Kommuneplan 2009

5.2 Kulturhistorie
Redegørelse
De kulturhistoriske værdier i det
åbne land findes, dels i form af en
række synlige spor helt fra oldtiden
til nyere tid, dels som områder, hvor
der med stor sandsynlighed kan
gøre fund i jorden. De synlige spor
spænder fra stendysser, gravhøje,
kirker, klostre, middelalderlige borganlæg
og herregårde, landsbyer og
husmandskolonier til vejforløb, diger,
kanaler, vandværker og transformatorstationer.
I Halsnæs Kommune og
særligt i området omkring Frederiksværk
er der særlig mange industrihistoriske
spor. Dette særkende
er en vigtig begrundelse for, at en
del af Halsnæs Kommune forventes
at indgå i Nationalparken Kongernes
Nordsjælland, og at Frederiksværk
bymidte af Kulturarvsstyrelsen er
udpeget som et af Danmarks 25 nationale
industriminder.
Landsbyer og historiske
bebyggelsesstrukturer
I Halsnæs Kommune er mange
landsbyer og fiskerlejer, udpeget
som værende af særligt kulturhistoriske
interesse. Begrundelsen herfor
kan enten være, at bygningerne og
selve landsbyen er særlig velbevaret,
eller at der er en særlig tydelig
sammenhæng med de omgivende
dyrkningsarealer.
En landsby defineres i kommuneplanen
som en større samlet bebyggelse,
fortrinsvis bestående af boliger
og landbrugsbygninger. Landsbyerne
kan alle føres tilbage til udskiftningen
og ophævelsen af dyrkningsfællesskabet
sidst i 1700-tallet. Der er
altså tale om landsbyer med mindst
et par hundrede års historie og tradition,
og landsbyerne kan genfindes
på historiske kort.
I tilfælde, hvor landsbyen er udsat
for en kraftig udbygning, vil den æn-
82 HOVEDSTRUKTUR
Byrådet vil
- bevare værdifulde kulturspor og
kulturmiljøer, så det er muligt at
opleve tidligere tiders bosætning,
erhverv og levevilkår og deres
sammenhæng med naturgrundlaget.
Det gælder for eksempel
fortidsminder, bevaringsværdige
landsbyer, fiskerlejer og bebyggelsesstrukturer,
kystkulturen og
industrikulturen.
dre karakter til en mere bymæssig
bebyggelse. Den er derfor i kommuneplansammenhæng
ikke længere
en landsby, men i stedet et lokalsamfund.
Det drejer sig om Torup,
Melby, Liseleje, Vinderød og Lynæs.
I disse lokalsamfund ses den historiske
landsby stadigvæk tydeligt i
det samlede billede. Den historiske
del har derfor sin egen ramme i
kommuneplanens rammedel, der
tager særligt hensyn til de historiske
træk i landsbyen. I disse tilfælde er
der altså tale om områder, der både
indeholder en landsby med historisk
betydning og et lokalsamfund med
nyere bebyggelse.
Nogle steder findes helt små historiske
bebyggelsesstrukturer med
kun ganske få huse. I kommuneplanen
kaldes disse for historiske
bebyggelsesstrukturer. Bebyggelsesstrukturerne
er beskrevet under de
enkelte kulturmiljøer.
Retningslinjekortet viser de landsbyer,
der er udpeget som landsbyer
af særlig kulturhistorisk interesse,
øvrige landsbyer og de historiske
bebyggelsesstrukturer. Landsbyerne
beskrives nærmere i rammerne for
de enkelte plandistrikter.
Kulturmiljøer
Kulturmiljøer i det åbne land er områder,
hvor der er en tydelig sammenhæng
mellem kulturspor fra en
bestemt tidsperiode og naturressourcerne.
Det kan for eksempel
være en landsby med dens ejerlav og
udskiftningsmønster, som kan aflæses
i form af levende hegn, sten- og
jorddiger, vejforløb og gamle mose-
eller engarealer. Kulturmiljøer kan
defineres på flere måder. I kommuneplanen
gælder den definition, som
er brugt i Regionplan 2005.
KOMMUNEPLAN 2009
Halsnæs Kommune
ÅBENT LAND