1 - Grønt Miljø
1 - Grønt Miljø
1 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
50<br />
GAMLE NYHEDER<br />
75 år siden JENSENS DOKTORGRAD<br />
„Jens Jensen faar Doktorgraden.<br />
Landskabsarkitekt bliver Dr. phil.<br />
Æresudnævnelse ved Wisconsin Universitet.<br />
Under disse og lignende<br />
Overskrifter omtalte den amerikanske<br />
Presse den celebre Begivenhed, der<br />
overgik vor kendte Landsmand, da<br />
han i Juni Maaned sidste Aar blev udnævnt<br />
til Æresdoktor ved det nævnte<br />
Universitet. ‘Jeg var først imod det’,<br />
hedder det i et privat Brev, ‘men det<br />
blev mig paavist, at det var en Ære at<br />
modtage Graden, og at det viste<br />
Amerikas Paaskønnelse af det Arbejde,<br />
jeg har udrettet herovre’.“<br />
(Hans Dragehjelm, Havekunst 1938).<br />
50 år siden I PRYDPLANTEUDVALGET<br />
„Kun en - een - gang om året bliver der indkaldt<br />
til fællesmøde i prydplanteudvalget. Her<br />
bliver det forløbne års arbejde forelagt de deltagende<br />
organisationers repræsentanter, og<br />
her bliver den endelige beslutning taget om en<br />
sort skal have to eller tre stjerner. Der er tempo<br />
over arbejdet efter at der er ansat forsøgsleder<br />
... I den forløbne sommer er der foretaget bedømmelse<br />
af astilbe, helenium, syrener, solidago<br />
og buketroser for at nævne de plantegrupper,<br />
der har størst interesse for anlægsgartneriet.“<br />
(Kaj W., Anlægsgartneren januar 1963.)<br />
25 år siden ELENDIGE SPORTSBANER<br />
„I hundredtal, ja måske i tusindtal af baner<br />
er behæftet med sådanne egenskaber, at<br />
de ikke kan opfylde kravene om en intensiv<br />
udnyttelse. Den helt dominerende brist er<br />
en utilstrækkelig afvanding. Med undtagelse<br />
af de allerletteste sandjorder er den<br />
dårlige dræning normalt meget generende,<br />
også i jorder med et ganske lille lerindhold.<br />
En dårlig afvanding kan også være<br />
indbygget i i boldbaner, hvor f.eks. et dræningslag<br />
skaber et kapillærbrud.“ (Sven-<br />
Ove Dahlsson, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, januar 1988).<br />
Jens Jensen i Havekunst<br />
1938. Sønderjyden der<br />
levede 1860-1951, blev en<br />
af USA's mest berømte<br />
landskabsarkitekter. Han rejste<br />
til Amerika i 1884 hvor<br />
han blev gartner, senere<br />
overgartner og direktør i<br />
Chicagos parkvæsen. Som<br />
autodidakt landskabsarkitekt<br />
arbejdede han også<br />
med design, bl.a. ved at<br />
indføre elementerne fra de<br />
omgivende prærielandskaber<br />
i haver. I 1935 lukkede<br />
Jensen sin tegnestue og<br />
grundlagde en højskole<br />
med de grundtvigske højskoler<br />
som forbillede.<br />
10 år siden PESTICIDFRI PLEJE<br />
„Med indgangen til år 2003 er<br />
pesticidfri græspleje en realitet<br />
på mange fodboldbaner, golfbaner<br />
og andre plænegræsarealer.<br />
Det betyder bl.a. at ukrudt<br />
ikke længere kan fjernes ved<br />
hjælp af herbicider. Pesticidfri<br />
pleje af plænegræs medfører et<br />
behov for alternative metoder<br />
til at bekæmpe eller begrænse<br />
mængden af ukrudt.“ (Søren U.<br />
Larsen, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, feb. 2003).<br />
Bedre registrering skal medvirke til<br />
bedre beskyttelse af §3-naturen<br />
De små naturområder der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens<br />
§3, er samlet set 3,2% større end det areal der fremgår<br />
af Danmarks <strong>Miljø</strong>portal. På den anden side er 2,5% af<br />
arealet siden 1995 blevet inddraget til bl.a. landbrug, haver,<br />
golfbaner eller bebyggelse.<br />
Det viser et tjek i syv kommuner af 15.500 ha små heder,<br />
overdrev, moser, enge, strandenge, søer og vandhuller.<br />
Tjekket er et pilotprojekt som er udført for Naturstyrelsen af<br />
Nationalt Center for <strong>Miljø</strong> og Energi på Aarhus Universitet.<br />
Sigtet er at beskytte den §3-beskyttede natur bedst muligt.<br />
Og første skridt er præcist at vide hvor denne natur er, oplyser<br />
Søren Hald, kontorchef i Naturstyrelsen. En konsekvens<br />
af undersøgelsen er derfor også at kommunerne skal undersøge<br />
om lodsejere har omlagt naturen til ulovlige formål.<br />
Tjekket er udført ved at påvise ændringerne mellem den<br />
vejledende §3-registrering fra 1995 og de nyeste landsdækkende<br />
digitale luftfotos fra 2010. Hvor der var afvigelser<br />
blev luftfototolkningen suppleret med en feltbesigtigelse<br />
med moderne teknik som bl.a. tablet-pc’er. Det har gjort registreringen<br />
mere effektiv og præcis end førhen.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet besluttede i 2010 at lave den omfattende<br />
undersøgelse af dansk natur. Sammen med Kommunernes<br />
Landsforening blev der indgået en aftale om at registreringen<br />
skulle forbedres. Pilotprojektet skal nu følges op af en<br />
registering på landsplan, og i første omgang omfatter den<br />
45 kommuner. sh<br />
Bettina Nygaard, Jesper R. Fredshavn, Rasmus Ejrnæs (2012): Resultater fra<br />
Naturstyrelsens opdatering af §3-beskyttede naturområder - pilotregistreringen<br />
2011. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for <strong>Miljø</strong> og Energi<br />
nr. 10, 2012. Aarhus Universitet.<br />
GRØNT MILJØ 1/2013