Børn&Unge nr. 009/2011 - Bupl

26
SkilSmiSSEBØRN
Spøgelsesfædre er de fædre, som forsvinder helt ud af
deres børns liv efter en skilsmisse. De fortsætter med
at betale børnepenge, men er fysisk fraværende og
bliver som spøgelser for deres børn.
Af Teresa Suetta b&u@bupl.dk / Illustration: Larsen Et Rasmussen
Spøgelsesfædre
Næsten halvdelen af alle danske
skilsmissebørn har en
deleordning. De er hos deres
mor den ene uge og hos far
den anden. Sådan cirka.
Alligevel er der ifølge Socialforskningsinstituttet
ud af 5000 børn stadig 650 børn,
der ikke har nogen som helst kontakt til den
ene forælder. Det er i langt de fleste tilfælde
far, der mister kontakten til barnet.
Det er en del af disse fædre, som i 2008
fik et navn, da journalist og forfatter Sarah
Hampson i The Globe and Mail – en af Canadas
største aviser – introducerede begrebet ghost
dad: spøgelsesfar.
Hampson fulgte op på begrebet i 2010,
da hun udgav bogen ‘Happily Ever After
Marriage: There’s Nothing Like Divorce to
Clear the Head’.
De spøgelsesfædre, som Sarah Hampson beskriver
i sine bøger og avisartikler, er fraskilte
fædre, som i tiden lige efter deres skilsmisse
henter børnene til de aftalte weekender og
ferier. De deltager i børnenes fritidsinteresser
i det omfang, de kan. De sender gaver til
fødselsdage og jul.
Alligevel sker der gradvist det, at kontakten
aftager. Weekendbesøgene bliver mere
sporadiske, og deltagelsen i børnenes liv og
fritidsinteresser daler.
Til sidst ophører kontakten med børnene
helt. Nu sender faderen ikke længere fødselsdags­
og julegaver.
Men børnepengene bliver stadigvæk betalt.
Sarah Hampson spørger: Hvorfor?
Hvordan kan det gå til, at fædre, der har
haft almindelige følelsesmæssige relationer
til deres børn, ender med at trække sig helt ud
af børnenes liv? De fædre, hun beskriver, er
ikke misbrugere eller uansvarlige mennesker
i andre af livets forhold. De har elsket deres
børn og elsker dem stadig. Alligevel forlader
de deres børn og efterlader dem med en livsvarig
sorg og et stort savn.
De ulykkelige fæDre. Sarah Hampsons
svar er, at det drejer sig om mænd, som er
dybt ulykkelige over ikke længere at være en
del af børnenes daglige liv. For flertallet af
spøgelsesfædrene har bruddet med børnene
også alvorlige følelsesmæssige konsekvenser.
Hampson giver i en artikel udtryk for, at man
i stedet for at tage afstand til disse spøgelsesfædre
må prøve at forstå dem.
Både artiklen og bogen har fået fædrene
til at kaste sig over tasterne. I Canada og
USA har hundredvis af fædre i blogindlæg
og i onlinedebatter givet deres versioner af,
hvad der kan få en far til at opgive kontakten
til sit barn. Nogle af fædrene giver udtryk
for, at de endelig har fået en stemme gennem
Sarah Hampson.
Andre føler, at hun med sin forståelse er
med til at fastlåse en udbredt holdning om,
at mænd har det svært med følelser. De mener,
at problemet i stedet er et retssystem,
som i den grad er på mødrenes side, at det
nærmest tvinger fædrene til at trække sig i
forhold til børnene.
To grupper fæDre. Ebbe Scheel Krüger fra
Aarhus har med sine mange år som praktiserende
psykolog stor erfaring med, hvad der
rør sig i en far, når han ikke længere ønsker
kontakt med sit barn efter en skilsmisse. Han
er blandt andet initiativtager til hjemmesiden
’Jeg hader dig Far, fordi du ikke er med i
mit liv’, der er en del af psykoweb.dk
Han deler fædrene op i grupper. Først er
der en gruppe mænd, som simpelthen ikke
har et far­gen.
»For de mænd gælder det, at de fra begyndelsen
har været totalt uinteresseret i at have
med børn at gøre, og de fik kun et barn, fordi
der ellers ikke var noget sex. Eller måske blev
barnet undfanget i en brandert, og nu hænger
han så på et barn, han aldrig har ønsket,«
siger Ebbe Scheel Krüger.
Denne gruppe er ikke spøgelsesfædre,
for de er ligeglade med, at de er fædre.
Spøgelsesfædre er ikke ligeglade. De bærer
på en stor sorg, og det er netop sorgen, som
gør dem til spøgelsesfædre.
BØRN&UNGE | NR. 09 | 9. maj 2011 27