PDF - Ugebrevet A4
PDF - Ugebrevet A4
PDF - Ugebrevet A4
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
8,8<br />
8,6<br />
8,4<br />
8,2<br />
8,0<br />
7,8<br />
I Færre dygtige »hurtigstartere«<br />
7,6<br />
1978 1980 1982 1984 1986<br />
<br />
lig stolt profession. Men den udvikling søger<br />
lærerforeningen netop at bekæmpe, mener han.<br />
I stedet lægger han ansvaret på politikerne:<br />
»Politikerne er med til at udhule fagligheden<br />
og lærernes profession ved hele tiden at kræve<br />
flere test og mere kontrol. Det er takket være politikerne,<br />
at søgningen til læreruddannelserne<br />
falder. Politikerne svækker også fagets prestige<br />
ved konstant at komme med nedsættende bemærkninger<br />
om folkeskolen. Ingen privat erhvervsleder<br />
ville tale nedsættende om sin egen<br />
virksomhed på samme måde, som undervisningsministeren<br />
kritiserer folkeskolen,« siger<br />
Anders Bondo Christensen.<br />
Professor Niels Egelund er enig i, at de seneste<br />
års skarpe skoledebat er en del af forklaringen<br />
på den faldende søgning til seminarierne:<br />
»Debatten har været nødvendig for at rette op<br />
på åbenlyse mangler i folkeskolen, men har også<br />
Frem til midt i 1990erne var der en del med høje karakterer, som gik i gang med en<br />
læreruddannelse højst to år efter studentereksamen/HF. Men så faldt karaktergennemsnittet<br />
også hos »hurtigstarterne« – og i de seneste år er det gået helt galt.<br />
Hele årgangen der blev færdig med en gymnasial uddannelse<br />
Den del af årgangen, der er startet på læreruddannelsen senest 2 år efter gymnasiet/HF<br />
Kilde Danmarks Statistik for <strong>Ugebrevet</strong> <strong>A4</strong>.<br />
I Færre unge vil være lærere<br />
1988 1990 1992 1994 1996 1998<br />
8 UGEBREVET <strong>A4</strong><br />
2000<br />
Afgangsårgang<br />
2002<br />
2004<br />
Søgningen til læreruddannelsen faldt dramatisk i slutningen af 1970erne, men rettede<br />
sig så op igen. I de seneste år er ansøgertallet igen styrtdykket.<br />
9.000<br />
Antal ansøgere (1.prioritet)<br />
8.000<br />
7.000<br />
6.000<br />
5.000<br />
4.000<br />
3.000<br />
2.000<br />
1.000<br />
2006<br />
0<br />
1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005<br />
Kilde Den Koordinerede Tilmelding.<br />
fået nogle unge til at tænke sig om en ekstra<br />
gang. Samtidig hænger lærerfagets faldende status<br />
sammen med en bredere samfundsudvikling.<br />
I forhold til resten af befolkningen er lærerne<br />
ikke længere særlig veluddannede eller vellønnede,<br />
sådan som det var tilfældet, da jeg startede<br />
som ny lærer. Store dele af det private arbejdsmarked<br />
har rent lønmæssigt overhalet lærerne,«<br />
siger Niels Egelund.<br />
Længere læreruddannelse<br />
Eksperternes bud på en løsning er helt entydigt:<br />
Der er brug for endnu en reform af læreruddannelsen,<br />
selv om den seneste knap er trådt i kraft.<br />
I den seneste reform øges adgangskravene<br />
for at komme ind på læreruddannelsen. Men<br />
hvis de dygtige unge skal lokkes ombord, må det<br />
også give mere tyngde at komme ud fra læreruddannelsen,<br />
påpeger eksperterne. Mens læreruddannelsen<br />
i Danmark er på fire år, er den i de<br />
fleste andre lande fem år. Det er for eksempel tilfældet<br />
i Sverige og Finland. Samtidig foregår uddannelsen<br />
i flere andre lande på universiteterne:<br />
»Det er tankevækkende, at gymnasielærernes<br />
prestige ikke er faldet på samme måde som skolelærernes.<br />
Gymnasielærerne har højere løn og<br />
en universitetsuddannelse, der giver faglighed<br />
og selvtillid i de to fag, som de uddannet i. Læreruddannelsen<br />
behøver ikke at foregå på universiteterne,<br />
men det skal være en kandidatuddannelse,<br />
hvor en del af underviserne også forsker,<br />
og uddannelsen dermed får en stærkere<br />
faglig profil,« siger Niels Egelund.<br />
Danmarks Lærerforening er enige i behovet<br />
for en ny læreruddannelse. Det skal være en uddannelse<br />
på universitetsniveau, men stadig foregå<br />
på seminarerne, der har mange års erfaring<br />
med at uddanne skolelærere, påpeger Anders<br />
Bondo Christensen.<br />
Bo Holmsgaard fra Københavns Kommune<br />
udtrykker problemet sådan:<br />
»Vi er inde i en ond cirkel: Medierne omtaler<br />
folkeskolen negativt, lærerne kryber ned i skyttegravene,<br />
faget mister prestige og de dygtige<br />
unge søger ikke ind på seminarerne. Den onde<br />
cirkel kan kun brydes ved to tiltag: Læreruddannelsen<br />
skal have et gevaldigt løft, og folkeskolen<br />
skal være tydeligere i sin insisteren på kerneopgaven<br />
– den faglige undervisning,« siger Bo<br />
Holmsgaard. ■<br />
Af Lars Olsen, lars@lo.dk og Per Michael Jespersen,<br />
pjs@lo.dk, research: Elisabeth Mesterton Graae, emg@lo.dk