PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

BOLIGPOLITIK I Det danske boligparadis Ny rapport udpeger danskerne som Europas mest tilfredse folkefærd, når det drejer sig om boligforhold. Det kniber måske med pladsen, men til gengæld kender vores begejstring over vores trygge, rene og grønne nærområder ingen grænser. Tilfredsheden er dyrekøbt, men er pengene værd, mener ekspert. ØST, VEST – HJEMME BEDST Vi er det folk i Europa, der er mest tilfredse med vores boliger. På en kvalitetsskala fra 1 til 10 giver den gennemsnitlige dansker sin bolig karakteren 8,4. Det er 0,7 point mere, end gennemnittet af beboere i de 15 gamle EU-lande tildeler deres bolig og 1,7 point mere end befolkningerne i de 10 nye EU-lande synes, at deres boliger er værd. Hverken Østrig med 8,3 point, Luxembourg med 8,2 eller Irland og Sverige med hver 8,1 procent halter dog langt efter i tilfredshed ifølge en ny rapport, »Social dimensions of housing«, fra Det Europæiske Institut til forbedring af leve- og arbejdsforhold, også kendt som Dublin Instituttet. Det er i oplevelsen af nærmiljøet, at danskerne for alvor stikker af som Europas mest tilfredse beboere. Danskernes klager over støj, luftforurening, mangel på rekreative og grønne områder, vandkvalitet og sikkerhed, når de færdes i deres nærmiljø, er forsvindende få i forhold til dem, der kommer fra gennemsnittet af befolkningerne både i nye og gamle EU-lande. Kun fem procent af danskerne oplever støjgener i deres boliger mod et gennemsnit på 18 procent i de gamle EU-lande og 19 procent i de nye. Tre procent af danskerne klager over luftforurening mod gennemsnitlig 18 procent i de gamle EU-lande og 21 procent i de nye. Kun en procent af danskerne oplever vandkvaliteten som et problem. Ordentlig vand er en selvfølge for danskere, men er faktisk noget, som gennemsnitlig 15 og 20 procent i henholdsvis de gamle og nye EU-lande ser som et problem. På trods af den megen debat om vold og overfald i visse områder er det også kun seks procent af danskerne, der er utrygge ved at færdes i deres boligområde efter mørkets frembrud. Det er et beskedent tal i forhold til de 21 og 32 procent i henholdsvis de nye og de gamle EUlande, der savner tryghed i nærmiljøet. Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Skifter Andersen er ikke i tvivl om, at vores boligpolitik har stor betydning. »Vi er et af de lande, som i hvert fald tidligere 10 UGEBREVET <strong>A4</strong> har postet flest penge i boligområdet både direkte og især indirekte via skattefradrag. Det blev kraftigt begrænset i begyndelsen af 90’erne, men i 70’erne og 60’erne havde vi enorme skattesubsidier, som gjorde at vi byggede en masse store parcelhuse. Vores store almene boligsektor slår igennem. Den er jo godt vedligeholdt og ret velfungerende,« siger Hans Skifter Andersen. Betydningen af at have en almen boligsektor til at huse de svageste i samfundet understreges af, at det er i andre, nordeuropæiske lande med store almene boligsektorer, at man finder en gennemsnitlig tilfredshed med boligforhold, der kommer i nærheden af danskernes. Det gælder blandt andre Holland, Finland og Sverige. »Vi har i Danmark bygget med omtanke og i den fysiske planlægning stillet store krav til alle former for bebyggelse. Selvom der nu er problemer i bebyggelser fra 1960’erne, er der også meget friareal. Når vi har problemer i kvarterer med mange svage, har vi også gjort en kraftig indsats for at løse problemerne, så de ikke er kommet så langt ud som i England, hvor en tredjedel føler, at det er usikkert at færdes i deres nærområde om aftenen,« siger Hans Skifter Andersen. Hvor er problemerne? Han fortæller, at når udenlandske delegationer er i Danmark for at se på danske problemområder, ser de høfligt på det fremviste og spørger så, hvor problemerne er. Målt på antal rum, som hver enkelt person har til rådighed i deres bolig, er den danske standard faktisk ikke enestående i europæisk sammenhæng. Vi har nøjagtig to værelser til rådighed og er dermed på linie med Frankrig og Irland, men overgås af Belgien med 2,7, England med 2,6 samt Luxembourg og Holland hver med 2,1 værelser per person. 19 procent af danskerne klager da også over mangel på plads mod kun 17 procent af den samlede befolkning i de 15 gamle EU-lande. Til gengæld har vi i langt højere grad end de fleste andre europæiske lande de boliger, der
skal til for at unge kan flytte hjemmefra og etablere sig selvstændigt. 59 procent af de 18-24 årige danskere bor for sig selv enten alene eller i parforhold og den andel overgås kun marginalt i Finland og Sverige. I Polen, Slovakiet og Italien er andelen af unge, der bor for sig selv, rundt regnet 20 gange mindre end i de tre nordiske lande. Rapporten peger på manglende boligtilbud til unge i mange af de europæiske lande som en alvorlig hæmsko for mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. Overordnet tegner rapporten et billede af europæiske boligforhold præget af store kontraster. Der går én hovedskillelinie mellem de gamle EU-lande og de nye og en anden mellem nord og syd. Dertil kommer varierende forskelle inden for de enkelte lande, der i mange tilfælde efterlader de fattigste grupper under kummerlige boligforhold. Måske mest overraskende er det, at så mange ejer deres egen bolig i de nye østeuropæiske medlemsstater. I for eksempel Litauen udgør boligejere uden lån i deres ejendom hele 83 procent af den voksne befolkning. Men hvor ejerskab i mange lande er ensbetydende med bedre boligforhold, er det modsatte ofte tilfældet i de tidligere kommunistiske lande. Hans Skifter Andersen, der for Verdensbanken har lavet en undersøgelse af det litauiske boligmarked, forklarer: I Ikke så meget at klage over I Bo Bedre – Bo i Danmark Danskerne er de mest tilfredse, når europæerne spørges om deres boligforhold. På en skala fra 1 til 10 giver den gennemsnitlige dansker sin bolig 8,4 points. Mindst tilfredse er indbyggerne i de tre baltiske lande Lithauen, Letland og Estland, der gennemsnitlig giver henholdsvis 5,9, 6,3 og 6,4 points. På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er du så med din bolig? Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8,4 Gennemsnit for indbyggerne i de 15 »gamle« EU-lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7,7 Gennemsnit for indbyggerne i de 10 øst- og sydeuropæiske lande, der kom med i EU i 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6,7 Kilde European Quality of Life Survey, European Foundation for Living and Working Conditions, det såkaldte Dublin-institut. »Ved systemskiftet blev de tidligere statslige boliger bare foræret væk til dem, der boede i dem. Og hvor der før var påbud om alt i samfundet, gik man nu i den anden grøft og ville ikke styre noget som helst. Derfor er der ikke som i Danmark påbud om ejerforeninger og dermed heller ikke mulighed for at organisere vedligeholdelse. Og den enkelte boligejer har ikke penge til at tage sig af problemerne.« Rapporten lægger op til øget harmonisering af boligforholdene fra EU’s side, men det anser Hans Skifter Andersen for en umulig opgave. »Der er for store forskelle mellem landene med hensyn til ejerform, traditioner og de klimatiske forhold, der bygges under. Hvert land har sin arv at bygge på og må se på hver deres konkrete problemer.« ■ Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk Danskerne har meget lidt at udsætte på deres boligområde i modsætning til beboerne i andre europæiske lande. Både når det handler om støj, møg, vandkvalitet og oplevelse af tryghed i boligområdet klager danskerne meget mindre end vores europæiske naboer. Kun fem procent af danskerne klager således over støj i deres boligområde. Tallene angiver procentdelen af de adspurgte i de respektive lande, som har problemer med ... Danmark De 15 »gamle« EU-lande De 10 »nye« EU-lande Tiltrædelses- landene Bulgarien og Rumænien samt ansøgerlandet Tyrkiet Har du rigtig mange, mange, få eller slet ingen grunde til at klage over a) støj, b) luftforurening, c) mangel på rekreative eller grønne områder, d) vandkvaliteten? Støj 5 18 19 25 Luftforurening 3 18 21 28 Mangel på åbne områder 1 16 15 35 Vandkvalitet Hvor sikkert mener du, det er at gå rundt i dit boligområde om aftenen/natten: meget sikkert, forholdsvis sikkert, forholdsvis usikkert eller meget usikkert? Note Svarene »rigtig mange grunde« og »mange grunde« figurerer som klager i skemaet. Klager over sikkerheden inkluderer svarene »meget usikkert og »forholdsvis usikkert« Klager over afstanden til lægehjælp inkluderer svarene »meget svært« og »ret svært«. Kilde European Quality af Life Survey, European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions, det såkaldte Dublin-Institut. 1 15 20 35 Utryghed i boligområdet 6 21 32 38 07 · AUGUST 2006 11 Da du sidst havde brug for komme til læge eller specialist, gjorde afstanden til lægen/hospitalet/behandlingsstedet det så a) meget svært, b) ret svært, c) slet ikke svært? Afstand til medicinsk behandling 10 21 26 51
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: VELFÆRD I Oppositionen kan vinde
Page 5 and 6: aldemokraternes politiske ordfører
Page 7 and 8: håndtere undervisningssituationer
Page 9: Negativ skoledebat skræmmer unge v
Page 13 and 14: eney må kæmpe med i disse dage. I
Page 15 and 16: LEDER I Af Per Michael Jespersen, r
Page 17 and 18: I alt otte af regeringens ministre
Page 19 and 20: ne og forholdet til de politiske ko
Page 21 and 22: som en terrororganisation. En strib
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I TIRSDAG 8

PDF - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?