PDF - Ugebrevet A4

8,4
8,2
8,0
7,8
UDDANNELSE I
I Lærerstuderende bliver fagligt svagere
Kilde Danmarks Statistik for Ugebrevet A4.
Dygtige studenter
vil ikke være lærere
Studenter med høje karakterer går uden om læreruddannelsen. Ny analyse viser, at de nye
skolelærere i stigende grad rekrutteres blandt unge med middelmådige eksamensresultater.
Konsekvensen er et lavere fagligt niveau hos eleverne i folkeskolen, og at Danmark kommer
svækket ind i videnssamfundet, advarer eksperter.
PRESTIGE Niels Egelund blev færdig på lærerseminaret
i 1968. Hans første job var på en skole
i en landsby ved Ringe på Fyn. Dengang hørte
lærerne til autoriteterne i byen, og der var stor
respekt om deres gerning:
»Vi var – sammen med præsten – blandt de
højest uddannede i lokalsamfundet. Hvis folk fik
en tekst på engelsk eller tysk, bad de os om at
oversætte den. En lærerløn var også relativ høj i
forhold til det, folk i området tjente. Det skabte
ligeledes prestige,« fortæller Niels Egelund, der i
dag er professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.
I dag lyder en sådan beretning som fjern fortid.
Lærerfaget har slet ikke samme status som
før. Seminarerne har svært ved at appellere til de
unge – frem for alt de dygtige og ambitiøse unge,
der selv klarer sig godt i skolen. Studenter og
HFere med flotte eksamensresultater vælger i
stigende grad andre uddannelser.
Det fremgår af en analyse, som Danmarks Statistik
har foretaget for Ugebrevet A4. Her er karaktererne
ved studentereksamen og HF blevet
undersøgt årgang for årgang fra 1978 til 2004:
■ Frem til slutningen af 1970erne lå de lærer-
De lærerstuderende har siden 1979 haft et dårligere eksamenssnit end hele deres årgang
fra gymnasiet/HF. Fra midten af 1990erne begyndte forskellen imidlertid for alvor at vokse
– og i de seneste år er det gået helt galt.
Hele årgangen, der blev færdig med en gymnasial uddannelse
Den del af årgangen, der er startet på læreruddannelsen Afgangsårgang
7,6
1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998
6 UGEBREVET A4
2000
2002
2004
studerende over gennemsnittet for »deres«
årgang på gymnasiet eller HF – læreruddannelsen
havde således godt fat i de fagligt stærke
unge. Men gradvist skiftede mønsteret, og
fra midt i 1990erne blev de lærerstuderende
for alvor rekrutteret blandt unge med knap så
gode eksamensresultater. Faldet er særlig
dramatisk i det seneste år, hvor de lærerstuderende
ligger næsten en halv karakter under
gymnasieårgangen som helhed.
■ Frem til midt i 1990erne havde læreruddannelsen
stadig tag i en gruppe dygtige »hurtigstartere«
– unge med gode eksamensresultater,
der begyndte på seminaret efter højest to
år. I de seneste år er karaktererne imidlertid
også faldet hos »hurtigstarterne«. I starten af
1990erne havde de et snit på 8,4, i 2004 var
det kun 7,8.
Den faglige deroute viser sig også på de enkelte
seminarer. I 1992 krævede samtlige 19 seminarer,
at de nye lærere havde et vist karaktersnit –
på syv af seminarerne var kravet ligefrem, at
man havde 9 eller mere i gennemsnit på eksamensbeviset.
I år var billedet et helt andet. Kun
fire seminarer stiller krav til karaktererne, og
mange har stadig ledige pladser.
Unge lærere for svage
Den nye analyse fra Danmarks Statistik kommer
ikke bag på Bo Holmsgaard. Han har mange års
erfaring fra skoleverdenen – som lærer, skoleleder,
skolechef og nu udviklingschef i landets
største skolevæsen, det københavnske:
»Det er min erfaring, at de nyuddannede lærere
har stadig sværere ved at slå fagligt igennem.
Som skoleleder oplevede jeg, at mange af de praktikanter,
vi fik ud på skolen, var fagligt svagt funderede.
De var ikke fokuseret på opgaven som lærer
og ikke målrettede nok i de forskellige undervisningssituationer,«
fortæller Bo Holmsgaard.
»Uden en stærk faglig kerne og evnen til at