KLIK HER - Djurslandsskolens hjemmeside

More documents

Recommendations

Info

ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAG i fingrene, så hvis han ville bruge pegefingeren, så var det måske langemand, der først rørte skærmen og så fik han ikke den rigtige handling ud af sine intensioner. Så bliver det og også svært at forstå hvad der sker i forhold til hvad man gør med fingrene. Det var vi jo nødt til at gøre noget ved. Vi prøvede mange ting. Først prøvede vi om der hjalp at komme i ståstativ, men der var der ikke bevægelsesfrihed nok i armen. Han kom også i sin arbejdsstol med diverse skråpuder. Vi var inde hos en kollega og se en bevægelig arm med en iPad på, men så mister man jo meget af fleksibiliteten. Oven i alt dette fik vi besøg af synskonsulenten som virkelig åbnede mine øjne for nogle ting. Jeg havde jo kendt Wasim et stykke tid og havde læst hans papirer og lagt mærke til, at han ikke ser så godt og mente at jeg havde taget højde for det i hverdagen. Så gav synskonsulenten mig et par briller på, der skulle vise mig hvor meget Wasim kan se. Og hold nu op hvor blev jeg chokeret. Jeg havde overvejet at få gang i Tom Helios på Sjælland til at prøve med en armslynge og havde også tænkt på et pandebånd, der kunne holde Wasims hovede, men hvis det blev gjort, ville han ikke kunne se spor på iPaden. Jeg tænkte, at der var jeg lige ved at falde ned i hullet og dø i projektet, for nu at vende tilbage til analogierne til et computerspil. Det var virkelig en ahaoplevelse med de briller, så jeg gik ned og kastede dem i hovedet på alle mine kolleger og sagde: ”Prøv lige at opleve hvor lidt han kan se.” Det var jo et problem med hænderne og jeg må indrømme at vi prøvede med noget tape, så det kun var pegefingeren der kunne være aktiv. Wasim samarbejde meget om det og det så ud til at fungere, men han brugte så mange kræfter, at tapen hele tiden faldt af og der var mange med- og modbevægelser. Pludselig kom jeg i tanker om at man kunne bruge fingervanter. Jeg var i en Tiger-butik og købte et par billige fingervanter og klippede spidsen af pegefingeren og det fungerer bare så perfekt. Så det bruger han nu. Forældrene har også købt et par vanter derhjemme. Det er så fantastisk at opleve når Wasims finger ”får fat” i noget på skærmen og han flytter det det rigtige sted hen og han jubler bagefter. Så er vi jo på vej til at kunne betjene iPad og han har forstået at han kan få noget til at ske på den rigtige måde. Vi spiller også vendespil, hvor han bruger det princip. Mulighed for forberedelse I undervisningen bruger de 2-3 forskellige apps for at Wasim skal lære iPaden rigtig godt at kende. Det er meningen at de vil til at bruge lydbillederne fra Hop Ombord til danskundervisningen. Men der er jo meget der skal læres og øves inden det kan bruges til eleverne. Og det er nok en svaghed i projektet at det kun er eleverne der har fået iPads. Når de så har dem med hjem som kontaktbøger, så er der ikke mulighed for at de ansatte kan øve sig og lave ting til eleveren. Jeg synes helt klart at de voksne også skulle have haft en iPad. Som det er nu, må de voksne næsten snige sig til at gøre det i hverdagen, når eleverne ikke bruger dem og man i øvrigt har A-tid som pædagog eller forberedelsestid som lærer Samtidig er det en stor ulempe at der ikke er trådløst netværk på skolen. Det er en temmelig stor begrænsning i hverdagen. Det kunne også have været fint at have haft nogle små workshops tidligere, så man kunne stikke hovederne sammen side 18 og få løst nogle af de her små problemer i hverdagen, sommer så let kommer til at virke som en stopklods for at man kommer videre. Så hvis man vil fortsætte projektet, og det synes jeg man skal, så mener jeg at man skal prioritere sådan noget som iPad rigtigt højt, for vi må jo nok se i øjnene at vi fremover må indse at de vil prøve at lave et tilbud til de bedste af vores elever i den almene Folkeskole. Og så er det vigtigt at vi har en specialiseret viden og kunnen på nogle cen- trale områder. I den forbindelse skal ildsjælene have nogle gode arbejdsbetingelser, hvor de bliver udstyret med de redskaber, der skal til for at de kan udføre deres pædagogiske arbejde. De her ildsjæle skal jo have noget brændstof for at blive ved med at brænde. At huske sit liv På det personlige plan er det enormt spændende at se hvad man kan nå med vores elever. Det giver mig en helt personlig glæde når Wasim finder ud af hvordan det virker og bryder ud i jubel. Der smelter mit professionelle hjerte fuldstændig. På den måde at jeg har fået et arbejdsredskab, der gør at jeg er med til at gøre en forskel for Wasim. Når man så hurtigt kan lægge billeder og video ind, betyder det at elever som Wasim kan komme hjem med noget, så han kan vise hans forældre at i dag har han været ude og cykle ude på legepladsen og jeg kunne selv, og de kan rose ham og de kan se hvor dygtig han er. På den måde skaber den en forbindelse mellem hans skoleliv og hans hjemmeliv. Det hjælper ham også til at huske, så det danner spor i hans hjerne, så vi tager gamle videoer frem og snakker om han kan huske de forskellige situationer. Altså kan han bedre huske sit liv. Det hele bliver mere tilgængeligt.
ASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOG Dagbog - Nina Jeg ville gerne være med i <strong>Djurslandsskolens</strong> kommunikationsprojekt, fordi jeg på det tidspunkt underviste en elev med kommunikationsvanskeligheder. Jeg har ikke kunnet motivere denne elev til at bruge vores sædvanlige materialer. Min elev, Nina, gik i 10. Klasse, så det var sidste chance for et nyt kommunikationsredskab. Nina er en pige med Downs Syndrom og hun var meget glad for at bruge en pc og var også blev ret ferm til det. Hun ville gerne være og gøre ligesom de andre unge – måske følte hun, at det var barnligt og lidt ydmygende at sidde med pictogrammer, velcrotape osv. Hun forsøgte i hvert fald flere gange, at smide mine omhyggeligt udarbejdede pictogramæsker i skraldespanden. Jeg har lavet dagbog over arbejdet med Nina og iPaden og her kommer et uddrag af dem: Mandag den 7. marts - Introduktionen I dag begyndte Nina at arbejde med Ipad. Planen for i dag var hun hun skulle lære at swipe og taste med et passende tryk. Hun skulle også gerne få lyst til Ipad og se det sjove i det. Jeg ville prøve at få hende til at tælle vha, appen “Talspillet” fra Fusentasterene. Der er et antal dyr på skærmen og når man trykker på skærmen over et af dem, siges et tal og det tal dukker op over billedet af dyret osv. Først kiggede hun bare. Jeg begyndte at tælle ved at trykke med min finger. Hun ville super gerne være med. Så kom hun tøvende med pegefingeren, og lidt efter havde hun overtaget det. Når der dukkede et genkendeligt dyreord op, forsøgte hun at sige det. Allerede på førstedagen var vi godt i gang, så jeg fortsatte med de næste skridt: Trommesættet “Drums”. Nina fik lært selv at finde det. Hun syntes det var rigtigt spændende, men af bare iver røg hun ind i problemer med sin måde at berøre skærmen. F.eks fik hun også rørt andre steder end på trommerne med hånden. Efter øvelse og hjælp fik hun styr på trykket igen, så der kom gode tromme lyde. “Huskespillet” fra Fusentasterne med 8 brikker: Nina er helt koncentreret og arbejder. Lytter intenst, men siger ingenting. side 19 Ellen Jeppesen Lærer Giraffen Gina: Fantastisk oplevelse at se hvordan Nina hurtigt fik et fortroligt forhold til giraffen. Hun eksperimenter, laver lyde og fortæller Gina en masse om sin mor og familien, som kun Nina forstår. Men Gina gentager jo det hele og Nina synes, det er super. Så finder Nina ud af, at Gina vil aes, og der kommer hjerter frem. Sonja kysser skærmen, og så fortæller hun igen Gina om mor og laver sjove lyde og griner højt. Da Gina har fået vand opfordrer Nina giraffen til at “sige tak”. Til sidst kommer der fra Nina en opremsning af alle navnene på hendes bosted, som Gina gentager. Timen er forbi og jeg lægger iPaden i skabet. Mens jeg i frikvarteret drikker en kop the med kollegerne, lister Nina hen og tager selv Ipaden frem. Og da jeg kommer hen til hende, har hun også fået den i gang med trommerne. Torsdag den 10. marts - Gina hjælper. I dag var Nina rigtig tvær, da hun kom. Hun havde absolut ikke lyst til at stige af bussen. Efter lang overtalelse kom hun sur ind i sit rum, hvor hun blev bedt om at tage jakken af. Det ville hun ikke, hun ville kun se noget på YouTube. Nina sad meget længe og mulede. Så kom jeg i tanke om Gina. Jeg fik Gina til at gentage, hvad jeg sagde. Nina registrerede slet ikke, at det var mig og min stemme, men svarede Gina så godt, som Nina nu kan - og bedst af alt - hun gik ud med jakken, som Gina (jeg) bad hende om og fik derefter lov til at lege med Gina. En stor del af timen var gået, men Nina nåede at blive glad, at få løst konflikten og få lidt sjov med Gina. Torsdag den 17. marts. Nina blev i dag præsenteret for den TSC tavle, jeg havde lavet til hende. (Se nærmere beskrivelse af Tap Speak Choice andetsteds i Fagsnuden. Red.) De mest brugte ord som: “ja”, “nej”, “bus”, “hjem”, “toilet” osv. 24 stk. i alt. Når hun skulle noget, prøvede jeg samtidig at trykke, så hun fik billede og lyd. Hun kiggede meget og prøvede så et par stykker. Hun kom lidt i gang, men så for-
Page 1 and 2: udenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfags
Page 3 and 4: koncentration kommunikation forbund
Page 5 and 6: DERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLE
Page 7 and 8: ESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZW
Page 9 and 10: ESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZW
Page 11 and 12: EREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆ
Page 13 and 14: RTENSSTEMMEIPADERMORTENSSTEMMEIPADE
Page 15 and 16: Math Level 9 Bøger •Cykelmyggen
Page 17: ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGI
Page 21 and 22: ASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINAS
Page 23 and 24: IPADPÅLANGAGERSKOLENIPADPÅLANGAGE
Page 25 and 26: MARGRETHEBØRNEHAVENMARGRETHEBØRNE
Page 27 and 28: LMENESPECIALSKOLEIPADIDENALMENESPEC
Page 29 and 30: PEAKCHOICEMOMENTDIARYTAPSPEAKCHOICE
Page 31 and 32: Links til spændende danske steder

KLIK HER - Djurslandsskolens hjemmeside

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?