PDF - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

8,8 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 I Færre dygtige »hurtigstartere« 7,6 1978 1980 1982 1984 1986 lig stolt profession. Men den udvikling søger lærerforeningen netop at bekæmpe, mener han. I stedet lægger han ansvaret på politikerne: »Politikerne er med til at udhule fagligheden og lærernes profession ved hele tiden at kræve flere test og mere kontrol. Det er takket være politikerne, at søgningen til læreruddannelserne falder. Politikerne svækker også fagets prestige ved konstant at komme med nedsættende bemærkninger om folkeskolen. Ingen privat erhvervsleder ville tale nedsættende om sin egen virksomhed på samme måde, som undervisningsministeren kritiserer folkeskolen,« siger Anders Bondo Christensen. Professor Niels Egelund er enig i, at de seneste års skarpe skoledebat er en del af forklaringen på den faldende søgning til seminarierne: »Debatten har været nødvendig for at rette op på åbenlyse mangler i folkeskolen, men har også Frem til midt i 1990erne var der en del med høje karakterer, som gik i gang med en læreruddannelse højst to år efter studentereksamen/HF. Men så faldt karaktergennemsnittet også hos »hurtigstarterne« – og i de seneste år er det gået helt galt. Hele årgangen der blev færdig med en gymnasial uddannelse Den del af årgangen, der er startet på læreruddannelsen senest 2 år efter gymnasiet/HF Kilde Danmarks Statistik for Ugebrevet A4. I Færre unge vil være lærere 1988 1990 1992 1994 1996 1998 8 UGEBREVET A4 2000 Afgangsårgang 2002 2004 Søgningen til læreruddannelsen faldt dramatisk i slutningen af 1970erne, men rettede sig så op igen. I de seneste år er ansøgertallet igen styrtdykket. 9.000 Antal ansøgere (1.prioritet) 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 2006 0 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 Kilde Den Koordinerede Tilmelding. fået nogle unge til at tænke sig om en ekstra gang. Samtidig hænger lærerfagets faldende status sammen med en bredere samfundsudvikling. I forhold til resten af befolkningen er lærerne ikke længere særlig veluddannede eller vellønnede, sådan som det var tilfældet, da jeg startede som ny lærer. Store dele af det private arbejdsmarked har rent lønmæssigt overhalet lærerne,« siger Niels Egelund. Længere læreruddannelse Eksperternes bud på en løsning er helt entydigt: Der er brug for endnu en reform af læreruddannelsen, selv om den seneste knap er trådt i kraft. I den seneste reform øges adgangskravene for at komme ind på læreruddannelsen. Men hvis de dygtige unge skal lokkes ombord, må det også give mere tyngde at komme ud fra læreruddannelsen, påpeger eksperterne. Mens læreruddannelsen i Danmark er på fire år, er den i de fleste andre lande fem år. Det er for eksempel tilfældet i Sverige og Finland. Samtidig foregår uddannelsen i flere andre lande på universiteterne: »Det er tankevækkende, at gymnasielærernes prestige ikke er faldet på samme måde som skolelærernes. Gymnasielærerne har højere løn og en universitetsuddannelse, der giver faglighed og selvtillid i de to fag, som de uddannet i. Læreruddannelsen behøver ikke at foregå på universiteterne, men det skal være en kandidatuddannelse, hvor en del af underviserne også forsker, og uddannelsen dermed får en stærkere faglig profil,« siger Niels Egelund. Danmarks Lærerforening er enige i behovet for en ny læreruddannelse. Det skal være en uddannelse på universitetsniveau, men stadig foregå på seminarerne, der har mange års erfaring med at uddanne skolelærere, påpeger Anders Bondo Christensen. Bo Holmsgaard fra Københavns Kommune udtrykker problemet sådan: »Vi er inde i en ond cirkel: Medierne omtaler folkeskolen negativt, lærerne kryber ned i skyttegravene, faget mister prestige og de dygtige unge søger ikke ind på seminarerne. Den onde cirkel kan kun brydes ved to tiltag: Læreruddannelsen skal have et gevaldigt løft, og folkeskolen skal være tydeligere i sin insisteren på kerneopgaven – den faglige undervisning,« siger Bo Holmsgaard. ■ Af Lars Olsen, lars@lo.dk og Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk, research: Elisabeth Mesterton Graae, emg@lo.dk
Negativ skoledebat skræmmer unge væk Politikerne erkender, at flere års skarp skoledebat nu skræmmer dygtige unge væk fra læreruddannelsen. Bertel Haarder opfordrer lærerforeningen til at droppe klynkeriet for at forbedre lærernes image. S vil gøre uddannelsen femårig, men det afviser regering og de radikale. IMAGE Politisk selvransagelse er en sjælden vare, men den findes. Når færre fagligt stærke unge søger ind på læreruddannelsen, skyldes det blandt andet de seneste års skarpe debat om folkeskolen. Debatten har givet lærerfaget et dårligt image, som skræmmer de dygtige unge væk. Sådan lyder den nye selvkritiske konsensus blandt de ledende skolepolitikere på Christiansborg: »Jeg håber, at vi kan få en bedre debat om skolen. Vi bør rose os til en bedre skole ved at fokusere på dem, der gør det bedst. Det vil jeg gerne selv bidrage til. Jeg vil samtidig opfordre Danmarks Lærerforening til at lægge klynkeriet på hylden og gå ind i en dialog, der kan give skolen et bedre image,« siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). Også Socialdemokraternes Christine Antorini peger på, at både politikerne og Danmarks Lærerforening har et ansvar for at ændre »den sorthvide debat, der skræmmer de unge væk«. De radikale, der står udenfor folkeskoleforliget mellem regeringen og Socialdemokraterne, mener derimod, at politikerne har lyttet alt for lidt til lærerne: »Det er nærmest en diskvalifikation i skoledebatten at være lærer – at have forstand på tingene,« siger tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R). Kvalitet for lav Meldingerne kommer på baggrund af de nye tal, som Ugebrevet A4 offentliggør i denne uge. Undersøgelsen viser, at der ikke kun er et markant fald i søgningen til læreruddannelsen, men også at de fagligt dygtige unge i stigende grad går uden om uddannelsen. »Vi står ikke overfor akut lærermangel. Problemet er snarere det, som de nye tal også peger på: At kvaliteten blandt de studerende bliver for lav. Vi har brug for en større søgning, så man kan sortere de dårligste fra,« siger undervisningsminister Bertel Haarder. Ifølge Socialdemokraterne – og mange eksperter – er løsningen en ny reform af lærerud- dannelsen. Den danske uddannelse varer fire år, men i mange andre lande er den femårig: »En femårig læreruddannelse er både nødvendig for at styrke fagligheden i folkeskolen og for at gøre uddannelsen mere attraktiv blandt de unge. I Finland kan man både blive lærer på universiteterne og på lærerhøjskolerne, der svarer til vores seminarer, men begge uddannelser er femårige,« siger Christine Antorini. Læreruddannelsen er ellers lige blevet reformeret gennem et forlig mellem S, de radikale og regeringen. Men Christine Antorini henviser til, at denne ændring ifølge regeringen skulle være udgiftsneutral, og det satte grænser for reformplanerne: »En ny læreruddannelse vil koste penge, men det er en vigtig økonomisk investering, som vil give et stort afkast til samfundet,« siger S-ordføreren. Forslaget falder imidlertid på stengrund hos både de radikale og regeringen. Margrethe Vestager advarer om, at lange grunduddannelser kan være »en passiv form for prestige«. Hun vil hellere lokke de ambitiøse unge til læreruddannelsen ved at skabe bedre muligheder for videre uddannelse, så en læreruddannelse for eksempel kan føre videre til kommunikation og journalistik. Heller ikke Bertel Haarder er begejstret for forslaget om en femårig uddannelse. I stedet skal der skabes flere indgange til faget som skolelærer: Meritlærer-uddannelsen, hvor akademikere eller håndværkere kan læse til lærere og få »rabat« for deres kvalifikationer. Universiteterne, hvor unge efter studiets første del – de såkaldte bachelorer – skal kunne gå videre og blive lærere. Undervisningsministeren opfordrer universiteterne til at skabe overbygninger, så flere bachelorer uddanner sig til lærere. ■ Af Lars Olsen, lars@lo.dk og Per Michael Jespersen, psj@lo.dk 07 · AUGUST 2006 9 NETNYT I STRESS I VOLDSOM VÆKST – WWW.FTF.DK Sidste år var flere end hver sjette medlem af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, sygemeldt på grund af stress eller stressrelaterede sygdomme. Det viser en undersøgelse blandt mere end 7000 primært offentligt ansatte FTF’ere. Den viser også, at stress skyldes en for stor arbejdsbyrde og for megen travlhed. 40-49-ÅRIGE TÆNKER PÅ PENSION – WWW.AMI.DK Hvis virksomheder vil påvirke det tidspunkt, deres medarbejdere trækker sig tilbage på, er det en god ide at gøre det, mens medarbejderne er i 40’erne. Tæt på halvdelen af de adspurgte mellem 40 og 49 år i en undersøgelse foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet har allerede overvejet, hvornår de vil trække sig tilbage. 60 år er den ideelle alder, svarer den største andel blandt alle aldersgrupper. UNGE ARBEJDER FOR LÆNGE – WWW.LO.DK Jobpatruljen opgjort resultaterne fra foreløbig 1797 besøgte virksomheder med unge fritidsjobbere. Der er problemer med cirka halvdelen af virksomhederne. Typisk drejer det sig om manglende ansættelseskontrakt, manglende tillæg, manglende løn under sygdom, manglende pauser under arbejdet, samt lange vagter, aftenarbejde og arbejde i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Desuden arbejder mange fritidsjobbere på tidspunkter, hvor det ikke er tilladt. SKÆRMARBEJDE UDEN SMERTER – WWW.COMPUTERSMERTER.DK HK/Privat har åbnet et nyt website forebyggelse af gener og skader ved computerarbejde. Der er artikler om museskader, gode råd om musearbejde og seks ugers øvelsesprogrammer, der sikrer, at vigtige muskler bliver strakt og styrket. Dag for dag bliver brugeren med fotos og tekst vejledt i, hvordan øvelserne udføres på kontoret.
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3 and 4: VELFÆRD I Oppositionen kan vinde
Page 5 and 6: aldemokraternes politiske ordfører
Page 7: håndtere undervisningssituationer
Page 11 and 12: skal til for at unge kan flytte hje
Page 13 and 14: eney må kæmpe med i disse dage. I
Page 15 and 16: LEDER I Af Per Michael Jespersen, r
Page 17 and 18: I alt otte af regeringens ministre
Page 19 and 20: ne og forholdet til de politiske ko
Page 21 and 22: som en terrororganisation. En strib
Page 23 and 24: DENNE UGE I SIDSTE UGE I TIRSDAG 8

PDF - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?