Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

olle med hensyn til energisparerådgivning
og øvrig information
til kunderne, igangsatte
gasselskabernes Fagudvalg for
Gasanvendelse og Installationer
(FAU GI) primo 2002 aktiviteter,
der skulle sikre et grundlag
for indførelse af en frivillig
mærkningsordning af nye
små gaskedler på det danske
marked.
Grundlaget er nu dokumenteret
i form af en rapport, der
beskriver et forslag til en operationel
og objektiv energi- og
miljømærkningsmodel for nye
små gaskedler /1/.
Dokumentationen omfatter
en række analyser af, hvilke
parametre der er relevante i
forbindelse med mærkning af
nye små gaskedler, i stil med
A-G mærkning af elapparater.
Og med udgangspunkt heri er
der udarbejdet en model, hvori
der indgår en delbedømmelse
af den enkelte kedels energiforbrug,
miljøpåvirkning og komfortegenskaber.
Energimærkning
Mht. valg af kriterier for energibedømmelse
har en tilpasset
årsnyttevirkningsmodel for
afprøvning, måleusikkerheder
og kendte oplysninger om
kedler på markedet spillet en
afgørende rolle.
Tilpasning af afprøvningsprocedurerne
for små kedler
betyder, at den kendte CEafprøvning
af en kedel på blot
et akkrediteret laboratorium i
EU og en BOILSIM-beregning
kan bruges ved bestemmelse
af mærkningen. Det skal dog
bemærkes, at modellen kræver,
at der skal udføres enkelte supplerende
målinger mht. varmtvandsproduktion.
Måleusikkerheden på
måleudstyr betyder endvidere,
at årsnyttevirkningen i dag kan
fastlægges med en reproducerbar
usikkerhed på 3%-point, og
derfor er kriterierne valgt med
intervaller, der er større end det,
nemlig på 4%-point.
Vægtet forbrug
Energimærkningen er vægtet
ud fra det samlede energiforbrug
(gas og el) til produktion
af 20.000 kWh varme + 2.000
kWh varmt brugsvand.
Elforbruget vægtes med en
faktor 2,75 og gasforbruget med
en faktor 1 (forholdet svarer til
en gaspris på 6 kr./m3 = 11 kWh
og en elpris på 1,5 kr./kWh).
Det skal bemærkes, at nyttiggjort
pumpeenergi trækkes fra
gasforbruget.
For en ”ideel” kedel med
101% årsnyttevirkning for
varmeproduktion, 75% årsnyttevirkning
for produktion af
varmt brugsvand og 450 kWh
MINDRE ANLÆG
Mærkning af små gaskedler
Artiklen beskriver kort grundlaget for at indføre en frivillig energi- og miljømærkningsordning for små gas-
kedler i Danmark, herunder bedømmelse
af kedlerne mht. komfort
AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC A/S
Set i lyset af at mærkningsordninger for
gaskedler har eksisteret i udlandet i mange
år og på baggrund af gasselskabernes ”nye”
elforbrug, er det samlede vægtede
energiforbrug 23.483 kWh
(revideret/afrundet ~23.500
kWh) . På samme måde kan
energiforbruget for kedler i de
andre kategorier beregnes (se
Tabel 1).
Med bedømmelse ud fra det
samlede reviderede kriteriefilter
for mærkning vil 7% af alle
kedlerne fra DGCʼs database
opnå mærkningen A.
En liste med bedømmelse af
alle gaskedlerne fra DGCʼ database
ses i Figur 1.
Miljømærkning
Mht. valg af kriterium for
model er bidraget fra forskellige
forurenende stoffer fra gaskedlen
opgjort som personækvivalenter
(PE), hvilket betyder den forurening,
som en gennemsnitsdansker
udleder om året. Som bidrag
til driveffekten svarer 1 PE
til 8.700 kg CO 2 pr. år, og som
Tabel 1: Energiforbrug
Gas,varme Gas, brugsvand El Samlet Samlet (rev.)
[kWh] 1 [kWh] [kWh] [kWh] [kWh]
A 19579 2667 450 23483
23500
B 20361 2857 500 24593
24600
C 21210 3077 550 25799
25800
D 22135 3333 600 27118
27100
E 23147 3636 650 28571
bidrag til forsuring bidrager 1 PE
til 87 kg NO x pr år.
De valgte kriterier for
miljøbedømmelse betyder
eksempelvis, at en kedel installeret
på et gennemsnitshus og
målt til at udlede 4.650 kg CO 2
pr. år og 5 kg NO x pr. år, svarende
til 0,59 PE, lige netop kan
opnå miljømærkningen A.
En liste med miljøbedømmelse
af gaskedler fra DGCʼs
database ses i Figur 1.
Komfortmærkning
Komfortbedømmelse af gaskedler
(inkl. varmtvandsbeholder)
baseres på anlæggets evne
til produktion af varmt vand i
ønsket mængde og ønsket tid,
men også på den nødvendige
tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen
efter varmtvandsforbruget.
Den valgte klasseindeling af
kedel og varmtvandsbeholder
baseres på de varmtvandsflow
på 40°C i 15 minutter som ses
i Tabel 2.
Hvis genopvarmning tager
mere end 15 minutter, bliver
klasseangivelsen forøget med 1,
og hvis genopvarmningen tager
mere end 30 minutter, bliver
klasseangivelsen forhøjet med
2.
Klasse 1 svarer til, at der
samtidigt kan tappes vand til
to brusebade i 15 minutter eller
fyldes 270 liter 40°C varmt
vand i et stort badekar i løbet af
15 minutter.
Disse betingelser for mærkningen
kan illustreres som vist
i diagrammet i Figur 2, hvor
kurverne angiver kombinationer
af varmtvandsbeholderstørrelse
og overført effekt fra
Tabel 2: Varmtvandsflow
Klasse 1 2 3 4 5 6
7
10 Gasteknik 2/2003