Pulsen januar 2013 som PDF - Aarhus Universitetshospital

– Vi har lavet en arbejdsgang, hvor vi
prioriterer på en anden måde end før. Før
var der måske lidt en holdning blandt både
læger og sekretærer, at epikriser godt kunne
vente et par dage. Det var ikke så vigtigt.
Det er det nu, fastslår ledende lægesekretær
Marianne Skjelmose.
På afdelingen har man også ændret på
stuegangen. Før tog man patienterne i mere
eller mindre tilfældig rækkefølge, hvilket
betød, at de patienter, der skulle udskrives
på dagen kunne risikere at møde lægen som
nogle af de sidste på en stuegang. I dag
tager man de patienter, der skal udskrives
først. På den måde kan man hurtigere få
besked videre til sekretærerne, som dermed
kan gå i gang med at skrive epikrisen hurtigere.
Ligeledes er der udarbejdet et tværfagligt
skema, så sekretæren kan følge og dokumentere
journalgangen fra udskrivelsen, til
epikrisen er sendt.
– Det er nødvendigt at holde fokus, men
man bliver nødt til at lave opfølgninger i
Hvad er en
epikrise?
Når en patient udskrives fra
hospitalet sendes en epikrise til
patientens egen læge. Epikrisen
indeholder oplysninger om hvad
patienten har fejlet, et resumé af
journalen og eventuelle forslag
til efterbehandling.
løbet af dagen, for der kan smutte noget
i løbet af en travl hverdag, siger Carsten
Kock-Jensen.
Sekretærerne minder lægerne om restepikriserne
i løbet af dagen, hvis der går for
lang tid inden de hører noget.
– Men vi strammer først skruen dagen
efter, som Marianne Skjelmose siger med et
smil.
Hvis der stadig er mangelfulde epikriser,
møder hun til lægernes morgenkonference
for at sikre, at de sidste epikriser kommer
i hus.
Og Carsten Kock-Jensen understreger
igen:
– Det er en del af det lægefaglige
arbejde. Nogen har måske tidligere set det
som et stykke administrativt arbejde, men
epikriserne er en meget vigtig del af det
videre patientforløb. En epikrise er lidt som
en kuffert i en lufthavn. Den skal med det
rigtige fly på det rigtige tidspunkt, og det
har vi talt meget om. Jeg synes, vi er lykkes
Sådan har udviklingen
været på Neurokirurgisk
Afdeling NK
Tallet viser hvor mange epikriser der blev
sendt inden for 48 timer efter patientens
udskrivelse.
2011
Nov: ...........47%
Dec: ...........61%
2012
Jan: ............65%
Feb: ...........56%
Mar: ...........58%
Apr: ...........67%
Maj: ...........82%
Jun: ............92%
Jul: .............91%
Aug: ..........83%
Sep: ...........95%
Okt: ...........97%
Nov: ...........99%
med at få skabt en fælles forståelse af, at
det altså er vigtigt, siger Carsten Kock-
Jensen mens Marianne Skjelmose nikker.
Deler gerne erfaringer
Træerne vokser endnu ikke ind i himlen, og
der er stadig ting, de vil forbedre.
– Men det kører, fordi vi har fået det indarbejdet
som en god vane, siger Marianne
Skjelmose, og opsummerer sammen med
Carsten Kock-Jensen de vigtigste punkter:
• Høj prioritering
• Tydelig arbejdsgang og ansvarsfordeling
• Tæt opfølgningsprogram (kontrol,
dokumentation)
• Ledelsesopbakning og involvering
Hos Neurokirurgisk Afdeling NK påstår
de ikke at have fundet de vise sten, men
de kommer gerne og fortæller om deres
erfaringer med at skubbe på, så de relativt
hurtigt kunne gå fra krise til kage.
Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2013 | 13