SprogNyt samlet til juni 2010 - David Kofoed Wind

Det flerkulturelle Danmark
Rapporten ”Sprog til tiden” fra Kulturministeriets sprogudvalg, omtalt ovenfor, blev offentliggjort i
foråret 2008. Men det var realpolitiske terminologiproblemer, der på det tidspunkt især havde
regeringens interesse. Det viser sig nemlig, at der i flere uddannelsesbekendtgørelser står, at
Danmark er flerkulturelt: ”Det er svært at benægte, at Danmark er et flerkulturelt samfund. Derfor
har jeg godkendt den pågældende formulering, og den har jeg ikke tænkt mig at ændre”, sagde
Bertel Haarder.
Det var imidlertid ikke særlig svært at benægte for Dansk Folkeparti, af hvilken grund både
statsminister Anders Fogh Rasmussen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech gik ind i den
sprogpolitiske debat: ”Det, jeg kan konstatere som et faktum, er, at verden er flerkulturel. Det siger
sig selv. Da Danmark er en del af verden, møder vi også andre kulturelle strømninger”, sagde
statsministeren, sekunderet af integrationsministeren, der ellers har haft problemer nok: ”Jeg er
vidende om, at undervisningsministeren ikke anvender udtrykket flerkulturelt normativt, men som
en beskrivelse af dagens Danmark. Jeg er enig i denne beskrivelse”. Berlingske Tidende mente på
lederplads, at debatten om ordet ”flerkulturel” ikke burde ende i sindelagskontrol.
Politiets Efterretningstjeneste - PET
Også PET har sprogpolitiske overvejelser. Politiets Efterretningstjeneste (PET) opfordrer de danske
myndigheder til at nedtone forholdet mellem islam og terrorisme, når de udtaler sig om islamistisk
terrorisme. Blandt andet frarådes det at bruge ord som ”jihad”, ”islamisme”, ”fundamentalisme” og
”mujahedinere”. PET anbefaler desuden, at myndighederne undlader at bruge beskrivelsen
”islamistisk terrorist” og i stedet nøjes med ”terrorist”. Det frarådes også at referere til ”Krigen mod
terror” som USA erklærede efter 11. september 2001 – et begreb som den danske regering også har
brugt.
Sprog til tiden
Intet kunne ligge forfatterne til ”Sprog til tiden” mere fjernt end sindelagskontrol. Det blev
dokumenteret da udvalget tog det utraditionelle skridt at fremlægge den interne uenighed for
offentligheden. Om sproget på de videregående uddannelser og i forskningen rapporterede udvalget:
”Det er et samlet udvalg, som står bag samtlige anbefalinger. Udvalget er derimod ikke nået til
enighed om, hvorvidt det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at sikre anbefalingerne ved hjælp af
lovgivning”.
Videnskabsminister Helge Sander er ikke kendt for at overlade styringen af universiteterne til
universiteterne selv, men lige netop på det sprogpolitiske område skal der ikke etableres
begrænsninger, der hindrer universiteternes uregulerede anvendelse af engelsk i forskning og
undervisning, mener han: ”Bestyrelserne bliver nødt til at erkende, at Folketinget er hovedaktionær
– og derfor også vil stille krav. Tilsvarende må vi fra centralt hold give slip og fjerne unødig,
detaljeret styring og forældede regler”. I dagbladet Information havde Helge Sander tidligere sendt
en venlig hilsen til kulturministerens sprogudvalg: ”I øjeblikket arbejder et udvalg under
Kulturministeriet på en rapport om, hvordan engelsk og dansk kan eksistere side om side bl.a. på de
danske universiteter. Udvalget blev nedsat i foråret efter en større sprogdebat om, hvordan engelsk
truer med at presse det danske sprog ud bl.a. inden for forskning og i universitetsverdenen. Jeg er
lidt nervøs for, hvad udvalget vil konkludere. Især, hvis det foreslår at pålægge universiteterne og
forskningsmiljøerne snærende restriktioner og krav, der skal sikre et brug af dansk på alle niveauer
af universitetssystemet”.