Hent (3,7 mb) - Forsvarskommandoen

Arbejdsplads
Sygdom – krigens
største dræber
Medical intelligence er det logiske modtræk til det faktum, at sygdomme er
krigens største dræber.
Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter.
Medical intelligence hedder et nyt
område inden for missionsforbered-
else, som kun lige har set sin begyndelse.
Det handler om at sende lægen
ud i nye missionsområder for at
tjekke den sundhedsfaglige standard.
For virkeligheden er, at der dør færre
soldater i egentlige kamphandlinger
end af sygdomme, som de bliver
ramt af på de udenlandske missioner.
Blækket i forsvarsforliget var
knapt tørt, før det stod lysende klart,
at det danske forsvar skal være forberedt
på at kunne rykke ud til verdens
brændpunkter. Det betyder også,
at danske soldater risikerer at blive
udsat for tropesygdomme, farlige dyr
og hospitaler med ufatteligt ringe
standarder efter vestlige forhold.
Særligt hvis lægekundskaben ikke
tager hånd om disse problemer.
– Medical intelligence bliver taget
alvorligt af Forsvaret nu. Før blev der
spurgt, hvorfor der skulle en læge
med i forberedelsesfasen, men området
har fået de høje herrers interesse,
fastslår oberstløjtnant og stabslæge
Hans Ole Jørgensen fra Forsvarets
Sundhedstjeneste.
Medicinsk fact finding
Sygdomme er den største dræber i
krig, og medical intelligence er det
logiske modtræk til den kendsgerning.
Kort fortalt indebærer medical
intelligence, at en læge indsamler og
analyserer medicinske, miljømæssige
og epidemiologiske faktorer. Ud fra
disse faktorer sammenfatter lægen
8 forsvaret 3/2007
en medicinsk risikovurdering for et
bestemt missionsområde.
– Lige nu er vejsidebomber en kolossal
trussel for de danske soldater.
Som læger har vi set på, hvor skaderne
typisk sidder på de soldater, der
har været udsat for dem. Ud fra den
viden kan vi så uddanne og ansætte
læger, der kan håndtere den slags
skader, siger Hans Ole Jørgensen.
På samme måde indsamler lægen
information om et bestemt områdes
sygdomsmønster, så der kan træffes
modforanstaltninger, sådan at truslerne
kan reduceres til et acceptabelt
niveau. Derfor får soldaterne også
undervisning i, hvordan de kan navigere
udenom farerne.
Trusselvurdering
Det er vigtigt at forstå, at én undersøgelse
af et område sjældent – eller
aldrig – er nok.
– Medical intelligence er en del af
det store efterretningsbillede. Og
undersøgelsen skal hele tiden opdateres,
for billedet ændres konstant,
pointerer Hans Ole Jørgensen.
Derfor skal lægen hele tiden holde
sig opdateret på den nyeste medicinske
udvikling i området. Systematisk
indsamling af data er et nøgleord for
de læger, der arbejder med medical
intelligence.
– Når alle relevante data er indsamlet,
er opgaven at koge de vigtigste
ned til en trusselvurdering, som den
overordnede ledelse kan bruge, siger
Hans Ole Jørgensen.
Trusselvurderingen indgår som en
del af den strategiske og operative
analyse, der bidrager med andre
væsentlige oplysninger. Ud fra disse
oplysninger bliver den efterfølgende
risikovurdering lavet. I større lande
som f.eks. USA er der vandtætte
skotter mellem trusselvurderingen og
risikovurderingen.
– Danmark er for lille et land til,
at vi kan have den afgrænsning, så
der vil næsten altid være de samme
faglige rådgivere i trussels- og risikovurderingen.
Ingen skal tro, at vi som
læger kan punkes til at sige noget
andet, end det vi mener, slutter Hans
Ole Jørgensen.
Forsvaret.dk