miljøgodkendelse vognsbækvej 40 - Frederikshavn Kommune

Overdrevet i pkt. 9 vurderes ikke at være ammoniakfølsom, og der stilles derfor ikke krav til maksimal
ammoniakdeposition til arealet.
Overdrevet er tilgroet med høje græsser og urter og præget af arter som: drap havre, alm. hundegræs,
alm. kvik, alm. røllike, alm. syre og tveskægget ærenpris med enkelte indslag af arter som
liden klokke og græsbladet fladstjerne.
Arealet er i forvejen næringsstofpåvirket og det vurderes ikke, at en mindre stigning i ammoniakdepositionen
vil føre til en ændring af naturtilstanden på arealet.
Skoven i pkt. 6 vurderes at være ammoniakfølsom og er derfor kategori 3-natur. Kommunen vælger
imidlertid ikke at stille krav til en maksimal merdeposition til skoven.
Kommunen har lavet en vurdering med baggrund i bekendtgørelsen og vurderet følgende:
Skoven er ammoniakfølsom, da skoven er omkring 200 år eller mere. Skoven kan ses på luftfotos
fra 1944 og frem til i dag, og på gamle målebordsblade, både det fra 1930 og det fra 1842-1899.
Ved konkret vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N-merdeposition til skoven, har
Kommunen vurderet de fire kriterier, der er beskrevet i bekendtgørelsen og vurderet følgende:
• Skoven ligger i område, der i kommuneplan 2009-2020 for Frederikshavn Kommune er udpeget
til særligt værdifuldt naturområde. Områder udpeget som særligt værdifuldt naturområde
skal fungere som kerneområde for et varieret dyre- og planteliv.
• Skoven er ikke omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats
• Skoven vurderes at have en høj naturkvalitet. Det er vurderet ud fra de kriterier Naturstyrelsen
anvender både til besigtigelse af § 3-natur og habitatnatur.
• Skoven passer ifølge ejer sig selv og gødskes ikke. Ejendommen på Vognsbækvej 40 vurderes
umiddelbart at være den ejendom i lokalområdet, der bidrager med den største ammoniakdeposition.
Skoven vurderes at have høj naturkvalitet: Skoven er en blandet løvskov domineret af bøg, men med
indslag af arter som ahorn, hyld og røn. Skoven fremstår urørt uden tegn på drift, hvilket også bekræftes
af ejer. I skoven findes en del store gamle træer (dbh > 40 cm), mange af træerne er med
mos eller lav, der ligger døde træer i skovbunden og træerne er med varierende højde. Desuden
findes der en del urter i skovbunden, hvoraf nogle af dem er følsomme – lidt følsomme overfor næringsstofpåvirkning.
Det er arter som: hvid anemone, majblomst, bredbladet mangeløv, smalbladet
mangeløv, miliegræs, skov padderok, skovsyre, skov- skræppe, skov- stilkaks.
Kommunen vælger imidlertid ikke at stille krav om en max merdeposition på 1 kg til skoven med den
begrundelse, at skoven ikke er underlagt nogen anden form for beskyttelse, og at det derfor i dette
konkrete tilfælde ikke giver mening at beskytte mod lige netop ammoniak. Skoven er ikke underlagt
fredskovspligt og ansøger ejer skoven. Dette betyder, at den ikke er beskyttet mod at blive fældet.
Fældning af skov skal VVM-screenes. Her vil man vurdere tilstedeværelsen af bilag IV-arter, om der
er særlige regler for fældning eller tilstedeværelse af fortidsminder eller diger, hvor der ikke må ske
en tilstandsændring. Ved besigtigelsen og gennemgang af kort er der ikke blev fundet noget af det
nævnte, hvilket betyder at skoven ikke er beskyttet mod fældning. Kommunen vælger derfor i dette
konkrete tilfælde ikke at stille krav til en maksimal merdeposition til skoven.
Projektets naturpåvirkning generelt
Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde,
som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på < 1 kg N/ha. Det er altså Frederikshavns
kommunes vurdering, at § 3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil være overholdt ved
en ammoniak merbelastning på < 1 kg N/ha/år til naturarealer.
24