DET 4. STADSRUM OG VæRDIBASERET ... - Malmö stad

More documents

Recommendations

Info

viser sig i erfaringerne med urban og social kapital. Dette er mange virksomheder klar over, men det er ikke noget der er gjort til et overordnet strategisk tema. Den fond af indsigt og kundskabs om betydningen af sådanne forhold, bør drages frem og gøres til alment eje og kundskab, som den enkelte virksomhed kan høste af og udnytte i sin egen udvikling og i samspillet med det omgivende nære samfund. Her har det lokale erhvervsråd et særligt ansvar, som det må påtage sig, som initiativtager, analysator, mediator og medspiller. Et eksempel kan belyse problemstillingen. En større innovativ virksomhed i IT-branchen har et udækket behov for højt uddannet arbejdskraft på trods af, at man er beliggende midt i staden kun 1oo meter fra universitetet (over et havnebassin, der er en fysisk barriere), hvor det formeligt vrimler med kandidater til ansættelse i virksomheden. Men der er ingen stabile relationer eller samarbejdsformer mellem de studerende, universitetet og virksomheden. I dette tilfælde kan et eksempel kunne en pakkeløsning se sådan ud: • virksomheden bidrager til at skabe en ny ’kundskabsbro’ over vandet, derved bliver den tidsmæssige og mentale afstand forkortet betydeligt, • virksomheden bidrager i samarbejde med kommunen til en opgradering af det ydre stadsmiljø omkring virksomheden, • den indretter i samarbejde med universitetet en studentercafe i sin foyer, åbner bygningen udadtil blandt andet ved at anvende transparante glasflader i gadeplan, • og opretter i samarbejde med studenterråd og universitet en permanent udstilling på universitetet. 3. stad om stadsrummets genvundne betydning Omkring 1900 havde stadsrummet, hvad man kan kalde en primær samfundsmæssig rolle og betydning, idet adskillige af samfundets primære aktiviteter og manifestationer fandt udtryk i stadsrummet. Handel, produktion, sociale og kulturelle aktiviteter, politisk udfoldelse osv. Efter anden verdenskrig fandt en ny udvikling sted i dette offentlige stadsrum. Som følge af udviklingen af bilismen, forbrugerismen, velstanden, forstadsudviklingen osv. blev det offentlige rum efterhånden degraderet og rummede, hvad man kan kalde sekundære samfundsfunktioner og blev overladt til sekundære samfundskræfter. Kommercialisering, tivolisering, privatisering af det 4. stadsrum 135
det offentlige stadsrum. Trafikkorridorer, parkeringspladser, urban automobilisering. Underhold, oplevelse, forbrug og turisme. Oplevelsesøkonomi og oplevelsesstaden! Men det er tilsyneladende kun et overgangsfænomen. Stadsrummet skal ikke primært indrettes og drives som et oplevelsesrum, gøres attraktivt, tiltrækkende og underholdende. Med kundskabssamfundets gradvise gennemslag ser det nemlig ud til at ’bøtten vender’, at pendulet svinder tilbage: at stadsrummet vil få nye væsentlige primære funktioner i samfundet, og det vender de seneste års diskussion af det offentlige rums betydning ’på hovedet’ – eller ’på benene’. om ’fra makrokosmos til mikrokosmos’ – en megatrend i stadsudvikling Som følge af samfundsudviklingen: overgang fra industrisamfundet og massekulturen til kundskabssamfundet og individualismen ser man en megatrend, der peger på relationer mellem mennesker, på den lille skala, den menneskelige skala i stadsudviklingen. Arven fra industristaden er den store, overgribende stadsstruktur, den rationelle, næsten maskinelle indretning af staden, den hierarkiske tænkning og den funktionalistiske opsplitning og den hertil svarende logistiske sammenkobling. 136 det 4. stadsrum I kundskabsstaden kombineres den overgribende funktionelt velbegrundede hovedstruktur med den lille skala, med stadsrummet og alle andre forhold i den menneskelige skala, der begunstiger det, som det hele handler om: connecting people! I kundskabstaden sker der en forskydning af interessen fra makrokosmos til mikrokosmos, samtidig med at nogle elementer fra det store kosmos bevares. Der er tale om en megatrend, en særdeles væsentlig udvikling, som hænger sammen med kundskabssamfundets behov for kundskabsdeling, innovation og produktudvikling, men som også har at gøre med behovet for stabile og dynamiske sociale og kulturelle relationer mellem mennesker, både som individer, som grupper og som fællesskab, dvs. samfund med plads til alle og sammenhængskraft og som demokrati. Samfundets drivende kraft er mere end nogen sinde mennesket selv, dets evner, kreativitet, kundskaber og tilbøjelighed til at skabe stadig nye relationer, holdninger, indsigt, former, produkter og samfundsmæssige indretninger. Humankapital. Denne drivende kraft i udviklingen af kundskabssamfundet fører i stadsudviklingen til dannelsen af det multifunktionelle såkaldte 4. stadsrum og undersøgelser har vist, at relationer mellem mennesker der
Page 2:
forord Kunskapsstaden Malmö är et
Page 5 and 6:
Undersøgelsen viser, at høj stads
Page 7 and 8:
det 4.stadsrum - det dynamiske mell
Page 9 and 10:
kulturelle’. Det vil sige på for
Page 11 and 12:
universitetsHolmen og det 4.stadsru
Page 13 and 14:
12 det 4. stadsrum
Page 15 and 16:
2. sammenfatning : det 4. stadsrum
Page 17 and 18:
mer, værdibaseret stadsudvikling o
Page 19 and 20:
pege på Norrköpings Universitet,
Page 21 and 22:
Humanistiske værdier Hvis man skal
Page 23 and 24:
men med mennesker. Blandt forudsæt
Page 25 and 26:
udvides eller lejemål indskrænkes
Page 27 and 28:
lag og som der fortsat skal gøres
Page 29 and 30:
kundskabssamfundet og det 4. stadsr
Page 31 and 32:
faser i innovationsprocessen hos en
Page 33 and 34:
32 det 4. stadsrum
Page 35 and 36:
3. ePilog: malmÖ som fÖregÅngsst
Page 37 and 38:
36 det 4. stadsrum
Page 39 and 40:
4. ProJektets oPbygning og Hovedkon
Page 41 and 42:
de myndigheder og de private virkso
Page 43 and 44:
på og udtrykker humanistiske værd
Page 45 and 46:
urban kompleksitet og urban kapital
Page 47 and 48:
46 det 4. stadsrum
Page 49 and 50:
48 det 4. stadsrum
Page 51 and 52:
arbeJdsnotat a: kortlægning af vir
Page 53 and 54:
kortbilag a1 kreative erhverv - ant
Page 55 and 56:
kortbilag b1 service erhverv - anta
Page 57 and 58:
kortbilag c1 traditionelle erhverv
Page 59 and 60:
58 det 4. stadsrum
Page 61 and 62:
arbeJdsnotat b: intervieWs med virk
Page 63 and 64:
De innovative virksomheder lægger
Page 65 and 66:
Per olof Hallin leder af urbane stu
Page 67 and 68:
lokalisering og det urbane i malmö
Page 69 and 70:
• Konvergens stiller nye krav til
Page 71 and 72:
Comm. Ofte med politiske baggrunde
Page 73 and 74:
• Västre Hamnen blev udelukket p
Page 75 and 76:
• Lærere er ofte eksterne med jo
Page 77 and 78:
76 det 4. stadsrum
Page 79 and 80:
arbeJdsnotat c: værdianalyser af s
Page 81 and 82:
om stadsrummet, der anvendes som r
Page 83 and 84:
ad. udfordringer og muligheder Dett
Page 85 and 86: 1. generel karakteristik (brainstor
Page 87 and 88: ne. Desuden tager en del studerende
Page 89 and 90: + De landskabslige, rumlige kvalite
Page 91 and 92: der for at styrke humanistiske vær
Page 93 and 94: 3.2 værdianalyse af omrÅdet ved s
Page 95 and 96: samfund osv. giver en kulturel mang
Page 97 and 98: tolerance (oplevelsen af at måtte
Page 99 and 100: 3.3 værdianalyse af ”JÖrgen koc
Page 101 and 102: 2. bidrag til kultur, attraktivitet
Page 103 and 104: urban kompleksitet (integrerethed,
Page 105 and 106: karakteristik: • Kompakt og inten
Page 107 and 108: 3.5 foreløbig værdianalyse af ”
Page 109 and 110: 3.6 foreløbig analyse af omrÅdet
Page 111 and 112: 3.7 foreløbig analyse af västre H
Page 113 and 114: 3.8 foreløbig analyse af ”storto
Page 115 and 116: 114 det 4. stadsrum
Page 117 and 118: 1. WorksHoP i Juni 2008 Hovedkonklu
Page 119 and 120: konkrete ProJekter Gennemførelsen
Page 121 and 122: 2 WorksHoP i december 2008 1. Hoved
Page 123 and 124: konkrete ProJekter beskrivelse af d
Page 125 and 126: organisatorisk plan gennem etableri
Page 127 and 128: 126 det 4. stadsrum
Page 129 and 130: arbeJdsnotat e sPekulativ PersPekti
Page 131 and 132: • at tilhøre den mest kreative o
Page 133 and 134: 2. erHverv og institutioner om Wiki
Page 135: De urbane kvaliteter som urban stem
Page 139 and 140: er åbne rum i virksomheden med adg
Page 141 and 142: og den ydre involvering, men det er
Page 143 and 144: Anvender man det engelske udtryk fo
Page 145 and 146: ilag: WorksHoP i Juni 2008 indlæg
Page 147 and 148: • gäller saväl utbildning som f
Page 149 and 150: samma och angränsande branscher sp
Page 151 and 152: icHard Hultin skanska Öresund Skan
Page 153 and 154: • Inte minst ger vi företag för
Page 155 and 156: • Hvilke erfaringer om partnerska
Page 157 and 158: gruPPearbeJde gruPPe 1: Styrker og
Page 159 and 160: afsluttende indlæg ilmar reePalu -
Page 161 and 162: arbejdere og ligger i Malmø. Virks
Page 163 and 164: somhder interagerer og undersøge h
Page 165: vi vill se: Utebio, Gym, Studios, M
show all

DET 4. STADSRUM OG VæRDIBASERET ... - Malmö stad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?