fortissimo stadig den bedste sort. 

Blandt de sene sorter bør du være opmærksom 

på, N. poeticus var. recurvus, på 

dansk pinselilje ‘Fasanøje’. Alle poeticussorter 

dufter. Alternativer er ‘Actaea’ eller 

‘Angels Eyes’. Sidstnævnte bliver dog kun 

cirka 30 cm. 

Dobbelt Campernelle Sailboat Golden Echoe 

Sweet Love 

Fragrant Rose 

Angels Eyes 

Actaea 

Slim Whitman 

Marieke 

Exception 

Trelawney Gold 

Spelbinder 

Fortissimo 

ANDRE DUFTENDE SORTER 

Af andre duftende sorter end poeticus-sorter 

kan vi anbefale en historisk sort som 

Dobbelt Campernelle eller sorter fra Jonquilla-gruppen, 

f.eks. Sailboat, Golden 

Echo eller Sweet Love. De er berømmede 

for deres duft, men kan være følsomme 

over for hård frost. Den nye sort ‘Fragrant 

Rose’ fra Brian S. Duncan i Nordirland har 

en fin duft af hindbær eller rose og ser ud 

til at være ret hårdfør og blomstrer samtidigt 

med mange tulipaner. Blandt de duftende 

sorter bør du undgå tazetta-gruppen 

der ikke er 100% hårdfør i Denmark. 

PLAZA – DESIGN 

DIN EGEN FLISE 

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke 

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som 

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som 

smelter ind i dit design/miljø. 

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, 

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By 

Starka kan evt. produceres med børstede overflade. 

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan 

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. 

Og frem for alt … Lad dig inspirere 

Velkommen! 

www.starka.dk | info@starka.dk 


72 

VINDUET 

Hjemmemarkedet under pres 

Globaliseringen er også rykket ind på 

det danske hjemmemarked. Bygge- og 

anlægsbranchen bør vænne sig til konkurrencen, 

skriver direktør i Dansk Byggeri, 

Michael H. Nielsen 14.3.2011 på 

www.danskbyggeri.dk: 

„Vi skal vænne os til at vi lever i en 

åben verden hvor varer, viden og arbejdskraft 

bevæger sig frit over landegrænser. 

Det er vi nødt til at indrette os 

efter - også i bygge- og anlægsbranchen. 

Det betyder hård konkurrence der 

bunder i andet og mere end den aktuelle 

lavkonjunktur. Den nye virkelighed 

betyder at alle i bygge- og anlægsbranchen 

må forholde sig til prisen på arbejdskraft 

samt de kompetencer og teknologier, 

der konkurreres på. Det er 

med andre ord nødvendigt at sikre en 

overbevisende sammenhæng mellem 

pris og kvalitet og at sikre, at effektivitet 

og konkurrenceevne er i top. Ellers 

bliver danskerne konkurreret ud af 

hjemmemarkedet.“ 

Der skal spares transporttid 

Arbejdsprocesser og ressourceanvendelse 

skal optimeres. Også Frederikssunds 

Kommune skal have noget LEAN. Vejog 

parkchef Karsten Sunne Haslund forklarer 

i Teknik & Miljø 3/2011: 

„Et eksempel fra asfaltsjakket viser 

hvor nemt det kan være. Her plejede to 

mand - som der skal til for at reparere 

huller - at hente asfalt i Herlev om morgenen 

i myldretiden. Fremover vil afhentningen 

blive organsieret så én 

mand henter asfalt, og én mand renholder 

midtbyen imens og støder til når asfalten 

er hentet. I det hele taget er 

transporttid et vigtigt område at optimere 

på. Vi har nu samlet alt mandskab 

på én lokalitet hvor de i princippet skal 

møde om morgenen, men vores opgaver 

løses jo over hele kommunen, og 

nogle bor måske i nærheden af hvor de 

er i gang med en opgave. De kan jo tage 

Vej & Parks vogn hjem og spare både 

vores og deres egen tid ved at møde direkte 

på den plads hvor de er i gang.“ 

Kunne se at vi været der 

Landskabsarkitekt Preben Skaarup har 

som en de største opgaver de senere år 

haft designansvaret for den midtjyske 

motorvej der skal gå gennem Silkeborg. 

Hvordan man forholder sig til den, kommenterer 

han i ArkByg 11.3.2011: 

„Den klassiske tilgang til landskabsarkitektur 

er jo at man helst ikke skal 

kunne se at der har været landskabsarkitekter 

til stede, men jeg mener nu 

„Den nye virkelighed betyder at alle i bygge- og anlægsbranchen må forholde sig til prisen på 

arbejdskraft samt de kompetencer og teknologier der konkurreres på.“ 

godt at man kunne se at vi har været 

der. Og jeg vil gerne efterlade noget der 

er en god oplevelse. En sanselighed, en 

glæde og en imødekommenhed.“ 

Parken som skræmmebillede 

Skovenes traditionelle rolle som vedproducent 

er udfordret af flere andre 

ønsker. Debatten er fortløbende. Rolf V. 

de Neergaard tager i Skoven 3/2011 det 

konservative standpunkt: 

„Her troede man at vi i de sidste 200 

år havde fået opbygget et samfundsgode 

der på langt sigt kunne tilfredsstille 

alle parter i landet. Men nej - slet ikke. 

Nu vil alle blande sig i driften af skovene, 

og det skønt de fleste ingen praktisk 

forstand har derpå. Der er kræfter i indflydelsesrige 

kredse der plæderer for at 

dele af skovene - bl.a. statens arealer - 

henligge som nærmest ‘parklignende’ 

tilstand. Har det danske samfund da slet 

ikke brug for godt dansk kvalitetstræ? 

Navnlig i en tid hvor der er brug for alle 

ressourcer og derved spare valuta?“ 

Barndommens land 

Naturen som genoprettes, udvikler sig af 

sine egne veje og man kan ikke have for 

faste mål - og da slet ikke mål om at nå 

fortidige landskaber, skriver biolog Bent 

Lauge Madsen i Vækst 4/2010. 

„Det ligger i ordet ‘naturgenopretning’ 

at man forventer at vende tilbage 

til en tilstand der var engang. En natur 

som i gamle dage. Her er det værd at 

erindre sig Johs. V. Jensen: ‘Til barndommens 

land kan der ej valfartes. Det hører, 

som Atlantis, til landene der er gået 

under’. Vandløbene i de mange ådale 

hvor dræningen har fået jorden til at 

sætte sig, kan ikke genoprettes til deres 

gamle forløb. Faldet er for ringe, og en 

genslyngning vil gør det endnu ringere. 

Den næringsrige, fordums hede bliver 

ikke genoprettet til lynghede ved at 

man fjerner blåtop og bølget bunke. 

Søerne i det fosforbelastede dyrkningslandskab 

kan ikke genoprettes til barndommens 

klare badevand. Guldalderlandskabet, 

der for mange er indbegrebet 

af god natur og smukt landskab, var 

et resultat af en fortidig fattig samfundsorden 

få vil ønske at vende tilbage 

til. Vi må definere mål der kan opfylde 

acceptable, realistiske naturkvaliteter, 

snarere end at skabe en fortidig tilstand 

hvis forudsætninger er borte.“ 

Golfbaner i økonomisk vanføre 

Golfen og økonomien boomede sammen. 

Baner skød op, og medlemmer 

strømmede til. Det er slut nu, skriver 

Jacques Borggild og Karsten Bjergø i 

Greenkeeperen 1/2011: 

„Der kan vist ikke længere herske 

tvivl om at golfsporten i Danmark generelt 

set befinder sig i alvorlige økonomiske 

problemer. Medlemstilgangen til 

klubberne under Dansk Golfunion har 

været stagnerende og er nu i tilbagegang 

(...). Vi har desværre oplevet adskillelige 

konkurser på de nye og ofte 

store private anlæg, og flere er måske 

på vej, i hvert fald har flere anlæg store 

problemer at slås med. Men det er bestemt 

ikke kun de nye, store private anlæg 

som ofte har problemer, næh, desværre 

har også mange foreningsejede 

og -drevne golfklubber store problemer 

med økonomien.“ 

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt 

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til 

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer. 


Havepesticider får karakterer 

Sprøjtemidler beregnet til haveejere har fået karakterer af 

Miljøstyrelsen. På den måde kan ejerne af landets cirka én 

million haver lettere vælge de midler der belaster miljøet og 

sundhed mindst muligt. 

Baggrunden er at to ud af tre haveejere stadig bruger pesticider, 

ifølge styrelsens undersøgelser. Halvdelen af de der 

sprøjter, bruger tilmed de skrappeste midler og de fleste bruger 

midler de selv skal færdigblande med den risiko det giver 

for overdosering og spild. Undersøgelsen viser dog også 

at de fleste gerne vil sprøjte så skånsomt som muligt, men 

ikke ved nok om hvordan. 

Alle havepesticider har fået fra 0 til 5 flueben hvor 5 er 

bedst. De 3 får midlet hvis aktivstoffet er et naturligt stof eller 

hurtigt nedbrydes i naturen. De 2 sidste får midlet hvis 

det er færdigblandet og uden faremærke. Antallet vil fremgå 

af postkort der kommer til at stå i butikker landet over. 

Blandt ukrudtsmidler har de bedste kun fire flueben, og 

blandt midler mod tokimbladet ukrudt i plæner, har det 

bedste kun tre. Inden for svampe-, insekt- og sneglemidler er 

der derimod midler med højeste score. Ganske mange midler 

har kun ét flueben, bl.a. midlerne med glyphosat. I nogle tilfælde 

er der ikke gode alternativer til de skrappeste midler, 

f.eks. mod ukrudt i græsset, erkender Miljøstyrelsen. Der kan 

man overveje at leve med problemet og følge de råd vi har 

til en sprøjtefri græsplæne, lyder styrelsens råd. 

Ud over at vælge midler med mange flueben, tilrådes kun 

at købe midler godkendt i Danmark og til private. Desuden 

tilrådes at følge etiketten, holde børn og husdyr væk lige 

når man har sprøjtet og ikke smide midler med faremærker i 

skraldespanden. Læs mere på www.godthavemiljø.dk. 


Den løse rodkage 

Afhængig af træets alder kan storme rive 

rødder over og skabe forbigående eller varig 

vandmangel og svag forankring 

Når stormen river i ældre 

træer, kan rodkagen begynde 

at vippe lidt. Og vipper 

den for meget, kan finrødder 

og sænkerødder i rodkagens 

bund bliver revet over uden at 

træet dermed vælter. Og hvad 

værre er: Ældre træer har 

svært ved at gendanne de 

overrevne rødder. Træet kan 

derved blive ustabilt på både 

kort og lang sigt. Uden at man 

kan se det. Rodskaderne kan 

tilmed opstå uden at træet har 

andre - og synlige - stormskader, 

f.eks. hvis stormen ikke 

har været så kraftig endda. 

Sammenhængen belyses i 

tidskriftet Skoven af skovforskeren 

Christian Nørgaard 

Nielsen og hans tidligere kollegaer 

på Skov & Landskab. De 

fortæller at gamle, store træer 

har dannet et tæt rodsystem 

der holder sammen på en jordmasse 

der næsten mere er en 

del af roden end af jorden. 

Sammen danner rod og jord 

rodkagen. 

Trækmåling i uskadte træer 

viser at der begynder at opstå 

rodsprængninger allerede når 

74 

Strikkepinde 

der følger 

rodkagens 

bevægelser 

RODKAGEVIPPEMÅLER 

rodkagen hæver sig 2 mm. Og 

når rødderne på rodkagens 

underside flås over, er det ikke 

så ligetil for træet at danne 

nye rødder ved siden af. Det 

skyldes at den lidt løse rodkage 

vipper nogle få millimeter 

op og ned, også selv om 

det bare er stærk vind og kuling. 

Vippet kan let ødelægge 

de sarte, fine rødder som roden 

forsøger at danne. 

Det kan dog alligevel lykkes 

mere eller mindre - især hvis 

træerne ikke er for store og 

gamle - og i hvert fald indtil 

næste orkan laver ny ravage. 

Forankringen kan derfor veksle 

med tiden, men på store 

gamle træer kan der være tale 

om varige skader. 

Midlertidige eller varige skader 

opdages som regel først 

når der optræder følgeskader, 

f.eks. at træet begynder at 

savne det vand som de overrevne 

rødder skulle have sørget 

for. Eller hvis træet uventet 

vælter. Forankringen kan 

også svækkes med tiden fordi 

der let opstår råd i sårene hvor 

rødderne er flået over. 

Rodkage 

Vinden river i træet og 

får rodkagen til at vippe 

Strikkepind 

med klods af 

skumgummi 

Maksimal 

hævning af 

rodkagen 

siden sidste 

aflæsning og 

nulstilling. 

Bom med huller 

Rodkagens vipning er påvist med dette enkle apparat. En bom med 

lodrette huller er placeret hen over rodkagen og gjort fast til to 

stænger uden for rodkagen. Gennem hullerne er ført strikkepinde 

der kan bevæge sig frit sammen med rodkagen. På strikkepindene 

sidder en skumgummiprop der skubbes op når rodkagen vipper og 

fastholdes i øverste position. Man kan derved aflæse rodkagens 

maksimale hævning siden sidst. Efter C. Nørgaard-Nielsen (2011). 

Det er faktisk ikke til at vide. Måske er bøgetræet forankret svagt fordi 

mange rødder er revet over i storm. 

Unge træer op til cirka 10 

meter har ikke rod nok til at 

danne en rigtig rodkage der 

kan vippe. Når stormen river i 

træet kan nogle rødder godt 

nok alligevel rives over, men 

der dannes bare flere andre 

rødder ved såret så træet kun 

bliver mere stormsikkert end 

før. Og kun sjældent opstår 

der en rådinfektion. 

Forsøg med rødgran 

Problematikken gælder formentligt 

alle træer, men det er 

ikke nærmere undersøgt hvad 

forskelle i arter, jordbund og 

andre vækstvilkår betyder. De 

målinger der findes af rodkagens 

vipning skyldes et forsøg 

med rødgran i sandet jord på 

Klosterheden. 

Forsøget er udført af Skov & 

Landskab for Skov- og Naturstyrelsen. 

Man brugte her et 

enkelt mekanisk apparat (se fi- 

guren). Elektronisk udstyr kunne 

have givet mere præcise 

data, „men vores begrænsede 

budget og behovet for at følge 

mange træer tvang os til 

denne mere jordnære løsning,“ 

oplyser dem der udførte 

forsøget, bl.a. Christian Nørgaard 

Nielsen. 

Forsøget blev udført på 17- 

20 meter høje bevoksninger af 

rødgran. Man målte på 15 

træer i tre nyligt tyndede bevoksninger 

og en bevoksning 

der ikke havde været tyndet i 

ti år. I alt 60 træer med hver 

sin måler. De blev aflæst 12 

gange de følgende fire vintre. 

Tal og tolkning 

I de tyndede bevoksninger 

havde 75% af træerne hævet 

deres rodkage mere end 8 mm 

- og helt op til 24 mm for enkelte 

træer - kun et halvt år efter 

tyndingen. I den ikke tyn- 


dede bevoksning var der væsentligt 

mindre rodkagehævninger, 

men man kunne dog 

måle op til 12 mm. Det blev 

tolket som eftervirkninger af 

januar-orkanen i 2005. 

Målingerne viste også at 

hævningerne i rodkagen tiltog 

vinteren igennem. Skaderne 

blev altså akkumuleret for 

hver storm. På den anden side 

blev den gennemsnitlige rodkagehævning 

mindre og mindre 

for hvert af de fire år der 

var uden voldsomme storme. 

Det blev tolket sådan at skaderne 

fra 2005-orkanen gradvist 

blev udbedret. Nogle rødder 

kunne åbenbart nå at 

blive så stærke sommeren over 

at de ikke kunne rives over i 

det næste vinterblæsevejr. 

Nørgaard Nielsen antager at 

de 17-19 meter høje rødgraner 

nok er i en overgangsfase hvor 

skader fra rodkageløsning delvist 

kan repareres. Det kan måske 

også forklare hvorfor rødgran 

tit afslutter en ellers uforstyrret 

sænkerod med en busk 

af finrødder. Først når træerne 

er større og ældre antages det 

at der opstår varige rodskader. 

Den forbedrede fastgroning 

blandt forsøgstræerne var dog 

ikke så stor at det gavnede 

træernes beløvning. I hvert 

fald fik de fleste træer ringere 

beløvning i løbet af de fire vintre, 

og de træer hvor rodkagen 

hævede sig mest, var også 

de træer der havde mest afløv- 

ning. Det forklares med den 

belastede vandoptagelse. Forklaringen 

støttes af den markante 

koglesætning i sommeren 

2006. En sådan udløses når 

træet er stresset. Og træerne 

kan have haft vandmangel i 

2006 fordi orkanen året før 

havde løsnet rodkagerne. 

Så skulle man tro at der var 

mindst tilvækst hos de træer 

hvor man kunne måle størst 

rodkagehævning. En sådan 

sammenhæng kunne man 

imidlertid ikke måle. 

Utyndede skærme 

Anledningen til forsøget var 

bl.a. den søgende praksis med 

at beholde skærme eller blokke 

af gamle nåletræer når 

man forynger området. Derved 

udsættes de bevarede 

gamle træer for mere vind - 

og dermed også mere rodkageløsning. 

Forsøget viste at 

hvis man vil bevare stabiliseringsbælter 

i en skov under 

foryngelse, skal man ikke tynde 

dem. Så får man færrest 

løse rodkager. sh 

KILDER 

Christian Nørgaard Nielsen, Thomas 

Borup Svendsen, Niels Pedersen, Villiam 

Andersen (2011): Kan man måle 

rodkageløsning på træerne? Skoven 

3/2011. 

Christian Nørgaard Nielsen (2011): 

Træers forankring er meget mere dynamisk 

om omskiftelig end hidtil antaget. 

Skoven 3/2011. 

Nærmere oplysninger kan fås hos 

Christian Nørgaard Nielsen på 

www.skovbykon.dk. 

Gamle, store træer har dannet et tæt rodsystem der holder sammen på 

en jordmasse der næsten mere er en del af roden end af jorden. Her er 

en gammel lind styrtet i Fredensborg Slotshave. 

Hans - vogn 115 

Grøn fagmesse 

16. juni 2011 

Kom og se de grønne fags nyheder 

på den store brancheudstilling. 

Se nyhederne, deltag i aktiviteterne, 

få mulighed for at sammenligne maskiner, 

udstyr og produkter - 

og meget, meget mere. 

I løbet af dagen byder Sandmoseskolen 

på lækker mad fra den store grill. 

Drikkevarer til maden kan købes. 

På gensyn torsdag den 16. juni 

kl. 9 - 15 

Følg med i dagens program på 

www.amunordjylland.dk 

Lene - vogn 86 

Sandmosevej 486 

9460 Brovst 

tlf. 96 33 26 26 

Lars - vogn 129 

Morten - vogn 123 


Ib 

Dokumentation for 

udført arbejde 

Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og 

adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere 

med kunden om fakturaen stemmer. 

(Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner) 

Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en 

internetforbindelse. 

En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: 

• Storskærmsvisning med køretøjets placering og status 

• Genfinding af køretøj efter tyveri 

• Automatisk kørebog som dokumentation over for skat 

• Servicemodul med driftinfo 

• Oprettelse af egne zoner og punkter på kort 

• Brugervenligt og med fri support 

Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk 

Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42 

Vi er billigere end du tror. 

Få vores 

iPhone app 

gratis på 

iTunes 

SafeFleet Lite 

Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, 

flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er 

udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter 

eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har 

pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.

Golfbanen der fik feriebyen ud på landet 

Lübker Golf lukkede golfboomet med en uholdbar symbiose af golfbane og storbyggeri 

Det så endnu lyst ud da 

golfbanen og feriecentret 

Lübker Golf midt på Djursland 

åbnede den 27. september 

2008. 200 hektarer skov og 

landbrug var omdannet til en 

27 hullers golfbane, 9 hullers 

træningsbane, wellnesscenter 

og et hav af store ferieboliger 

enten færdige eller under opførelse. 

Og med hotel og mange 

flere ferieboliger på vej i 

området hvor hensynet til naturen 

og naturplejen samtidig 

havde fået stor vægt. En symbiose 

hvor banen, naturen og 

feriecentret forudsatte hinanden, 

men hvor byggeriet var 

den egentlige business. 

Økonomien og golfen boomede, 

og nye golfspillere 

strømmede til alle de nye baner 

der skød frem alle vegne 

med meget lånevillige banker 

i ryggen. Og Dansk Golfunion 

skubbede selv på udviklingen 

med meget optimistiske prognoser 

for et stærkt stigende 

antal golfspillere. 

Men boblen brast med et 

knald næsten med det samme. 

Den økonomiske krise trak 

tæppet væk under mange nye 

76 

golfbaner som heller ikke fik 

den forudsatte medlemstilstrømning. 

I dag er det samlede 

medlemsantal i de danske 

golfklubber vigende, og den 

ene efter den anden klub melder 

om økonomiske problemer 

eller konkurs. Også Lübker 

Golf der timede sin åbning 

næsten samtidig med finanskrisen. 

I 2009 havde prestigeprojektet 

et underskud på 99 

mio. kr. efter massive nedskrivninger 

på 80 mio. kr. I 2010 

blev underskuddet 26 mio. kr. 

I et forsøg på at redde projektet 

blev Lübker Golf A/S pr. 

31. januar i år derfor overtaget 

til LGR Nimtofte Holding A/S. 

Den nye ejer skal nu forsøge at 

redde virksomheden, og det 

skal bl.a. ske ved at sælge billigere 

feriehuse end dem der 

før var til salg. Og driften af 

selve golfbanen er sikret i 

hvert fald fem år frem, lyder 

det fra den nye ledelse. 

Jones og Lübker 

Med en investering på over en 

milliard kroner er Lübker Golf 

Resort - som hele komplekset 

kaldes - det økonomisk set 

Poul Anker Lübker, 2006: Personligt har jeg nu aldrig tvivlet på mit 

projekt. Pressebillede fra www.lubker.com. 

De første ferieboliger i Lübker Village blev opført i et ensartet præg. I 

den næste afdeling er området strøet til med store og meget forskelligartede 

huse. Som her. Foto: Jørgen Nimb Lassen. 

største danske golfrelaterede 

projekt nogen sinde. Selve banen 

der er signeret af en af 

golfsportens internationale 

designerguruer, amerikaneren 

Robert Trent Jones junior, fejler 

ikke noget. Banen har fået 

fine spillerbedømmelser. Det 

amerikanske Golf Magazine 

udnævnte banen til ‘Best New 

International Golf Course 

2008’ og Golfmagasinet rangerede 

i 2009 den som den bedste 

i Danmark. 

Det var den nu 50-årige og 

ikke golfspillende Poul Anker 

Lübker der i 2004 lancerede 

idéen om golfferiebyen. Den 

tidligere eliteskytte fra Herning 

havde været vindmølledirektør 

i Nordtank og NEG 

Micon, men havde siden boet 

på den spanske solkyst hvorfra 

han styrede byggeprojekter 

for den tidligere Nordtank-ejer 

Vagn Trend Poulsen. Med projektet 

på Djursland gik han i 

gang som selvstændig projektudvikler 

og satsede stort, også 

som investor. 

Lübker ejede i forvejen Mogenstrup 

Skovgaard ved Nimtofte. 

Et naturskønt skovrigt 

område ved Nimtofte Å. Det 

var udpeget som ‘landskabeligt 

interesseområde’ og ‘naturområde’ 

i regionplanen. 

Han opkøbte derefter nabogården 

Højgaard. Nu havde 

han jorden. Og den lå lige dér 

hvor Århus Amts regionplan - 

inklusive den sidste fra 2005 - 

tillod et ‘større fremtidigt ferieanlæg’ 

med op til 2600 sengepladser. 

Djurs Sommerland 

lå lige vest for. Både amtet og 

den daværende Midtdjurs 

Kommune så perspektivet. 

En sag med medløb 

Det gik hurtigt med at få de 

nødvendige tilladelser og dispensationer. 

Det skyldes bl.a. 

at det i første omgang ikke var 

nødvendigt med en VVM-redegørelse 

da byggeriets omfang 

efter de første planer var 

lige under 50.000 m 2 . Feriebyer 

og hotelkomplekser skal være 

over dette etageareal for at 

udløse VVM-redegørelse. 

Miljøministeriet accepterede 

at flytte 87 ha fredskovpligt 

til en plantage længere 

væk. Det lod sig gøre fordi 

det meste var skov der var 

rejst kun få år før - i øvrigt 

med skovrejsningstilskud. 

Desuden blev der dispenseret 

fra skovbyggelinjen, fortidsmindebyggelinjen,museumsloven 

m.v. Det var en sag 

med politisk medløb. 

Efter kommunen havde vedtaget 

lokalplan i 2005, kunne 

man sætte gravemaskinerne i 

gang. Og optimismen fik en 

gang ekstra lak da de første 

ferieboliger blev solgt for 1,7 

mio. kr. stykket på halvandet 

døgn over internettet. 

„Personligt har jeg nu aldrig 

tvivlet på mit projekt, og køberinteressen 

for golfboligerne 

bekræftede faktisk allerede 

fra dag ét at skeptikerne vurderede 

forkert og jeg rigtigt,“ 

sagde Poul Anker Lübker til 

Erhvervsbladet i 2006. Kapitalen 

blev bl.a. rejst på den må- 


Anlægget ligger midt på Djursland hvor den gamle regionplan muliggjorde bebyggelser med op til 2600 sengepladser. Foto: Jørgen Nimb Lassen. 

de at man for at blive medlem 

skulle lægge en aktieinvestering, 

60.000 kr. for voksne og 

20.000 kr. for børn, lød planen. 

Med 1750 medlemmer 

skulle det kunne gå. Men det 

skulle ikke helt gå som tænkt. 

Solgt for en femtedel 

I Børsen den 27.10.2010 bekræftede 

Lübker at aktierne i 

selskabet Lübker Golf A/S var 

udvandet til ‘noget nær ingenting’. 

Det fremgik også at virksomheden 

skulle videreføres 

af en ny ejerkreds. Hvad der 

nu er sket. 

Strukturen er nu den at LGR 

Nimtofte Holding A/S ejer Lübker 

Golf A/S. Herunder hører 

det meste af resortet, men ikke 

det hele. Ejerskabet består 

af selve golfbanen, det 1200 

m 2 store klubhus ‘Lodge’ med 

parkeringsplads, den gamle 

Højgård med greenkeeperfaciliteter, 

tekniske anlæg, maskiner 

og inventar. Hertil kommer 

en byggegrund med ret til 

at opføre 10.500 m 2 hotel, lejligheder 

og mødefaciliteter. 

Hertil kommer endvidere en 

sværm ubebyggede grunde til 

ferieboliger i bl.a. ‘Lübker Vil- 

lage’ samt en grund (Square 

Apartments) med mulighed 

for at bygge 40-60 hotellejligheder. 

Alle boliger er beregnet 

til videresalg. Bag LGR 

Nimtofte Holding A/S står bl.a. 

selskabets direktør Per Kærsgaard 

og bestyrelsesmedlemmerne 

Carl Aage Nielsen og 

Allan Freiwald der havde samme 

poster i Lübker Golf A/S. 

Ved siden af dette ejerskab 

er der det 3000 m 2 store wellnesscenter, 

byggegrunden 

‘Trent Jones Terrace’ og Mogenstrup 

Skovgård der ejes af 

Poul Anker Lübkers selskab 

Lübker Golf set mod nord før anlægget gik i gang. Gården lidt til vesntre for midten med de røde tage er 

Mogenstrup Skovgård. Til venstre for gården er skovrejsningen fjernet og bebygget med en ensartet feriehusbebyggelse. 

Arealet nederst er i dag delvist bebygget med individuelle ferieboliger. Foto: www.lubker.com. 

Rekbül. Ved siden af er også 

de cirka 154 opførte ferieboliger 

og lejligheder der alle ejes 

af individuelle købere. Potentialet 

er op mod 650 boliger 

når alle feriehuse, lejligheder 

og hotellejligheder lægges 

sammen. 

LGR Nimtofte Holding A/S 

betalte 25 mio. kr. for de erhvervede 

aktiver der angiveligt 

var fem gange større på 

investeringstidspunktet. Taberne 

er bl.a. de der skulle købe 

aktier for at blive medlem, 

men de kunne i det mindste 

beholde deres medlemskab af 

golfklubben. Samfundet får 

også et skattetab på grund af 

mindre selskabsskat og mindre 

skat af aktiesalg. 

Områdets smukke natur 

Hensynet til naturen var med 

til at bære projektet igennem. 

Naturen skulle beskyttes, der 

skulle etableres plejeudvalg og 

plejeplan. 

„Kendetegnende for projektet 

er at områdets smukke natur 

med dens sjældne flora og 

fauna bevares og forbedres, at 

fortidsminderne i området restaureres 

og gøres tilgængelige, 

og at de anlæg og bygninger 

der opføres, er arkitektonisk 

gennemarbejdet og tilpasset 

stedet,“ hedder det i 

lokalplanen fra 2007. 

Lokalplanen muliggjorde sa- 


men med et kommuneplantillæg 

en udvidelse af golfprojektet. 

Udvidelsen omfattede 

bl.a.‘Trent Jones Terrace’ hvor 

store ferieboliger skulle placeres 

tæt ned til åen og den fredede 

Gjerrildsti. Nu nåede 

man ganske vist over de 2600 

sengepladser, men amtet 

havde allerede tidligere tilkendegivet 

- ifølge lokalplanen - 

at kvoten kunne øges på baggrund 

af et konkret projektforslag. 

Lokalplanen beskriver 

også hvordan naturen skal beskyttes 

i anlægsfasen og bagefter 

plejes efter en nærmere 

fastlagt plejeplan. 

Denne gang var man nødt 

til at få lavet VVM-redegørelse 

fordi det samlede byggeri nu 

nåede væsentligt over 50.000 

m 2 . Redegørelsen fastslår at 

selve banen efter anlægsfasen 

ikke vil påvirke landskabet væsentligt 

idet banen tilpasses 

topografien. Derimod fastslås 

det at bebyggelsen uundgåeligt 

vil påvirke landskabsoplevelsen, 

også selv om bebyggelse 

og infrastruktur tilpasses 

landskab og beplantning så 

meget som muligt. 

VVM-redegørelsen ændrede 

dog ikke projektet som for 

længst var under anlæg. Lokalplanen 

gik da også glat 

igennem. Der var kun releativt 

få indsigelser, og de blev kun i 

visse mindre forhold taget til 

følge. En lokal beboer, Knud 

Simonsen, klagede dog i 2007 

til Naturklagenævnet over 

projektet. Han havde selv fået 

78 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

Lübker Village North. Ca. 65 af ca. 100 feriehuse opført 

Lübker Village South. Ca. 45 af ca. 100 feriehuse opført 

Lübker Lodge. Klubhus med 22 lejligheder 

Lübker Square. Wellnesscenter, butikker 

Mulighed for at opføre 40-60 hotellejligheder. 

Trent Jones Terrasse. 3 ud af ca. 115 feriehuse opført 

Lübker Cottage. 4 ud af 6 feriehuse opført 

Lübker Lodge Hotel, ikke opført 

Mogenstrup Skovgård 

Højgård 

Nimtofte Å 

kommunalt afslag på at opføre 

ni små campinghytter på 

‘Djurs Camping og Hytteby’ og 

kunne ikke rigtigt se sammenhængen. 

Men han fik ikke 

medhold i sin klage. 

Et gigantisk indgreb 

VVM-redegørelsen fik ret i at 

landskabsoplevelsen blev en 

anden, vurderer forstkandidat 

Jørgen Nimb Lassen der kender 

området bl.a. i forbindelse 

med en vurdering af den annullerede 

skovrejsning. 

„Golfferiebyen er et gigantisk 

indgreb i landskabet. Der 

er tale om et massivt byggeri 

hvoraf det meste ligner parcelhusbyggeri 

med tilhørende 

centre og store parkeringspladser. 

Selve banen er smuk 

og man kan altid diskutere det 

landskabsæstetiske, men man 

kommer heller ikke bort fra at 

det - efter danske forhold - ret 

så uberørte, stille og smukke 

landskab er blevet stærkt urbaniseret. 

Og den naturtilpassede 

bane har været argumentet 

der har løftet urbaniseringen 

igennen,“ siger Lassen. 

500 meter 

5 

Landskabet vil ofte trække 

det korteste strå i den kommunale 

sagsbehandling, siger Lars 

Ramhøj, lektor ved Aalborg 

Universitet. „Hvis kommunen 

siger: Vi vil golfbanen, så bøjer 

de andre ting af. Hvis der er 

nogle natur- og landskabshensyn 

der stiller sig i vejen, så vil 

det være meget sjældent at 

man dropper planerne, sådan 

spiller klaveret ikke. Nej, så vil 

forvaltningen gøre hvad de 

kan for at tilpasse projektet.“ 

Bedre naturbeskyttelse 

Men naturbeskyttelsen har 

været bedre end man normalt 

ser det på golfbaner, forklarer 

Golfbanen er fint intregret i landskabet og har fået fine spilleranmeldelser. Foto: Kevin Murray, juli 2008. 

3 

6 

7 

1 

9 

4 

10 

8 

Martin Hesselsøe fra Amphi 

Consult der har bistået med 

natur- og plejeplanen. F.eks. er 

der gravet mange nye vandhuller 

og spillearealet holder 

god afstand til vandhullerne så 

de ikke påvirkes af drænvand 

eller intensiv drift. Endvidere 

forsøger man at begrænse pesticid- 

og gødningsforbruget. 

Forbruget af pesticider og 

gødning indgår sammen med 

naturbeskyttelsen i det årlige 

grønne regnskab - et regnskab 

der dog endnu ikke har alle 

optællinger med. 

I plejeudvalget er formanden 

Lars Dyhrberg Bruun, biolog 

i Syddjurs Kommune. Han 

bekræfter at naturplejen er 

gået i gang, men endnu ikke 

er sat helt på skinner. Det gælder 

bl.a. et engområde ved 

Nimtofte Å hvor der skal etableres 

høslæt eller græsning. 

Desuden mangler der at blive 

etableret enkelte vandhuller. 

Men det skyldes ikke de økonomiske 

forhold, siger han. „I 

det store billede er omkostningerne 

til naturplejen alligevel 

så små,“ siger Dyhrberg. 

Med i plejeudvalget sad også 

formanden for Danmarks 

Naturfredningsforenings lokalafdeling 

Kjeld Andersen. I stedet 

for at opponere mod det 

2 



Anlægsarbejdet indledes med at 

dozeren skræller mulden af ved 

Mogenstrup Skovgaård. 2005. 

Foto fra lubker.com. 

massive byggeri i landzonen 

gik lokalafdelingen i samarbejde 

med Lübker. Kjeld Andersen 

roste plejeplanen og blev 

senere ansat som naturvejleder 

hos Lübker. Pengene til at 

annoncere naturarrangemen- 

80 

terne faldt dog væk, og Andersen 

selv røg ud i første fyringsrunde. 

Fremme indlandsturismen 

Set fra Syddjurs Kommune, 

hvor golfferiebyen nu ligger, 

har det overordnede mål med 

projektet været at ‘fremme 

indlandsturismen’ og skabe et 

‘bynært rekreativt område’ 

som det fremgår af lokalplanen 

for projektet. 

Borgmester i Syddjurs Kom- 

mune har siden 2009 været 

Kirstine Bille (SF) der i 2007 - 

da lokalplanen blev vedtaget - 

var formand for kommunens 

Udvalg for Plan, Udvikling og 

Kultur. Hun omtalte i 2009 

golfprojektet som „en fanta- 


stisk mulighed for at bringe 

udvikling og vækst til en egn 

der kunne være truet af tilbagegang 

og fraflytning. Et væsentligt 

bidrag til udvikling af 

et landdistrikt.“ Hun var betænkelig 

ved byggeriets omfang 

og størrelse, men gav 

grønt lys på grund af VVM-redegørelsen 

og viljen til at imødekomme 

miljøkrav, natur og 

beskyttelse af kulturminder. 

Efter den senere tids udvikling 

er hun stadig positiv: „Jeg 

har overordnet set ikke ændret 

opfattelse af projektet. 

Konceptet i forhold til naturhensyn 

er det samme, og reorganiseringen 

af de forskellige 

aktiver giver som sådan ikke 

anledning til bekymringer. Der 

spilles stadig golf, der kommer 

gæster i wellnessafdelingen og 

så videre. Det er fortsat min 

opfattelse at hele projektet er 

et aktiv for Syddjurs Kommune.“ 

Løftestangen 

Sideløbende med den kraftige 

medlemstilgang blev golfsporten 

mere kommerciel. Det var 

gået ‘fra forening til forretning’ 

som det hed i Idrættens 

Analyseinstituts rapport ‘Golf i 

Danmark’ fra 2007. Førhen var 

det mest lokale golfspillere der 

tog initiativ til nye baner. Efterhånden 

blev de nye baner 

anlagt som private investeringer 

med ønske om størst mulig 

afkast, forklarer rapporten. 

Samtidig begyndte golfbaner 

at blive kombineret med 

byggeprojekter der takket være 

golfbanen kunne få en attraktiv 

landskabelig placering 

og lokke købere til. Ligesom 

Kirstine Bille, borgmester i Syddjurs: 

Har overordnet set ikke ændret 

opfattelse af projektet. 

Lübker Golf Resort. To nogenlunde 

tilsvarende projekter i 

Frederikshavn (Palm City) og 

Kolding (Bjert Golf) er dog gået 

i stå på grund af den økonomiske 

krise. Et projekt i Ry 

(Kildebjerg) med helårshuse er 

derimod under udbygning. 

Golf var i en hektisk periode 

et godt værktøj for developere 

der skulle have et byggeprojekt 

igennem og sælge det. 

Men det gik også den anden 

vej. „Uden boliger kommer 

der heller ikke noget golfanlæg,“ 

lød det i 2009 fra Erik 

Jørgensen, direktør i Bjert Golf 

A/S. Det stod Poul Anker Lübker 

også bag sammen med 

den lokale forretningsmand 

Arne Hougaard. Projektet var 

først kalkuleret med 500 ferieboliger, 

siden 75-100 helårshuse, 

men det sagde Miljøcenter 

Odense nej til da området ligger 

i kystnærhedszonen. 

„Det er ikke muligt at skaffe 

investorer uden boligerne, så 

hvis jeg ikke får tilladelse til 

mindst 75 huse, så går jeg ikke 

videre med projektet,“ erklærede 

Jørgensen. Derefter blev 

projektet skrinlagt. Det skulle 

ligge lige ved Skamlingsbanken 

ned til Lillebælt. Som Erik 

Jørgensen sagde: „Det er en 

del af det at lave en rigtig god 

golfbane at den ligger på det 

rigtige sted. Det naturskønne 

er det der skal være med til at 

tiltrække kunder.“ ❏ 

KILDER 

Amphi Consult (2007): Strategisk Miljøvurdering 

og Vurdering af Virkninger 

på Miljøet af lokalplanforslag 

302, Syddjurs Kommune og ‘Lübker 

Golf Resort’. 

Brian Kjær Andersen (2010): Lübker 

taber formue på golfprojekt. aoh.dk 

27.10.2010. 

Jacques Borggild (2011): Driften af 

Lübker Golf Resort garanteret i 5 år. 

Greenkeeperen 1/2011. 

Jens Christensen (2006): Lübker er 

ikke gal - men genial. Erhvervsbladet 

16.2.2006. www.erhvervsbladet.dk. 

Miljøministeriet (2010): Bekendtgørelse 

om vurdering af visse offentlige 

og private anlægs virkning på miljøet 

BEK nr. 1510 af 15/12/2010. 

Pernille Boye Koch (2009): Golfsportens 

byggeboom. Upubliceret. 

Sille Wulff Mortensen (2011): Kriseramt 

golfprojekt sat til salg. Børsen. 

www.borsen.dk 26.10.10. 

Syddjurs Kommune (2007): Lokalplan 

nr. 302. Lübker Golf Resort ved Nimtofte. 

www.lubker.com. 

Korrespondance og samtaler med 

Thomas Misbach Thinghuus, Kolding 

Kommune, Kirstine Bille og Lars Dyhrberg 

Bruun, Syddjurs Kommune, Martin 

Hesselsøe, Amphi Consult, Gert 

Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard, 

Jørgen Nimb Lassen, Landskabsværkstedet, 

Per Kærsgaard, 

Lübker Golf og Poul Anker Lübker. 


82 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 4/2011 

MASKINER 

AS Fors MW, 79 

Birkelyriven, 28 

C. Havemose Maskinfabrik, 63 

Elkær Maskiner, 41 

Engcon, 68 

Flex Trading A/S, 55 

GGP Denmark A/S, 31 

GMR Maskiner A/S, 63 

H.A. Fog A/S, 73 

HCP Danmark A/S, 80 

H.G. Enemark, 83 

Hako Danmark A/S, 43, 85 

Helms TMT-centret A/S, 41 

Husqvarna, 7 

Ketner Outdoor, 13 

MaskinhandlerIndkøbs., 45 

Nellemann Agro A/S, 11 

OG Maskiner A/S, 69 

ParkLand Maskinfabrik A/S, 18 

Safetrack, 75 

SC Svend Carlsen A/S, 9 

Stihl, 25 

Svenningsens Maskinforr., 37 

Sønderups Maskinhandel, 67 

Texas Andreas Petersen A/S, 57 

Tiltmann, 35 

TIMA A/S, 47 

Vermeer Danmark A/S, 83 

PLANTER & JORD 

Birkholm, 29 

DSV Transport, 53 

E. Marker A/S, 19 

Hjorthede Planteskole A/S, 53 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

Møllegårdens Planteskole, 81 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

Prodana Seeds A/S, 44 

RGS 90, 88 

Solum, 67 

Verver Export, 41 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Betongruppen RBR A/S, 27 

Fokdal Springvand, 87 

G9 Udventar, 34 

Noles A/S, 68 

Norleg, 53 

Starka, 71 

Vestre, 17 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 28,87 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 87 

Moe & Brødsgaard, 29 

P. Malmos, 2 

Plantefokus, 28, 87 

Skælskør Anlægsgartnere, 2 

Sven Bech, 87 

UDDANNELSE 

Erhvervsakademierne, 56 

Erhvervsakademi Arrhus, 85 

Jordbrugets Udd.Center, 35 

Roskilde Tekniske Skole, 37 

Selandia CEU, 55 

Skov & Landskab, park, 73 

UDSTILLINGER 

AMU Nord., Grøn Fagmesse, 75 

STILLINGSANNONCER 

Bet Nygaard Anlæg A/S, 86 

DIVERSE 

ProVerte A/S, 49, 

Rabatportalen, 86 

Se også www.grontmiljo.dk med 

alle årets annoncører og lænker 

til deres hjemmesider. 

Nyheden på Lokalavisen Aarhus’ webudgave 11. marts 2011. 

Den allergivenlige skov 

Århus Kommune vil undgå birk, el og hassel 

En skovtur i det dejlige forårsvejr 

kan være en plage 

for pollenallergikere hvor 

snue, kløende øjne og heftige 

nys let overdøver glæden af 

fuglesang, anemoner og store 

bladknopper. Derfor vil Århus 

Kommune nu prøve at plante 

en allergivenlig skov. Det vil 

man gøre ved at undgå de 

mest problematiske slægter 

som birk, el og hassel. 

Ikke at det løser alt som pro- 

Plastiktræer kan opsamle CO 2 

Klimaspørgsmålet har bl.a. rejst spørgsmålet om 

hvordan vi fjerner CO 2 fra luften. En af måderne 

er at plante flere træer der optager CO 2 når de 

gror og lagrer det indtil træet engang brændes 

eller omsættes. Men optagelsen af CO 2 er langsom. 

Det har fået Klaus Lackner og et hold forskere 

på Columbia University i USA til at udvikle 

et kunstigt træ af plastik der er meget hurtigere 

til at optage CO 2. Træet, der angiveligt ligner 

et fyrretræ, kan opsamle CO 2 op til 1000 gange 

hurtigere end et rigtigt træ. Og når de enkelte 

grene er fulde kan CO 2’en angiveligt nemt opsamles 

og gemmes. Teknologien er endnu ikke 

fuldt udviklet lyder det, men potentialet anføres 

som stort: en reduktion af atmosfærens CO 2indholdmed 

helt op til 12%. 

jektleder Ole Skou Rasmussen 

fra Natur og Miljø, Aarhus 

Kommune, selv indvender. 

Pollen kan bæres af vinden 

over store afstande, og der er 

græspollen i skovbunden som 

man ikke kan gøre noget 

ved. Men med et fornuftigt 

plantevalg kommer man langt, 

siger han. 

Formålet med skoven er da 

også først og fremmest at beskytte 

grundvandet. Det aller- 

givenlige hører til de sekundære 

mål sammen med flere 

andre mål - og de kan gå på 

tværs af hinanden. 

„Skoven skal beskytte et 

drikkevandsområde, indgå i 

klimatilpasningen, gavne biodiversiteten 

og være rekreativt 

område for byens borgere. 

Mange oprindelige træarter 

har vindbestøvning som kan 

genere allergikere, og de er 

svære helt at undgå. Ved Åbo 

er et vådområde hvor det er 

forventelig at der vil opstå en 

sumpskov med rødel som har 

en stor naturværdi og vil se 

flot ud i området,“ siger forstkandidat 

Stine Rytter Bengtsson, 

Aarhus Kommune. Skoven 

er på 18,5 ha og ligger 

nær Åbo vest for Århus. Den 

skal være plantet færdig med 

udgangen af 2012. 

Janne Sommer der leder pollentællingerne 

hos Astma-Allergi 

Danmark, er ikke bekendt 

med at der er plantet allergivenlige 

skove i Danmark. 

„Vi henstiller til at man så 

tænker på hvilke planter man 

vælger når der anlægges nye 

grønne områder,“ siger hun. 

Pollensæsonen blev indledt 

8. marts da Danmarks meteorologiske 

Institut registrerede 

pollen fra både el og hassel i 

København. Sæsonen for el og 

hassel ligger normalt fra midt i 

februar til midt i april, så årets 

sæson begyndte relativt sent. 

Tendensen de sidste 30 år har 

ellers været stadig tidligere 

sæsonstart og flere pollen. sh 

KILDE 

Simon Auken Beck (20119: Allergivenlig 

skov - er det muligt? 

www.trae.dk 4.4.11. 

www.aarhusportalen.dk. 

www.dmi.dk. 

www.aarhus.lokalavisen.dk. 

Certificeret skoventreprenør 

Skovenprenører kan nu blive certificeret så de i 

deres arbejde opfylder kravene til enten PEFC 

eller FSC-ordningen. Begge disse ordninger er 

rettet mod at sikre økologisk bæredygtig skovdrift 

med FSC-ordningen som den skrappeste. 

Certificeringen af skoventreprenører er udviklet 

i samarbejde mellem fem europæiske 

lande og tilbydes i Danmark af NEPCon. Certificeringen 

kan bl.a. udnyttes af mindre skovejere 

der nu får lettere ved at blive certificeret - for 

så vidt de bruger certificerede skoventreprenører. 

Man kan dog ikke sælge træ som certificeret 

hvis kun entreprenøren - og ikke skovejeren 

selv - er certificeret. Et af de krav entreprenøren 

kan opfylde er kun at køre i permanente 

spor så jorden ikke bliver komprimeret overalt. 


Den fjernstyrede plade i ledningsgraven 

At pakke jord og grus i ledningsgrave 

med flere hundrede 

kilo tung pladevibrator er 

en ikke ufarlig opgave. Føreren 

kan komme i klemme mod 

siderne eller de spindler som 

holder afstanden i gravekasserne 

- og udsættes samtidig 

for både støj og vibrationer. 

Det kan undgås med en fjernstyret 

pladevibrator der selv 

summer rundt nede i gravekassen. 

Den mulighed giver 

udlejningsfirmaet VMC Pitzner 

nu med pladevibratorer der 

radiostyres med joystick. En 

der har benyttet sig af det, er 

Gravmand A/S der har lejet en 

fjernstyret Dynapac LH 800 på 

800 kg og en 660x1050 mm 

plade til et kloakeringsprojekt 

i et sommerhusområde i Hornbæk. 

Firmaet mener at fjernstyringen 

i visse tilfælde også 

kan øge effektiviteten, f.eks. 

når føreren af gravemaskinen 

kan styre pladevibratoren fra 

kabinen. www.vmc-pitzner.dk. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden 

for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere 

forskellige modeller med både diesel- og 

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner 

■ Ring for oplysning om nærmeste 

forhandler. 


84 

Danske Anlægsgartnere 

ET SUCCESFULDT UDBUD 

Den 23. marts mødtes 102 deltagere i ‘Den Grønne Tænketank’ 

som holdt seminar i Korsør om ‘Succesfulde Udbud’. 

Der var mange deltagere fra de kommunale udbydere og 

også mange af Danske Anlægsgartneres medlemmer havde 

lagt vejen forbi dette seminar. Programmet var lagt bredt 

og vi kom hele vejen rundt om emner som optager os udførende 

meget. 

Navnlig et emne vil jeg nævne i denne forbindelse: ‘Tilbudsgivers 

juridiske overvejelser ved budgivningen’. Indlægget 

tog udgangspunkt i nogle af de dilemmaer som vore medlemmer 

kommer i når de skal prækvalificeres eller buddet 

skal gives. F.eks.: Hvorfor passer arealet i udbudsbeskrivelsen 

ikke med egne opmålinger? Hvorfor ønsker udbyder at 

kende dæktrykket på vore maskiner? Hvorfor følger der 

flere medarbejdere med i virksomhedsoverdragelse end opgaven 

umiddelbart kan bære? Er udbuddet reelt eller vil 

man bare benchmarke prisen? 

Der var rig lejlighed til at drøfte emnerne hen over bordet 

under de work-shops som blev afholdt, og jeg skal love for 

at snakken gik. Deltagerne fik rig lejlighed til at udveksle 

synspunkter, og det gav både en saglig debat og en helt ny 

måde at se den andens synspunkter på. Der faldt nogle barrierer 

og det var rigtig godt! Seminaret var således en god 

måde at få gang i dialogen mellem udbyderne og de udførende 

anlægsgartnere. Samtidig fik vi også inspiration fra 

kommuner og statslige udbydere som har gjort tingene på 

en ny måde. Særligt skal nævnes Aalborg Kommune som 

har afprøvet den nye fælles prækvalifikationsstandard der 

er blevet til i regi af ‘Den Grønne Tænketank’. 

Danske Anlægsgartnere er meget glade for at vi nu har fået 

forankret vores samarbejde i Den Grønne Tænketank i et 

fællesskab med Kommunale Park- og Naturforvaltere og 

Skov & Landskab. En af konklusionerne fra seminaret var at 

der skal arbejdes videre med at finde flere nye fælles standarter 

for udbud. Danske Anlægsgarnere ser meget gerne 

endnu flere fælles standarder når der skal gives bud. Det 

gør tilbudsarbejdet meget nemmere, og buddene bliver 

nemmere at sammenligne. Danske Anlægsgartnere glæder 

sig meget til dette samarbejde. 

Ole Kjærgaard, landsformand 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

Danske Anlægsgartneres sekteriat har sagt farvel til 

medlemssekretær Anne-Marie Poulsen og bogholderiassistent 

Poula Laursen der efter henholdsvis 10 år og 5 

år begge er gået af på førtidspension. Tak for indsatsen! 

Som afløser for Anne-Marie og Poula - der begge 

var deltidsansatte - har vi ansat Britt Wittrup Enevoldsen 

på fuld tid. Velkommen til. Ole Kjærgaard 

Peter Østergaard Jørgensen kan med et enkelt blik på skærmen følge 

maskinerne bevæge sig rundt som små prikker. 

Flådestyring eliminerer spildtid 

Når der på 3-4 timer skal ryddes 

sne på 1000 adresser, er 

der ikke tid til omveje og spildtid. 

Men arbejdet kan koordineres 

med et gps-baseret ‘flådestyringssystem’. 

Det gør Holmen 

Anlæg i Frederikshavn 

der har monteret systemet 

Safefleet i sine 31 maskiner. 

Det er fra Safetrack, Danmarks 

største udbyder af software til 

gps-tracking, flådestyring. 

„Det vi oprindeligt sigtede 

efter var bare at få et bedre 

overblik over folk og maskiner. 

Vi kørte og ringede rundt 

konstant for at finde ud af 

hvor folk var henne og for at 

høre, om de lige kunne køre 

forbi en kunde som havde ringet,“ 

siger Peter Østergaard 

Jørgensen, en af de to brødre 

der ejer Holmen Anlæg. 

I dag er de konstante telefonopkald 

erstattet af et enkelt 

blik på computerskærmen 

hvor man kan følge maskinerne 

bevæge sig rundt som små 

prikker, og alle ruter bliver løbende 

gennemgået på det detaljerede 

kort. Sidder brødrene 

Herregårdssten i 

dobbelte størrelser 

Med serien Herregård Mega 

udvider Betongruppen RBR serien 

af Herregårdssten. Først 

og fremmest imødekommes tidens 

ønsker om større formater. 

Basisformatet er 21x28x7 

cm, hvor den almindelige 

herregårdssten er 21x14. Serien 

omfatter også 1/2-sten og 

2/3-sten. Det muliggør alt sammen 

nye læggemønstre, eventuelt 

sammen med de eksisterende 

Herregårdssten. Der er 

selv i en maskine, kan de følge 

med på kortet via deres iPhones. 

Og så er medarbejderne 

blevet mere effektive fordi de 

har fået arbejdsro. 

„Nu ved vi altid hvem der er 

tættest på til at løse en opgave, 

og vi ved nøjagtigt hvor 

lang tid vores folk har været et 

bestemt sted. Så ikke nok med 

at vi sparer en hulens masse 

tid og besvær med at ringe 

rundt, det er også meget nemmere 

at fakturere,“ forklarer 

Jeppe. Før kunne det nemlig 

være svært at huske hvor og 

hvor længe man have været 

det enkelte sted. Diskussioner 

med kunden om tidsforbruget 

er derfor også en saga blot. 

Systemet kan også andre 

ting. Det er f.eks. kodet til at 

sende en mail - også til værkstedet 

- når en maskine skal til 

service. Desuden kan man følge 

maskinen hvis den bliver 

stjålet - og så bortfalder forsikringens 

selvrisiko. Alt i alt 

har systemet betalt sig selv 

hjem allerede det første år, lyder 

det fra Holmen. sh 

flere farver: grå, gråmix, koks, 

colourmix, brunantik, nougat 

og gylden. Sammen med Mega 

har RBR også lanceret den 

14 cm tykke kantsten ‘Multikant’ 

der fås til retvinklede 

hjørner og bløde buer og i alle 

Megas farver. www.rbr.dk. 


Fingerklipper renser 

ud i bøgeopvækst 

En fingerklipper hvor hver 

fjerde tand er afdækket, kan 

bruges til at fortynde selvforyngelser 

i bøg. I hvert fald ifølge 

et forsøg som Skov- og Naturstyrelsen 

har fået udført. 

Problemet er at selvforyngelser 

kan have et meget højt 

plantetal og at udrensningen - 

hvor uønskede planter fjernes 

- er langt dyrere end i plantede 

kulturer. Normalt klares det 

med en stribevis udrensning 

med grenknuser eller kratrydder, 

hvorefter man senere udtynder 

selektivt med saks, kratrydder 

eller motorsav. 

Den stribevis udtynding efterlader 

bare en meget ujævn 

udrensning til den følgende 

selektive tynding. Fingerklipperens 

fordel er at den kan aflevere 

en jævnere udrensning 

og dermed et bedre grundlag 

for den selektive udrensning. 

Og måske en samlet set bedre 

og billigere kultur. 

I forsøget brugte man en 

kraftig fingerklipper monteret 

på en gravemaskine med en 

rækkevidde på ni meter. Prø- 

Her er hver anden tand dækket til. 

Foto fra Suadicani m.fl. (2011). 

vefelterne blev klippet over 

hele arealet, dels med hver anden 

tand, dels med hver fjerde 

tand tildækket. Det efterlod 

henholdsvis 46% og 29% af 

planterne uklippede. Og 29% 

er nok når plantetallet før 

klipning var 140.000-190.000 

træer pr. ha. Prisen anslås til 

4300-6000 kr. pr. ha, ikke mere 

end grenknusning ville koste. 

To år efter ser resultatet i 

hvert fald fint ud, og man vil 

fortsat følge det fremover. 

KILDE 

Kjell Suadicani, Bruce Talbot, Jens Peter 

Skovsgaard (2011): Udrensning i 

selvforyngelser af bøg med en kranmonteret 

fingerklipper. Skoven 4/11. 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder 

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Transporthastighed 28 km/t 

To automotive kørepedaler til frem og bak 

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Bliv jordbrugsteknolog 

2-årig videregående uddannelse - eller 

bliv bachelor på 3½ år 

Du kan specialisere 

dig inden for: 

 

 

 

(gartneri, landbrug) 

 

 

 

 

Hako 

Citymaster 1200 

Citytrac 4200 

Professionel gadefejemaskine 

og redskabsbærer 

Infomøde 

12. maj kl. 19 

Hør mere om 

uddannelsen på 

JU-Vejlby, 

Tretommervej 31, 

8240 Risskov 

 

på eaaa.dk 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk 

www.hako.dk 


86 

Haveejere skal holde på deres regn 

Miljøministeriet og Haveselskabet igangsætter nu projektet 

‘Regnvand i haver og parker’ for at forebygge oversvømmelser 

efter ekstrem regn. Og haveejerne skal inddrages, for der 

falder op mod 840 mio. m 3 regn på danske parcelhusgrunde 

om året, og meget ledes i kloakken. Hvis regnen i stedet forsinkes 

på grønne tage eller nedsives i faskiner, plæner eller 

bede, vil kloakkerne ikke nær så let blive overbelastet. Det 

sparer samfundet millioner på kloakrenovering. Mange 

kommuner vil derfor også afkoble regnvand fra kloakken i 

boligområder, hvor kloakkapaciteten er for lille, men der er 

endnu ingen eller få eksempler på hvordan. 

„Intelligente haver kan opsamle regnvand så det bliver 

forsinket på vej til kloakken eller slet ikke belaster kloaksystemet. 

Regnvand bør betragtes som en ressource der kan 

give flotte kreative haver. Desuden arbejder jeg på at gøre 

det økonomisk attraktivt for boligejerne at undgå at sende 

regnvand i kloakken,“ siger miljøminister Karen Ellemann. 

Ifølge Haveselskabets direktør Ole Münster er haveejerne 

meget interesserede i at bidrage til løsningen af regnvandsproblemerne: 

„Vi ser nogle meget store muligheder for haveejerne 

fordi de både kan få flotte haver, samtidig med at 

de løser en stor samfundsmæssig udfordring. Det er en mærkesag 

for Haveselskabet.“ 

En vigtig del af projektet er at få bragt de mange aktører 

som kommuner, forsyningsvirksomheder og anlægsgartnere 

sammen om en række workshops. Projektet vil bl.a. fokusere 

på hvilke planter der både kan tåle tørke og meget regn og 

på de sundhedsmæssige aspekter af at bruge regnvandet. 

Projektet der vil vare et år, gennemføres som et partnerskab 

med tilskud fra den Miljøteknologiske handlingsplan. sh 

RABATTER 

DER VIL 

NOGET ! 

Som medlem af Danske Anlægsgartnere 

har din virksomhed automatisk 

adgang til Rabatportalen, og kan gøre store 

besparelser på indkøb og daglig drift. 

Hvis du benytter vores aftaler kan du lige 

nu få følgende rabatter/besparelser: 

Benzin: 30 øre per liter 

Diesel: 1,04 kr. per liter 

Olie: 750 kr. per m 3 ved leverance 

Mobiltelefoni: op til 27% rabat 

Fastnettelefoni: op til 36% rabat 

Belægning: 20% på stenprodukter 

Udover disse rabatter har vi også 

fordelagtige aftaler på forsikring, græs, 

gødning, leasing af maskiner, rejser 

og meget mere. 

Prodana rullegræs kan nu også 

afhentes hos Rygaard Transport i ishøj, 

tæt på motorvejen. 

Bestillinger foretages hos Prodana. 

RABATPORTALEN 

Danmarks største 

indkøbsportal 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældelde. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

Klokkelyngen dør 

ud i de våde heder 

De våde heder er i disse år ved 

at ændre karakter. Karakterplanten 

klokkelyng er lige så 

stille ved at uddø. Og det skyldes 

efter alt at dømme luftens 

kvælstof der falder ned og gør 

jordbunden mere næringsrig 

og sur. En årsag mere kan være 

manglende pleje. Den negative 

udvikling har især taget 

fart de sidste 10-15 år. 

At klokkelyngen forsvinder, 

er påvist i en undersøgelse 

som Danmarks Miljøundersøgelser 

har udført på Borris Hede. 

Nogle steder er der stadig 

en del levende klokkelyng, 

men andre steder står de våde 

heder med vissen klokkelyng, 

og atter andre steder har hedelyng, 

græsser og halvgræsser 

helt erstattet klokkelyng. 

Især græsarten blåtop er begyndt 

at dominere. 

Baggrunden for undersøgelsen 

er tal fra den nationale 

naturovervågning (NOVANA), 

publiceret og upubliceret viden 

om våde heders økologi 

og konkrete undersøgelser på 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Klokkelyng. 

Foto: Morten Strandberg 

Borris Hede. Målinger af kulstof 

og kvælstof i morlaget viser 

at der er for meget kvælstof 

og for lidt kulstof i de fugtige 

områder hvor klokkelyng 

tidligere har domineret. C/Nforholdet 

er for lavt til klokkelyng. 

Det burde være mindst 

30, men når helt ned mod 21. 

Analyserne viser foreløbig at 

kvælstofnedfald over 12 kg N 

pr. ha om året er særlig kritisk. 

Der er ikke sikre erfaringer 

om at pleje naturtypen, hedder 

det i rapporten ‘Status og 

plejemuligheder for klokkelyngdomineret 

våd hede’. Her 

anbefaler man derfor at gøre 

forsøg med plejemetoder der 

kan vende udviklingen. Den 

pleje der er udført på Borris 

Hede har i alle tilfælde ikke 

været tilstrækkelig. Det er forsvaret 

der forvalter området 

og bruger det som skydeterræn. 

Skydningen og risikoen 

for ueksploderet ammunition 

begrænser plejemulighederne. 

Græsning og afskrælning af 

tørvelaget er næsten udelukket, 

og afbrænding må kun 

udføres uden for den tørre tid 

(31.4.-31.8.) hvor de våde partier 

ikke rigtigt brænder med. 

I rapporten anbefales det at 

afbrændingen alligevel gennemføres 

om sommeren - hvilket 

der dog endnu ikke er juridisk 

mulighed for. sh 

KILDE 

Morten Strandberg, Knud Erik Nielsen, 

Christian Damgaard, Hans Jørgen 

Degn (2011): Status og plejemuligheder 

for klokkelyngdomineret våd 

hede. Faglig rapport fra DMU nr. 820. 

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus 

Universitet. 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


88 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

4 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?