PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

Han mener, at EU-landene gør sig dummere end de egentlig er, når de fastslår, at spørgsmålet om støtte til det nordlige Cypern slet ikke har noget med de aktuelle forhandlinger at gøre. For i politik er nogle kædet sammen, om man vil det eller ej. »Ingen tyrkisk regering kan tåle at gøre den indrømmelse at gennemføre Ankara-protkollen uden at sikre hjælp til Nordcypern først,« vurderer han. »Det er meget bekvemt for EU-lande som Frankrig og Østrig at gemme sig bag den forklaring, at Tyrkiet jo ikke forhandler medlemskab med Cypern, men med hele EU. Men EU er nødt til at holde op med at se Cypern som et isoleret problem«, lyder appellen fra Suat Kiniklioglu. Nationalister vinder frem Men hvad så med det faldende reformtempo og de fortsatte problemer med menneskerettigheder i Tyrkiet? »Hvis reformtempoet er dalet, er det også et resultat af, at stemningen i Tyrkiet i høj grad har vendt sig mod Europa. Det gør det sværere for regeringen her at få ting igennem – ikke mindst fordi, der er valg til næste år,« siger Suat Kiniklioglu. »Selvfølgelig er reformprocessen ret langsom, men der er sket enorme fremskridt siden 2002, og Tyrkiet er i dag et langt mere åbent og demokratisk samfund end for blot få år siden. Det bliver hurtigt en debat om hønen eller ægget: Er reformerne bremset, fordi EU giver den kolde skulder, eller giver EU den kolde skulder, fordi reformerne er bremset?« Meningsmålinger viser, at nationalistiske partier, som stort set blev udraderet af det moderate islamiske parti AKP ved sidste valg, stormer frem igen. »Nationalisterne er på optur og kører en »hvad-sagde-vi-retorik« i forhold til EU. De har hele tiden advaret mod at give indrømmelser, fordi EU alligevel aldrig ville give noget igen. Målingerne viser, at de højreorienterede, nationalistiske partier vil få plads i parlamentet på ny, og måske endda blive nødvendige elementer i en samlingsregering.« Suat Kiniklioglu ser nationalisternes succes som en konsekvens af den usikkerhed, der præger Tyrkiets fremtid. »I virkeligheden ser vi flere steder i Europa en tendens til, at lande lukker sig om sig selv, og det 22 UGEBREVET <strong>A4</strong> er nok blandt andet en konsekvens af, at EU ikke ved, hvad det vil. Der er valgt dybt nationalistiske regeringer i både Slovakiet og Polen, og den samme slags partier står godt i Tyrkiet netop nu.« Broen til Mellemøsten Men det er ikke næste års parlamentsvalg, der bør gøre europæerne bekymrede i forhold til Tyrkiet, mener lederen af den tysk-amerikanske tænketank i Ankara. Han opfordrer til at tænke længere frem. »Hvis jeg var europæer ville jeg tænke meget grundigt over, hvor det her land er på vej hen. Ligegyldigt om Tyrkiet bliver medlem eller ej, så vil det altså ligge her med sine snart 80 mio. indbyggere som en kæmpe nabo til EU. Lige nu er Europa ved at så frøene til at skabe et meget skuffet Tyrkiet lige uden for sin hoveddør.« Hvem har mest at tabe ved sådan et scenarium? »Begge parter har enormt meget at tabe, fordi vi lever i en tid med problemer som terror, debat om civilisationers evne til at leve sammen og ikke mindst bekymringer om energiforsyninger. På alle disse fronter spiller Tyrkiet en helt central rolle som bindeled mellem Europa, Rusland og Mellemøsten. Derfor er det simpelt hen ikke i Europas interesse at have en skuffet og desillusioneret nabo. EU er i færd med at skubbe Tyrkiet i armene på Iran og Rusland – lande, som overhovedet ikke deler Europas værdier«, siger Suat Kiniklioglu. »Om 10-20 år vil folk spørge, hvem der egentlig tabte Tyrkiet på gulvet. Der er brug for oprigtigt lederskab i Europa til at sige, at begge parter har brug for hinanden, men det lederskab findes ikke rigtigt i dag.« Det bekymrer også Suat Kiniklioglu, at den manglende indsats fra EU-lederne efterhånden ikke engang interesserer hans landsmænd. »Faktisk er tyrkerne ikke så optagede af det mere. Vi har indset, at livet går videre med eller uden EU. Man kan ikke blive ved med at banke på en dør, hvis ingen gider åbne den.« ■ Af Jakob Nielsen, Bruxelles.
DENNE UGE I SIDSTE UGE I TIRSDAG 8. AUGUST Socialdemokraterne begynder sommergruppemøde på Snaptun Færgegård ved Horsens. På dagsordenen er blandt andet konstitueringer til posterne som integrationsordfører og skatteordfører. Det ventes, at Lotte Bundsgaard bliver ny integrationsordfører og dermed får et comeback i folketingsgruppen. Partiformand Helle Thorning-Schmidt fyrede hende som politisk ordfører i foråret, fordi hun ikke havde den fornødne gennemslagskraft. Udover konstitueringerne skal folketingsgruppen også diskutere uddannelsespolitik og udfordringerne for det danske arbejdsmarked med dårlig integration og mangel på arbejdskraft. ONSDAG 9. AUGUST Socialdemokraterne inviterer til pressemøde klokken 12.00 på Snaptun Færgegård for at præsentere folketingsgruppens holdopsætning til det nye folketingsår. FREDAG 11. AUGUST LO Ungdom’s 20 meter lange og 20 tons tunge kampagne-truck med logoet »Brug bolden – brug fagbevægelsen« besøger fra i dag og frem til søndag Ullerup Marked på Amager. Her vil ungdomskonsulenter og faglige topfolk fortælle unge om hvad en moderne fagforening kan tilbyde dem. Siden maj har LO Ungdoms kampagne-truck besøgt over tyve festivaler og markeder landet over som led i en offensiv overfor de unge. I dag begynder Galathea 3-ekspeditionen. Ekspeditionens skib afsejler fra Langelinie i København med kurs mod Nordatlanten. Frem til april 2007 sejler skibet Jorden rundt og fungerer som platform for danske forskere, der undervejs arbejder med forskellige forskningsprojekter, især indenfor det naturvidenskabelige område. KALENDER Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til kalendera4@lo.dk. LØNMODTAGERES ANDEL SKRUMPER De økonomiske værdier, der skabes herhjemme, bliver stadigt mere ulige fordelt. Erhvervslivets ejere skummer fløden med gigantiske lønninger, bonusordninger og rekordstore overskud. Lønmodtagerne får derimod en mindre del af den danske samfundslagkage, der skabes herhjemme. Det viser nye tal fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. I 2002 lå lønmodtagernes andel på godt 63 procent, mens den i 2007 skønnes at være nede omkring 31 procent. LØNMODTAGERE KRÆVER LØNSTIGNINGER Virksomhedernes succes skal smitte af på lønmodtagerne ved overenskomstforhandlingerne i 2007. Det forlanger lønmodtagernes forhandlere, som afviser at skrue ned for kravene af frygt for løbske lønninger. Flere topforhandlere forventer, at de kan hive endnu bedre resultater hjem til lønmodtagerne ved de kommende forhandlinger, end de gjorde ved sidste overenskomstrunde i 2004. FALCK-STREJKE SLUT I KØBENHAVN Efter afstemning onsdag efter- middag besluttede de københavnske Falckreddere at genoptage arbejdet. Ledelsen gav redderne 10 væsentlige indrømmelser, og det førte til en afslutning af den tre dage lange overenskomststridige strejke. »Vi har fået en garanti for, at den regionale ledelse vil samarbejde om at løse problemerne, og derfor er der stemning for at genoptage arbejdet,« sagde Falckreddernes fællestillidsmand, Frank Johansson, til Jyllands-Posten. FERIE FØRER TIL ARBEJDSULYKKER Antallet af ulykker på byggepladserne stiger umiddelbart efter sommerferien. Ifølge miljøkonsulent Mette Møller Nielsen fra Dansk Byggeri er det et generelt problem. Derfor opfordrer hun virksomhederne til, at sætte ekstra fokus på sikkerheden, når medarbejderne vender tilbage efter sommerferien. Initiativet får ros med på vejen fra vicedirektør Lis Gamborg, Arbejdstilsynet. Hun er enig i, at der er behov for ekstra fokus på sikkerheden i den første periode efter ferien, hvor der slækkes på sikkerheden. SUNDHED FASTHOLDER ANSATTE I JOBBET Inden for de seneste to år har » PIA fire ud af ti virksomheder øget deres udgifter til forskellige sundhedsordninger for personalet. Det er et afgørende våben for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Det viser en undersøgelse, som Dansk Handel & Service (DHS) har lavet blandt 350 virksomheder. De mest populære tiltag er de private sundhedsforsikringer, men der er også kommet fokus på sund mad i kantinen, massageordninger, influenza-vaccination samt tilskud til rygeafvænning og motion. KOMMUNIKATION HOLDER PÅ INDVANDRERE Omgangstonen på jobbet har stor betydning for trivslen blandt medarbejdere med indvandrerbaggrund. Derfor er kommunikation og information mellem medarbejdere og ledelse vigtige elementer, hvis virksomhederne vil holde på nydanskerne. Det er konklusionen i en ny rapport om arbejdsmiljøets betydning for rekruttering og fastholdelse af indvandrere på arbejdsmarkedet fra Socialforskningsinstituttet. FRISK PUST OVER REGERINGEN I Socialminister Eva Kjer Hansen (V), trafikminister Flemming Hansen (K) og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) er klar til pensionering, mener Pia Kjærsgaard. Lederen af Dansk Folkeparti vil heller ikke længere tolerere en gammel, sur og bleg statsminister. Anders Fogh vil gøre klogt i at komme frisk, glad og solbrændt hjem fra sommerferie og starte på en frisk. Der er nogle metaltrætte ministre i den regering. KJÆRSGAARD, til Information den 1. august 2006 07 · AUGUST 2006 23
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: VELFÆRD I Oppositionen kan vinde
Page 5 and 6: aldemokraternes politiske ordfører
Page 7 and 8: håndtere undervisningssituationer
Page 9 and 10: Negativ skoledebat skræmmer unge v
Page 11 and 12: skal til for at unge kan flytte hje
Page 13 and 14: eney må kæmpe med i disse dage. I
Page 15 and 16: LEDER I Af Per Michael Jespersen, r
Page 17 and 18: I alt otte af regeringens ministre
Page 19 and 20: ne og forholdet til de politiske ko
Page 21: som en terrororganisation. En strib

PDF - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?