1 - Grønt Miljø

gmPUBLIKATIONER
Det tilgængelige udemiljø
DS-håndbog 105 er et godt arbejdsgrundlag,
men man savner graduering og kilder
At projektere og anlægge
udearealet så alle kan
bruge det er en af de store udfordringer
når udearealet skal
projekteres. Der er mange normer
og standarder for hvordan
man tager hensyn til folk
der går og ser dårligt eller på
anden vis har funktionsnedsættelse.
I 1995 fik vi DS-håndbogen
‘Udearealer for alle’ der
samlede det hele op. Den udkom
i en ny opdateret udgave
i 1999. Og nu igen i 2012 med
Ulla Kramer ved roret.
I mellemtiden har det teoretiske
udgangspunkt forskudt
sig. Hvor man før talte om
særlige faciliteter for de handicappede,
tales der nu om
‘universelt design’ eller ‘design
for alle’ med FN’s handicapkonvention
i ryggen. Det betyder
at man former miljøet så
alle kan klare sig i det. Der er
ikke specielle faciliteter hvor
de handicappede skal flashe
deres handicap og identitet
38
som handicappet. Tilgængelighed
for alle er en indbygget
og naturlig del af området.
Selve begrebet er udvidet.
Man er ikke handicappet, men
funktionshæmmet, og det er
alle flere gange i deres liv, også
når man som ung og rørig
har en barnevogn på slæb. I
alle tilfælde er områder indrettet
for alle også mere komfortable
at færdes i for alle,
argumenteres det. En god retningsgivende
belysning og
trapper med markerede forkanter
er især godt for svagtseende,
men en fordel for alle.
En sti med fin tilgængelighed
vil også samle sliddet og skåne
sårbare naturområder eller
elementer.
Der findes ikke egentlig lovgivning
for tilgængelighed når
man ser bort fra byggelovens
generelle mål. Bygningsreglementet
(BR 10) er ret detaljeret
i spørgsmålet, men kun få
krav skal overholdes og selv
Markeringer på trinforkanter og stødtrin er ikke kun en fordel for
synshæmmede. På trappen til venstre flyder trinnene næsten ud selv for
mennesker med godt syn.
Sandkasse for børn i kørestol. ‘Udearealer for alle’ har også legepladser
med i sin grundige gennemgang.
disse kan fraviges f.eks. i lokalplaner.
Ellers er der tale om
vejledninger og anvisninger.
Sådan er det også i vejreglerne
hvis handicapregler opsummeres
i ‘Færdselsregler for alle’.
Både ‘Færdselsregler for
alle’ og BR10 er grundlaget for
‘Udearealer for alle’, men den
hviler også på andre anerkendte
vejledninger og det
der kaldes god praksis. God
praksis er især centralt for de
rekreative områder hvor hverken
BR10 eller vejreglerne
gælder. ‘Udearealer for alle’ er
derfor også selv en vejledning,
en rettesnor, når man ser bort
fra BR10’s hårde krav.
Emnet sammenfattes i en tilgængelig
og systematisk tekst.
Efter ret få sider om planlægning,
tilgængelighed og generelle
funktionskrav, kommer
den store gennemgang af tilgængelighedskravene
til udearealer
og rekreative områder.
Hertil hører også legepladser,
strande og naturområder.
Man får serveret både det
generelle og det konkrete og
får tilmed forklaret de forskellige
funktionsnedsættelser og
hjælpemidler, f.eks. de krav
køreskole og rollatorer stiller
til underlaget. Er tværfaldet
over 25 promille begynder de
at køre skævt. Et for stort fald
kan ikke afhjælpes når anlægget
først ligger der. Derfor understreges
det også at hensynene
skal indarbejdes tidligt i
projekteringen. Og det forudsætter
igen en god og grundig
viden om tilgængelighed.
En af planlæggerens dilemmaer
er at hensyn til stor tilgængelighed
kan hæmme arkitektoniske
eller pladsmæssige
hensyn. Gudhjem og det
der ligner kan ikke lade sig gøre.
‘Udearealer for alle’ nærmer
sig derfor også spørgsmålet
om en pragmatisk tilgang.
„Hvor meget tilgængelighed
vil man have, og må man
hugge en hæl og klippe en tå i
nye og næ? spørges der. Svaret
er et meget lille ja. Hvor
der er særlig natur eller højdeforskelle
kan det være „for
vanskeligt, uegnet eller dyrt at
gøre område fuldt tilgængeligt
over det hele,“ men der
skal i hvert fald være meget
tilgængeligt på hovedstiforløb
og til alle områdets hovedbesøgsmål,
lyder det. På sådanne
stræk udelukkes derfor bl.a.
flis, perlesten og græs.
Desværre kan man ikke se i
‘Udearealer for alle’ hvor de
enkelte krav stammer fra eller
hvilken status de har. De fleste
krav er formuleret som nogle
man ‘bør’ holde, mens enkelte
er nogle man ‘skal’ holde’. Det
er måske de hårde krav fra
BR10, men det fortælles ikke.
En graduering efter jura og
væsentlighed bør være en del
af den næste udgave. Samtidig
bør man kunne se hvor de
enkelte regler er hentet så
man også på dette grundlag
kan vurdere deres sammenhæng
og væsentlighed.
At man har svært ved at vurdere
reglerne begrænser anvendelsen,
men ellers er bogen
god - ja, nærmest en nødvendighed
- at have ved hånden
når man i det store eller
små skal projektere noget
udendørs. Også selv om det er
med en pragmatisk tilgang. sh
Ulla Kramer: Udearealer for alle - sådan
planlægges et tilgængeligt udemiljø.
DS-håndbog 105:2012. Forlaget
Dansk Standard 2012. 143 s.
www.ds.dk.
GRØNT MILJØ 1/2013