PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

EU’S UDVIDELSE I EU skruer bissen på overfor Tyrkiet Efterårets store drama i EU bliver forhandlingerne med Tyrkiet – både det finske formandskab og EU’s udvidelseskommissær advarer allerede nu om, at processen risikerer at stoppe helt. Cypern er den store knast, og her er Tyrkiet foreløbig ubøjelig. VARM KARTOFFEL Forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU er nu for alvor skudt i gang. Og som altid når det handler om Tyrkiets mulighed for at blive fuldgyldigt medlem af EU skorter det hverken på politisk dramatik, krisestemning eller medieopmærksomhed. Kun et par uger efter at forhandlingerne er indledt, advarer centrale EU-politikere om, at det hele kan slutte med et brag allerede i efteråret. Dermed ser debatten om Tyrkiet ud til at blive det helt centrale tema i det finske EU-formandskab, der begyndte 1. juli. Især fordi EU-lederne har besluttet at forlænge tænkepausen om unionens egen fremtid. Lige nu venter alle på nye valg i både Frankrig og Holland, og derfor sættes ekstra spot på optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Mens EU’s politiske fremtid er tabu, er Tyrkiet ikke tabu – men til gengæld en lige så svær politisk opgave som at skrue en folkelig EU-traktat sammen. Det ligner skæbnens ironi, at netop Finland – der under sit EU-formandskab i 1999 banede vejen for at anerkende Tyrkiet som kandidat til medlemskab af unionen – i 2006 kan blive landet, der lukker, slukker og konstaterer, at det ikke nytter noget at forhandle videre. Men at det kan ende sådan, gjorde den finske udenrigsminister, Erkki Tuomioja, helt klart, da han i juli præsenterede programmet for det finske formandskab. Han slog fast, at Tyrkiet er nødt til at åbne sine havne for skibe og varer fra Cypern, sådan som det faktisk har lovet at gøre. »Sagen er klar. Alle i unionen venter på, at Tyrkiet lever op til sine forpligtelser. Ellers kan det få konsekvenser. Årets udgang er deadline. Det er et alvorligt problem, som kan bringe hele forhandlingsprocessen i fare,« sagde Erkki Tuomioja. Den ligeledes finske EU-kommissær med ansvar for udvidelsen, Olli Rehn, var endnu mere direkte, da han i et interview med det finske ny- 20 UGEBREVET <strong>A4</strong> hedsbureau, STT, advarede tyrkerne mod »et muligt sammenbrud i forhandlingerne.« Striden rækker helt tilbage til 1974, da tyrkiske tropper invaderede det nordlige Cypern og udråbte en selvstændig tyrkisk-cypriotisk republik, som den dag i dag ikke anerkendes af andre lande. Siden da har græsk-cypriotiske skibe ikke haft adgang til tyrkiske havne. Inden Tyrkiet begyndte at forhandle om optagelse i EU, skrev landet under på den såkaldte Ankara-protokol, der indebærer, at alle de 10 nye EU-lande får samme adgang til det tyrkiske marked, som de 15 gamle EU-lande havde. Men trods underskriften fortsætter Tyrkiet med at nægte cypriotiske skibe adgang til sine havne. Tyrkerne lader sig ikke skræmme Tyrkiet kræver indrømmelser og øget økonomisk hjælp til den tyrkisk-cypriotiske republik, inden det vil anerkende Cypern. Og for nylig slog premierminister Recep Tayyip Erdogan fast, at Tyrkiet ikke lader sig skræmme af truslerne fra EU. »Så længe de tyrkiske cyprioter forbliver isolerede, vil vi ikke åbne vores havne og lufthavne. Hvis det betyder, at EU-forhandlingerne stopper, så lad dem stoppe,« sagde han ifølge nyhedsbureauerne. Første alvorlige test på forhandlingsklimaet kommer i oktober, når EU-kommissionen offentliggør sin årlige karakterbog af de aktuelle ansøgerlande. Her ventes der hård kritik af, at reformprocessen i Tyrkiet har mistet momentum. Den tyrkiske regering er under pres på hjemmefronten, fordi nationalistiske partier kritiserer den for allerede at have givet for mange indrømmelser – og fordi der er valg i Tyrkiet næste år. Samtidig oplever Tyrkiet en voldsom genopblussen i konflikten med den kurdiske befrielseshær, PKK, der både af EU og Tyrkiet betragtes
som en terrororganisation. En stribe drab på tyrkiske politifolk og soldater har fået regeringen til at fremsætte en vidtrækkende anti-terrorlov, der givet vil møde kritik fra EU. Alligevel er det konflikten med Cypern, der betragtes som den mest alvorlige. Ethvert EUland kan nedlægge veto, hver gang der skal åbnes et nyt kapitel i optagelsesforhandlingerne, og dermed kan Cypern på papiret alene beslutte at stoppe forhandlingerne. Hvem tabte Tyrkiet på gulvet? OND CIRKEL Spørger man i Bruxelles, hvorfor forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet går trægt, er svaret klart: Det er tyrkernes skyld. Reformerne går for langsomt. Ytringsfriheden knægtes i kontroversielle retssager. Og skibe fra Cypern nægtes adgang til tyrkiske havne stik imod en aftale, tyrkerne selv har underskrevet. Ministre og andre toppolitikere i det ene EUland efter det andet – også Danmark – har de seneste måneder advaret Tyrkiet om, at det risikerer at lukke døren for sig selv, hvis ikke der snart sker forbedringer. Men i Ankara sidder en mand, der ser anderledes på sagen. Suat Kiniklioglu er tyrker og leder af den anerkendte tysk-amerikanske tænketank German Marshall Funds tyrkiske afdeling. Han mener, at et EU i dyb vildrede med sig selv er godt i gang med at begå en strategisk brøler af historiske dimensioner. Nok har Tyrkiet en del af ansvaret for, at forhandlingerne om optagelse nærmer sig et regulært sammenbrud, men det er – synes Suat Kiniklioglu – som om, EU-lederne nærmest glæder sig over krisen. Og dermed er de med til at forpeste stemningen i Tyrkiet, hvor store dele af befolkningen har fået nok af EU-landenes bedreviden. En ond cirkel er i gang. »I Tyrkiet forstår man godt, at EU er forvirret lige for tiden, og at der er brug for tid til at tænke over, hvor stor unionen skal være. Men også Tyrkiet går gennem turbulente tider, og tyrker- Foreløbig er der åbnet to af de i alt 35 kapitler med EU-regler, der skal gennemføres i tyrkisk lovgivning, før EU-medlemskab kan komme på tale. Og der er endnu ikke taget fat på nogen af de kontroversielle emner, hvor der skal forhandles overgangsordninger – som for eksempel når det gælder arbejdskraftens frie bevægelighed. Også menneskerettighedssituationen følges med lup af EU-kommissionen. ■ Om få år vil Europa sidde tilbage med slemme tømmermænd over, at det skubbede Tyrkiet fra sig, netop som landet var klar til at blive en del af det moderne Europa. Sådan lyder advarslen fra den anerkendte tænketank German Marshall Fund. Af Jakob Nielsen, Bruxelles ne er dødtrætte af, at de aldrig hører noget positivt fra EU,« siger Suat Kiniklioglu. Han har netop mødtes med den forhenværende tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, der ifølge Kiniklioglu deler frustrationen over, at EU ikke spiller en mere konstruktiv rolle. Cypern ingen adgang »Det helt afgørende problem er Cypern. EU har ignoreret vigtigheden af det emne, for det fylder ikke ret meget i europæernes bevidsthed, men man er nødt til at forstå, at her i Tyrkiet er Cypern det absolut vigtigste udenrigspolitiske spørgsmål,« siger Suat Kiniklioglu. Da EU besluttede at åbne forhandlingerne med Tyrkiet sidste år, var det en betingelse, at Tyrkiet udvider landets toldaftale med EU til også at omfatte de 10 nyeste EU-lande. Det skrev tyrkerne under på i den såkaldte Ankaraprotokol. Alligevel vil tyrkerne ikke åbne sine havne for græskcypriotiske fartøjer. Rent løftebrud, hvis man spørger i EU. Men der er også en anden side af sagen: Tyrkerne. »Da græskcyprioterne i 2004 stemte nej til FN’s forslag om en genforening, lovede EU- Kommissionen to ting: Direkte hjælp til det nordlige Cypern og forhandlinger om handelsaftaler med det nordlige Cypern. Men så sent som for to måneder siden blev støtten halveret, og løfterne om handelsaftaler er droppet,« siger Suat Kiniklioglu. 07 · AUGUST 2006 21 Suat Kiniklioglu ■ Født i Tyskland, men tyrkiskstatsborger ■ Uddannet på universiteter i Tyrkiet og Canada med speciale i statskundskab og international politik. Har desuden været officer i det tyrkiske luftvåben ■ Har bl.and andet arbejdet som politisk kommentator og som chefredaktør for en engelsksproget, tyrkisk avis ■ Siden 2005 har han været leder af Ankara-kontoret af den anerkendte tysk-amerikanske tænketank German Marshall Fund
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: VELFÆRD I Oppositionen kan vinde
Page 5 and 6: aldemokraternes politiske ordfører
Page 7 and 8: håndtere undervisningssituationer
Page 9 and 10: Negativ skoledebat skræmmer unge v
Page 11 and 12: skal til for at unge kan flytte hje
Page 13 and 14: eney må kæmpe med i disse dage. I
Page 15 and 16: LEDER I Af Per Michael Jespersen, r
Page 17 and 18: I alt otte af regeringens ministre
Page 19: ne og forholdet til de politiske ko
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I TIRSDAG 8

PDF - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?