Hent (3,7 mb) - Forsvarskommandoen

Forsvaret 

- til Forsvarets medarbejdere 

Med våben 

i hånden 

side 14 

ISSN: 1603-483X 

5. årgang nr. 3 juni 2007 

Afrika på 

egen krop 

side 9 

Le Gammeltoft 

tester Eagle IV 

side 6 

Frømandskorpset 

50 år 

side 18 

Soldater rammer 

en vejsidebombe 

side 20

Indhold 3 • 2 0 07 

9 

6 

Arbejdsplads 

8 Sygdom – krigens største 

dræber 

Medicinsk fact-finding inden 

soldaterne sendes ud 

9 Militærlægen tester Afrika 

for soldaterne 

Medicinsk viden redder soldaterliv 

12 Interforce skal ind på 

nethinden hos personellet 

Ny oplysningskampagne blandt 

Forsvarets ansatte 

Hver gang 

30 Pas på dig selv 

Motion på sommerferien 

31 Materiel 

Få en prop 

32 Din dag 

En stor dag for dig eller din kollega 

forsvaret 3/2007 

17 

20 

Aktuelt 

3 FC har ordet 

4 Brændpunkter 

Nyt om krig og fred i verden 

5 I fokus 

Mediernes historier om Forsvaret 

6 Den er bedre end min Land Rover 

Firehjulstrækkerekspert prøvekører Eagle IV 

16 Nye redningshelikoptere klar til 

indsats 

EH-101 Merlin-helikoptere overdraget til 

flyvevåbnet 

17 Du er inviteret til 

50-års jubilæum 

Klik ind på forsvarskanalen.dk og følg med 

32 Kalender 

Offentlige arrangementer på 

tjenestestederne 

33 Klik ind på 

www.forsvarskanalen.dk 

Program for Forsvarets tv-kanal 

33 Find fem fejl 

Læsernes gættekonkurrence 

Arbejdsliv 

14 

14 Genopbygning med våben i hånd 

Portræt af den næste chef i Helmand 

18 Fotomontage 

En dag med de værnepligtige i DANILOG 

20 Et skæbnesvangert sving 

Soldater kører på mine i Afghanistan 

23 Skibet er ladet med jobdrømme 

Rekrutteringskampagne i Nordatlanten 

24 Sommersjov for hele familien 

Hygge med bivauk, bål og quiz 

27 Sved og smerte 

Forsvarets første mesterskaber i adventure 

race 

28 Med garanti for malaria og 

mulatinder 

Da danske soldater var udsendt til 

afrikanske kolonier 

34 Kultur 

Sommerferielæsning og nyt om bøger, 

film og udstillinger 

35 Dit foto 

Læsernes fotokonkurence 

36 Vox pop 

Synes du, at danske soldater, der bliver 

udsendt, får anerkendelse nok i det 

danske samfund? 

Forsvaret.dk

Foto: Sara Skytte. 

General Jesper Helsø, forsvarschef. 

Forsvaret.dk 

Tak for jeres 

åbenhjertighed 

Nogle af jer har måske bemærket, at jeg rejser 

en del. Nogle rejser får da i hvert fald megen 

omtale i medierne. Mindre opmærksomhed 

er der om de utallige besøg, som jeg hvert 

år aflægger ved tjenestesteder herhjemme og 

i udlandet. Disse besøg er utrolig vigtige for 

mig. Det er her, jeg får lejlighed til at se, hvad 

der foregår i Forsvaret. Hvad der går godt, og 

hvad der går mindre godt. Heldigvis er langt de 

fleste medarbejdere, det være sig civile, officerer, 

befalingsmænd, konstabler og specialister, 

meget åbenhjertige. Der fortælles åbent om de 

udfordringer og problemer, som påvirker dem. 

Det indtryk, jeg får under disse besøg, er præget 

af medarbejdere med stort engagement og virkelyst. 

Medarbejdere, der brænder for Forsvaret. 

Medarbejdere med et ægte og dybfølt ønske om 

at forandre til det bedre. Der udtrykkes kritik. 

Men ikke gold og perspektivløs kritik. Man peger 

på områder, som, hvis de forandres, vil styrke 

Forsvarets evne til at løse sine samlede opgaver. 

Men selvfølgelig altid ud fra den situation og det 

sted, som den pågældende befinder sig. 

Som oftest vil et besøg af forsvarschefen ikke resultere i øjeblikkelige forandringer. 

Forsvaret er et stort system, og forandringer tager tid. Nogle gange er et problem 

et sted ikke et problem andre steder. Andre gange skyldes problemer forhold uden 

for Forsvarets kontrol. Men ofte vil problemer og udfordringer kunne løses med 

henblik på et løfte det samlede forsvar. 

For eksempel har Forsvarsstaben i maj måned været på rundrejse ved en række 

myndigheder for at indsamle oplysninger om administrative belastninger. Staben 

returnerede med en lang række idéer til at reducere de administrative belastninger 

ved myndighederne. Forhåbentlig vil mange af jer i de kommende måneder og år 

mærke resultatet af dette arbejde helt konkret i jeres hverdag. 

Samtidig er vi begyndt at se på de funktionelle tjenester i form af såkaldte reviews. 

Reviews er ikke en spareøvelse. Lad mig slå det fast. Det handler om, hvorvidt de 

funktionelle tjenester er organiseret og indrettet på den rigtige måde, eller om der 

er behov for at styrke eller ændre på noget. Det første review blev gennemført ved 

Forsvarsakademiet og førte til en række forbedringer. I øjeblikket er Forsvarets 

Personeltjeneste i gang med samme øvelse. Jeg håber, at I vil mærke disse tiltag 

i form af en forbedret service, samtidig med at medarbejderne i de funktionelle 

tjenester vil føle større tilfredshed med deres vilkår for at udføre arbejdet. 

I skal have tak jeres åbenhjertighed, for alle jeres bemærkninger og forslag til 

forbedringer, for jeres vilje til at forandre til det bedre. Jeg kan forsikre om, at der 

bliver lyttet. 

Udgiver 

Forsvarskommandoen, 

Danneskiold-Samsøes Allé 1, 

Holmen, postboks 2153 

1434 København K 

E-mail: komsek@mil.dk 

Internet: Forsvaret.dk 

Telefon: 45 67 30 30 

Telefax: 45 67 30 29 

Ansvarshavende 

redaktør 

Oberstløjtnant 

Lennie Fredskov Hansen 

Redaktør 

Line Lærkholm-Bengtsen 

Layout 

Tanja Weikop, 

Forsvarets Mediecenter 

Sommersider: Kristine 

Svenningsen. 

Forside 

Le Gammeltoft fra 

Copenhagen Records prø- 

vekørte hærens pansede 

patruljekøretøj. Foto: Jeppe 

Wahlstrøm, Forsvarets 

Mediecenter. 

Tryk 

KLS Grafisk Hus 

Oplag 

FC har ordet 

32.000/ 6 gange årligt 

Produktion 

Redaktionen bestræber sig 

på at belyse aktiviteter i 

og relationer til Forsvaret. 

Redaktionen forbeholder sig 

ret til at redigere indsendte 

artikler. Stof til bladet, for- 

slag etc. indsendes til redak- 

tionen, der træffer beslutning 

om optagelse. Eftertryk tilladt 

med kildeangivelse. 


3

Aktuelt 

Brændpunkter 

Forsvaret giver dig det hurtige overblik over udviklingen i nogle af verdens mere 

end 30 krige og voldelige konflikter. 

Kosovo 

En delegation fra FN 

besøgte i slutningen 

af april Kosovo for 

at vurdere, i hvor høj 

grad provinsen er klar 

til selvstændighed. 

Besøget fandt sted på 

opfordring fra Rusland, 

der vil overbevise medlemmerne af 

Sikkerhedsrådet om, at det serbiske 

mindretal i provinsen skal sikres 

bedre beskyttelse. I forbindelse med 

besøget var der frygt for uroligheder, 

blandt andet i det danske ansvarsområde 

omkring Mitrovica, men møder 

og besøg forløb roligt. Den danske 

bataljon var i forhøjet beredskab. USA 

ønsker, at FN’s Sikkerhedsråd træffer 

sin afgørelse om Kosovos fremtidige 

status i juni, men Rusland truer med at 

nedlægge veto mod en beslutning om 

selvstændighed. 

Konflikt i Darfur spreder sig til 

Tchad-naboerne 

Regeringstropper 

fra Tchad og 

Sudan var i april 

i kamp, efter soldaterne 

fra Tchad 

havde krydset 

grænsen til Sudan 

på jagt efter oprørere 

fra Sudan. 17 

sudanesiske soldater 

og ni soldater fra Tchad skal være 

dræbt i kampen. Janjaweed og oprørsgrupper 

fra Tchad dræbte i slutningen 

af marts op mod 400 beboere i en 

landsby i Tchad. Tchad beskylder Sudan 

for at beskytte grupper, der angriber 

landsbyer og flygtningelejre i Tchad, 

mens Sudan beskylder Tchad for at 

støtte de regeringsfjendtlige grupper 

i Darfur. Også Den Centralafrikanske 

Republik anklager Sudan for at støtte 

lokale oprørsbevægelser. Tchad har 

foreslået Den Centralafrikanske 

Republik en alliance mod Sudan. 

4 forsvaret 3/2007 

Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter. 

Irak 

Forsvarets Efterretningstjeneste bruger i sin seneste 

trusselsvurdering ordet borgerkrig om situationen i 

landet, hvor irakerne kæmper om territorier, ressourcer 

og politisk magt. Ifølge efterretningstjenesten er 

landet præget af opløsning og udbredt kaos. Både 

i nord og i syd er situationen fortsat langt roligere 

end i den centrale del af landet. I nord har flere 

blodige bombeangreb dog ramt Erbil og Makhmur, 

mens danske soldater har været udsat for mange angreb i Sydirak. 

Volden i Bagdad, der aftog i forbindelse med den amerikanske sikkerhedskampagne, 

som blev iværksat i februar, er igen taget til. 

Afghanistan 

Den afghanske regerings kritik af Pakistans 

manglende indsats mod terrorister, der 

fra Pakistan støtter taleban og al-Qaeda i 

Afghanistan, er nedtrappet, efter at de to landes 

præsidenter underskrev en aftale om terrorbekæmpelse 

i begyndelsen af april. Pakistan 

er i et forsøg på at imødekomme kritikken 

af landets manglende bekæmpelse af de grupper, der angriber ind i 

Afghanistan, begyndt at opstille et hegn på grænsen mellem landene. 

Afghanistan er imod opstillingen af hegnet, fordi det ses som et forsøg 

på at gøre den omstridte grænsedragning permanent. Soldater fra de to 

lande var i den forbindelse i kamp 19. april. 

Situationen i den sydlige del af Afghanistan er stadig præget af hårde 

kampe mellem NATO og taleban. Den afghanske befolkning og regering 

viser i stigende grad vrede over de civile tab i forbindelse med kampene, 

og det afghanske senat har pålagt regeringen at indlede samtaler med 

taleban. 

Uro i Nigeria 

For første gang i Nigerias historie afløser en demokratisk 

valgt præsident en anden. Alligevel er den 

politiske situation i et af Afrikas største og folkerigeste 

lande forværret efter en serie valg i april, 

der var præget af vold. Spændingerne mellem de 

politiske partier er vokset efter beskyldninger om 

valgsvindel. Samtidig vokser den folkelige utilfredshed 

med det ledende parti. I den nordlige del af 

Nigeria førte drabet på en muslimsk leder i midten 

af april til angreb på politistationer. Mindst 35 menes dræbt i kampene. 

I den sydlige, olierige del af Nigeria har oprørsbevægelsen MEND, der 

ønsker at løsrive Nigerdeltaet, optrappet sine angreb på olieindustrien 

med serier af bortførelser og sprængninger af olieledninger. Angrebene 

er en alvorlig trussel mod Nigerias økonomisk afgørende olieindustri, og 

de lægger alvorligt pres på landets nye regering, der tiltræder i slutningen 

af maj. 

Forsvaret.dk

Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter. 

Forsvaret er godt stof for medierne. 

Siden sidst har medierne blandt 

andet bragt artikler og indslag om 

officerer, der forlader forsvaret, om 

problemer med økonomien og om 

følgerne af manglen på specialister. 

Foruden en række andre små og 

store emner, der ikke er plads til at 

omtale. 

Kamp eller skoler 

På den internationale scene fylder 

Afghanistan mest. Blandt andet fordi 

en dansk soldat i maj døde efter at 

være blevet såret i kamp, mens flere 

blev såret i mineulykker. De hårde 

kampe i Afghanistan er en fast del 

af nyhedsstrømmen. Der er særligt 

fokus på civile tab og de problemer, 

som det betyder for opbakningen til 

den internationale indsats. Også den 

danske strategi i landet er i fokus. 

Skåret ind til benet er emnet, der fylder 

i medierne, hvor meget de danske 

soldater skal slås, og hvor meget de 

skal bygge skoler. Senest har spørgsmålet 

om, hvorvidt hæren skal sende 

kampvogne til Afghanistan, fyldt i 

mediebilledet. Medierne fokuserede 

i deres dækning især på de meningsforskelle, 

der var i Forsvaret. 

“Skåret ind til benet er emnet, der fylder i medierne, 

hvor meget de danske soldater skal slås, og hvor 

meget de skal bygge skoler”. 

Raketter mod ministeren 

Mediernes omtale af missionen i Irak 

handler kun i begrænset omfang om 

soldaterne. Der skal særlige episoder 

til som bagholdet den 14. maj, hvor 

en dansk soldat blev dræbt og yderligere 

fem såret, før det er soldaterne, 

der kommer i fokus. Generelt har 

det fyldt langt mere, at en forfatter, 

der støttede krigen, har fortrudt sin 

opbakning, og at Dansk Folkeparti 

har kaldt krigen en fejltagelse. Samt 

I fokus 

Hvad har medierne sagt om Forsvaret siden sidst? Forsvaret 

opsummerede de dele af nyhedsstrømmen, der vedrører os. 

at Forsvarets Efterretningstjeneste nu 

beskriver situationen i Irak som borgerkrig. 

At danskerne nærmest dagligt 

beskydes med raketter, får kun 

omtale, fordi et af angrebene fandt 

sted, mens forsvarsministeren var på 

besøg, og fordi der er sendt jægersoldater 

ned for at stoppe angrebene. 

Ny redningshelikopter 

Kampen om at være periodens mest 

omtalte repræsentant for Forsvaret 

står mellem Vædderen, der er kommet 

hjem fra Galathea-ekspeditionen, 

og flyvevåbnets nye redningshelikopter, 

der endelig er taget i brug. 

Helikopteren får rosende omtale, 

mens Vædderen, efter at Søværnets 

Operative Kommando havde 

offentliggjort en rapport fra Jyllands- 

Posten med beskyldninger om, at 

skibets besætning drak for meget, er 

kommet i stormvejr. Jyllands-Posten 

står dog tilsyneladende alene med sin 

opfattelse. 

I fokus er afsluttet den 16. maj 2007 

Forsvaret.dk forsvaret 3/2007 

Aktuelt

Aktuelt 

Den er bedre end 

min Land Rover 

Hvor sejt er hærens nye patruljekøretøj Eagle IV? Forsvaret bad en ekspert 

prøvekøre den store bil i terrænet ved Oksbøl. Hun var imponeret. 

Tekst: Anders V. Fridberg og foto: Jeppe Wahlstrøm, Forsvarets Mediecenter. 

På halvflade hjul nærmest sejler den 

mere end syv tons store panservogn 

gennem det dybe, bløde sand. 

Fornemmelsen er som at ride på en 

slange. 

– Drej skarpt til venstre, siger seniorsergent 

Stig Grønfeldt, og Le 

Gammeltoft drejer nemt bilen ud af 

et spor og kører op ad en lille stejl 

bakke. Motorlarmen stiger, men 

ikke mere end man stadig kan tale 

sammen i kabinen. Patruljevognen 

fortsætter ubesværet over bakken. Et 

kort øjeblik stirrer vi lige ud i den 

tomme luft, sporet er skjult under 

den enorme motorhjelm, inden vi 

runder toppen og kravler ned igen. 

– Man kan mærke, hvordan den hele 

tiden arbejder, fastslår Le med kendermine 

og udtrykker sin beundring 

over køretøjets vejgreb og affjedring. 

Eaglen kører bedre igennem sand 

end hendes Land Rover. 

Firehjulstrækkertøs 

Hæren tager de første af 85 

nye Mowag Eagle IV pansrede 

patruljekøretøjer i operativt brug i 

løbet af 2008, men bladet Forsvaret 

- til Forsvarets ansatte har sat sig 

for at afprøve bilen allerede nu. 

Med som ekspert har vi inviteret 

Le Gammeltoft. Hun er 29 år, bor 

i København og arbejder i pladebranchen. 

Men det er egentligt ligegyldigt. 

Det, der tæller, er, at Le Gammeltoft 

kører i en Land Rover Defender 

90” V8 fra 1986. Og at hun har 

skrevet om firehjulstrækkere for 

Bilmagasinet og et svensk special- 

magasin, samt at hun har dækket 

Paris-Dakar for Politiken. Samtidig 

har hun kørt konkurrencer med 

Danmarks bedste firehjulstrækkerteam 

og undervist nye ejere af terrænbiler 

i, hvordan de skal bruge 

deres biler til det, de er beregnet 

til. Hun er kort sagt en rigtig 

firehjulstrækkertøs. Som hun 

selv siger. 

Den er 

stor 

Les første 

kommentar 

til 

Eagle 

6 Forsvaret.dk

Vandstanden i hullet udgjorde ikke nogen 

udfordring for Eaglen. Men det var sjovt 

alligevel. 

er, at det er en stor kasse. Mens 

seniorsergent Stig Grønfeldt viser 

bilen frem på Hærens Kampskole 

og fortæller om de tekniske detaljer 

og finesser, er det udbrud som: Det 

er godt nok smart, og hold da kæft, 

der er tænkt over det, der lyder fra 

hendes mund. Det er ting som de 

to uafhængige batterisystemer, det 

særlige affjedringssystem og særlige 

finesser ved automatgearet og differentialespærret, 

der imponerer. 

Men mere end noget andet falder 

Le straks for bilens mulighed for 

automatisk regulering af dæktrykket, 

så det passer til underlaget. 

– Det er en utroligt smart detalje. 

Ved at tage trykket ud af dækkene 

undgår man, at den graver sig ned i 

løst sand. De biler, der vinder i Paris- 

Dakar rallyet, har det også. Det er så 

meget smartere, end at man skal ud 

og ændre dæktrykket manuelt, kommenterer 

hun begejstret. 

Jeg kunne være kommet over 

Smilet nærmest brænder fast på Les 

ansigt, så snart Stig Grønsfeldt drejer 

Eaglen ud i øvelsesterrænet og overlader 

pladsen bag rattet til hende. I 

løbet af sekunder har hun fundet sig 

til rette og sat automatgearet i drive. 

Det sandede spor er ikke nogen 

udfordring for hverken Le eller 

Eaglen, og hun får hurtigt føling 

med bilen. 

– Jeg er imponeret over, hvor personbilsagtig 

den er, selv om den er så 

tung, siger Le. 

Forsvaret.dk 

Le Gammeltoft følte, hun havde god kontrol 

over Eaglen på den sandede vej. 

Les indtryk af bilen bliver bedre og 

bedre, efterhånden som Stig finder 

mindre og stadig stejlere spor. Stille 

og roligt forcerer Eaglen forhindringerne. 

Uden problemer og uden 

at motoren på noget tidspunkt lyder 

anstrengt. Og selv da Le efter fire 

forsøg må opgive at komme op ad en 

bakke, hvor kombinationen af høje 

stigningsgrader og dybt, løst sand 

er for meget for bilen, smiler hun 

stadig. 

– Jeg kunne være kommet op, hvis 

jeg havde haft tid til at prøve nogle 

flere gange. Prøv at se på sporene, jeg 

kom lidt højere op for hvert forsøg, 

fastslår hun. Stig Grønfeldt, der har 

arbejdet med firehjulstrækkere i ti år 

og været på alverdens terrænkurser, 

nikker anerkendende. 

– Jeg kan godt mærke, at det her er 

noget, hun har prøvet før, siger han. 

Kan jeg få den med hjem? 

Stigs sidste udfordring til Le er passage 

af grøft. En teknisk vanskelig 

disciplin, hvor chaufføren skal sørge 

for, at bilen ikke kommer til at 

hænge på maven uden trækkraft på 

hjulene. Stig viser, hvordan grøften 

skal angribes, og forklarer, at Le ved 

at træde på bremsen med venstre 

fod, mens hun giver gas med højre, 

låser akslerne, så alle hjul trækker lige 

meget. Det strider imod alle principper 

for kørsel med automatgear at 

bruge venstre fod, insisterer Le. Men 

det virker, og efter lidt tilløb kommer 

Eaglen over. 

Selv om Mowag Eagel IV er på størrelse 

med en mindre lastbil, følte Le sig straks 

hjemme i – og på – bilen. 

På vej tilbage til Hærens Kampskole 

giver Le sin samlede bedømmelse af 

Eaglen. Den har overskud, er nem 

at kontrollere og er spækket med 

rigtig mange nyttige ting og detaljer. 

For blot at nævne nogle af de mange 

positive ord. 

Men Le formulerer selv sin endelige 

dom: 

– Jeg vil have den med hjem. 

Fakta om Mowag Eagle IV 

Pansret patruljekøretøj. 

Fremstillet af det schweiziske 

firma Mowag. 

Bilen er 5,5 meter lang, 2,16 

meter bred og vejer 7,2 tons 

uden ekstraudstyr. 

Eagle IV er udstyret med en 6cylindret 

dieselmotor, der yder 

ca. 250 HK og har et maksimalt 

drejningsmoment på 750 Nm 

(1100- 2300 omdrejninger) 

Forsvaret har købt 85 Eagle IV. 

En Eagle IV koster ca. 2,5 millioner 

kr. fra fabrikken. 

forsvaret 3/2007

Arbejdsplads 

Sygdom – krigens 

største dræber 

Medical intelligence er det logiske modtræk til det faktum, at sygdomme er 

krigens største dræber. 

Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter. 

Medical intelligence hedder et nyt 

område inden for missionsforbered- 

else, som kun lige har set sin begyndelse. 

Det handler om at sende lægen 

ud i nye missionsområder for at 

tjekke den sundhedsfaglige standard. 

For virkeligheden er, at der dør færre 

soldater i egentlige kamphandlinger 

end af sygdomme, som de bliver 

ramt af på de udenlandske missioner. 

Blækket i forsvarsforliget var 

knapt tørt, før det stod lysende klart, 

at det danske forsvar skal være forberedt 

på at kunne rykke ud til verdens 

brændpunkter. Det betyder også, 

at danske soldater risikerer at blive 

udsat for tropesygdomme, farlige dyr 

og hospitaler med ufatteligt ringe 

standarder efter vestlige forhold. 

Særligt hvis lægekundskaben ikke 

tager hånd om disse problemer. 

– Medical intelligence bliver taget 

alvorligt af Forsvaret nu. Før blev der 

spurgt, hvorfor der skulle en læge 

med i forberedelsesfasen, men området 

har fået de høje herrers interesse, 

fastslår oberstløjtnant og stabslæge 

Hans Ole Jørgensen fra Forsvarets 

Sundhedstjeneste. 

Medicinsk fact finding 

Sygdomme er den største dræber i 

krig, og medical intelligence er det 

logiske modtræk til den kendsgerning. 

Kort fortalt indebærer medical 

intelligence, at en læge indsamler og 

analyserer medicinske, miljømæssige 

og epidemiologiske faktorer. Ud fra 

disse faktorer sammenfatter lægen 


en medicinsk risikovurdering for et 

bestemt missionsområde. 

– Lige nu er vejsidebomber en kolossal 

trussel for de danske soldater. 

Som læger har vi set på, hvor skaderne 

typisk sidder på de soldater, der 

har været udsat for dem. Ud fra den 

viden kan vi så uddanne og ansætte 

læger, der kan håndtere den slags 

skader, siger Hans Ole Jørgensen. 

På samme måde indsamler lægen 

information om et bestemt områdes 

sygdomsmønster, så der kan træffes 

modforanstaltninger, sådan at truslerne 

kan reduceres til et acceptabelt 

niveau. Derfor får soldaterne også 

undervisning i, hvordan de kan navigere 

udenom farerne. 

Trusselvurdering 

Det er vigtigt at forstå, at én undersøgelse 

af et område sjældent – eller 

aldrig – er nok. 

– Medical intelligence er en del af 

det store efterretningsbillede. Og 

undersøgelsen skal hele tiden opdateres, 

for billedet ændres konstant, 

pointerer Hans Ole Jørgensen. 

Derfor skal lægen hele tiden holde 

sig opdateret på den nyeste medicinske 

udvikling i området. Systematisk 

indsamling af data er et nøgleord for 

de læger, der arbejder med medical 

intelligence. 

– Når alle relevante data er indsamlet, 

er opgaven at koge de vigtigste 

ned til en trusselvurdering, som den 

overordnede ledelse kan bruge, siger 

Hans Ole Jørgensen. 

Trusselvurderingen indgår som en 

del af den strategiske og operative 

analyse, der bidrager med andre 

væsentlige oplysninger. Ud fra disse 

oplysninger bliver den efterfølgende 

risikovurdering lavet. I større lande 

som f.eks. USA er der vandtætte 

skotter mellem trusselvurderingen og 

risikovurderingen. 

– Danmark er for lille et land til, 

at vi kan have den afgrænsning, så 

der vil næsten altid være de samme 

faglige rådgivere i trussels- og risikovurderingen. 

Ingen skal tro, at vi som 

læger kan punkes til at sige noget 

andet, end det vi mener, slutter Hans 

Ole Jørgensen. 

Forsvaret.dk

Militærlægen tester 

Husk penge, pas og piller. Sådan 

lyder det gode råd til turister, der skal 

på udlandstur. Det råd er ikke helt 

nok, når det handler om de danske 

soldaters helbred på de udenlandske 

missioner. Det ved læge Steffen 

Lyduch alt om, for han er manden, 

som Forsvarets Sundhedstjeneste 

sender til Afrika, når der er optræk 

til fremtidige missioner på det store 

kontinent. Han er ekspert i medical 

intelligence. 

Forsvaret.dk 

Arbejdsplads 

Afrika for soldaterne 

Giftige slanger, fulde og skæve børnesoldater og uhumske hospitaler er en del af 

jobbet for læge Steffen Lyduch. Det er ham, der er med til at sørge for, at danske 

soldater i udenlandske missioner har ordentlige lægelige forhold. 

Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter. Foto: Steffen Lyduch, Forsvarets Sundhedstjeneste. 

– Jeg har arbejdet med medical intelligence 

siden 1992. Det er et område, 

der er blevet temmeligt stedmoderligt 

behandlet, men de seneste 

par år er det begyndt at blive taget 

alvorligt, siger Lyduch fra sit kontor 

med udsigt til de blomstrende træer i 

atriumgården. 

Medical intelligence er en 

videnskabelig disciplin, hvor lægen 

indsamler og analyserer forskellige 

medicinske, miljømæssige og epide- 

miologiske faktorer. Ud fra dem kan 

lægen komme med en risikovurdering. 

Hver sten vendes 

Steffen Lyduch har flere gange 

været i Afrika for at forberede og 

undersøge de lægelige forhold i de 

områder, som danske soldater kan 

blive sendt ud til. Og selv om det er 

et arbejde, som giver lægen en masse 

fantastiske oplevelser, så begynder 

det hjemme ved skrivebordet. 

Læge Steffen Lyduch sammen med en stor flok afrikanske børn. Mange afrikanske børn har tuberkulose, som smitter uhyre let. 

forsvaret 3/2007

Arbejdsplads - fortsat 

– Jeg leder efter oplysninger i både 

åbne og lukkede kanaler. Militære 

efterretninger kan give et stærkt 

billede af landet, men det kan have 

ændret sig. Derfor bruger jeg også 

internettet, kolleger og mit private 

netværk. Jeg har også arbejdet meget 

sammen med hollænderne, svenskerne 

og nordmændene, understreger 

han. 

Først når Lyduch har gjort sit 

grundige researcharbejde hjemmefra, 

kan han rejse ud. 

– Sidste år rejste jeg rundt i Sudan 

med specialister i sikkerhed. Jeg vil 

se tingenes tilstand med mine egne 

øjne, siger Lyduch. 

Tynd mave er erhvervsrisiko 

– Noget af det første, jeg undersøger, 

er standarden på hospitaler og 

klinikker. Både de civile og militære, 

siger Lyduch. 

Han har et særligt blik for sygdomme, 

farlige dyr, infrastruktur og 

behandlingssteder. Muligheden for at 

evakuere tilskadekomne er også med 

i hans regnskab. Men selv om der 

lurer mange farer på det afrikanske 

kontinent, er han også dybt fascineret 

af det. 

– Alting er mere intenst i Afrika. 

Duftene og farverne er stærkere. 

Jorden er helt rød, og så dufter trope 

specielt, siger han. 

Samtidig er han ikke uden stor 

respekt for de sygdomme og de 

forhold, som tilrejsende bliver udsat 

for i Afrika. 

– De største af mine fem børn har 

rejst meget, men jeg har altid sagt, 

at de skal holde sig fra Afrika. Jeg 

er bange for Afrika, understreger 

Lyduch. 

Selv har han også betalt en pris 

for sine ture til Afrika. Hørelsen er 

ikke helt så god mere efter en barsk 

malariabehandling. 

– En del af mit job er at have tynd 

mave, siger Lyduch, der også har 

oplevet at blive indlogeret på hoteller, 

hvor rotter og kryb hvisler omkring 

gæsterne. Hans arbejdsforhold lever 

ikke op til danske standarder. 

– I Liberia er jeg blevet truet og 

holdt tilbage af sanseløst berusede 

børnesoldater. De var stoned af 

hamp, fortæller han. 

De civile klinikker lever sjældent op til dansk standard. De stinker og sejler rent ud sagt i 

kropsvæsker. Sengetøjet bliver ikke altid skiftet, selvom en patient er død i det. 

Det er en fordel ikke at være ræd for kryb. 

Her er morgenens høst af kryb på toilettet. 

Snak og heksekunster 

En af de væsentligste kilder til at 

afklare sygdomsmønstre er de lokale 

læger. 

– Jeg bruger meget tid på at tale med 

de lokale læger. Et sted faldt jeg i 

snak med en læge, som fortalte, at i 

det her specifikke område fandtes en 

sygdom, der hedder river blindness. 

Den havde jeg ikke med i mit katalog 

hjemmefra, fortæller Lyduch. 

De lokale læger kender hjemegnen 

som deres egen bukselomme og kan 

derfor fodre Lyduch med uundværlige 

oplysninger. Samtidig udfordrer 

deres syn på medicin en vestlig læge 

som Lyduch. 

– En nigeriansk læge fortalte mig 

en gang, hvor dygtig han var. Men 

hvis evnerne ikke rakte, så havde han 

altid chu-chu. Altså det vi kalder 

heksekunster, siger Lyduch. 

Den oplysning måtte den danske 

læge synke, men han understreger 

gang på gang, hvor vigtigt det er 

at respektere de afrikanske læger, 

der ofte arbejder under vilkår, vi 

knapt har fantasi til at forestille os i 

Danmark. 

– Det er utrolig vigtigt med kollegial 

respekt. De ved jo godt selv, at der er 

store mangler, siger han. 


Forsvaret.dk

Ud over at tale med de lokale bruger 

Lyduch sit kamera flittigt. 

– Jeg tager mere end tusind billeder 

på sådan en tur. Jeg tager billeder af 

slanger, mudrede veje og af lægen, 

der stolt viser sin røntgenafdeling 

frem med enormt gammelt udstyr, 

fortæller han. 

Til sidst står Lyduch med en 

mængde oplysninger, der skal systematiseres 

for at blive brugbare. 

– I begyndelsen fumler jeg rundt, 

men efterhånden snævrer feltet ind, 

siger han. 

Det handler om at få oplysningerne 

sorteret og skrevet ind i en 

rapport til bl.a. Forsvarskommandoen 

og Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Kritik og øjebliksbilleder 

Som udsendt læge giver Steffen 

Lyduch det bedste skud i bøssen, når 

han skal vurdere forholdene. Ikke alle 

er nødvendigvis enige i hans vurdering. 

– Jeg ser kun øjebliksbilleder. Alt kan 

ændre sig, understreger lægen, der 

generelt mener, at de operative kommandoer 

har været gode til at lytte til 

et nej, selv om det ikke er hver gang. 

– Der er dog blevet deployeret soldater 

til en sektor, som vi ikke sagde 

god for. Men her har de operative 

forhold angiveligt vejet tungere. Vi 

Denne slagter får næppe en glad smiley 

for sin madhygiejne. 

Forsvaret.dk 

Læge Steffen Lyduch på arbejde sammen med afrikanske kolleger. 

bestemmer ikke. Vi er rådgivere, siger 

han. 

Lyduch kan nævne eksempler 

på, at der ikke er blevet lyttet til 

Forsvarets Sundhedstjenestes råd. 

Mange kan endnu huske billederne 

af danske soldater i Irak, der sad i 

store kølecontainere efter at have fået 

hedeslag. 

– I sin tid i Irak anbefalede vi, at 

soldaterne burde akklimatisere sig i 

14 dage. Det kunne ikke overholdes 

af operative hensyn, og det fik konsekvenser 

for soldaterne. Hedeslag 

er livstruende, og vi havde meget 

lidt erfaring med behandling af det, 

heldigvis fik ingen soldater varige 

mén, fortæller han. 

Videnscenter på ønskelisten 

I takt med at danske soldater bliver 

udsendt til fjerne dele af verden, er 

det nødvendigt, at medical intelligence 

respekteres på linje med andre 

missionsforberedende områder. 

– I de lande, der virkelig er ude at 

slås som f.eks. USA, arbejder de 

Arbejdsplads 

seriøst med medical intelligence. 

Nu kan de operative kommandoer 

i Danmark også se, at det er vigtigt, 

siger Lyduch. 

Han ser gerne, at lægen bliver 

en del af fact-finding i missionsforberedelsen. 

En af de helt store 

udfordringer inden for området er at 

få systematiseret oplysningerne og få 

oprettet et forum, hvor erfaringer og 

viden kan deles. 

– Det næste store skridt er at få 

samordnet oplysninger. Jeg så gerne, 

at vi havde et videnscenter, hvor 

vi kunne samle vores kræfter, siger 

Lyduch. 

Uanset hvor ubehagelige og ubelejlige 

de oplysninger, som Lyduch 

og Forsvarets Sundhedstjeneste finder 

frem, er, redder de efter Lyduchs 

faste overbevisning liv. 

– De operative kommandoer har 

været bange for, at vi skal være showstoppere. 

Den indstilling er blødt op. 

Vi er rådgivere. Det er langt værre 

ikke at kende grundlaget. 


11

Arbejdsplads 

Interforce 

skal ind på 

nethinden hos 

personellet 

Mange civile erhvervsvirksomheder støtter Interforce – en organisation, de færreste 

i Forsvaret kender til. Det skal der laves om på, og nu bliver alle soldater 

orienteret om Interforce under værnepligten. 

Tekst: Morten Fredslund, for Interforce. Foto: Karsten Weirup. 

Selv om 1.820 civile virksomheder 

i dag er tilknyttet Forsvarets formelle 

samarbejde med erhvervslivet, 

er det så som så med kendskabet 

til Interforce blandt Forsvarets 

medarbejdere. Men det gøres der 

noget ved nu. Blandt andet får alle 

soldater på værnepligtsuddannelsen 

i dag udleveret en folder, som 

fortæller indgående om Interforce. 

Samtidig bliver Interforce nævnt i 

en standard PowerPoint orientering, 

som Forsvarets Rekruttering giver 

de værnepligtige. 

– Vi må konstatere, at kendskabet til 

Interforce i høj grad også er relevant 

blandt Forsvarets personel, hvis budskabet 

om Interforce generelt skal 

bredes ud. Derfor vaccinerer vi nu 

alle værnepligtige med information 

om, hvem vi er, ligesom Interforce 

i højere grad vil blive nævnt ved 

interne chefmøder, så vi på den 

måde kan få kendskabet bredt ud. 

Fra sekretariatets side vil vi også 

tage ud og informere i forskellige 

sammenhænge, og jeg håber på 

den måde, at Interforce med tiden 

bliver en integreret del af soldatens 

almindelig militære viden, siger 

chefen for Interforce Sekretariatet i 

Forsvarskommandoen, Jens Johansen, 

der er pensioneret generalmajor. 

Fri fra arbejde 

Interforce blev etableret i 1999 for 

at knytte stærkere bånd mellem 

Forsvaret og erhvervslivet, da det 

i stigende grad blev nødvendigt at 

trække på de ansatte, der ved siden 

af deres civile job også havde en 

rådighedskontakt med Forsvaret. 

Grunden var Forsvarets stigende 

engagement i internationale missioner, 

hvor en lang række funktioner 

på det tidspunkt blev besat af reservepersonel, 

som skulle have fri fra 

arbejde, uden at det fik konsekvenser 

for deres civile karriere. 

Princippet i Interforce bygger på, 

at når erhvervsvirksomhederne velvilligt 

stiller medarbejdere til rådighed 

i forbindelse med en udstationering, 

ja så får de til gengæld en 

medarbejder retur, som under udstationeringen 

både er blevet modnet, 

mere selvstændig, handlekraftig, og 

som er i stand til at begå sig i fremmede 

kulturer. 

– Generelt betragtes de erfaringer, 

som soldaten får i udlandet, som 

kompetencer, der er efterspurgte i 

erhvervslivet. Det understreges også 

af, at antallet af støttevirksomheder 

er i konstant fremgang, siger Jens 

Johansen. 

En vanskelig størrelse 

Hvorfor er kendskabet til Interforce 

ikke slået igennem i Forsvaret? 

– Internt i Forsvaret er der hidtil 

ikke blevet slået så meget på tromme 

for at udbrede kendskabet til 

Interforce, da markedsføringen primært 

har været rettet mod erhvervsvirksomhederne. 

Men det gør vi 

noget ved nu, siger Jens Johansen og 

tilføjer: 

– Samtidig er Interforce en lidt 

vanskelig størrelse at markedsføre, 

da det kan virke noget luftigt. Men 


Forsvaret.dk

det gør ikke organisationen mindre 

vigtig, understreger Jens Johansen. 

Skuden er vendt 

Mens antallet af civile virksomheder, 

som bakker Interforce op, stiger, er 

antallet af soldater i reserven faldet 

drastisk som konsekvens af det 

seneste forsvarsforlig. I dag udgør 

reserven blot 1.958 personer. Men 

det betyder ifølge Jens Johansen 

ikke, at Interforce har udspillet sin 

rolle. 

– Omlægningen af værnepligten og 

indførelsen af reaktionsstyrkeuddannelsen 

betyder, at de værnepligtige 

ofte står med et ben i hver lejr, når 

de under basisuddannelsen skal tage 

stilling til, hvorvidt de skal fortsætte 

på reaktionsstyrkeuddannelsen. For 

dem er det vigtigt at vide, at en 

stor del af de danske virksomheder 

Chefen for Interforces sekretariatet 

i Forsvarskommandoen, 

Jens Johansen, håber, 

at organisationen med tiden 

bliver en integreret del af 

soldatens almindelig militære 

viden. 

Forsvaret.dk 

betragter det som et plus på CV’et, 

hvis soldaten efter værnepligten 

uddanner sig til og gennemfører en 

udstationering, siger Jens Johansen, 

som også siger: 

– Så skuden er vendt en smule i 

forhold til det oprindelige formål. 

I dag omfatter Interforce også de 

mange tusinde frivillige medlemmer 

af hjemmeværnet. De har også 

brug for fleksibilitet og velvillighed 

fra deres arbejdsgiver, hvis de skal 

have fri for at blive indsat under 

større ulykker og katastrofer − eller 

skal udstationeres, som nogle hjemmeværnssoldater 

allerede bliver det 

i dag. 

Væsentligt at kende til 

Men hvad kan Forsvarets medarbejdere 

bruge Interforce til? 

– Virksomheder, der støtter 

Interforce, tilkendegiver ikke kun, 

at de vil stille sig positivt, hvis en 

af deres medarbejdere skal stilles til 

rådighed for Forsvaret. Støtten til 

Interforce er en generel tilkendegivelse 

af, at virksomheden er positivt 

indstillet over for Forsvaret og dets 

medarbejdere, siger Jens Johansen 

og tilføjer: 

– Det er uhyre væsentligt, at Forsvarets 

personel har i baghovedet, 

at deres daglige arbejde nyder stor 

respekt og anerkendelse i erhvervslivet. 

Man skal også huske på, at 

det jo ikke er alle Forsvarets medarbejdere, 

som bliver i Forsvaret i 

livsstillinger. Og hvis man forlader 

Forsvaret – på grund af kontraktophør 

eller andet – ja så må det jo 

også være rart at vide, at medarbejderens 

erfaringer og kompetencer er 

værdsat i erhvervslivet. 


13

Arbejdsliv 

Genopbygning 

med våben i hånd 

Kim Kristensen har betalt nogle dyre lærepenge i sin militære karriere. Det kommer 

ham til gengæld til gode, når han tager af sted til den afghanske Helmandprovins i 

august. 

Der er fart på, og Kim Kristensen 

slider ikke sin kontorstol på garderkasernen 

i Høvelte i stykker. 

Jobbet som bataljonschef skal 

også passes. Her er han ude og 

se konstabelelever i felten. 

Tekst og billeder: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter. 

Pling…….Pling. E-mails tikker 

lystigt ind på Kim Kristensens computer. 

Mobiltelefonen er heldigvis 

slukket. Ellers er det stort set umuligt 

at føre en personlig samtale med 

chefen for Den Kongelige Livgardes 

professionelle panserinfanteribataljon. 

Han har travlt. Ingen tvivl om 

det. 

Den fine, hvide akryltråd i oberststjernerne 

er faste i syningerne og 

vidner om, at de endnu ikke har 

været i nærheden af en vaskemaskine. 

Skuldertrækkenes ejermand 

er nemlig midlertidigt udnævnt til 

oberst for nylig. Det er usædvanligt 

for en yngre bataljonschef, men han 

har også en anden rolle at spille. Kim 

Kristensen er den næste chef for de 

danske styrker i Helmandprovinsen 

i det sydlige Afghanistan. Og hvis et 

flertal i Folketinget bakker regeringen 

op, bliver han chef for en fuld 

bataljon på ca. 640 mand. 

Rød tråd igennem karrieren 

En opgave, som hele hans karriere 

faktisk har forberedt ham til. Han 

har nemlig haft usædvanligt meget 

geledtjeneste i felten for en officer på 

karrierevejen. Det er ikke stabs- og 

sagsbehandlerjob, der præger hans 

CV. Udgangs- og tjensteuniformen 

bliver ikke luftet så tit. Kampuniformen 

sidder tæt de rigtige steder, 

og han ligner en mand, der kan give 

sine yngre soldater kamp til stregen 

på feltforhindringsbanen bag garderkasernen. 

14 forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk

Lige siden han fik sergentvinklerne 

på skuldrene, har han haft mange 

forskellige jobs i og omkring kampenheder 

i hæren. Som ung officer 

blev han kostet rundt i forskellige 

funktioner ved Livgarden. Og det 

giver ham noget nær de perfekte 

forudsætninger for at være chef for 

Helmand hold 4. 

– Jeg tror ikke, at jeg oplevede det 

som heldigt dengang, men det 

kommer mig til gode i dag. Når jeg 

ser tilbage på det, har det været en 

kæmpe gevinst. Det er min oplevelse, 

at jeg taler samme sprog som mine 

soldater, siger Kim Kristensen. 

Den barske virkelighed 

Han har også prøvet den hårde og 

brutale del af soldatens arbejdsliv på 

sin egen krop. Som ung kompagnichef 

tog han til Krajina i det tidligere 

Jugoslavien. Her blev han fanget i 

krydsilden sammen med resten af de 

danske styrker i Sektor Nord, mellem 

kroater og serbere da Kroatien 

angreb Krajina i sensommeren 1995. 

Hverken kroater eller serbere respekterede 

de fredsbevarende styrker. Og 

de danske soldater var flere gange 

under direkte beskydning. Det kostede 

bl.a. tre danske soldater livet. 

– Der fik jeg noget af en nyser. 

Pludselig fandt vi serberne og kroaterne 

i deres gamle kampstillinger og 

var involveret i deres kampe. Jeg var 

29 år, så det var en udfordring af de 

store. Vi troede jo, at vi skulle ned og 

Chefen skal ikke sidde 

og gemme sig i lejren. 

Her er Kim Kristensen 

på rekognoscering i 

Afghanistan. 

Forsvaret.dk 

være fredsbevarende. Det var vi på 

ingen måde. Pludselig ændrer situationen 

sig, og du er i orkanens øje, 

fortæller Kim Kristensen, mens smilet 

langsomt forsvinder fra ansigtet. 

Oplevelserne på Balkan har 

tydeligt sat sine spor. Både på Kim 

Kristensen, men også på resten af 

Forsvaret. Der blev betalt nogle 

dyre lærepenge. Men han har taget 

lærdommen til sig. Det er erfaringer, 

som han selv trækker på, når det 

handler om forberedelserne til missionen 

i Helmandprovinsen. 

– Det har Forsvaret heldigvis lært 

meget af – gudskelov. Men vi har 

lært det på den hårde måde. Jeg 

kan også se en markant holdningsændring 

hos vores soldater i dag i 

forhold til tidligere. En mere professionel 

og moden indstilling til, hvad 

det er for nogle opgaver, som vi skal 

løse. Soldaterne ved, hvad der venter 

dem derude, siger han. 

Offensiv kapacitet 

Rygraden i Helmand hold 4-styrken 

er et panserinfanterikompagni fra 

Kim Kristensens egen bataljon. Det 

er anderledes i forhold til det nuværende 

hold i Helmand, hvor krumtappen 

er en spejdereskadron. Hold 

4 er en regulær kampenhed, der 

kan levere mere panser og ildkraft. 

Derfor er der er ingen tvivl om, at 

der også venter nogle hårde opgaver 

i det sydlige Afghanistan til Kim 

Kristensen og hans soldater. 

De danske styrker er underlagt 

den engelske 12. brigade. Her er 

ledelsen bekendt med, hvilke spidskompetencer 

det næste hold danske 

soldater har. 

– Spejderne har løst deres opgave 

perfekt. De har haft mange hårde 

kampopgaver. Deres spidskompetence 

er til gengæld opklaring og 

overvågning. Vi kommer ned som en 

kampenhed. Vores stærke side er ikke 

at ligge og observere, erkende fjender 

og tage ildkamp med dem på større 

afstande. Vi er skabt til at deltage i 

offensive operationer og gå ind og 

sørge for, at taleban ikke længere har 

indflydelse i et område, fortæller Kim 

Kristensen. 

Erfarne krigere 

Planen er til gengæld også, at de 

danske CIMIC-soldater (civilt-militært 

samarbejde) hurtigt skal i gang 

med at arbejde, når et område er 

ryddet for taleban. Hans genopbygningsenhed 

skal med frem i forreste 

linje og arbejde med de lokale, inden 

støvet har lagt sig. Kim Kristensen 

bruger det uformelle udtryk Combat 

CIMIC. Derfor bliver der stillet de 

samme fysiske krav til genopbygningsenheden 

som til panserinfanteristerne. 

– Vi skal skabe sikkerheden, så 

afghanerne kan bygge deres land op. 

Det skal vi ikke glemme. Det er derfor, 

vi er der, siger han. 

Men det bliver ikke nødvendigvis 

uden danske omkostninger. Det ved 

Kim Kristensen. Det samme gør 

hans soldater. Mange har erfaringer 

fra flere internationale operationer 

med sig i bagagen til Afghanistan. 

– Jeg vil gøre alt for at skabe så stor 

sikkerhed omkring alle som muligt, 

men jeg ville lyve over for mig selv, 

de pårørende og mine soldater, hvis 

jeg stiller mig op og siger, at jeg vil 

sørge for, at alle kommer hjem. Vi 

gør alt, hvad vi overhovedet kan, men 

jeg vil ikke lyve. Missionen er en 

udfordring af de helt store, fortæller 

han. 


1

Aktuelt 

Nye redningshelikop- 

tere klar til indsats 

To nye redningshelikoptere i luften 

over færgen Peter Wessel. 

Den 22. marts blev der meldt 

brand ombord på færgen, et 

større beredeskab blev sendt ud 

i Kattekat bl.a. de helt nye redningshelikoptere. 

Flyvevåbnets nye red- 

ningshelikoptere – Merlin 

EH-101 – er nu operative. 

Otte af de 14 nye heli- 

koptere bliver en del af 

det danske redningsbe- 

redskab. 

Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets 

Mediecenter. Foto: Eskadrille 722. 

Onsdag den 25. april 2007 var 

en mærkedag for det danske 

redningsberedskab. Efter flere års 

forberedelser blev Forsvarets nye 

redningshelikoptere officielt overdraget 

fra Forsvarets Materieltjeneste 

til flyvevåbnet. Der bliver i alt 14 

helikoptere af type EH-101 Merlin. 

Kongelig flyvetur 

Overdragelsen af de nye helikoptere 

foregik ved en ceremoni på flyvestation 

Karup. Tilstede ved ceremonien 

var dronningen og prinsgemalen. 

Efter en demonstration af helikopternes 

indretning og flyveegenskaber 

fik regentparret selv lejlighed til at 

opleve EH-101 i funktion, da de blev 

fløjet tilbage til København. 

Travl sommer 

I Eskadrille 722, også kaldet redningseskadrillen, 

havde man ekstra 

grund til at fejre dagen. Otte af de 

nye helikoptere er indrettet og udstyret, 

så de kan fungere som redningshelikoptere. 

– Jeg er en superglad mand i dag, 

fortæller eskadrillechef Carsten T. 

Rasmussen. 

– Efter mange års hårdt arbejde 

specielt for mine svende er det i 

dag dagen, hvor vi kan se, at det 

hele virker, og at det har været det 

hele værd, fortsætter Carsten T. 

Rasmussen. Helt i mål er man dog 

endnu ikke i redningseskadrillen. 

Piloter og besætningsmedlemmer 

skal have den sidste uddannelse i 

løbet af forsommeren. 

På sin første vagt 

Den store overdragelsesdag blev også 

den første officielle arbejdsdag. En 

ny EH-101 helikopter fløj direkte til 

Skrydstrup, hvor den straks meldte 

sig til tjeneste på sin første vagt i det 

faste redningsberedskab. I luften over 

Skrydstrup blev den budt velkommen 

på vagten af to F-16 jagere fra 

Fighter Wing Skrydstrup. 

Redningshelikopterne kommer til 

at operere fra Aalborg, Skrydstrup og 

Roskilde. Når vejret er særligt dårligt, 

bliver en helikopter sendt på vagt 

i Rønne. Herfra kan den hurtigere 

nå nødstedte skibe i den fjerne ende 

af Østersøen eller bringe isolerede 

bornholmere til fx Rigshospitalet. 

Snigpremiere 

Allerede inden overdragelsen havde 

de nye EH-101 helikoptere været 

på redningsmission. Den 22. marts 

indgik de sammen med gamle S-61 

redningshelikoptere i beredskabet, 

der var klar til at evakuere passagererne 

fra Norgesfærgen Peter Wessel. 

Der var opstået en brand ombord, 

som dog kom under kontrol. Hvis 

det var gået galt, kunne en enkelt 

EH-101 tage 20 passagerer med ad 

gangen, og færgen ville derfor hurtigt 

være tømt. 


Du er inviteret til 


Forsvarets Mediecenter sender direkte tv over internettet, når Frømandskorpset 

fejrer sit 50-års jubilæum. Klik ind på forsvarskanalen.dk, og se korpsets demon- 

stration og indslag om det berømte korps historie. 

Tekst: Thomas Jerichow, Forsvarets Mediecenter. Foto: Rune Dyrholm. 

Den 21. juni er det 50 år siden, 

Frømandskorpset blev oprettet. 

Det fejres med både show og fest i 

Kongsøre i Vestsjælland, hvor korpset 

holder til. Mere end 800 gæster er 

invitere til Kongsøre, men det er ikke 

kun dem, der kan følge med på den 

spændende dag. Det kan du også på 

forsvarskanalen.dk. 

Få mere på Forsvarskanalen 

Forsvarets egen tv-kanal på internettet 

dækker hele dagen. Her kan 

I anledning af Frømandskorpsets 


giver medlemmer af 

korpset et action-show 

for udvalgte gæster på 

Marinestation Kongsøre 

på Sjælland. Følg med i 

festlighederne direkte på 


Forsvaret.dk 

du se frøernes demonstration af deres 

faglige kunnen fra første parket. På 

Forsvarskanalen får du meget mere, 

end de øvrige tv-kanaler tilbyder. 

Kom helt tæt på og se udstillingen 

med frømændenes nyeste udstyr. 

Jubilæumsfestlighederne begynder 

klokken 11, når frømænd bliver 

indsat fra vandsiden i Isefjord og 

demonstrerer, hvordan de kan udføre 

et angreb på land på Marinestation 

Kongsøre. 

Aktuelt 

Reportager og interviews 

For Forsvarets Mediecenter (FMC) 

bliver jubilæumsdagen en stor teknisk 

udfordring. FMC opretter et 

mobilt studie på korpsets marinestation 

i Kongsøre og sender direkte 

reportager fra begivenhederne og 

interviews med udvalgte gæster på 

Forsvarskanalen. FMC’s journalister 

og fotografer har også produceret en 

serie indslag om korpsets historie og 

virke. Indslagene kan ses på dagen på 



1

Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Eskadrille 722. 

Værnepligtig i 

Vordingborg 

Fotograf Carsten Snejbjerg har 

fulgt et hold værnepligtige fra 

DANILOG i Vordingborg fra mor- 

gen til aften, gennem ild og 

vand, over den irske bænk og 

under en hyggestund. 

18 Forsvaret.dk

Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Eskadrille 722. 

Forsvaret.dk 


1

Arbejdsliv 

Et skæbnesvangert 

sving 

Det er ikke for sjov, at danske soldater helst undgår vejene i Helmandprovinsen. 

Den 2. december 2006 var den danske spejdereskadron tvunget til at følge et 

hjulspor. Konsekvensen var, at en Mercedes GD blev sprængt i stumper og stykker. 

Tekst: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Spejdereskadronen ved Gardehusarregimentet. 

– Her er hvalen Hvalborg, stoppet 

ud med vat, lyder det fra Mercedes 

GD nr. 7. 

De tre soldater synger og tager 

gas på hinanden. I ti måneder har 

Kenneth Geipel, Balslev og Brinth 

bemandet den samme Mercedes 

GD. De er efterhånden som en lille 

familie. Deres køretøj er en del af en 

kolonne på 40 køretøjer, der snegler 

sig af sted gennem den nordøstlige 

del af Helmandprovinsen. Hele spejdereskadronen 

er ude på sin anden 

operation. De er på Helmand hold 

2 og har været i Afghanistan siden 

oktober 2006. 

Tog en anden vej 

Spejderne er ikke alene. På en kilometers 

afstand holder et par afghanere 

på motorcykler øje med dem. 

Ingen ved, om det er taleban eller 

bare civile. Kenneth Geipel, der er 

kører, får besked på at tage en anden 

vej. Eskadronschefen vil ikke køre 

igennem landsbyen Dahaneh. Her 

var eskadronen for tre uger siden i 

kamp for første gang. De bliver nødt 

til at følge et hjulspor, for til siden 

er de omgivet af marker med dybe 

grøfter. Spejderne foretrækker ellers 

at holde sig fra vejene på grund af 

minefaren. 

Pludselig sker der noget foran 

dem. Brinth – der er køretøjets 

observatør – kan se en hvid ladvogn 

og en personbil drøne væk. Kenneth 

Geipel er klar til at træde hårdt på 

bremsen, hvis de ser det mindste 

tegn på, at noget er gravet ned. 

En dræber i hjulsporet 

Delingens to første køretøjer drejer 

til venstre. Nu er det Kenneth 

Kenneth Geipel, Brinth og Balslev i Afghanistan før de den 2. december kørte på en mine. 

Geipels tur. Et øredøvende skrald 

afbryder brat lyden fra bilens motor. 

Han mærker en utrolig varme, mens 

han med stor kraft bliver kastet ind 

i døren. Da han åbner øjnene igen, 

sidder han med hovedet nedad. 

Balslev og Brinth er begge besvimet. 

Lige bagved kører sergent Rasmus 

Jensby og ser den uhyggelige minesprængning. 

– Først kommer der et flammehav. 

Så kan man se en masse røg. Alle de 

ting, de har liggende på bilen, bliver 

spredt ud over det hele marken ved 

siden af. Det ligner en konfettibombe, 

der sprænger ting ud til alle sider. 

– Vi skal ud af bilen, og det skal være 

nu, tænker Kenneth Geipel. 

Han rusker i Balslev, der vågner op 

igen og forvirret spørger: 

– Hvad skete der? 

– Vi kørte på en mine, svarer 


Forsvaret.dk

Mercedes GD’en efter minesprængningen. Minen sprang i højre bagside af køretøjet. Ifølge eskadronens MP’er var det heldigt, at det var 

et åbent køretøj, så trykket fra eksplosionen kunne slippe væk. I et lukket køretøj ville alle sandsynligvis være blevet dræbt. Efter eksplosionen 

blev alle stumper samlet sammen og resterne af køretøjet bortsprængt, så intet blev efterladt til taleban. 

Kenneth Geipel. Balslev rykker sig 

ikke en tomme, da han vil trække 

ham fri. 

Kenneth Geipel får bakset fragmentationsvesten 

af ham og skubber 

Balslev ud gennem vinduet. Da han 

selv kommer ud, møder han Rasmus 

Jensby. 

– Hvordan har du det? spørger sergenten. 

– Jeg har det fint, siger Kenneth 

Geipel. 

Rasmus Jensby fjerner Balslevs hjelm, 

der sidder helt skævt på hans hoved. 

Delingens sanitetskøretøj kommer til 

Forsvaret.dk 

og parkerer 10-15 meter fra resterne 

af den minesprængte Mercedes GD. 

Kenneth Geipel hjælper Balslev hen 

i ambulancen, hvor han får hjælp af 

to sygepassere. 

Ben er følelsesløse 

Brinth er ilde tilredt. Han hænger fra 

Mercedes GD’en på en metalstang, 

der sidder fast i hans fragmentationsvest. 

I siden har han to huller. 

– Jeg kan ikke mærke mine ben, 

stønner han. 

“Først kommer der et flammehav. Så kan man se en masse røg. 

Alle de ting, de har liggende på bilen bliver spredt ud 

over det hele marken ved siden af. 

– Det skal nok gå, vi får dig ned lige 

om lidt, trøster Kenneth Geipel ham. 

Skal de skære ham fri med delingsførerens 

kniv? Kenneth Geipel og 

delingsføreren er rådvilde. En læge 

og to sygepassere fra endnu en sanitetskøretøj 

dukker op. 

– I skal ikke røre ham, siger de. 

Rygsøjlen kan være beskadiget. De 

sætter en kravestøtte på Brinth og 

lirker ham forsigtigt fri af jernstangen 

og lægger ham på en båre. 

Brinth forsvinder sammen med sygepasserne 

og lægen ind i bagenden af 

sanitetskøretøjet. 

Da Brinth er kommet under 

behandling, bliver Kenneth Geipel 

ramt af en voldsom rygetrang. Han 

går hen til sanitetskøretøj, hvor 

Balslev er under behandling. 

– Jeg skal have en smøg, og det skal 

være nu, siger han. De fem minutters 

rygepause får ham til at falde 

forsvaret 3/2007 1

Arbejdsliv 

lidt til ro. Siden eksplosionen har 

adrenalinen holdt ham helt oppe på 

stikkerne. 

Kampføling 

Mens sygepasserne og lægen står 

bøjet over Balslev og Brinth i hver 

sit køretøj, kan de høre rytmen fra 

et tungt maskingevær. Eskadronens 

anden deling, der befinder sig 300- 

400 meter væk, er kommet i kamp. 

Landsbyen Dahaneh har igen vist sig 

fra sin ugæstfrie side. Eskadronens 

våben er rettet mod en compound 

– et hus med en firelænget lermur 

omkring sig – hvor der er blevet 

skudt mod danskerne. 

I fire-fem minutter bjæffer de 

tunge maskingeværer. Så forstummer 

kamptumlen, efter et NATO-fly 

har bombet det hus, hvor fjenden 

er blevet set. To sorte røgskyer fra 

bomberne er det eneste, Rasmus 

Jensby og Kenneth Geipel kan se fra 

træfningen. De venter på helikopteren. 

Kort efter eksplosionen blev der 

tilkaldt MEDIVAC – evakuering fra 

luften – fra Camp Bastion. 

Skrid! 

40 minutter efter ulykken viser en 

Chinook helikopter sig på den grå 

himmel. Den lander resolut bare 

50-100 meter fra de to køretøjer. 

Hjemkomstparade på 

Bornholm. Det er Brinth, 

der sidder i kørestol. 


To Apache helikoptere sværmer 

omkring dem, så eventuelle talebankrigere 

i nærheden mister lysten 

til at beskyde Chinook helikopteren, 

mens evakueringen står på. 

På hver sin båre bliver Balslev 

og Brinth kørt ind i bagenden af 

helikopteren. Kenneth Geipel skal 

med. Så kan lægerne på felthospitalet 

i Camp Bastion få at vide, hvad der 

er sket. Mens de andre danskere 

forlader helikopteren, bliver Kenneth 

Geipel stående. 

– Get the fuck out! Et af besætningsmedlemmerne 

begynder at 

råbe og skrige af Kenneth Geipel. 

Han protesterer, men giver til sidst 

efter for den bølge af ukvemsord, der 

kommer fra englænderen. Heldigvis 

griber en af de danske sygepassere 

ind og får forklaret englænderen, 

hvorfor Kenneth Geipel skal med. 

Under hele flyveturen holder han 

Brinth i hånden. Ansigtsfarven er 

ligbleg. Han har en iltmaske på og 

et drop i armen. Englænderne klipper 

hans tøj i stykker for at kunne 

behandle ham. Da de ti minutter 

senere lander i Camp Bastion, bliver 

Brinth og Balslev kørt væk i hver sin 

ambulance. Også Kenneth Geipel 

bliver sendt på Camp Bastions militærhospital, 

hvor han skal tjekkes for 

chok. 30 gange spørger han, hvordan 

det går med Brinth, der ligger på 

operationsbordet. Efter halvanden 

time får han endelig besked. Brinth 

er stabil og uden for livsfare. 

Hjemme igen 

I marts 2007 genser han sine to kam- 

merater. Der er hjemkomstparade på 

Almegaard Kaserne på Bornholm. 

Balslev, der havde brækket kæben, er 

kommet sig helt, mens Brinth sidder 

permanent i kørestol. Under paraden 

bliver Brinth og Balslev kaldt frem. 

Forsvarschefen General Hans Jesper 

Helsø holder en kort tale og tildeler 

dem Forsvarets medalje for Faldne 

og Sårede i tjeneste. 

En overrasket Kenneth Geipel 

hører nu forsvarschefen råbe sit navn. 

Han får Forsvarets Påskønnelse for at 

redde sine to kammerater ud af det 

minesprængte køretøj. 

– Det var godt gået! 

– Tillykke! 

Da paraden er forbi, bliver Kenneth 

Geipel mødt af et hav af lykønskninger 

fra kammeraterne. Han husker 

dog bedst lettelsen over at være kommet 

hjem: 

– Det var godt at se alle folkene og 

Brinth igen og vide, at det var overstået. 

Nu kan man slappe af og vende 

tilbage til dagligdagen, siger Kenneth 

Geipel. 

Forsvaret.dk

Skibet 

er ladet 

med 

fremtidsdrømme 

Unge grønlændere skal 

vide mere om de uddan- 

nelser, Forsvaret tilbyder. 

Derfor tog inspektions- 

skibet Triton til Grønland 

og inviterede de lokale 

skoleelever om bord. 

Tekst: Katrine Marboe og Line Lærkholm-Bengtsen. 

Foto: Katrine Marboe, Forsvarets Mediecenter. 

17-årige Jakob Kristensen fra 

Ilulissat drømmer om at blive flymekaniker. 

For Jakob er vild med teknik 

og mekanik. Derfor vidste han lige, 

hvad han skulle gå efter, da han i 

maj besøgte inspektionsskibet Triton 

sammen med klassekammeraterne, 

da skibet lagde til i Ilulissat. 

- Jeg synes, det mest spændende er 

skibets maskine, helikopteren og 

piloten. Jeg vil uddanne mig til flymekaniker, 

så det mest spændende er 

nok helikopteren, fortæller Jakob. 

Vil så frø hos de unge 

- Der skal sås nogle frø hos de unge 

grønlændere. De skal ganske enkelt 

have de samme tilbud som danske 

unge. De skal ikke snydes, siger 

premierløjtnant Maria Martens, der 

har arrangeret besøget i Grønland. 

Formålet med turen var også at 

få et godt netværk af grønlandske 

uddannelsesfolk, der kan vække de 

Forsvaret.dk 

unges interesse for en uddannelse i 

Forsvaret. 

Reddet af helikopteren 

Skoleeleverne flokkes på Tritons 

helikopterdæk. Redderne på Lynxhelikopteren 

demonstrerer, hvordan 

de hejser et menneske op fra havet 

eller et skibsdæk. En af eleverne har 

meldt sig som ”offer”. Som var det 

en rigtig redningsaktion, hænger 

redderen i slyngen under helikopterens 

hejseværk. ”Ofret” hænger i 

sin egen slynge helt tæt på redderen, 

som låser sine ben fast om ”ofret”. 

Kammeraterne ser på med alvorlige 

miner, for unge grønlændere ved 

godt, at havet er en farlig tumleplads. 

Sjovt og interessant 

Jakob er gået grundigt til værks 

under sit besøg på inspektionsskibet. 

- Jeg har været inde gennem Triton 

og taget masser af billeder. Jeg har 

fået meget at vide om udstyr, jeg ikke 

har set før, og om helikopteren. Jeg 

Arbejdsliv 

Redderne på Tritons Lynx-helikopter demonstrerede for de mange fremmødte grønlandske 

skoleelever, hvordan de hejser nødstedte op fra havet eller et skibsdæk. 

har fået en masse fakta om maskinrummet, 

fortæller han. 

Besøget lever helt op til Jakobs 

forventninger. 

- Jeg har været heldig at få hele 

Triton at se indvendig, og jeg synes, 

arrangementet har været sjovt og inte- 

ressant, siger Jakob. Næste skridt på 

vejen mod Jakobs drøm om en teknikuddannelse 

i Forsvaret bliver HTX. 

Kampagnen fortsætter 

Over 1.000 unge grønlændere 

nåede at besøgte Triton, i de fem 

dage skibet lagde til i fem havne på 

Grønlands vestkyst. Kampagnen er 

dog ikke slut med dette togt. 

- Vi følger op på arrangementet på 

uddannelsesmesserne til foråret, hvor 

vi tager ud på skolerne og holder 

foredrag, fortæller Maria Martens. 

Forsvarets rekrutteringskampagne 

foregår i Nordatlanten og kommer 

også til at omfatte Færøerne, hvor 

inspektionsskibet Hvidbjørnen tog 

imod unge færinger. 


3

Aktuelt 

Hanne Svenningsen 

07 

s mmersjov 

Byg en bivuak i haven 

De fleste har prøvet at ligge i telt, men det er 

sjovere at bygge sin egen bivuak. En bivuak 

beskytter mod vejr og vind og kan være ligeså 

god som et telt, hvis du bruger fantasien og 

indretter dig godt. 

Bivuakker kan laves i mange forskellige former 

og størrelser. Det nemmeste er at bruge et 

regnslag eller en presenning til overdækning. 

Sorte affaldssække og en rulle tape kan også 

bruges , hvis du ikke har andet. 

Du skal også bruge noget reb - her kan mor 

og fars tørresnor også anvendes. Et sæt pløkker, 

spidse pinde evt. fra bambus eller sten, som du skal 

bruge til at fastgøre overdækningen i jorden med. Til 

skelettet bruges rafter eller kraftige pinde. På 

tegningen kan du se et eksempel på, hvordan 

en bivuak kan bygges. 

Snobrød 

Dej til cirka 6 personer 

3 dl vand 

25 g gær 

1 tsk. salt 

500 g mel 

Sådan gør du 

Lad dine forældre hjælpe dig med at 

tænde et godt bål med mange gløder. 

Det tager cirka en time. 

Lav dejen 

- Rør gøren ud i lunkent vand og 

tilsæt salt 

- Rør melet i og ælt dejen først med 

en grydeske og derefter med 

hænderne 

- Lad dejen hæve i en halv time 

dækket til med et viskestykke 

Find en snobrødspind. Tag barken af 

den ene ende. Tag en klat dej, og rul 

den ud til en pølse, som du snor 

rundt om pinden. Bag brødet stille og 

roligt over gløderne. 

Det tager cirka et kvarter. 


Vidste du, at... 

... Forsvaret overvåger de danske 

kyster for at forhindre skibe i at 

svine strandene til med olie? 

... Forsvaret hjælper politiet med at 

sprænge farligt fyrværkeri, så ingen 

kommer til skade? 

... en garders bjørneskindshue vejer 

1,5 kg? Det samme som en stor flaske 

sodavand. 

... Forsvarets helikoptere redder 

lystsejlere og badende i nød på havet? 

... Forsvaret trænede med brevduer 

frem til 1984? 

Tegn efter tal 

19 

20 

17 

16 

18 

28 

21 

29 

30 

27 

15 

22 

33 

31 

26 

14 

23 

34 

24 

Find den rigtige vej 

Hanne Svenningsen 

Arbejdsliv 

36 

39 

32 35 

42 

49 

25 1 

2 

48 

41 

43 

4 

3 

40 

47 

44 45 

46 

12 11 

7 

5 

6 

8 

Forsvaret.dk forsvaret 3/2007 

13 

10 

37 

A B C 

9 

38

6 

Aktuelt 

Test din mili-viden 

1) Hvad hedder patruljen, der kører hundeslæde i Nordøstgrønland? 

2) Hvor ligger Søværnets Operative Kommando? 

3) Hvad hedder flyvevåbnets nye helikopter? 

4) I hvilket land produceres Forsvarets standardriffel Gevær M/95? 

5) Hvor mange minelæggere har den danske flåde? 

6) Hvilket dyr er hærens største kampvogn opkaldt efter? 

7) Er Portugal medlem af NATO? 

8) Flyvevåbnet består i dag af fem wings. Hvilke? 

9) Søværnet deltager i øjeblikket i en FN-operation. Hvad hedder missionen? 

10) I 1994 fandt den såkaldte “Operation Bøllebank” sted, hvor danske kampvogne 

nedkæmpede en fjendtlig styrke. I hvilket land fandt træfningen sted? 

11) I 1955 fik Danmark og NATO en ny, stor allieret. Hvilken? 

12) Næstved var indtil 2003 garnisonsby. Hvilket regiment boede i byen? 

Tekst: Thomas Jerichow og Sune Wadskjær Nielsen 

forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk 

1. Sirius - 2. Århus - 3. EH 101 Merlin - 4. Canada - 5. Ingen. De blev udfaset i 2004 - 6.Leopard - 7. Ja 

8. Figther Wing Skrydstrup, Helikopter Wing Karup, Transport Wing Aalborg, Combat Support Wing, Air Control Wing 

9. UNIFIL - 10. Bosnien-Hercegovina - 11. Vesttyskland - 12. Gardehusarregimentet

Eventyrlystne mænd og kvinder var på plads for at teste formen ved Forsvarets 

mesterskaber i adventure race. 

Tekst og foto: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter. 

Fjorten poster og en rute på cirka 

55 kilometer lyder ikke af meget, 

men når der også skal findes vej 

igennem terrænet, og der er et par 

benhårde udfordringer undervejs, er 

det rigeligt. Det kan få selv den mest 

hårdføre, formstærke soldat i knæ. 

Alligevel var der ansatte i alle aldre 

på plads til mesterskaberne. 

I kamp med fobier 

Forsvaret.dk 

Adventure-ræset bød på både blod, 

sved og tårer. Og for flere var der 

grænseoverskridende forhindringer 

undervejs. Menuen stod bl.a. på skydning, 

orienteringsløb, mountainbike 

og kajakroning. Men opgaven, der 

for alvor trak tænder ud hos flere 

deltagere, var feltforhindringsbanen 

i Høvelte. Efter håndgranatkast og 

efterfølgende strafrunder for fejlkast 

var pulsen oppe og mælkesyren helt 

ude i de fjerneste muskelfibre. 

For en enkelt deltager fra For- 

svarets Bygnings- og Etablisementstjeneste 

(FBE) blev der kæmpet 

med to store fobier: Snævre rum og 

højder. Det trak tårer i øjenkrogene, 

men Tina Rasmussen kom igennem 

dem begge. 

– Jeg troede simpelthen ikke på, at 

jeg kunne. Jeg frøs fuldstændig på 

Arbejdsliv 

en af de høje forhindringer. Men 

det lykkedes, sagde hun med et stort 

smil, da FBE-holdet kom i mål. 

Klar til flere strabadser 

De civilansatte fra FBE fik særlig 

ros af generallæge Erik Darre. 

Ikke mindst fordi holdet faktisk 

var diskvalificeret på forhånd. De 

kunne ikke deltage i skydning. Det 

vil idrætsofficer Jens Johansen til 

gengæld sørge for til næste år. Og 

Tina Rasmussen er klar til flere 

strabadser. 

– Jeg skal træne lidt mere, men det 

har ikke afskrækket mig, siger hun. 

forsvaret 3/2007

Arbejdsliv 

Med garanti for 

malaria og mulatinder 

Forestil dig, at du blev udsendt til Afrika uden adgang til moderne lægemidler. 

Sådan var vilkårene for de danske officerer, der i første halvdel af 1800-tallet 

gjorde tjeneste ved de danske forter på Guldkysten. Til gengæld var forholdene på 

andre måder meget friere end dem, danske soldater kender i dag. 

Tekst: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter. 

Wulff Joseph Wulff var i 1836-1842 

udsendt til Guldkysten i det nuværende 

Ghana. Selvom han ikke var 

soldat, men kontorassistent, levede 

han under samme vilkår som de danske 

officerer. Hans breve til Danmark 

er den bedste kilde til historier om 

både de lidelser, danskerne måtte 

gennemgå, når de var i tropesygdommenes 

vold, og de mere sorgløse 

tider, de havde, mens de var raske. 

53 ud af de 90 personer, der blev 

udsendt til Guldkysten fra 1820, 

indtil kolonien i 1850 blev solgt 

til Storbritannien, døde. De 33 af 

dem omkom kort efter ankomsten. 

Klimatfeberen, som vi i dag kender 

som malaria, var den store dræber. 

Alle udsendte fik sygdommen på et 

eller andet tidspunkt, og der var ikke 

regelmæssige leverancer af kininpulver 

– det eneste effektive lægemiddel 

mod sygdommen. 

To måneder i helvede 

Der skulle gå et helt år, før Wulff 

for første gang blev sendt til tælling 

af klimatfeberen. Han blev ramt af 

sygdommen efter et besøg på en 

plantage inde i landet i december 

1837, hvor han sikkert har været i 

nærheden af stillestående vand, hvor 

malariamyggen trives. 

– Jeg mærkede en hel forunderlig 

forandring med mig, appetitten 

havde forladt mig og en svær hovedpine 

og døsighed indfunden sig. 

Natten derpå sov jeg aldeles intet, 

og madlugten blev mig modbydelig. 

Den tredje dag mærkede jeg anstød 

af feber; jeg tog straks brækmiddel 

og fik et helt messingbækken fuldt 

op af grøn galde. 

Svævede mellem liv og død 

– Jeg tror uden at lyve, at jeg med 

sandhed kan sige, at jeg i denne 

sygdom har udstået alle de pinsler 

og smerter, et menneske kan udstå, 

fortalte Wulff, da han var ved at være 

rask. Liggesår, udslet, blodig urin, 

forstoppelse, tandbylder, opsvulmet 

tunge, tale i febervildelse er på hans 

lange liste over de lidelser, malariaen 

udsatte ham for. Han blev reddet af 

en engelsk læge fra et orlogsskib, der 

tilfældigvis kom forbi. Skibet havde 

lægemidlet kinin om bord. 

Stor respekt for kanoner 

Mens truslen fra sygdomme var 

stor, frygtede Wulff ikke at blive 

dræbt i kamp og ville gerne deltage 

i guvernørens militære operationer 

mod oprørske stammer eller ulovlig 

slavehandel. 

– Man har endnu aldrig hørt, at 

nogen blank (hvid, red.) her er blevet 

dræbt eller såret i de mange krige, 

her altid har været. De blanke befin- 

Wulff Jospeh Wulffs tegning af Tim- 

Tam, der blev døbt Sara Malm. I et brev 

fortæller han: – Hun besørger uden hjælp 

min lille handel. Hvad der for mig er af 

stor vigtighed, som ingen anden her har, 

er, at min mulatinde både kan skrive, 

regne og læse. Fotograf: Hans Grundsøe, 

Kulturhistorisk Museum Randers. 


Forsvaret.dk

der sig altid i centrum af arméen 

omringet af de bedste negere og flere 

kanoner, som negere bærer en fandens 

respekt for. 

Frie forhold 

I forhold til alkoholindtagelse og 

omgang med lokalbefolkningen var 

der frie tøjler for de danske udsendte 

på Guldkysten. 

– I dette klima må man ikke tænke 

for meget over fremtiden, lade fem 

være lige, pleje sit legeme og helbred 

godt og ikke drikke for lidt spiritus. 

Alle, som lever efter disse regler, 

befinder sig også vel, mens de, som 

daglig går og ængster sig for klimaet 

og er bange for at drikke snaps, 

næsten dagligt går og skranter og 

hænger med næbbet, skriver Wulff. 

De færreste danskere havde koner 

eller forlovede med til Guldkysten. 

Nyankomne blev opfordret til at få 

Forsvaret.dk 

en afrikansk kvinde, da det kunne 

dulme deres voldsomme hjemve. 

– Når en europæer kommer hertil, 

er det gerne det første, han søger for 

at få sig en kvinde at sove sammen 

med, fortæller lægen Poul Isert, der 

opholdt sig på Guldkysten i anden 

halvdel af 1700-tallet. 

Seks års udsendelse 

Wulffs afrikanske kone hed Tim- 

Tam. Hun blev senere døbt Sara 

Malm og var med til at ændre hans 

syn på Guldkysten. I begyndelsen 

kunne han ikke udstå at være der. 

– Skulle etablissementet her ikke 

snart blive ophævet (solgt til England, 

red.), men jeg skal forblive her i 

seks år, så vil det blive mig seks lange, 

lange år. Jeg kan ikke nægte, at jeg 

angrer og fortryder, at jeg har erholdt 

ansættelse her. Tre år efter lyder der 

helt andre toner: 

– Livet her er blevet mig så godt som 

uundværligt og ikke godt lader sig 

føre i Europa, så er det nu afgjort, at 

kysten og jeg vil leve sammen. 

Han boede på det tidspunkt sammen 

med Sara Malm i sit eget hus 

– Frederiksminde. Hun fødte ham en 

søn og to døtre. 

Som udsendt på Guldkysten 

kunne man først vende hjem efter 

seks år. Da Wulffs periode i 1842 var 

ved at være overstået, fik han lyst til 

at besøge sin familie i Danmark igen. 

– Tænk dig en gang min glæde over 

i dag om otte dage at have overstået 

de seks lange, smertefulde år, og kan 

rejse hvert øjeblik, jeg ønsker. 

Wulff genså aldrig Danmark. 

Malariaen fik ram på ham, efter han 

sammen med en nyankommet guvernør 

var på jagt efter nogle slavehandlere. 

Han døde 16. december 1842. 

Når de ikke led af tropesygdomme, levede danskerne på Guldkysten i Ghana et festligt liv. Akvarellen forestiller en frokost på 

Christiansborg i januar 1843 i anledning af den franske prins Louis Philippe de Joinvilles besøg. Den danske guvernør Edward Carstensen 

udbringer en skål. Foto: Handels- og Søfartsmuseet. 

forsvaret 3/2007

Her på siden bringer vi gode råd fra Center for Idræt og fra Forsvarets Arbejdsmiljøcentre. 

Gode råd om, hvordan du træner rigtigt og effektivt. Gode råd om, hvordan 

du får et godt og sundt arbejdsmiljø. 

30 

Motion på 

sommerferien 

Ferietiden står for døren! Ordet ’ferie’ kommer fra latin og betyder fest, gøgl og 

markedsløjer. På ferien skal der kobles af. Men stil ikke kroppen på standby. 

Tekst og foto: Center for Idræt. 

De fleste kender efterhånden Sundhedsstyrelsens 

anbefaling om, at alle 

voksne er fysisk aktive mindst 30 

minutter af moderat intensitet, helst 

alle ugens dage. Men hvordan får 

man anbefalingerne omsat til praksis 

på en ”travl” ferie, hvor en masse forventninger 

skal indfries, og hvor de 

faste rammer for den fysiske aktivitet 

og motion kan være fuldstændig 

ændret? 

Bevar det gode humør 

Er man ikke på en decideret aktiv 

ferie, kan det være vanskeligt at få 

dyrket den motion, man ønsker, og 

det kan skyldes mange faktorer. Efter 

et par uger uden motion begynder 

du at kunne mærke det negativt på 

din krop. Sørg derfor for at få trænet 

og rørt dig lidt, selvom det er ferie 

og varmt. Lav gerne andre ting, end 

du normalt gør, men få rørt dig. Bare 

det, at din krop ikke bliver brugt som 

normalt, kan også let føre til dårligt 

humør. 

Leg med børnene 

Den fysiske aktivitet kan let indgå 

som en naturlig del af ferien. Det 


kræver ikke nødvendigvis, at man 

iklæder sig træningstøj eller planlægger 

det nøje. Fysisk aktivitet er også 

at tage trappen på hotellet, spille 

badminton i haven, svømme lidt i 

poolen, gå til supermarkedet, lave 

simple, fysiske øvelser, hvor det nu 

er muligt, lege aktivt med sine børn 

osv. Leg og bevægelse sammen med 

børnene er givtigt på mange måder. 

Både børn og forældre får rørt sig, 

man får gode oplevelser og er sammen 

på en anden måde, hvor man 

griner, puster og bevæger sig sammen. 

Lidt, men godt 

Hvorfor ikke kombinere din gå- eller 

løbetur på stranden, i skoven eller i 

parken med lidt styrke- og koordinationstræning? 

Brug de elementer, der 

er i nærheden, og få legen ind i træningen, 

samtidig med at du udfordrer 

kroppen på en alsidig måde. 

Målrettet motion og idræt, hvor 

de store muskelgrupper aktiveres 

hyppigt og kraftigt, vil selvfølgelig 

sikre de bedste sundhedsmæssige 

resultater. Men det er vigtigt at 

huske, at mindre også gavner! 

Her er et par forslag til aktiviteter 

og øvelser, der let kan laves på ferien. 

Brug fantasien og find selv på flere 

– der er mange muligheder. 

God ferie og god træning! 

1. Løb/gang 

Tag løbeskoene med på ferien. 

Det er altid muligt at finde et 

sted til en rask gåtur eller en 

kort løbetur. Det kan ofte være 

en god mulighed for at opleve 

steder, som man ellers ikke 

ville have set. 

2. Sjipning 

Råd til ferietræning 

Et sjippetov kan let klemmes 

ned i kufferten. Det er en rigtig 

god idé at sjippe - det er 

nemt at finde pladsen til det 

og ikke særligt tidskrævende. 

Har I børn med, så tag et langt 

sjippetov med, så I kan sjippe 

sammen. 

Forsvaret.dk

Få en prop 

Nye, formstøbte ørepropper skal beskytte hørelsen på 

soldater, der er særligt udsat for støj. 

Tekst og foto: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter. 

Vi kender dem alle sammen: De små 

gule ørepropper, der proppes ind i 

øret, når vi skal en tur på skydebanen. 

De beskytter ørene. Til gengæld er 

det stort set umuligt at føre en normal 

samtale med propperne i ørerne. 

Samtidig bliver man godt træt og 

slidt i øregangene af de små gule, 

hvis man har dem i ørerne en hel dag 

eller mere. Sådan har jeg ofte oplevet 

dem. 

Akustisk filter i proppen 

Det er slut nu for ansatte i Forsvaret, 

der er særligt udsat for skadelig støj i 

det daglige. Skræddersyede ørepropper 

af silikone bliver udleveret til alle, 

der har behovet. De nye ørepropper 

Forsvaret.dk 

er udstyret med et lille akustisk filter, 

der lukker almindelig lyd og samtale 

igennem. Men når støjniveauet bliver 

for højt, lukker de simpelthen af og 

beskytter det ømskindede indre øre 

for permanente høreskader. Lige nu 

findes der to versioner. Et sæt med 

filtre til skud og et filter til maskinstøj. 

En ubehagelig fornemmelse 

De virker efter hensigten. Jeg har selv 

haft skræddersyede silikonepropper 

siden 1990. De er behagelige at have 

i ørerne. Til gengæld er det ikke så 

sjovt at stå model til formgivningen. 

Koldskum sprøjtes ind i øregangene, 

så der kan blive taget et aftryk 

af øregangene. Jeg var lidt uheldig. 

Flere års opsparet ørevoks blev 

presset godt og grundigt sammen i 

mine øregange. Det kostede en dag 

med en kraftigt nedsat hørelse. En 

skylning hos lægen klarede problemet, 

men oplevelsen understregede 

netop nødvendigheden af at beskytte 

ørerne mod skadelig støj. Det er ikke 

sjovt at have nedsat hørelse. En gang 

øreskylning kan anbefales. 

Testet i kamp 

I en årrække har Forsvaret udleveret 

de formstøbte høreværn til soldater 

i de internationale missionsområder. 

Og særligt udsat personel i flyvevåbnet 

har også haft dem. Nu kommer 

de fremragende ørepropper ud til en 

større skare af ansatte. På Hærens 

Kampskole har cirka halvdelen af de 

ansatte fået et sæt. 

– Man skal lige vænne sig til 

dem. De kræver lidt tilvænning, 

for de fylder øregangene helt ud. 

Til gengæld virker de også fint til 

radiokommunikation. Lyden er bare 

lidt anderledes, siger seniorsergent 

Mogens Vestergaard. 

Filtrene kan skiftes på ørepropperne, 

hvis man skifter jobfunktion. 

Samtidigt følger støbeformene soldatens 

stampose, så man kan få støbt 

nogle nye, hvis det første sæt går tabt 

eller bliver slidt i stykker. 


31

... om dig eller 

din kollega. 

Her på siden 

bringer vi den gode 

nyhed videre, når 

du eller en kollega 

har noget at fejre 

– et hæderstegn, 

en medalje, en 

udnævnelse, et 

jubilæum, et bryllup. 

Send os et 

billede fra en stor 

dag. 

Vi vil helst modtage 

billeder i jpg-format 

på mindst 300 dpi. 

Send billede og 

tekst til dindag@ 

ftv.dk. Skriv: Hvem, 

der er på billedet 

og hvorfor, samt 

navn og adresse på 

indsender. 

Billede og tekst skal 

være redaktionen i 

hænde senest 29. 

august 2007. 

Adventure race 2007 

Den 25. april 2007 blev Forsvarets første 

mesterskaber 

i adventure race 

afholdt. Vinderne 

var Maria 

Steenbergen, 

Morten Oxbøl og 

Søren Behrndtz 

fra Hærens 

Officersskole. 

... se hvor og hvornår Forsvarets tjenestesteder slår dørene op! 

Værnsfælles: 

Søredning og badesikkerhed 2007 

Den 3. juli kl. 10:00 – 16:00 i Horsens på Cirkuspladsen (Langelinjeanlægget). 

Forsvarets redningshelikoptere demonstrerer deres kunnen for pressen og publikum. 

Redningsdemonstrationer over vandet ved lystbådehavnen kl. 11:30, 13:30 og 15:00. 

Hæren og flyvevåbnet: 

Åben Hede 

Den 7. august 2007 kl. 14:00-16:30 i Oksbøllejren. Flyvevåbnet, kamptropperne 

(kampvogne m.m.) og artilleriet deltager. Der bliver gennemført skarpskydning 

med kampvogne og artilleri. Arrangementet finder sted midt på Kallesmærsk Hede 

i tilknytning til Kallesmærskvej, hvor der anvises P-plads. 

Hæren: 

Åben lejr 

Oksbøllejren indbyder til åben lejr hver mandag i perioden 25. juni – 6. august 

2007 fra kl. 12:00 til 15:00. 

Gæster er velkomne i Oksbøllejrens pansermuseum og til at gå rundt i lejren. 

Mad og drikkevarer kan købes i cafeteriet. Parkering skal ske udenfor lejren. 


Sidste nummers vindere blev: 

Malthe Siems, Holstebro og Henrik Martin Winther, Viby J. 

Forsvaret.dk 

Find 5 fejl og deltag i lodtrækningen om 

2 x 1 æske chokolade 

På det højre billede er der 5 ændringer i forhold til det venstre 

billede. Markér disse ændringer tydeligt og send dem til Forsvarets 

Mediecenter, Redaktionen, Danneskiold-Samsøes Allé 1, Holmen, 

1434 København K i en kuvert mærket “Find 5 fejl”. Ønsker du ikke at 

klippe i bladet, kan du sende en kopi. Løsningen skal være Forsvarets 

redaktion i hænde senest den 29. august 2007. Der er lækker chokolade 

på højkant til de to vindere. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Alder: under 12 år over 12 år 


33

Åbent fort 

Bangsbo Fort 

Understedvej 21, 

Frederikshavn 

Bunkermuseum 

Åbent 1. juni til 31. 

august 

Tirsdag – søndag fra 

kl. 10 til 17 

Charlottenlund Fort 

Strandvejen 144, Charlottenlund 

Fri adgang til området 

Fortet er indrettet som campingplads 

Servering i Restaurant Charlottenlund 

Fort 

Dragør Fort 

Prins Knuds Dæmning 

2, Dragør 

Fri adgang 

Hotel, konference- og 

eventcenter 

Åbent for servering kl. 

12:00 – 22:00 

Garderhøjfortet 

Gardehøjfort 4, Gentofte 

Fri adgang 

Åbnet 3. maj – 30. september. Første 

søndag i hver måned kl. 12 - 15, 

Kastrup Fort 

Amager Strandvej 246, Kastrup 

Fri adgang 

Åbent kl. 7:00 – 18:30 

Servering i Restaurant Udsigten 

Masnedø Fort 

Masnedøvej 1, Vordingborg 

Fri adgang til området 

Mosede Fort 

Mosede Strandvej, 

Karlslunde 

Rundvisning og foredrag på fortet 

søndag den 17/6, 1/7, 15/8, 19/8 og 2/9 

kl. 14.00 og kl. 15.00 

Langelandsfortet 

Vognsbjergvej 4b, Søndenbro 

– Bagenkop 

En afdeling af Langelands Museum. Se 

ubåden Springeren og minestrygeren 

Askø. 

Åbent mandag – fredag kl. 10:00 

– 17:00, 

lørdag – søndag kl. 11:00 – 17:00 

Kultur - Sommer på museerne 

Fregatten Jylland 

Åbent dagligt kl. 10:00 – 17:00 (juni) 

kl. 10:00 – 19:00 (juli-august) 

Museum Sønderjylland 

I det rekonstruerede skansemiljø fortæller en soldat i 1864uniform 

om krigen. I soldaterbyen fortæller marketenderen 

om, hvad han solgte til soldaterne (sælger også til publikum). 

I soldaterbyen er post- og telegrafkontor bemandet. 

Åbent dagligt kl. 10:00 – 17:00 

Sommerferielæsning 

De har underholdt de danske styrker i Afghanistan, Irak og Kosovo. Nu giver 

de læserne gode tips til sommerferielæsning. For selv om sommeren sikkert 

bliver lang og solrig og fuld af sjov med familie og venner, skal der også være 

tid til at kaste sig over en god bog. 

Lene Siel 

Hvad skal du læse i din sommerferie? 

Lige nu fylder min datter Emma på to år en del, så jeg har ikke så 

meget tid til at læse. Sidste sommer læste jeg Da Vinci Mysteriet af Dan 

Brown. Det var en god, gedigen spændingsroman. Jeg læser kun bøger 

i min fritid, så mit krav er, at de skal være underholdende. Den tid, jeg 

bruger på læsning, er tid, som jeg har for mig selv, og derfor skal det 

være sjovt. 

Lige nu er jeg i gang med Morderisk bedrag af Dan Brown. Det må blive 

min sommerferielæsning. 

Hvad er en god sommerferiebog for dig? 

I virkeligheden skelner jeg ikke mellem sommerferiebøger og andre bøger. Det vigtigste 

er, at jeg bliver fanget af bogen med det samme. Hvis jeg ikke bliver grebet inden for de 

første tyve sider, så gider jeg ikke læse den. Det skal være sådan, at jeg kan glæde mig til 

at læse i de ti minutter, jeg har for mig selv. 

Hvilken bog vil du anbefale vores læsere til sommerferien? 

Jeg synes, at det er svært at anbefale en speciel bog. Alle Jane Aamunds bøger er smaddergode. 

Ja, nu hvor jeg tænker efter, kan jeg huske, at Lad os ikke gå i hundene i aften 

var voldsom læsning, der berørte mig meget. Så den vil jeg gerne anbefale. 

Alexandra Fuller: ´Lad os ikke gå i hundene i aften´ 

Mike Andersen 

Hvad skal du læse i din sommerferie? 

Jeg får ikke tid til at læse særlig meget. Desværre – for jeg skal til 

Malaga og optræde. Egentlig læser jeg ikke så meget. Det bliver mest 

til sådan nogle ´liv efter døden´-bøger. Eller selvhjælpsbøger som Mænd 

er fra Mars og kvinder er fra Venus. Jeg kan godt lide bøger, hvor jeg 

kan blive klogere på livet og kønnene. Nok fordi jeg har rundet de 41 

år. 

Hvad er en god sommerferiebog for dig? 

Jeg læser så lidt. Det bliver mest til Se og Hør og Billed-Bladet. Skal jeg 

læse noget, bliver det sikkert en instruktionsbog. Jeg hygger mig også med Datablad eller 

magasiner om gadgets. 

Hvilken bog vil du anbefale vores læsere til sommerferien? 

Jamen, det må blive Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus. Rigtig mange mænd løber 

panden mod en mur i deres forhold. Jeg er selv blevet klogere på kvinder ved at læse den 

bog. 

John Gray: Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus 

Museet på Koldinghus 

Våben gennem 1.000 år. Vaabenhistorisk Selskab fejrer 75års 

jubilæum og udstiller våben og uniformsgenstande fra 

vikingetiden til i dag udvalgt fra medlemmernes samlinger. 

Fra den 30. marts - 3. juni. Åbent dagligt kl. 10:00 – 17:00 

Festival i København 

Kulturweekend den 31. august – 2. september 2007 

Københavns Bombardement 1807 

Læs om udstillinger, byvandringer, events og bøger på 

www.goldendays.dk 


Vinderen er: Christian Holm Radil, København. 

Dansk let morter fra livgarden afgiver ild under operation i Helmand d. 2. december 2006. 

Her er lidt billeder fra Rygge Flyvestation i 

Norge. ESK 724 havde i januar 2007 4 stk. 

Fennec på øvelse her. Der blev øvet bjergflyvning 

m.m. Billederne er taget om morgenen, 

hvor besætninger var på vej ud til flyene. 

Indsendt af Flemming M. Alexandersen. 

Forsvaret.dk 

For 20 år siden blev NATO-øvelsen ACCORD 

EXPRESS 87 afviklet i Vestsjælland. Livgarden 

blev i de tidlige morgentimer landsat fra 

vesttyske landgangsfartøjer på stranden ved 

Reersø. Som det ses på billedet “spejdes” der 

efter den netop landsatte (fjendtlige) styrke 

fra en M41 fra Opklaringseskadronen i 

Næstved. Indsendt af Erik Johansen. 

En temadag i Forsvaret om “Stress og stresshåndtering” 

– øvelsen på billedet gik ud på at 

male sit stress. Indsendt af Berit Zehngraff. 

Har du taget et godt billede fra dit arbejdsliv? Et billede, der har fanget en hyggelig stund, et fantastisk sceneri eller en usædvanlig hændelse? 

Ligger du inde med et billede, der er flot at se på? Får smilet frem? Eller vækker minder hos dig og mange andre i Forsvaret? Så send det til os 

på redaktionen og deltag i konkurrencen om en lækker taske fyldt med Forsvarets gaveartikler. Vi udvælger de fire bedste billeder og bringer 

dem her på siden. Der vil være præmier til alle fire udvalgte fotografer. 

Send dit billede til: ditfoto@ftv.dk. Skriv: Fotografens navn og adresse, samt hvor billedet er taget, og hvad man ser på billedet. 

Dit billede skal være redaktionen i hænde senest 29. august 2007. 

Send ind og vind 

Tak for de mange flotte, interessante og sjove billeder I sender til redaktionen. De er alle tiders. Det er rigtig svært at vælge vinderne. Så kære 

kolleger, hold ikke inde: Skyd, skyd og skyd! 


3

Afsender: 

KLS PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

4 0 Pandrup 

SOTERET MAGASINPOST 

ID-nr. 42417 

vox pop... 

Synes du, at danske soldater, der bliver udsendt, får anerkendelse nok i det danske 

samfund? 

Konstabel Patrick Thomsen Støtt, 

signalmand for spejdereskadronschefen, 

Irak hold 9: 

Nej! Bevares, Irak-konflikten er kontroversiel. 

Når den danske befolkning 

tager stilling til, hvorvidt vi skal 

være hernede eller ej, så skal de 

huske på vores indsats og arbejde 

til gavn for den irakiske befolkning. 

Stefan Thomsen, kadet, 

Søværnets Officersskole: 

Nej, fordi det danske samfund ikke 

ved nok. Fordi de historier, pressen 

vælger at trykke, ikke er historier, 

der afspejler soldaternes daglige 

arbejde. 

Anders Pedersen, kadet 

Søværnets Officersskole: 

Nej, overhovedet ikke. Der er ikke 

opbakning nok i samfundet. Den 

løn, de får under udsendelsen, er 

for lav også i sammenligning med 

soldater fra de lande, vi ellers sammenligner 

os med. Oplysning er 

vejen frem mere anerkendelse. 

Laura Thomsen, kadet, Søværnets 

Officersskole: 

Mit umiddelbare indtryk er, at det 

gør de ikke. Grunden kunne være, 

at man er udsendt til upopulære 

steder. Man bestemmer jo ikke selv, 

hvor man skal hen. Det gør arbejdsgiveren. 

Mere oplysning kunne 

afhjælpe situationen. 

Synes du, at danske soldater, der bliver udsendt, får anerkendelse nok 

i det danske samfund? 


Oversergent Peter Friis, fører/ 

motormekanikersek., Irak hold 9: 

Nej, desværre ikke! Medierne sætter 

alt for tit fokus på de negative 

vinkler. Og så får befolkningen ikke 

øjnene op for betydningen af vores 

indsættelser i udlandet. 

Sergent Per 

Rathmann, 2. 

lette opklaringseskadron: 

Jeg har været 

udsendt en 

gang (til 

Helmandprovinsen 

i 

Afghanistan, 

red.) og jeg får den respekt, jeg 

skal. Når jeg møder folk på gaden, 

der kender mig, siger de: 

– Jeg er stolt over, du er taget derned 

og har gjort et godt stykke arbejde. 

Jeg prøver så at fortælle dem, at det 

er vores arbejde. Vi får ikke bare 

penge for at løbe herhjemme altid, 

men også for at komme derned. Det 

er en del af jobbet. 

Jeg kan ikke se, hvordan vi kunne 

få mere anerkendelse. Vi er blevet 

takket af så mange chefer – både 

danske og udenlandske til parader. 

Civile siger tak og skriver artikler i 

avisen. Vi får den anerkendelse, vi 

skal have.

Hent (3,7 mb) - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?