Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

FOtO: JEPPE KErCKhOFFs
”Hvis man ønsker
ligebehandling,
skal man som
minoritetsgruppe
tage kampen
op – FN-konventionen
er et godt
værktøj i denne
proces,” siger
Tommy Flood, der
skriver speciale
om rettigheder
og handicap.
hvis man drager en parallel og forestillede
sig, at mennesker med anden hudfarve
blev holdt ude fra forskellige arrangementer,
bygninger, uddannelser
og job, så tegner der sig
et klart billede af diskrimination.”
Velfærdsstaten – en
sovepude
Hvordan forklarer du
som sociolog, at den
brede befolkning kan
leve i uvidenhed om,
hvordan en minoritetsgruppe
i den grad
mangler rettigheder?
”For det første
synes jeg, det er
vigtigt at fremhæve,
at mennesket er et
kollektivt væsen, som
trives bedst og undgår
sygdom, når vi er en del
af fællesskabet. I tidligere
tider var landsbytossen eller
mennesker med fysiske handicap
ofte en del af landsbyens
fællesskab. I nogle tilfælde havde
de endda en særlig guddommelig
status. På et tidspunkt blev de, der havde
skavanker af den ene eller den anden art,
gjort til en del af det medicinske system og senere
en del af velfærdsstatens ansvar.
Man flyttede på den måde disse mennesker væk
fra fællesskabet og satte en stor fed streg under, at
her var tale om nogle, som var anderledes. samtidig
fratog man det enkelte medmenneske ansvaret for at
give plads til dem, der var anderledes. I dag definerer
vi handicap som noget samfundet skaber, når et menneske
med funktionsnedsættelse møder barrierer og
begrænsninger.
Men det er et paradoks, at vi fortsat hænger fast i
tidligere tiders opfattelse af, at mennesker med handicap
er anderledes og defekte. Det er specielt mystisk,
fordi Danmark jo har vedtaget nogle flotte handicappolitiske
principper, som siger, at vi skal sikre kompensation,
ligebehandling osv.
samfundet har fokuseret meget ensidigt på person-
lig kompensation – hjælpemidler, biler og særlige uddannelses-
og jobtilbud – i stedet for at arbejde seriøst
for at åbne samfundet generelt.”
hvad kan vi gøre?
Du beskriver nogle kultur- og samfundsskabte strukturer,
som fastholder et stereotypt billede af mennesker med
handicap. Hvad kan man gøre for at ændre det?
”Vi skal lære den brede befolkning, at mennesker
med handicap bidrager med lige så meget positivt,
som alle andre, og at de rent faktisk har ret til det. Men
vi kan ikke ændre noget over en nat. Jeg fik som beskrevet
selv et chok over, hvordan tingene forholder
sig. Jeg ville gerne have, at alle andre kunne få det
samme chok!
Det kræver, at vi forstår, hvorfor størstedelen af befolkningen
lever i denne lykkelige uvidenhed. Folk er
ikke onde eller ignorante, men de har brug for et skub.
Mennesker med handicap, handicaporganisationer og
andre interessenter må samarbejde om nogle grundlæggende
ting.
For det første kunne man tage den nye Fn-konvention
i hånden og fortælle verden, at mennesker med
handicap har samme menneskerettigheder som alle
andre. Men det er ikke nok at gøre det internt. Debatten
skal helt ud til kakkelbordene, før det rykker ved
noget. Mennesker med handicap må være mere synlige
i medierne, og det gør ikke noget, hvis det sker på
provokerende eller skæve måder. når mennesker med
handicap dukker op i medierne, er det ofte, fordi noget
i systemet slår fejl. Vi har brug for at se mennesker med
handicap, som deltager på lige fod med andre i forskellige
offentlige sammenhænge.
hele udfordringen består i at blande os med hinanden
– både privat, i uddannelses- og arbejdssammenhænge,
i det offentlige rum og i medierne. Jeg har ikke
det endegyldige svar. Min mission er blot at fortælle,
at der skal tænkes aktivt i at få oplyst og vækket den
brede befolkning.
Derfor vil jeg i mit speciale også fokusere på, hvad
det er for mekanismer, som får den øvrige del af befolkningen
til at tro, at mennesker med handicap i dag
har et godt og ubekymret liv. Det kan være med til at
finde nøglen til den proces, som for alvor kan starte
en holdningsændring og flytte fokus fra det handicap,
man eventuelt har, til det menneske man er.
Jeg tror på, at folk gerne vil have mangfoldighed, og
ikke ulighed mellem mennesker – vi skal bare hjælpe
dem lidt på vej. ■