Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Kommunernes selvstyre fungerer 

tilfredsstillende, mener socialminister 

Karen Ellemann 

Kommunalvalget nærmer sig 

SEPTEMBER Juni 2008 2009 

4 

www.dhf-net.dk 

Handicap·nyt 

Livet er nemmere med humor 

og en positiv tankegang i bagagen

Transit fra 168.500 kr. ekskl. moms. Levering 4.280 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. 

Det perfekte match 

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én 

bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, 

sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og 

uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. 

Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. 

Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler. 

FordTransit 

Feel the difference 

Ogilvy

Indhold 

Der er kommunalvalg 

den 17. november. 

Uden humor går det ikke 6 

Preben Heiselberg er ny tegner i Handicap-nyt. 

Hjulspind 10 

Ministeren mener 12 

Interview med ny socialminister, Karen Ellemann. 

Postmester på afveje 14 

I Middelfart har postvæsenet taget utraditionelle midler i brug 

for at kontrollere borgerne. 

Jul på Sct Knudsborg 16 

Kort nyt 18 

Midt i bladet 21 

Læserne skriver 30 

Kørestolsræs på Strøget 32 

Tre borgmestre i kørestole – oplevede Strøget på hjul. 

En forlænget weekend i Holland 34 

Holland byder på mange oplevelser og kan nås på en weekend. 

Revolutionen er afblæst 36 

Vejledningen om den nye BPA-ordning skuffer. 

Tema: Kommunalvalg 38 

Kommunalvalget nærmer sig 

Deltag i demokratiet og gå til valgmøder. Handicap-nyt bringer en række 

handicappolitiske spørgsmål, du kan tage med. 

FoTo: IlluSTRaTIon SolvEIg nIElS andERSEn. PoulSEn. 

37 

Kandidaterne 40 

En del mennesker med handicap stiller op til valget i november. Mød et udsnit af dem. 

Tag en hjælper med 43 

En lovændring gør det muligt at tage en hjælper med i stemmeboksen. 

Hvordan får man sat sit kryds? 44 

Tilgængeligheden skal være i orden ved valgstederne. Det er den langfra altid. 


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009 

FoTo: KlauS laSvIll-MoRTEnSEn 

3 

6 

Uden humor, naturen, motion og 

tegning går det ikke for Preben 

Heiselberg. 

Problemet er 

fortsat, at der i 

dette land er 98 

kommuner og dermed 

98 forskellige 

måder at forvalte 

statens rammelovgivning 

på” 

Læs om vejledningen til den 

nye BPA-ordning. 

36 

Amsterdam er en 

charmerende by 

og Holland ligger i 

rejseafstand fra Danmark.34

Danmarks største udvalg af 

rejser for funktionshæmmede 

Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og 

gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores 

samarbejde med Albert Olsens Rejsefond har vi muligheden for at uddele 

rejselegater til handicappede, og kan let søges ved bestilling af en rejse. 

Vi arrangerer rejser for alle til: 

• Andalusien·Spanien 

• Athen·Grækenland 

• Barcelona·Spanien 

• Berlin·Tysland 

• Bretagne·Frankrig 

• Budapest·Ungarn 

• Cypern solrejse 

• Costa del Sol·Spanien 

• Costa Brava·Spanien 

• Danmarks sommerland 

• Dubai luksusrejse 

• Gran Canaria·Spanien 

• Holland wellnesferie 

• Kina kulturrejse 

• Krakow·Polen 

• Kreta·Grækenland 

• Krydstogtrejser 

• Loutraki·Grækenland 

• Ljubljana·Slovenien 

• London storbyferie 

• Madeira øperle 

• Norge vinterrejser 

• Prag·Tjekkiet 

• Rom storbyferie 

• San Felice·Italien 

• Sydafrika safari 

• Tenerife·Spanien 

• Tyrkiet solferie 

Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores 

spændende nyhedsbrev med attraktive rejsetilbud 

H A NDITO U R S A P S | F REDERIKSSUNDSVEJ 1 1 6 B | D K -2700 B R Ø NSHØJ | DENMARK 

TLF: +45 7022 7 252 | FA X : + 4 5 7022 7262 | INFO@HANDITO U R S.DK | WWW.HANDITOURS.DK

Handicap-nyt’s 

produktion er 

godkendt til 

Svanemærket 

efter Nordisk 

Ministerråds 

miljøregler 

leder 

Al magt til 

kommunerne! 


Magten har det bedst i kommunernes lomme. Sådan tolker jeg social- og indenrigsminister 

Karen Ellemanns svar i interviewet, som du kan læse på side 12 i dette nummer af Handicapnyt. 

Samtidig kan du på side 36 læse om, hvordan vejledningen til de nye regler om Borgerstyret 

Personlig assistance ikke er blevet, som vi kunne have ønsket os. 

da Karen Ellemann tiltrådte, fik vi lyst til at stille hende en række spørgsmål, fordi vi oplever 

tiltagende problemer på handicapområdet. vi kæmper med et område, som er præget 

af afslag til vores medlemmer, uforståelige afgørelser fra ankestyrelsen, voldsomt lange 

sagsbehandlingstider osv. osv. Et af de problemer, vi ser lige nu, er en markant forskel på de 

ydelser, mennesker med funktionsnedsættelser kan forvente at få – afhængigt af om de bor 

i den ene eller den anden kommune. vi ser også, hvordan kommunernes ret til at foretage et 

såkaldt individuelt konkret skøn langt hen ad vejen fungerer som et besparelsesskjold mod 

mennesker med handicap, som blot ønsker at blive kompenseret for deres handicap og opnå 

lige muligheder, som det så flot hedder i Fn’s handicapkonvention, som danmark netop har 

tiltrådt. I dansk Handicap Forbund oplever vi således lige nu, hvordan vores rådgivningsteam 

oversvømmes af henvendelser fra desperate medlemmer, hvis sager er gået i hårdknude, eller 

som mødes af det ene afslag efter det andet – mens deres tilværelse sættes på stand by. 

Paradoksalt nok sker alt dette samtidig med, at danmark tiltræder handicapkonventionen, 

som skulle sikre vores rettigheder! 

Som landsformand for 10.000 mennesker med bevægelseshandicap må jeg sige, at jeg 

er noget skuffet over ministerens svar. Karen Ellemann hylder det kommunale selvstyre i en 

grad, så jeg frygter, at vores medlemmer ikke skal forvente nogle forbedringer som følge af 

konventionen. Ministeren lægger, som vi læser hendes svar, op til, at den nationale lovgivning 

(som Fn konventionen har indflydelse på) fortsat vil udgøre en meget spinkel ramme, og at 

kommunerne derfor mange steder vil nedprioritere vores område – for penge svømmer de i 

hvert fald ikke i. 

vores medlemmer forlanger ikke andet end retten til at leve en værdig tilværelse på lige fod 

med andre borgere i dette land. dette ønske må de desværre nok se langt efter, når det kommunale 

skøn og selvstyre fortsat hyldes som det absolut fornemmeste princip! Fn konvention 

og nye regler om borgerstyret personlig assistance kan efter min opfattelse lige nu kun bruges 

til skåltaler. På baggrund af ministerens svar, må jeg desværre konstatere, at der er lang 

vej til forbedringer i den virkelige verden og hverdag hos det enkelte medlem. 

Susanne Olsen 

Landsformand 

5 

”Fn konvention og nye 

regler om borgerstyret 

personlig assistance 

kan efter min opfattelse 

lige nu kun bruges 

til skåltaler:” 

Kontroleret oplag i perioden 

1 juli 2007 - 30 juni 2008: 9 366 

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1 2100 København Ø Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www dhf-net dk 

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs Design og tryk: Handicap-nyt er produceret 

CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 9 000 Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55 Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund Handicap-nyt fås 

på lydbånd gratis for medlemmer Ring 39 29 35 55 for bestilling ISSN: 0904-8081 83 årgang Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Mandag til torsdag kl 9 00 – 16 00, Fredag kl 9 00 – 14 15 

Landsformand: Susanne Olsen Hovedkasserer: Erna Christensen Direktør: Helge Barnewitz Næste nummer: Udkommer 20 oktober 2009 Deadline: 21 september 2009

TEKST: SolvEIg SKovgaaRd andERSEn 

FoTo: KlauS laSvIll-MoRTEnSEn. 

Medlemsportræt 

www.DHf-Net.Dk 

Preben Heiselbergs liv drejer sig om at have en dagligdag, hvor han sætter smerterne 

på plads og ikke lader dem bestemme. I den forbindelse er tegning og humor en 

afgørende faktor 

Uden humor 

går det ikke 

Preben Heiselberg er imødekommende, venlig og smilende, 

og ordene positiv tænkning går igen hele tiden, 

når man taler med ham. 

at tænke positivt har han været nødt til at lære sig, for 

siden en arbejdsulykke i 1989 ødelagde hans rygsøjle, 

har livet været plaget af kroniske smerter, der nemt kan 

føre til negativitet og bitterhed. og det vil Preben ikke 

være med til. 

Prebens hjemmeside hedder ”Handihumor – giver 

større selvindsigt og mindre medicin.” og humoren 

har sammen med naturen, tegning, motion og familien 

bestående af hustru og to døtre, gjort at smerterne kan 

takles, og livet værd at leve. 

I dag tegner han blandt andet til Handicap-nyt, fotograferer 

smukke naturfotos og holder foredrag om temaer 

som fx Humor som terapi eller usynligt handicap. 

6 

Ud af arbejdsmarkedet 

Preben Heiselberg er uddannet landmand og arbejdede 

inden for landbruget, da arbejdsulykken 

satte en stopper for den karriere. Senere forsøgte 

han gennem revalidering at blive konservator, men 

helbredet kunne ikke holde til det stillesiddende 

arbejde. Herefter fik han arbejde som medhjælper 

ved handicapridning, men måtte efter seks år holde 

op – smerterne blev for voldsomme, og i dag er han 

førtidspensionist. En rygoperation i 1992, der skulle 

afhjælpe smerterne, gik ikke som ønsket. Herefter 

besluttede Preben at arbejde med at reducere 

smerterne ved hjælp af afspænding, mentaltræning 

og begrænset medicinforbrug. I dag tager han ikke 

smertestillende medicin.

Tegning som terapi 

En af de andre måder at reducere smerterne på er at 

tegne. det er ren terapi og en udfordring, der giver 

smertelindring. 

”Inspirationen til tegningerne er taget ud fra mit 

eget liv, og jeg tegner altid humoristisk. Jeg startede 

faktisk fra første dag på hospitalet i 1992. Jeg tegnede 

operationen, lægerne og personerne omkring mig. 

at tegne var det eneste, jeg kunne,” fortæller Preben 

Heiselberg. 

Et album af tegneren John Callahan inspirerede ham 

til at komme i gang, for ”Hvis han kan, kan jeg også”, 

tænkte han, der udover John Callahan er inspireret 

af amerikanske gary larson , dik Browne og danske 

Mette dreyer. 

”Jeg tegner på grund af humoren, for humor er nødvendig, 

og den har hjulpet mig, så min smertetærskel 

er blevet højere med tiden. Positiv tænkning og latter 

sætter gang i endorfiner, der virker smertestillende.” 

Et stillesiddende arbejde som at tegne er ikke godt 

for ryggen, så daglig fysisk træning og det at komme 

ud i naturen er helt nødvendig for Preben. 


Positiv tænkning og humor er nøgleord i 

Preben Heiselbergs hverdag. ”Ellers risikerer 

man at ende som en bitter mand 

og det vil jeg ikke”, siger han. 

”For mig er naturen et kraftcenter, hvor jeg oplader. 

det at være i skoven og fokusere på fugle, på vildt, på 

træer giver ro og fokus, og når jeg fokuserer, kan jeg 

kontrollere smerterne.” 

Bitterhed flytter ingenting 

der er gode og dårlige dage. På de gode træner Preben 

Heiselberg på cykel i naturen, hviler og tegner, 

foruden daglige gøremål, som hverdagen med familien 

kræver. På de dårlige dage når han ikke nær det 

samme. 

Men også på dårlige dage finder Preben en hel 

masse positive ting. ”Jeg tænker fx på de ting, jeg har 

nået den dag - også selv om det er ganske små ting. 

det hindrer bitterhed. Jeg har en forstående familie, 

der giver mig plads og tid, men jeg kan være bange for 

at blive bitter, så jeg ikke kan være ordentlig ved min 

familie.” 

”derfor er humoren så vigtig. det er vigtigt, at man 

griner ad sig selv hver dag og lader smerterne ligge. 

Man må tage ansvaret for sit liv og ikke fokusere på at 

have ondt af sig selv. Jeg læser aldrig om smerter. Jeg 

7

Medlemsportræt 

PRIvaTFoTo. 

”Tegning er ren terapi,” fortæller Preben Heiselberg, ”det udfordrer 

og holder mig i gang, og hvis jeg også kan få andre til 

at grine, er det rigtig fint”. 

læser altid noget, der handler om at sætte sig ud over 

sig selv, fx bøger af og om dalai lama. det inspirerer.” 

Svær erkendelse 

Preben Heiselberg har arbejdet meget med sig selv for 

at nå hertil, og nemt har det ikke været. I flere år ville 

han ikke acceptere, hvor dårlig han var 

og arbejdede alt for meget. Pludselig 

kunne kroppen ikke mere. ”Jeg fik et 

blackout og faldt om på sengen, og 

kunne ingenting. Smerterne havde ophobet 

sig i musklerne og lukket af for 

blodgennemstrømningen, kroppen 

sagde stop.” 

En erkendelse af begrænsningerne 

var nødvendigt. ”det tog mange år, 

og det kræver, at du selv arbejder 

med - gør en ihærdig indsats og 

får hjælp om nødvendig. Jeg har 

stadig smerter 24 timer i døgnet, 

men jeg er taknemmelig for, hvad 

jeg kan. grænserne flytter sig hele 

tiden. og jeg tænker positivt: nu 

kan jeg det og det, og så kan jeg 

gå videre.” 


8 

Tegninger i Handicap-nyt 

visionen for Preben Heiselberg er at blive ved med at 

tegne. ”det gør mig i godt humør, og samarbejdet med 

Handicap-nyt betyder meget, fordi der er en deadline, og 

fordi jeg kan gøre en indsats.” 

det er nemlig det sværeste ved at være førtidspensionist 

- ikke at gøre en indsats og ikke have naturlige 

kontakter gennem arbejdet. ”vi har alle brug for at blive 

bekræftet uanset niveau- vi skal bekræftes i vores værd 

og være en del af flokken.” 

”Tegningerne holder mig i gang,” siger Preben Heiselberg 

om sit engagement i Handicap-nyt, der begyndte i 

foråret. 

”Jeg tegner ikke kun mennesker med handicap – i 

hvert fald definerer jeg handicap bredt. Jeg synes fx, at 

politikere nogle gange er så ensporede, at det er et handicap, 

at en religiøs fundamentalistisk tankegang er et 

handicap og grådighed, og … der er inspiration nok, når 

bare man iagttager mennesker omkring en.” 

”og hvis jeg kan få en person til at trække på smilebåndet, 

har jeg det fint. En daglig humordosis er rigtig godt. 

Tegningerne får nogle til at grine – så griner man lidt af 

sig selv, og bagefter ser man lidt lysere på tilværelsen.” 

Foredrag 

Preben Heiselberg holder også foredrag om humor 

som terapi. Kontakterne får han via sin hjemmeside 

www.handihumor.dk og gennem sit netværk. Han har 

fx holdt foredrag ved et seminar, arrangeret af dansk 

Selskab for Medicinsk Humor. ”Folk må gerne høre min 

historie, hvis det kan give inspiration. Jeg vil gerne fortælle, 

hvordan jeg er nået til mit nuværende udgangspunkt: 

at acceptere tingenes tilstand. og uden humor 

var det aldrig gået.” ■ 

Preben Heiselberg tegner mange slags mennesker og problemstillinger, 

og har haft stor gavn af også at tegne sine smerter.

Her er OL-atleten Marianne Maibøll. 

Marianne er i gang med at betale sit medlemskontingent 

til Dansk Handicap Forbund. 

Gør som handicap-OL-atleten Marianne og betal dit medlems- 

kontingent med Betalingsservice. Det er det nemmeste i 

verden. Og så behøver du ikke spekulere på, om det bliver betalt. 

Tilmeld til Betalingsservice på www.dhf-net.dk, i dit pengeinstitut eller 

i din netbank. Du kan også ringe på 3929 3555, så tilmelder vi dig. 

Foto: Lars Svankjær

aF: BEnTE RødSgaaRd 

Hjulspind 

PRESSEFoTo: RoPox. 

Vasken for alle 

Firmaet Ropox har fremstillet en vask, man kan 

hæve og sænke, så den kan tilpasses brugeren. designet 

er hvidt og nordisk og vil kunne passe ind 

i de fleste hjem. Firmaet har også en lang række 

andre produkter fx hæve/sænkeborde og køkkener, 

hvor elementerne kan hæves og sænkes. der 

er blevet gjort meget ud af, at designet ser diskret 

og pænt ud, så hele familien kan bruge de samme 

ting uanset højde og drøjde. 


EU skærper sikkerhedskravene 

for kørestolsbrugere i biler og busser 

Eu-kommissionen har udsendt et nyt direktiv (2007/46) med 

skærpede krav til sikkerhedsudstyr, som sikkerhedsseler og fastspændingsudstyr. ”det er 

et stort ryk fremad, at Eu stiller krav til, at både kørestol og personen, der sidder i den, skal være spændt fast 

med testet og godkendt udstyr”, siger Claus dahl Pedersen fra dahl Engineering i Thisted, som gennem fem år 

har afprøvet og testet sikkerhedsudstyr til biler efter de standarder, der nu bliver Eu-krav. 

”Eu-kravene betyder, at kørestolsbrugere ikke længere bliver 

betragtet som gods, men som levende personer, der som 

alle andre har ret til at kunne spænde sikkerhedsselen, når de 

skal ud at køre. Kravene øger sikkerheden for personer i kørestole 

og for de andre, der er med i bilen. det er et stort fremskridt, 

at både kørestol og bruger bliver holdt fast og ikke flyver 

fremad og lander i nakken på andre personer”, siger Claus 

dahl Pedersen. Han og medarbejderne har foretaget mange 

hundrede crash-test og trækprøver af sikkerhedsudstyr. Firmaet 

er derfor også som de første klar til at levere udstyr, som 

lever op til Eu-kravene. 

10 

Ny medarbejder 

Peter Marx er 38 år og ansat 

12 timer i et fleksjob i 

ulandssekretariatet, hvor 

han bl.a. skal arbejde med 

kommunikation og information. 

Han skal skrive om 

sekretariatets arbejde på 

forbundets hjemmeside og 

skrive nyhedsbreve til samarbejdspartnere, 

holde foredrag om ulandsarbejdet osv. opgaverne 

er mangeartede. Han har tidligere beskæftiget 

sig med ulande på Roskilde universitetscenter. Han 

håber også på, at han ved lejlighed kan komme ud i de 

lande, hvor forbundet har projekter og skrive om dem. 

Fritiden går med famileliv, han er far til to piger, men 

også med at dyrke sin hobby, kørestolsrugby. 

Velkommen til, red. 

SET PÅ REHAB 2009. 

TILGÆNGELIGHED ? 

PRESSEFoTo: daHl EngInEERIng 

FoTo: SolvEIg andERSEn.

Besøg Budapest i kørestol 

Max Hansen, som er dansker, bor i Budapest med sin ungarske hustru og har gjort det 

siden 1998. Han samarbejder med Region Midtjylland om forskellige venskabsarbejder i 

ungarn. For tiden hjælper han med at opbygge en hjælpemiddelcentral efter dansk forbillede. 

”Mit arbejde for regionen har gjort, at jeg kommer i tæt kontakt med mennesker med 

handicap fx Egmont Højskolen, som jeg har hjulpet med studierejser både for ungarere 

og danskere, og på den måde fået indsigt i tilgængelighedsområdet”. 

Indsigten har ført til, at han og hustruen har startet et firma, der tilbyder tilgængelige 

hoteller og et udflugtsprogram i tæt samarbejde med det danske firma Handi-tours. 

”Mange ungarere er meget interesserede i området. når vi kommer på et hotel for at 

se på værelser, så er de nærmest flove over, at de ikke er tilgængelige og vil gerne vide 

noget mere om, hvad de kan gøre”, fortæller han. 

udflugtsprogrammet dækker både storbytur, opera, vinsmagning, varmtvandsbehandlinger, 

man kan sågar teste sine evner som vinplukker. 100 danskere har været af sted 

her i år. ”vi booker kun værelser på hoteller, vi har set og opmålt. lige nu er ungarn det 

billigste land i Eu, og vi vil gerne gøre det mere kendt for kørestolsbrugere og andre med 

handicap”, siger Max Hansen. 

du kan læse mere på www.skagerrak.hu eller kontakte www.Handi-tours.dk 

tlf. 70 22 72 52. 

Stockholm vil 

være en by for alle 

I Stockholm har de en vision. Byen skal 

i 2030 være en hovedstad i verdensklasse, når 

det gælder tilgængelighed for alle. Ca. 10 procent af 

Sveriges befolkning har en funktionsnedsættelse. dertil 

kommer de, som har midlertidige funktionsnedsættelser fx på 

grund af brækkede ben, forældre med børn i klapvogne samt 

ældre mennesker, som ikke går så godt længere. Ideen bag visio- 

nen er, at hvad, der er godt for mennesker med funktionsnedsæt- 

telser, er godt for alle. 

Byen har udgivet en bog med masser af gode tips til 

indretning af gader og veje, toiletter osv. du kan down- 

loade hele publikationen på www.stockholm.se/ 

tillganglig. 


FoTo: aTTIla KISBEnEdEK/SCanPIx. 

Vidste du, at 

11 

Stomiforeningen CoPa har udgivet 

en ordbog, som er god at 

have med på rejse, hvis man er 

stomiopereret. vigtige ord er 

oversat til 11 forskellige sprog. læs 

mere www.copa.dk/download/ 

ordbog1.pdf. 

undervisningsministeriet har 

udarbejdet en ny vejledning om 

specialundervisning for voksne. 

I vejledningen kan man læse om 

reglerne, og om fx hvilke krav der 

er til deltagernes færdigheder. læs 

vejledningen på www.uvm.dk. 

390 kirker over hele landet er med 

i brochurerne "vejkirker og andre 

åbne kirker" for 2009. Brochurerne 

findes i to udgaver: én for Jylland 

med 184 kirker og én for øerne 

(Sjælland, Fyn og de øvrige øer) 

med 206 kirker. Brochurerne er 

trykt i 92.000 eksemplarer og 

kan fås i de deltagende kirker, 

på biblioteker, på turistbureauer, 

campingpladser, vandrerhjem og 

udvalgte museer mv. I brochurerne 

kan man se, hvor kirkerne 

ligger. der er en kørselsvejledning 

og oplysninger om bl.a. kirkernes 

åbningstider, seværdigheder, handicaptoiletter 

osv. 

du kan downloade brochurerne 

på www.kirkefondet.dk. 

Sahva auto er solgt til Handi Mobil 

a/S. Sahva har afhændet Sahva 

auto for at skærpe sit fokus på 

serviceydelser og produkter inden 

for kropsbårne hjælpemidler, som 

selskabet siden 1872 har været 

kendt og værdsat for. Handi Mobil 

a/S overtog Sahva auto pr. 1. juni 

2009 herunder alle service- og garantiordninger. 

at der findes en forening ved 

navn ”arkitekter uden grænser” 

som er en del af architecture Sans 

Frontieres, som er en verdens omspændende 

non-profit hjælpeorganisation, 

der arbejder aktivt for 

en langsigtet, bæredygtig og retfærdig 

bebyggelse og udvikling 

i hele verden. organisationen er 

repræsenteret i over 20 lande og 

er baseret på frivillig arbejdskraft. 

læs mere www.arkitekterudengraenser.dk.

aF JEPPE S. KERCKHoFFS 

ny socialminister 

PRESSEFoTo: FolKETIngET. 

Er det kommunale selvstyre nu så godt, når dansk 

Handicap Forbunds (dHF) medlemmer oplever, at tiden 

for sagsbehandling øges, at kommunerne sparer på 

hjælpemidler, og at der er store forskelle kommunerne 

imellem? Hvem har ansvaret og kunne det fordeles 

anderledes mellem stat og kommune. For at finde ud af 

det har Handicap-nyt stillet en række skriftlige spørgsmål 

til ministeren. og ministeren er vist ganske tilfreds 

med det kommunale selvstyre og den nuværende ansvarsfordeling. 

Sagsbehandlingstid 

DHF’s medlemmer oplever, at sagsbehandlingstiden i løbet 

af de sidste to år er eksploderet. Hvordan vil du gribe 

ind? Og kan der i yderste konsekvens blive tale om at 

sanktionere imod kommunerne? 

Karen Ellemann: ”alle kommuner skal behandle ansøgninger 

om hjælp så hurtigt som muligt. det er et 

grundlæggende princip i retssikkerhedsloven. den enkelte 

kommunalbestyrelse har retten til og ansvaret for 

at fastlægge kommunens serviceniveau med hensyn til 

sagsbehandlingstider. 

det er imidlertid meget vigtigt, at de enkelte borgere 

og brugere af det sociale system ved, hvilken sagsbehandlingstid 

de kan forvente. derfor har regeringen 

taget initiativ til en ændring af reglerne i retssikkerhedsloven, 

så det klart fremgår, at kommunalbestyrelsen 

på de enkelte sociale sagsområder skal fastsætte 

og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der 

må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til den 

har afgjort den. Hvis en kommunalbestyrelse tilsidesætter 

sin pligt til at fastsætte og offentliggøre frister på de 

enkelte sagsområder, vil dette kunne påses at det statslige 

kommunaltilsyn. 

det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt 

selvstyre inden for rammerne af lovgivningen. Både 

kommuner og sager er forskellige. derfor skal der være 

mulighed for at foretage lokale prioriteringer under 

ansvar, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for 

sine borgere med hensyn til sine beslutninger. det gælder 

også med hensyn til sagsbehandlingstiden.” 


12 

Hvad mener ministeren? 

I april blev Karen Ellemann ny socialminister. Handicap-nyt har efter 

de første måneder på posten stillet hende en række spørgsmål, som 

har direkte betydning for vores medlemmers dagligdag 

Besparelser på handicapområdet 

DHF oplever fortsat store besparelser på handicapområdet. 

Fra statslig side hævdes det gang på gang, at kommunerne 

har fået pengene til håndtering af opgaven. Kan du 

forestille dig, at der øremærkes midler til området? 

Karen Ellemann: ”Serviceloven er som udgangspunkt 

kun en lov, der sætter de overordnede rammer for, 

hvilke service ydelser og tilbud kommunalbestyrelsen 

er forpligtet til at yde. det er derfor kommunalbestyrelsens 

ansvar at fastlægge, hvilket serviceniveau der 

ønskes i kommunen. dette gælder også på handicapområdet. 

Selvom det er kommunalbestyrelserne, der har hovedansvaret 

for at sikre, at borgere med specielle behov 

får de rigtige tilbud, har regeringen dog løbende forbedret 

vilkårene på handicapområdet. Jeg vil blot fremhæve 

reglerne om BPa, de nye regler, der fastsætter 

bindende minimumsregler for kommunalbestyrelsens 

udmåling af tilskud til hjælpere, afskaffelse af servicebetalingen 

for beboere i botilbud eller plejehjem, regler 

om oprettelse af handicapråd og arbejdet med at modernisere 

reglerne om handicapbiler.” 

Fn’s Handicapkonvention 

Har du som indenrigs- og socialminister et ansvar for, at 

kommunerne efterlever principperne i FN’s handicapkonvention? 

Karen Ellemann: ”Jeg er meget glad for, at danmark nu 

kan ratificere handicapkonventionen. Med ratifikationen 

bliver den danske stat folkeretligt forpligtet til at indrette 

sin lovgivning og administrative praksis sådan, at konventionens 

principper opfyldes, og kommunerne skal 

naturligvis følge den lovgivning, der fastsættes af Folketinget. 

Men konventionen ændrer ikke ved, at der som 

følge af det kommunale selvstyre er en række afgørelser 

fra kommunalbestyrelserne, der 

indebærer et konkret skøn. det er først og fremmest 

kommunalbestyrelsens ansvar, at lovgivningen bliver 

fulgt i kommunerne og dernæst de kommunale tilsynsmyndigheder, 

der skal føre tilsyn med, at dette også sker.”

BPa 

Hvordan vil du sikre, at tankerne bag BPA også reelt slår 

igennem i alle kommuner? DHF oplever, at man i flere 

kommuner ikke har tænkt sig at udvide målgruppen? 

Karen Ellemann: ”Reglerne om BPa trådte i kraft den 

1. januar 2009, og det er store ændringer, som nu er ved 

at blive gennemført i kommunerne. 

Jeg ved, at det erfaringsmæssigt kan tage lidt tid, inden 

kommunerne tager disse regler til sig. derfor har 

ministeriet holdt en række informationsmøder om BPa 

over hele landet i februar og marts i år. Samtidig udsender 

ministeriet om få dage en orienteringsskrivelse til 

alle kommunalbestyrelser om den seneste lovændring, 

så kommunalbestyrelserne bliver opmærksomme på 

disse nye regler, og kan sikre, at de implementeres 

lokalt. desuden er vi på vej med en ny vejledning om 

BPa til de kommunale sagsbehandlere. det er mit mål, 

at denne bliver et vigtigt værktøj for kommunerne i 

forhold til reglerne om BPa.” (vejledningen er kommet 

– se side 36, red.) 

Fra statslig side har man med BPA indført en rigtig god 

og fleksibel lovgivning. Men kommunerne skal løfte en 

stor udgift, hvis målgruppen skal udvides. Ser du en fare 

for, at det kommunale skøn vil blive brugt som skjold imod 

disse omkostningstunge ordninger? 

Karen Ellemann: ”uanset at en BPa-ordninger kan 

være dyr for den enkelte kommune, så må det aldrig 


være det økonomiske, der afgør, om en borger er berettiget 

til denne form for hjælp. der er tale om borgere, 

som har et omfattende hjælpebehov. og det behov 

skal dækkes. 

Jeg vil også gerne slå fast, at kommunerne bliver 

kompenseret for de udgifter, der følger af de nye regler. 

det gælder både reglerne om BPa, der giver borgeren 

mulighed for at betale fx et firma eller en forening for 

at være arbejdsgiver for hjælperne, og for de nye, bindende 

regler om udmålingen af tilskuddet til løn mv. til 

ansættelse af de nødvendige hjælpere.” 

El-crosser 

Mange af vores medlemmer har nu ikke længere mulighed 

for at få en el-crosser, fordi denne betragtes som et 

forbrugsgode og dermed kræver 50 % i egenbetaling. Elcrosserne 

kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel, men 

vi oplever, at kommunerne nu som standard betragter 

dem som et forbrugsgode. Vil du indskærpe overfor kommunerne, 

at de ikke kan afvise bevilling af el-crossere som 

hjælpemiddel? 

Karen Ellemann: ”Jeg vil gerne her afslutningsvis slå 

fast, at selvom et produkt er et forbrugsgode, kan det 

efter en konkret vurdering ydes med 100% tilskud som 

et hjælpemiddel. det følger direkte af lovgivningen om 

forbrugsgoder, og kommunerne skal selvfølgeligt følge 

lovgivningen på området.” ■ 

Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning 

- Vi har løsninger til ethvert behov. 

Langhøj 

konsulentteam 

Hos os er professionalisme en selvfølge! 

13 

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har stor tiltro til kommunernes 

selvstyre, og ser ingen grund til ændringer. ”Det er både rigtigt og vigtigt, at 

der er plads til lokalt selvstyre, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over 

for sine borgere”, siger hun. 

Hasselager Centervej 26 | 8260 Viby J 

Tlf. 87 41 10 40 | Fax 87 41 10 41 

www.langhoej.dk

aF MICHaEl F. HanSEn og gITTE R. RECKEndoRFF nIElSEn 

En god historie 

dansk Handicap Forbund er her i Middelfart repræsenteret 

i danske Handicaporganisationers (dH) Handicappolitiske 

udvalg, hvor vi jævnligt tager enkeltsager 

op for at hjælpe en borger med handicap, som er kommet 

i en håbløs situation. 

I denne sag fik vi en henvendelse fra en borger, som 

var helt uforstående over for, at den lokale postmester 

pludselig havde valgt at trække en dispensation for 

krav om postkasse ved skel tilbage. Borgeren havde 

haft en postkasseindsats i døren i flere år på grund af 

stort gangbesvær, men nu trak postmesteren pludselig 

dispensationen tilbage. Borgeren gik derfor til kommunen 

og spurgte efter hjælp. Kommunen gav borgeren 

ret i, at han selvfølgelig var berettiget til en dispensation, 

og at de ville anbefale dette til postmesteren. Man 

skulle så tro, at dette var enden, men nej... 

Postmesteren begrundede tilbagetrækningen af 

dispensationen med, at han netop havde haft en spion 

ude for at se, om denne borger virkelig ikke havde 

mulighed for at tage sin post ind fra skellet. Spionen 

havde set, at borgeren kunne gå lidt rundt med rollator, 

så det måtte jo betyde, at borgeren kunne gå fint! 

ud fra den observation så postmesteren ikke nogen 

grund til, at borgeren skulle have en dispensation for 

en postkasse ved skellet. 

En lykkelig slutning 

Herefter kontaktede borgeren så 

dH’s Handicappolitiske udvalg. For 

hvad gør man med en sådan egenrådig 

postmester, der pludselig selv 

synes, at han har den faglige uddannelse, 

som gør ham i stand til at 

vurdere en borgers fysiske kunnen, 

og som ser stort på, at kommunens 

fagpersoner har vurderet borgeren 

som svært gangbesværet? 

vi sendte så et brev til postmesteren 

for at få svar på, hvad der var 

gået galt i denne sag. vi var meget 

bekymrede over postmesterens 

initiativ, men postmesteren havde 

åbenbart ikke lyst til at svare. derfor 


En postmester på afveje 

I Middelfart sendte postmesteren en spion ud for at kontrollere, om en borger nu virkelig 

havde brug for at få sin post bragt helt til døren i stedet for til en postkasse ved skellet 

14 

skrev vi et brev til Post danmarks Stabschef, Jesper 

Buhl. Stabschefen svarede ti dage senere, at han havde 

set nærmere på sagen og måtte beklage. desværre 

så det ud til, at der havde været flere misforståelser 

i sagen. derfor skulle borgeren blot henvende sig til 

kommunens socialforvaltning igen og få dem til at 

sende endnu en indstilling, så skulle sagen blive bragt 

i orden hurtigst muligt. Jesper Buhl lovede, at han personligt 

ville følge sagen til dørs, og at han havde fortalt 

postmesteren, at sådanne sager ønskede han ikke at få 

igen. Postmesteren burde vide, at der er en lov, som giver 

borgere med gangbesvær lov til at få dispensation 

til at få posten leveret ved døren, hvis der forelægger 

dokumentation fra offentlig side. 

den gode slutning på denne uretfærdige sag viser, 

at vi kan gøre noget. ved at gå de rette veje og argumentere 

på den rigtige måde, kan vi nå langt. Sådanne 

sager arbejder vi gerne med i HPu, så skulle der være 

nogen af jer, som har et problem eller noget som I ikke 

forstår, så bare henvend jer, vi står klar med råd og vejledning 

og eventuel hjælp. ■ 

Michael F. Hansen er kasserer og Gitte R. Reckendorff 

Nielsen suppleant i bestyrelsen for DHF Middelfart 

afdeling samt henholdsvis sekretær og formand i 

Handicappolitisk Udvalg, Middelfart. 

I Middelfart har postmesteren forstand på, om man har et handicap eller ej. 

IlluSTRaTIon nIElS PoulSEn.

www.handicapbusser.dk 

HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning 

og indretning af institutionsbusser og 

busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker 

alle behov og ønsker. 

Og vi ved, hvad vi taler om. For bag 

firmaet står Poul Erik Illemann med 

12 års erfaring vedr. salg og opbygning af 

ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter. 

HandicapBusser er anerkendt og respekteret 

indenfor de bevilgende myndigheder, 

sagsbehandlere i kommuner og regioner, 

organisationer, brugerråd med videre. 

Og har stor viden, når det gælder regler, 

lovgivning og sagsbehandling. 

Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for 

kvalitet og sikkerhed for både fører og 

passagerer - og det er bl.a. mærker som 

Citroën, VW, Ford, Mercedes og Renault. 

Poul Erik 

Illemann 

Vi har specialiseret os 

i opbygning og indretning 

af lift- og handicapbusser 

Kom og se vores udstillingsbusser, 

få en prøvetur 

- eller ring og vi kommer gerne forbi! 

Oliver 

Svanholm 

Jesper Skov 

 

 

 

Vejlbjergvej 18 · 8240 Risskov · Tlf. 8731 4600 

www.handicapbusser.dk · info@handicapbusser.dk 

- specialist i indretning og opbygning af lift- og handicapbusser 

 

www.rehacare.de 

Rehabilitering 

Forebyggelse 

Integrering 

Pleje 

20. Internationale 

fagmesse og kongres 

Düsseldorf, Tyskland 

14. – 17. oktober 2009 

REHACARE er for alle, der ønsker 

at informere sig om temaerne 

rehabilitering, forebyggelse, 

integrering, pleje og alderdom. 

… fordi dette 

tema angår os 

alle! 

For adgangskort 

og kataloger i forsalg samt 

yderligere information: 

Intermess ApS 

Rådhusvej 2 

2920 Charlottenlund 

Tlf.: 45 50 56 55 

Fax 45 50 50 27 

info@Intermess.dk 

www.intermess.dk 

10.08.2009 RehaCare International 258 x 89 4c Dänemark Handicap-nyt / No. 4, 05. September 2009

Jul på Sct. Knudsborg 


Jul på Sct. Knudsborg 

22. december – 4. januar 

Traditionen tro arrangerer dansk Handicap 

Forbund juleophold for enlige på feriecentret 

Sct. Knudsborg på Fyn fra tirsdag den 22. 

december til mandag den 4. januar 2010. 

Enlige der skal være alene i julen, kan få tilmel- 

dingsblanket hos lea dernov på 

forbundets hovedkontor, telefon 

39 29 35 55. 

Prisen for opholdet er kr. 7.000 alt inkl. + kr. 800 

for transport fra Hans Knudsens Plads. 

ÅBENT HUS 

Kom og prøvekør vores nyeste model Mini Crosser M 1 . 

Vi holder ÅBENT HUS den første fredag i måneden 

fra kl.12.00 – 15.00 i vores afdelinger i Herning, Køge 

og Odense. Få en prøvetur og en snak med én af vore erfarne konsulenter. Der 

er kaffe på kanden og sodavand til børnene. 

STÆRK- STABIL OG SIKKER - igennem 25 ÅR… 

Mini Crosser model M 1 

Åbent hus! 

Fra kl.12.00 - 15.00 

første fredag i måneden! 

Medema Danmark AS: Herning: Enggardsvej 7 - Snejberg - 7400 Herning, Køge: Ådalen 9 - 4600 Køge 

Odense: Sivlandvænget 6 - 5260 Odense S - Tlf: 70 10 17 55 - info@medema.com - www.medema.dk 

Fitform Vario løfte- og hvilestole 

Lite 3-hjulet 

16

Børneplejesenge 

… og mere 

Lilli Emma Nordic* 

MESSENYHED 

Højdeindstillelig babytremmeseng 

til forældre i kørestol. 

PÅ GENSYN 

2010 

Bruger – Hjælper Formidlingen 

og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 

- hos os styrer borgerne allerede…! 

Fra 1. januar 2009 lempes reglerne for at få tilskud til egen hjælpeordning efter §§ 95 og 96 

i serviceloven. En af lempelserne er, at borgerne nu frit kan vælge at overdrage administratio- 

nen af arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed som f.eks. Bruger – Hjælper Formidlingen. 

Som Danmarks største leverandør af ydelser til mennesker med fysisk handicap er vi naturligvis 

parat til - i dialog med borger og kommune - at levere fleksible BPA produkter, der sikrer at 

hjælpeordningerne virkelig fungerer. 

Et sikkert rum til børn 

med adfærdsforstyrrelser 

MESSENYHED 

* Lever op til den Nordiske Kravspecifikation for indstillelige senge til handicappede børn. 

Vi har fem grundforskellige 

modeller børneplejesenge med 

et hav af tilpasningsmuligheder 

- kontakt os for vejledning! 

Klassisk plejeseng, dog samtidigt 

et pænt, robust møbel 

Plantagevej 7 E 

DK-6270 Tønder 

fon +45 7374 4073 

info@kayserbetten.dk 

www.kayserbetten.dk 

Læs mere om Bruger – Hjælper Formidlingen og BPA på www.formidlingen.dk eller ring til os 

på tlf. 3634 7900.

aF JESPER gunnaRSEn, BEnTE RødSgaaRd, 

SolvEIg andERSEn og HEnRy lInd 

Kort nyt Kort nyt Kort nyt 

Kort nyt 

Kollektivhuset i København fejrer 50 års jubilæum. Foto: Pelle 

Korsbæk Sørensen. 

Kollektivhuset i København har 

50 års jubilæum 

Kollektivhuset summer af mangfoldighed og forskellighed, 

for i de 171 lejemål er der både multietnisk aktivitet 

og forskellige religiøse og politiske holdninger. 

Huset blev opført af de vanføres Boligselskab (dvB) 

som landsforeningen af vanføre (lav) (nu dansk Handicap 

Forbund, red.) stod bag. 

Ideen til kollektivhuset opstod, da dvB ikke fandt det 

rimeligt, at seninvaliderede skulle på plejehjem, eller 

at unge med handicap skulle blive boende hjemme. 

Kollektivhusets ide var, at fysisk handicappede og ikke 

handicappede skulle bo i samme hus, og der blev ved 

indretningen taget specielle hensyn til fx dørbredder, 

niveaufri adgang til alle rum, handicapegnede bade og 

toiletrum, elevatorer osv. 

På tagetagen blev der indrettet 70 kollegieværelser 

til personer henvist til revalideringsinstituttet. 

I starten kunne man som beboer købe spisebilletter 

til mad i en restaurant, men den ordning er ophørt. 

I huset var der også mulighed for personlig pleje og 

hjemmehjælp. ”Invaliditetstætheden” i huset skulle 

være min. 30 %. I underetagerne blev der etableret 

forskellige værksteder, hvor man i samarbejde med 

Samfundet og Hjemmet for vanføre (Sahva) kunne 


18 

uddanne sig. der blev også indrettet et dagcenter og 

selskabslokaler og på 11.sal en respiratorafdeling. 

Siden er huset forandret fx med glasdækkede altaner 

- og renoveret flere gange. Her i 2009 skal huset 

gennemgå en større renovering. 

Flere huse kom til i provinsbyerne 

grundstenen blev lagt den 2. september 1957 af fhv. 

statsminister viggo Kampmann, ryttersken lis Hartel 

og Frederik Knudsen landsformand i lav - og alle tre 

fra vanførefonden. den 22. november 1958 var der rejsegilde, 

og huset blev indviet i efteråret 1959, hvor de 

første beboere rykkede ind. vanførefonden, Sahva og 

lav stod for finansieringen af huset. 

Samarbejdet med lav, dvB, vanførefonden og Sahva 

forsatte op gennem 1960erne og 1970erne, hvor 

der blev bygget kollektivhuse i bl.a. Ålborg, Herning, 

Haderslev, næstved, Århus og Esbjerg. 

Jubilæet fejres lørdag den 3. oktober. (Se invitation 

side 24). 

Medlemsundersøgelse i 

Dansk Handicap Forbund 

Hovedbestyrelsen i dansk Handicap Forbund har 

besluttet at få foretaget en medlemsundersøgelse. 

Formålet er at finde ud af, hvad medlemmerne 

gerne vil have samt gode ideer til hvad tillidsfolkene 

skal arbejde med. 400 medlemmer vil blive 

kontaktet af firmaet Ziirsen Research, som står 

for undersøgelsen. Indsamlingen af data slutter i 

november. 

”Hvis du bliver kontaktet , så håber jeg, at du vil 

medvirke og give dit bidrag til forbundets videre 

udvikling” siger landsformand for dansk Handicap 

Forbund Susanne olsen.

Organisationen UNAPD, 

som Dansk Handicap 

Forbund støtter, har bl.a 

arbejdet for, at mennesker 

med handicap kan få 

stadeplads på markedet. 

Manden her sælger 

radioer. 

Evaluering af Dansk Handicap Forbunds 

samarbejdspartner i Uganda 

dansk Handicap Forbund har gennem flere mindre og 

et enkelt større projekt siden 2002 støttet en organisation 

af fysisk handicappede i uganda – unaPd. For et 

par år siden startede Hjerneskadeforeningen ligeledes 

med at støtte organisationen. 

For at få en ide om nytten af den støtte, der er givet, 

og have et pejlemærke for fremtidig støtte, blev de to 

danske organisationer enige om, at lave en evaluering 

af støtten og af organisationen. 

Evalueringen bestod af en undersøgelse, dels af 

hvordan det stod til ude i organisationens lokalafdelinger, 

og dels af organisationen på nationalt niveau. En 

lokal konsulent stod for undersøgelsen af lokalafdelin- 


gerne, mens en medarbejder fra dHFs ulandssekretariat 

stod for den nationale evaluering. 

Evalueringen viste en del svagheder i organisationen, 

bl.a. er der ikke afholdt generalforsamling i tide, 

lokalafdelingerne er ikke er særligt aktive, og støtten 

fra hovedkontoret til lokalafdelingerne er næsten ikke 

eksisterende. 

For at afslutte processen var formanden for dHFs 

ulandsudvalg, Hans Møller og Michael larsen fra 

ulandssekretariatet sammen med en repræsentant fra 

Hjerneskadeforeningen i uganda til en såkaldt partnerskabsaktivitet, 

hvor evalueringen samt muligheden for 

forsat samarbejde blev drøftet. Et krav fra de danske 

organisationer for et fortsat samarbejde vil bl.a. være 

snarlig afholdelse af en generalforsamling. 

Medlemmer i Centrum 

gennem de sidste to år har Århus afdeling gennemført projekt Medlemmer i Centrum for at undersøge forholdene 

for og behovene hos medlemmerne. Medlemmerne fik mulighed for at komme til orde, dels gennem et tilbud om 

rådgivning og bisiddere, dels gennem en undersøgelse af medlemmernes behov og oplevelse af, hvordan de oplever 

livet som borger med handicap i Århus kommune. 

Resultatet præsenterer afdelingen i en flot pjece, der udover 

at fortælle om resultaterne giver svar på 

nogle af de spørgsmål, medlemmerne 

har haft i projektperioden. Pjecen kan 

således fint anvendes som håndbog, 

hvor man kan skaffe viden om fx: Hvordan 

er mine muligheder for uddannelse, 

for at få en god bolig, for personlig og 

praktisk hjælp etc. Endelig indeholder 

pjecen oplysninger om, hvor man kan søge 

mere viden eller hjælp. 

Århus afdeling har udsendt en anvendelig pjece om 

afdelingens projekt Medlemmer i Centrum. 

19 

FoTo ToRBEn BJERREgaaRd SCHlüTER.

* 

Slut med våde madrasser 

Bed Mats - absorberende engangs-underlagen 

DryNites ® Bed Mats er et helt nyt absorberende engangsunderlagen, 

der holder madrassen tør, når uheldet er ude. Det 

er en hjælp til alle, der tisser i sengen, og er specielt udviklet 

med henblik på høj absorbering, beskyttelse og diskretion. 

Underlagenet lægges rundt om madrassen på tværs, under 

det almindelige lagen. Det kan absorbere op til 900 ml. 

væske, er blødt på oversiden, så det er rart at ligge på og 

har en vandtæt membran på undersiden. 

DryNites ® Bed Mats har mange 

anvendelsesmuligheder: 

Til lidt ældre børn, der tisser i sengen 

Som supplement til små blebørn 

I rejsesengen på ferie eller besøg 

I forbindelse med pottetræning 

Ved voksen-inkontinens 

Ved menstruation 

DryNites ® Bed Mats kan fås i supermarkeder og 

på nogle apoteker. 

Få yderligere information om sengevædning hos patientforeningen Kontinensforeningen www.kontinens.dk 

eller ring til Kontinensforeningens landsdækkende telefon-rådgivning på telefon 70 20 08 70, indtal gerne besked. 

90cm 

Bestil en gratis 

prøve på www.drynites.dk

midt i bladet 

Indhold side 21–28 

DHF på nettet 

Nyt fra afdelingerne 

Arrangementer 

Annoncer 

Medlemstilbud 

Viso 

DUKH 

Regionskontor 

Videnscenter for Bevægelseshandicap 

Indmeldelseskupon 

DHF på nettet 

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du 

på adressen: www.dhf-net.dk 

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: 

Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk 

Landsformand: susanne@dhf-net.dk 

Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk 

Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk 

Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk 

Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk 

Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk 

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk 

RYK: info@ryk.dk 

Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk 

Webmaster: webmaster@dhf-net.dk 


nYt FRA AFDeLIngeRne 

Assens 

September 2009 

tirsdag den 15. september kl. 19.00: Besøg af Hyldgaard 

design, der fremviser produkter, som handicappede 

også kan have gavn af. Mulighed for at købe varer. 

tirsdag den 29. september: Aflyst, da ingen fra bestyrelsen 

kan være til stede. Beklager meget. 

Onsdag den 7. oktober: Vælgermøde i FKS hallen i 

Odense. (Se program side 24). 

tirsdag den 13. oktober kl. 16.45 på Korsvangcentret 

kl. 16.45: Bowlingaften og spisning. pris kr. 130. Bindende 

tilmelding nødvendig. 

tirsdag den 27. oktober: Vi arbejder på at få en rundvisning 

på tV2, ingen aftale foreligger endnu. 

tilmeldinger til Lis, tlf. 64 79 15 19 eller 20 11 11 81. 

Bornholm 

Lørdag den 19. september kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset 

i Rønne: Høstfest. Det kolde bord med lune retter, kaffe 

og lotteri. Musik v/ thomas nyeboe. pris kr. 100. tilmelding 

senest onsdag den 16. 9. kl. 13.00. 

Lørdag den 17. oktober kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset 

i Rønne: efterårsfest. Koldt bord med lune retter, kaffe, 

lotteri. Musik v/ thomas nyboe. pris kr. 100. tilmelding 

senest den 14. 10. kl. 13.00. 

tilmeldinger til Rigmor nyboe pedersen, tlf. 56 95 36 

55 og Inger Speht Hansen, tlf. 56 48 08 20 mellem kl. 

10.00 og 13.00. 

Frederikshavn/Sæby 

Lørdag den 12. september kl. 18.00 – 24.00 på Vandrehjemmet 

på Buhlsvej: Høstfest. Stort ta´selv bord. pris kr. 

80 pr. person. Musik og dans. 

torsdage den 17. september og 1. og 15. oktober: 

Banko. 

4 

▼

Midt i bladet 

Frederikssund/Halsnæs 

Onsdag den 9. september kl. 18.30 – 22.00: Opstart på efterårssæsonen. 

to stk. sildemad. Hvis du kan spise mere, er du 

velkommen til selv at tage smørrebrød med. Lotteri, kaffe og 

te. tilmelding senest den 3. 9. 

Onsdag den 14. oktober kl. 18.30 – 22.00: Bankospil. Lotteri 

– husk en lille gave. tilmelding senest den 8. 10. 

tilmeldinger til Birgit Jacobsen, tlf. 47 94 00 28 eller Hanne 

Ulvedal, tlf. 47 72 34 38. Husk ved tilmelding at oplyse om 

du har sukkersyge. Arrangementerne foregår i Fritidscentret, 

Multisalen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk. 

Faaborg/Midtfyn 

Aflysning: på grund af ophør af gårdbutik Jens Harrekilde på 

Hestehavegård i gislev er besøget den 10. september aflyst. 

Vi arbejder på en invitation til et andet arrangement. Hold 

øje med din postkasse. 

Onsdag den 7. oktober i FKS hallen, tranehøjen 5 i Odense: 

Fælles valgmøde med handicaptema. Borgmester Bo Andersen 

fra Venstre og Hans Jørgensen fra Socialdemokraterne 

vil være i panelet. (Se program side 24). 

november: Vi tager til Ryslinge og ser ” Dyrene i Hakkebakkeskoven”. 

Mere herom senere. 

Grenå 

tirsdage den 15. september og 6. og 20. oktober kl. 

14.00:Håndarbejdsmøde. 

tirsdag den 22. september kl. 18.30: Bankospil. tilmelding 

senest den 15. 9. 

tirsdag den 27. oktober kl. 18.30: Underholdning. tilmelding 

senest den 20.10. 

Arrangementerne foregår i posthaven. Alle tilmeldinger kan 

ske til Doris, tlf.86 32 45 21 eller Ruth, tlf. 86 32 07 66. 

Herning 

torsdag den 17. september i Big Bowl Ikast: Bowling og 

spisning. Vi kører fra Kollektivcentret Bytoften kl. 17.15. pris 

kr. 150 for medlemmer af Herning afdeling. Ikke-medlemmer 

kr. 300. 

Onsdag den 7. oktober: Fællesarrangement med Handi- 

Aktiv. Mere herom i nøgleposten nr. 3 og Herning Folkeblad. 

Lørdag den 7. november: Indkøbstur til tyskland. Vi kører fra 

Kollektivcentret Bytoften kl. 10.00. Middag hos Otto Duborg. 

pris kr. 250 . Ikke medlemmer kr. 500. 

tilmelding senest 10 dage før arrangementet. 

Hillerød 

Mandag den 7. september kl. 18.00 i grønnegadecenter: 

Høstfest. Smørrebrød. pris medlemmer kr. 55, ikke-medlemmer 

kr. 75. Kørsel medlemmer kr. 25. tilmelding og kørsel 

senest tirsdag den 1. 9. 

Lørdag den 19. september: Udflugt. Vi kører fra Skanseskolen 

kl. 9.30. Spisning på café på Køge torv. Vi skal se Køge 

Mini-By, Køge Kirke, Højerup gl. Kirke på Stevns Klint, eftermiddagskaffe. 

Hjemme ca. kl. 17.30. Regntøj medbringes. 

22 

pris medlemmer kr. 250. Ikke-medlemmer kr. 350. Kørsel 

medlemmer kr. 25. Kørsel ikke- medlemmer kr. 50. tilmelding, 

kørsel og betaling for udflugt til Birthe Olsen, tlf. 48 

25 21 63 senest 7. 9. 

Mandag den 5. oktober kl. 18.30 i grønnegadecentret: Modeopvisning. 

Butik Anne-Mari vil vise os den sidste kollektion. 

Mulighed for at købe tøj og tilbehør. pris medlemmer 

kr. 35, ikke-medlemmer kr. 50. Kørsel for medlemmer kr. 25. 

tilmelding arrangement og kørsel senest onsdag den 30. 9. 

torsdag den 29. oktober kl. 17-20 i grønnegadecentret: 

Sundhedspolitisk møde og debatmøde med politikere, 

praktiserende Lægers Organisation og arkitekt Claus Bjarne 

Christensen fra DHF om emnet: ”tilgængelighed til læger og 

tandlæger”. Susanne Olsen, landsformand for DHF, er ordstyrer. 

Sandwich og kaffe i pausen. Mulighed for spørgsmål fra 

salen. Kom og vis med jeres tilstedeværelse, at problemet er 

stort for mennesker med fysisk handicap. tilmelding senest 

onsdag den 23. 10. 

Mandag 2. november kl. 18.30 i grønnegadecentret: 

Uganda-aften. Sygeplejerske Jonna Kildebogaard vil fortælle 

om sit arbejde med mennesker med handicap i Uganda og 

vilkårene der. Der vil kunne købes ting fra Uganda. gæster 

er velkomne. pris: Medlemmer kr. 35, ikke medlemmer kr. 50. 

Kørsel for medlemmer kr. 25. tilmelding til arrangement og 

kørsel senest onsdag den 28. 10. 

tilmeldinger til arrangement og kørsel, hvor andet ikke er 

nævnt, skal ske til Bente Meling tlf. 48 26 24 85 eller 

28 34 44 26. 

Himmerland 

Lørdag den 31. oktober kl. 12.00: Oplevelser på køreteknisk 

anlæg i Løgstør. Lær din bil at kende, afprøvning på glatbaner 

og manøvregård. pris kr. 500, medlemmer af Himmerlands 

afdeling kr. 250. 3,5 timer fuld af oplevelser. tilmelding 

til Bodil Holm senest den 30. 9., tlf. 50 91 90 05. 

Horsens 

torsdag den 17. september: Bankospil. 

torsdag den 1. oktober: egon Kjedsen fortæller om sit liv. 

torsdag den 15. oktober kl. 18.00.”Fremmed mad”. pris kr. 60. 

torsdag den 29. oktober: Andespil. 

torsdag den 12. november: Hyggeaften. 

Korsør/Skælskør 

Mandag den 21. september: Medlemsaften. Rafling om pakker. 

Medbring pakke til kr. 20. Foreningen giver også pakker. 

gullasch med kartoffelmos ad libitum, kaffe, te og æblekage. 

Øl og vand kan købes. pris kr. 80. transport kr. 50. tilmelding 

senest den 17.9. 

Fredag den 9. oktober på postgården i Reersø: ålegilde. Levende 

musik under spisningen. Amerikansk lotteri. pris medlemmer 

kr. 275. gæster kr. 325. tilmelding senest den 5.10. 

Mandag den 16. november: Medlemsaften, film fra Bornholm. 

Menu: fad koteletter med ris ad libitum. pris kr. 80. 

transport kr. 50.

Middelfart 

Onsdag den 16. september: Foredrag: Middelfarts lokalhistorie 

v/ per "Maler". 

Onsdag den 7. oktober i FKS hallen kl. 19.00 – 21.03: Fælles 

valgmøde med handicaptema (Se program side 24) 

Onsdag den 21. oktober: Få din indre latter frem v/ Anne 

Marie Høite. Medbring et tæppe. pris kr. 50, inkl. tre stk. 

smørrebrød samt en øl eller vand og kaffe. tilmelding senest 

den 16. 10. 

Onsdag den 11. november kl. 18.30 – 21.30: Besøg af Lokalhistorisk 

arkiv som fortæller om Ydre Middelfarts kommunes 

historie. Lysbilleder og mulighed for at stille spørgsmål. 

pris kr. 50 inkl. tre stk. smørrebrød, øl eller vand og kaffe. 

tilmelding senest den 6.11. 

tilmeldinger til temaaftenerne til Irma, tlf. 64 40 66 00, mobil 

27 21 66 08 eller Henrik, tlf. 64 88 14 04. 

Møn 

tirsdag den 8. september på Ulvsundcentret kl. 18.00 - 

21.30: Villiam Houman fortæller om nyords historie. 

pris kr. 50. 

Søndag den 20. september. Bustur. Vi mødes ved Ulvsundcentret 

kl. 8.40, forventet hjemkomst kl. 18.00. pris kr. 

125. inkl. middag, kaffe/te og kage. Drikkevarer er for egen 

regning. 

Bindende tilmelding senest 10. 9.kl. 12.00. 

tirsdag den 6. oktober på Ulvsundcentret kl. 19.00 -21.30: 

Film, gamle Danmark. pris kr. 50. Sidste tilmelding torsdag 

den 1.10. 

tirsdag den 10. november på Ulvsundcentret kl. 18.00 - 

21.30: to retters menu. pris kr. 175. Drikkevarer for egen regning. 

Amerikansk lotteri. Bindende tilmelding senest fredag 

den 30. 10. Alle tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 87 05 16. 

Næstved 

Onsdag den 23. september kl. 19.00 – 21.30: Debatmøde 

med repræsentanter fra de politiske partier. emne: nedskæringspolitikken 

på handicapområdet. 

Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 - 21.30: Bankospil. 

Onsdag den 21. oktober kl. 19.00 - 21.30: Musikaften med 

næstved Harmonikaklub. 

Arrangementerne foregår: Værestedet, Birkebjergcentret, 

Birkebjerg Allé 9, næstved. 

Kontakt: Marianne nielsen, tlf. 55 73 08 69. 

Odder 

Se vores arrangementer på afdelingens hjemmeside på 

www.dhf-odder.dk. 

Odense 

Søndag den 13. september kl. 12.30 – 18.00 i Hjallese 

Forsamlingshus: Afdelingens årlige høstfest. Vi håber 

mange møder op. Du er velkommen til at invitere en med. 

Spisning med varm mad. Musik ved Joan. pris kr. 125. Drikkevarer 

for egen regning. Mulighed for kørsel, hvis du bor i 

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · sePtember 2009 23 

Odense kommune. Bindende tilmelding til Susanne, tlf. 61 

31 35 75 og Jørn, tlf. 30 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22 

71. tilmelding senest 9. 9. 

Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 – ca. 21.30 i FKS Hallen: 

Vælgermøde. Det er vigtigt, du møder op, det er dig, det 

handler om! Læs mere i dit lokale blad. (Se program side 24). 

torsdag den 8. oktober kl. 18.00 – 21.30 i tarup gamle præstegaard: 

”Alles fødselsdagsfest”. Mad, kaffe med boller og 

lagkage, underholdningen er en overraskelse. Smørrebrød 

skal bestilles senest tirsdag hos Annette, tlf. 30 25 22 71. 

torsdag den 5. november kl. 18.00 – 21.30 i tarup gamle 

præstegaard: efterårsbanko med de sædvanlige flotte gevinster. 

Smørrebrød skal bestilles senest tirsdag hos Annette. 

Spillet starter kl. 19.00. 

Roskilde 

Lørdag den 19. september kl. 18.00 til kl. ca. 22.00: Høstfest i 

Køge. Der serveres sild, to stk. smørrebrød og ostemad samt 

kaffe med småkager. Øl og vand snaps kan købes. Musik og 

lotteri. pris 130 kr. Sidste tilmelding søndag den 13. 9. Opsamling 

starter kl. 16.15. 

Mandag den 12. oktober kl.19.30 til kl. 22.00 i Vor Frue 

Sognegård: Hillstrøm viser billeder fra Kejserinde Dagmars 

genbegravelse i Sct. petersborg. tilmelding senest mandag 

den 5.10. Opsamling starter kl. 18.15. pris kr.80. 

Mandag den 9. november kl. 19.15 til kl. 22.30 i Vor Frue 

Sognegård: Bankospil. tilmelding senest mandag den 2. 11. 

Opsamling starter kl. 18.00. pris kr. 80. 

Alle tilmeldinger til gerner, tlf. 46 35 69 02. 

Rødovre 

torsdag den 1. oktober: Løvfaldstur ud i det blå. Afgang fra 

Ørbygård kl. 9.30 hjemkomst kl. ca. 18. pris kr. 250. Bindende 

tilmelding senest tirsdag den 22.9. til Jytte, tlf. 43 64 42 64. 

torsdag den 8. oktober kl. 18-22 i kælderen: Medlemsaften. 

Ingen tilmelding medbring selv mad. 

torsdage den 29.oktober og 19. november i festsalen på 

Ørbygård. Bankospil. Ingen tilmelding. 

Silkeborg 

Onsdag den 14. oktober: Sæsonstart med bankospil. 

Onsdag den 28. oktober: Dansk film. 

Onsdag den 11. november: Bankospil. 

Onsdag den 25. november: Lysbilleder fra grønland. 

Onsdag den 9. december: Julehygge. 

Hvor intet andet er anført foregår arrangementerne på Remstruplund 

kl. 19.30. 

Skive 

tirsdag den 6. oktober: Foredrag: Med kørestol i Australien. 

Birgit Jørgensen og Fritz Bundgaard Rasmussen fortæller 

om deres rejse til Australien og Singapore. pris kr. 20 for 

medlemmer og kr. 50 for ikke-medlemmer. 

tilmelding senest den 29.9. 

tirsdag den 3. november kl. 12.30 – 18.00: Udflugt til 

gasmuseet i Hobro med liftbus. Kl. 12.30 afgang fra Skive

Midt i bladet 

banegård, kl. 13.00 opsamling på Viborg banegård. Kl. 14.00, 

guidet tur på museet, kl. 15.00 kaffe. Kl. 17.00 afgang fra 

museet. pris kr. 75 for medlemmer. Kr. 150 for ikke- medlemmer 

tilmelding senest den 20. 10. 

Alle tilmeldinger til Hanne Skipper, tlf. 97 52 78 56. 

Slagelse /Sorø 

6. - 13. september: Flyrejse til tyrkiet for tilmeldte. 

Lørdag den 3. oktober kl. 13. 00 – ca. 21.15:Løvfaldstur og ål. 

Afgang busterminalen, nordre Stationsvej 15 i Slagelse. Også 

muligt at stå på bussen i Sorø. Udflugt i det blå, spisning på 

Hotel postgården i Reersø. Mulighed for at bestille Wienerschnitzel, 

hvis du ikke spiser ål. Husk ved tilmeldingen at 

oplyse, hvad du vil spise, og hvor du vil stå på liftbussen. pris 

230 kr. Bindende tilmelding senest den 26.9. 

Mandag den 12. oktober i Kongehavecentret, Svendsgade 

i Slagelse kl. 18.00 – 21.00: Medlemsaften. Vi spiser tre stk. 

smørrebrød og ser billeder fra flyrejsen til tyrkiet. Kaffe, te og 

lotteri. pris kr. 25. Bindende tilmelding senest den 7.10. 

Lørdag den 28. november: Julefrokost. Mere i næste blad. 

Mandag den 14.december: gløgg og æbleskiver. Mere i 

næste blad. 

tilmelding til arrangementer til ejler, tlf. 21 31 13 99 eller 

Aase, tlf. 20 43 82 70. 

Bestyrelsen forbeholder sig ret til at aflyse ved for få tilmeldte. 

Stevns/Fakse 

torsdag den 24. september kl. 18. 00 – 21.30 i Klubhuset i 

Lyderslev: Feriebilleder. 

torsdag den 22. oktober kl. 19.00 – 22.00 på Stevnshøj: 

Hyggemøde. 

Søndag den 1. november kl. 14.00 på Karise Højskole: Bankospil. 

Svendborg 

Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 – 21.30: Fynsk Vælgermøde 

i FKS hallen i Odense. Spidskandidaterne fra de 10 fynske 

kommuner er inviteret. Vi arrangerer fællestransport fra 

Svendborg. tilmelding til transport senest den 30. 9. (Se program 

for aftenen side 24) 

torsdag den 8. oktober kl. 18.00: Fødselsdagsfest. Den 12. 

oktober er det 54 år siden Svendborg afdelingen blev oprettet. 

Lækker menu samt kaffe. Underholdning. Amerikansk 

lotteri. pris kr. 150. tilmelding senest den. 30. 9. 

torsdag den 29. oktober kl. 19.00:Lokalt vælgermøde. Vi 

vil i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH) 

afholde vælgermøde i Skallen. Kom og stil spørgsmål til de 

opstillede partier, så vi kan høre, hvad de vil gøre for os som 

handicappede i Svendborg. 

Mødet er offentligt, så tag endelig din nabo med. 

tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 eller Svend erik, tlf. 62 

22 65 51. 

Hvis andet ikke er nævnt foregår vores arrangementer i 

kælderen i Skallen, Møllergade 99, Svendborg. 

Vordingborg 

24 

Mandage den 7. , 14. , 21. og 28. september samt 5. , 12. , 19. , 

og 26. oktober kl. 18.45: Banko. 

Bemærk venligst at starttidspunktet for bankospil er ændret 

til kl. 18.45. 

Aalborg 

tirsdagsklub på Lejbjergcentret fra d. 8. 9. til 1. 12. (dog ikke 

i uge 42), hvor du kan møde andre DHF’er. Der er altid et 

bestyrelsesmedlem til stede, som kan modtage dine ideer, 

ris, ros eller hjælpe dig videre, hvis du har behov for bisidderhjælp 

eller hjælp fra DHFs rådgivningsteam. 

Så snart vi er klar med den endelige plan for de kommende 

måneder vil samtlige medlemmer af afdelingen modtage 

programmet pr. brev. 

Du er velkommen til at kontakte Allan Bach, tlf. 98 12 82 95 

eller thomas pedersen, tlf. 96 33 06 66, hvis du har spørgsmål. 

Desuden bør du holde øje med vores hjemmeside 

www.dhf-aalborg.dk, der løbende opdateres med nyheder. 

ARRAngeMenteR 

Invitation: 

50 års jubilæum i Kollektivhuset, København. 

Kollektivhusets bestyrelse inviterer til jubilæum. 

tid: Lørdag den 3. oktober kl. 14. 00 – ? 

Sted: Kollektivhuset på Hans Knudsens plads 1, 

2100 København Ø. 

Der vil være gratis buffet, kaffe, te, vand, øl og vin. programmet 

byder desuden på taler og underholdning af blandt 

andet Øglegøglerne og Sjakket. 

Kollektivhusets bestyrelse er vært. 

Vel mødt. 

Fælles valgmøde på Fyn: 

Valgmøde med handicaptema. 

tid: Onsdag den 7. oktober kl. 19.00. – ca. 21.30. 

Sted: FKS Hallen, tranehøjen 5, Odense SV. 

Der er inviteret et politisk panel med to borgmesterkandidater 

fra hver sin fløj fra hver af de 10 fynske kommuner dvs. 

op til 20 politikere med hver sin mening. 

Hvad kan og vil de gøre for os i de næste 4 år? Kom og hør. 

Mødet vil blive dækket af tV2 Fyn. 

Ordstyrer: egon Lausen. 

program: 

politikerne svarer på nogle ens spørgsmål, de har modtaget 

på forhånd. 

pause med mulighed for at købe øl, vand og kaffe. 

Dernæst debat med spørgsmål fra de fremmødte. 

Arrangør: De fem fynske DHF lokalafdlinger

Her er feriehuset 

hvor man føler sig 

velkommen med kørestol 

• Priser fra kr. 3.900/uge 

Samsø, Limfjorden, Falster 

og Sjællands Odde 

• 

• 

• 

4 huse i Trend ved Limfjorden. 

2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 

6 huse i Marielyst på Falster. 

3 huse i Vig ved Sjællands Odde. 

Her er tale om rigtig nybyggerstil, 

indrettet med tidens krav til luksus, 

og det meget rustikke materiale 

skaber en helt speciel atmosfære 

både ude og inde. 

Feriehusene er 108-124 m2 + 

6-20 m2 overdækket terrasse. 

Plads til 6-12 personer, 

heraf 2-6 kørestolsbrugere. 

Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 

sovepladser. 

Godkendt af 

Dansk Handicap 

Forbund 

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

Midt i bladet 

AnnOnCeR 

Elscooter sælges 

Lubiette nr. 3 fodbetjent med to nye batterier. Den er omkring 

ti år og velholdt. pris kr. 2.800. Henvendelse på tlf. 40 

33 85 95. 

Hjælpemotor til kørestol købes 

Jeg søger en goliat excel, e-Support, powertec F16 eller lignende, 

som er en elektrisk hjælpemotor, der let kan monteres 

på en kørestol. Opgiv mærke på motoren, hastighed, 

rækkevidde (km) motoreffekt, opladetid, pris osv. Henvendelse 

til poul Hansen tlf. 65 36 10 37. 

Vela Maxi kørestol til indebrug sælges 

Bredde 62 cm. Længde 65 cm. Kan hæves og har fodstøtte, 

der kan slås op samt oplader. pris kr. 5000. Henvendelse på 

tlf. 86 25 47 88. 

Sød ven søges 

Jeg er en kristen kvinde på 62 år med et godt humør, er lidt 

kraftig og ryger. Mine interesser er gåture, musik og film. 

Jeg bor i nærheden af Roskilde og ser helst, at du gør det 

samme. Hvis dette har din interesse, så håber jeg at høre 

fra dig. 

FLYtteR DU, eLLeR eR DU FLYttet 

Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring 

til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig 

kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser 

om adresseændring fra post Danmark. 

Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, 

Hans Knudsens plads 1A, 2100 København Ø, ringe på 

tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til js@dhf-net.dk. 

VISO 

Viso– Videns- og specialrådgivningsorganisationen skal 

være med til at sikre, at du som borger får den bedst 

mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor. 

Kommunerne har det fulde ansvar for behandlingen 

af sociale sager. Men når sagerne er mere komplicerede, 

kan de henvende sig til Viso for at få rådgivning eller 

hjælp til at udrede sagen. Borgeren kan også henvende 

sig direkte til Viso, for at få råd og vejledning. 

Viso støtter dig og din kommune med specialrågivning 

og udredning, hvis din sag er blandt de mest specialiserede 

enkeltsager. 

Viso kan kontaktes på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: 

viso@servicestyrelsen.dk. 

MEDlEMStIlBUD 

26 

Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp. 

Desuden har vi indgået foreløbig to samarbejdsaftaler 

om rabatter på henholdsvis møbler og frisørarbejde. 

Rådgivning: 

Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp 

eller lignende står et team af kompetente medarbejdere 

- frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig. 

Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam 

på telefon 39 29 35 55 eller på 

mail social@dhf-net.dk. 

Rabatordninger: 

De mobile frisører 

Få din frisør til at komme hjem, når der er brug for en klipning 

eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund 

og virksomheden De mobile frisører har indgået en aftale, 

der indebærer 15% rabat på al slags frisørarbejde til medlemmer 

af Dansk Handicap Forbund. 

Ring til frisøren og aftal tid på tlf. 70 10 00 01. Se mere på 

www.demobile.dk. 

Møbelhuset In-Bolig 

In-Bolig har alle typer møbler, som passer til alle hjem fx 

børnemøbler, sofagrupper, gaderobeskabe, havemøbler, 

hvilestole og seniormøbler. Medlemmer af Dansk Handicap 

Forbund kan opnå rabat på 12-15%. Rabatten gælder 

ikke i forvejen nedsatte priser. 

Møbelhuset In-Bolig ligger i Ballerup ved København, 

men har både egen webshop så man kan købe sine møbler 

på nettet og en stolebus, som kommer ud i hjemmet 

og fremviser. 

Fremvis dit medlemskort eller oplys dit medlemsnummer, 

når du betaler. Man kan betale med dankort, via 

bankoverførsel eller kontant, når man bestiller. Læs mere 

på www.in-bolig.dk og bliv inspireret eller ring/mail efter 

katalog på telefon 70 25 12 34.

Find din stil 

Du har naturligvis samme ønske om at udtrykke din personlige stil som alle andre 

- men samtidig skal du sørge for, at tøjet er funktionelt og passer til dine behov. 

Stil krav til din leverandør og undersøg flere muligheder, inden du vælger. 

Det visuelle indtryk er vort synlige visitkort 

– det er det første folk ser, og det sidste de glemmer 

Ung og moderne 

Er du ung og vil have 

stramme eller rå jeans, 

så er her et par gode 

nyheder til dig. 

Sofie jeans er helt tætsiddende 

og har lynlås fra hofte til knæ, 

og fra knæ til ankel. 

Sand jeans er rå og baggy 

med flotte stikninger og mange 

gode detaljer. 

Lynlås fra hofte til knæ gør 

det hele lidt lettere. 

London jakke har mange lækre 

detaljer og er nem at tage af og på. 

Klar til leg 

Børn skal have tøj der er nemt 

at tage på - og behageligt at lege i. 

Ka´ Selv bukser har blød rib 

og justerbar elastik i taljen. 

Der er ”håndtag” i siderne 

så barnet nemt kan få fat, 

når bukserne skal hives op. 

Vælg mellem mange stoffer og farver. 

Klassisk og enkel 

Kan du lide den klassiske stil, 

så er der flere smarte lukninger 

og mange stoffer at vælge imellem. 

Det er altid klædeligt med bukser eller 

nederdel, og en jakke der matcher. 

Bukserne fås med lynlås 

hele vejen ned langs sidesømmen 

eller med elastik i taljen. 

Jakken kan have lynlås 

under armen eller i ryggen. 

Trendy & Handy har Danmarks største udvalg til dig som har særlige behov 

Se hele udvalget i web-butikken www.trendyhandy.dk 

Du kan også ringe på telefon 22 444 933 og høre nærmere

Midt i bladet 

RegIOnSKOntOReR 

Dansk Handicap Forbunds 

regionskontorer tilbyder 

information og vejledning. 

Regionskontor Fyn 

Østre Stationsvej 27, 2. 

5000 Odense 

tlf. 66 19 34 55 

fax 66 13 19 61 

e-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk 


Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og 

projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale. 

Kontakt: 


MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. 

p.p. Ørumsgade 11 

8000 århus C 

telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 

e-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk 

INDMELDINGSKORT 

Kontingent 2. halvår 2009 

Enlige 130 kr. 

Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ 

Dansk Handicap Forbund. 

Samboende 195 kr. 

Jeg er: handicappet ikke-handicappet 

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By 

Fødselsdato: (dag) (måned) (år) 

Kommune: 

Telefon: 

E-mail: 

Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap 

Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra. 

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) 

Oplys venligst barnets fødselsår og navn: 

Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) 

RYK (rygmarvsskadede) 

Amputationskredsen 

(underskrift af det nye medlem) 

Regionskontor 

Aabenraa 

Anna Marie nielsen 

Bjerggade 4Q 

6200 Aabenraa 

tlf./fax: 74 62 05 71 

email: aabenraa@dhf-net.dk 

Kontortid: tirsdag og torsdag 

kl. 9-12 

Brev 

Ufrankeret svarforsendelse 

Dansk Handicap Forbund 

+++ 1074 +++ 

Hans Knudsens plads 1A, 1. 

2100 København Ø 

28 

Den Uvildige Konsulentordning 

på Handicapområdet (DUKH) 

postboks 284 

Banegårdspladsen 2, 2. 

6000 Kolding 

tlf.: 76 30 19 30 

Fax: 75 54 26 69 

Skrivetlf.: 76 30 19 39 

e-mail: mail@dukh.dk 

Hjemmeside: www.dukh.dk 

Telefonerne er åbne: 

Mandag og fredag 

9.00-15.00 

tirsdag 9.00-21.00 

Onsdag 9.00-13.00 

torsdag 9.00-17.00 

Kontoret er åbent for besøgende hverdage undtagen 

onsdag. 

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder. 

DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende, 

handicaporganisationer og sagsbehandlere 

i amt og kommune. 

107 

sendes 

ufrankeret 

(modtageren 

betaler portoen)

Wolturnus A/S 

Halkærvej 24B 

DK-9240 Nibe 

Tel: +45 96 71 71 70 

Fax: +45 96 71 71 80 

www.wolturnus.dk 

Wolturnus laver skræddersyet El-kørestole, 

der ikke er større end manuelle kørestole 

REX W 200 kan opfylde de fleste krav til en el-kørestol. 

Den fås med følgende udstyr: Sædehejs (30 cm) // Sædetilt // Rygkip // Kropsstøtter // Nakkestøtter // Sele // Centerplaceret joystick // Parallelbeslag til 

joystick // Ergonomisk ryg som støtter mellem skulderne // Standard eller custom build sæderamme // Justerbare remme i sæde og ryg // Totalbredde 55 

cm, længde 95 cm // Hastighed 8,5 km i timen // Kørelængde 7 eller 14 km pr. opladning // Adskilles let for transport, tungeste del vejer 16 kg. 

Se vores hjemmeside www.wolturnus.dk eller online køb af dæk, lejer, hjul mm. på www.wshoppen.dk 

En Wolturnus kørestol er bygget og produceret i Danmark.

læserne skriver... 

Læserne skriver... 

Dårlig oplevelse i Kvickly 

Jeg var i dag inde og handle i Kvickly i Roskilde ved stationen. 

der var fire kasser åbne, og der stod lange køer ved alle 

kasser. Jeg brugte - som altid - min crosser til indkøb og stillede 

mig i kø ved en af kasserne. da jeg kom tæt nok på, så 

jeg, at jeg ikke kunne komme igennem kassen og forlod derfor 

denne kø. Jeg kiggede derefter på de andre åbne kasser 

- men ak - de var heller ikke for een som mig. Så kørte jeg hen 

til kasse 2, som er en super bred kasse, hvor både jeg og folk 

med tvillingbarnevogn kan komme igennem. Jeg bad pænt 

en kassedame om, at kassen blev åbnet, så jeg kunne betale 

mine varer og komme videre. der gik mindst 15 min., inden 

hun bad mig om at betale henne i informationsskranken, så 

ville hun bare lukke mig ud af kasselinien. 

Igen måtte jeg vente i ca. 10-15 min., før jeg kunne få betalt 

mine varer. Hvis det ikke er diskrimination - ved jeg ikke, hvad 

det så er. Jeg spurgte så, om de havde en kasse til ris og ros. 

det havde de ikke. da jeg fortalte om problemet, trak den nye 

ekspedient på skuldrene og sagde: ”Ja, vi ved godt, der er et 

problem, men ved ikke, hvordan det skal løses.” Jeg foreslog, at 

kasse 2 altid er åben - hvor svært kan det være. det kom, der 

ikke noget godt ud af, og jeg forlod Kvickly i vrede. det blev 

ingen god dag for mig. 

gad vide hvor mange andre, der oplever den samme mangel 

på omtanke fra butikker med smalle kasselinier, hvor kun 

een kasse kan bruges af os, der har en lidt større størrelse end 

en normalt gående person. 

Annette Petersen 

Redaktionen har sendt læserbrevet til butikken for at få en 

kommentar, men har ikke modtaget nogen. 


Elevatorer og metroen 

30 

Metroens elevatoren er igen i stykker på Christianshavn, 

og det har den været flere dage i træk. Som kørestolsbruger 

betaler du fuld pris for en billet, men bliver ikke 

serviceret på lige fod med gående. det ville på sin plads, at 

man kunne bestille en taxa i sådan en situation, da vi ikke 

uden besvær bare kan tage til næste station. 

det ville være rart, hvis Metroen ville arbejde for, at kørestole 

fik førsteret til adgang til elevatoren, da vi i forvejen 

har meget besvær i trafikken, og derfor ikke også her skal 

have besvær med nu at stå og vente. (Forkortet af red) 

Ingun Egilsdóttier 

Metro Service svarer: 

Metro Service beklager, at Ingun Egilsdóttier har haft en 

række uheldige oplevelser med elevatoren på Christianshavns 

station, der har gjort hendes hverdag unødigt 

kompliceret. når en elevator går i stykker, er der de fleste 

gange tale om mindre problemer, som vores personale 

kan løse på stedet. Hvis der er tale om en teknisk fejl eller 

vandalisme, kan det nogen gange tage længere tid at få 

elevatoren ordnet, men vores leverandør, oTIS, kan oftest 

løse opgaven inden for et par timer. 

det er derfor særdeles uheldigt, hvis Ingun Egilsdóttier 

flere dage i træk har oplevet, at elevatoren var ude af drift, 

da der må have været tale om flere, uafhængige episoder. 

Rejsegarantien dækker kun, når Metroen er ude af drift 

i 30 minutter eller mere. vi anbefaler derfor passagerer, 

der er afhængige af elevatoren, at benytte alternativ offentlig 

transport, når elevatoren ikke er i drift. Busserne i 

København har alle lift og vil derfor være et godt alternativ 

til Metroen, når uheldet er ude. På vores hjemmeside kan 

passagererne, inden de tager hjemmefra se, om elevatorerne 

er ude af drift på deres station. vi har i dag skilte på 

elevatorerne og på særlige pladser i toget, der oplyser om, 

at de er forbeholdt handicappede, barnevogne og cykler.

Fælles problemer giver fælles 

valgmøde på Fyn 

vilkårene for handicappede i danmark er blevet stærkt 

forringede gennem en årrække. Hjemmehjælpen er blevet 

stærkt beskåret, både når det gælder personlig pleje 

og hjælp til rengøring. Fx får nogen kun gjort rent hver 

14. dag, og ikke ”efter en konkret og individuel vurdering”, 

som der stadig står i loven. I dag giver stort set alle 

kommuner officielt eller uofficielt et max. minutantal. 

når man ansøger om invalidebil, tager det mellem 1 

og 1½ år at behandle sagen, og mange flere end tidligere 

får afslag. Især er det blevet næsten umuligt at få 

de såkaldte ”trivselsbiler”. 

El-scootere og mini-crossere er for nyligt, efter en 

stramning af praksis, blevet omdefineret til forbrugsgoder, 

så de næsten er umulige at få som et hjælpemiddel. 

I forvejen skulle man - ligesom med invalidebilerne 

- komme med alenlang dokumentation for, hvad man 

skal bruge dem til. det er ikke nok, at man ”bare” vil 

ligestilles med andre borgere og have samme mulighed 

for bevægelsesfrihed og for at dyrke sine interesser. 

Hvad bliver det næste? Rollatorer og manuelle kørestole? 

Ja, det lyder grotesk, men er det helt urealistisk 

at tænke sig? Ingen af os havde jo tænkt, at de aktuelle 

nedskæringer ville komme, før de var en realitet. 

Samtidig bliver der længere og længere sagsbehandlingstider. 

Politikere og forvalt- 

Dejlig Polensferie med Vestegnen 

En stor tak skal lyde til vestegnen for en kanongod ferie til Polen. 

I var så søde og rare at være sammen med alle sammen. 

vi kørte over næstved for at samle op, vi havde dårligt nok sat 

os i bussen, før vi fik en dejlig morgenmad i hånden. vi kalder 

det en kongelig modtagelse. Sådan var det alle otte dage – 

lutter søde og rare mennesker og hjælpsomme at være sammen 

med fra morgen til aften. det gælder også vores chauffør, 

som var en rigtig humørbombe og sørgede for, at vi fik 

nogle dejlige udflugter – og så var der jo også jeres formand 

Marius, som godt kunne lide at drille os lidt, men uden Marius 

havde turen ikke været lige så sjov. 

Så Mona fra Faxe og anni fra næstved siger tusind tak for 

en dejlig ferie og hav det nu godt alle sammen. 

Anni Olsen, Næstved 


31 

ningsfolkene mærker det ikke, men vi mærker på vor 

krop og i vor hverdag afsavnet, som de lange sagsbehandlingstider 

giver. 

den fysiske tilgængelighed er også et stort problem. 

de fleste kirker er ikke tilgængelige, selvom mange 

betaler kirkeskat. det samme gælder hos mange læger, 

tandlæger og fysioterapeuter. Hertil kan man lægge 

teatre, biografer, museer, restauranter og cafeer, nogle af 

de offentlige forvaltninger og - bortset fra storcentrene 

- flertallet af byens butikker. Strandadgang ser det også 

sløjt ud med. 

det offentlige forventer, at vi i stadig højere grad 

kommunikerer med dem over internettet, og selvom 

det bliver stadigt mere almindeligt at bestille togbilletter 

og meget andet på nettet, lades vi også her i stor stil 

i stikken. 

vore pensioner er langtfra steget i takt med lønudviklingen 

i det øvrige samfund, og vores købekraft er forringet. 

I dag har stort set alle andre sparet op til deres 

alderdom gennem en arbejdsmarkedspension, mens vi 

i de kommende år må se os selv som en minoritet og 

underklasse, der som nogle af de eneste, må klare os 

med folkepension. når vi bliver 65 år, bliver vi pludselig 

raske – gid det så var så vel - men førtidspensionerne 

bliver taget fra os med et slag. 

der er meget at tage fat på, og jo højere vi råber 

op, og jo flere vi er, jo større gennemslagskraft vil det 

få. derfor holder vi fælles valgmøde på Fyn forud for 

kommunalvalget i november. Bor du på Fyn og er 

handicappet eller interesserer dig for handicappedes 

vilkår, så mød op i FKS Hallen, Tranehøjen 5, odense 

Sv., onsdag den 7.oktober kl. 19.00 til ca. 21.30. 

(Forkortet af red.) 

Henrik Lam, formand Middelfart afdeling, på vegne af 

arrangementsgruppen, der også tæller 

Ina Eliasen, formand Odense afdeling og 

Lis Lund, formand Assens afdeling.

TEKST og FoTo: B E n T E R ø d S g a a R d 

Kørestolsræs 

Ved afgangen var forventningerne blandede lige fra frygt for 

kantsten til ikke at kunne komme ind i butikker. Erfaringerne 

med ruten havde de kun fra at køre børn i barnevogne. 

Fra venstre ses Mikkel Warming , Pia Allerslev, Mogens Lønborg 

og landsformand Susanne Olsen 


Kørestolsræs 

som øjenåbner for politikerne 

dansk Handicap Forbund havde inviteret tre københavnske borgmestre til kørestolsræs, 

det blev en stærk oplevelse for dem. 

Tilgængelighedsruten fra Kongens nytorv og til hovedbanegården 

har eksisteret i et år. Tre borgmestre 

tog turen i kørestole med garvede kørestolsbrugere 

ved deres side. undervejs på ruten var der opgaver, fx 

at komme ind i butikker, spise udendørs, finde toiletter 

osv. 

det viste sig at være meget besværligt, butikkerne 

havde stejle ramper, politikerne fik ingen tilbud om 

servering ved bordene på de mange udendørsrestauranter. 

de følte sig diskriminerede, oversete og 

oplevede dårlig service, alt sammen noget, som de 

ikke havde prøvet før – og ruten kunne være bedre. 

Politikerne fik hver for sig noget at tænke over, og vil 

gerne arbejde for mere tilgængelighed både på ruten, 

men også i bydelene og sørge for informationer om fx 

handicaptoiletter i byen. 

32

Materialer fra dansk Handicap Forbund 

Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten troede fra starten, at det 

var butikkerne, restauranterne osv., der ville give problemer med tilgængeligheden, 

men ikke selve ruten. ”Overgangen mellem Rådhuspladsen og Vesterbrogade 

var pinlig, jeg oplevede også andre småting med belægninger 

og brosten. Det er ikke godt nok med den fysiske tilgængelighed på ruten”, 

indrømmede han. Han vandt i øvrigt ruten på tid og fik den gyldne krykke. 

Borgmester for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Mogens Lønborg fra det konservative 

Folkeparti kunne fx ikke komme ind i butikker: ”Man føler det diskriminerende, 

det er en flad fornemmelse, at man ikke kan det, som de andre kan. Jeg 

tror, at det sætter sig på ens selvtillid”. Og ved vejs ende sagde han: ”Jeg synes 

ikke, at kantstenene var det værste, det troede jeg, da jeg gik i gang, men det var 

alt det andet, det med, at man er så afhængig af andre, og at man skal spørge om 

alt muligt”, sagde han. 


33 

Borgmester for Kultur- og Fritidsforvaltningen Pia Allerslev fra 

Venstre: ” Der var forhindringer overalt, og det var slemt ikke at 

kunne komme ind i butikker, fordi de har købt stejle ramper, og 

det var svært at finde tilgængelige restauranter. Det har været en 

øjenåbner! – Jeg læser mange rapporter, men det gør en forskel 

at prøve det på egen krop. Jeg arbejder for, at byen skal blive 

tilgængelig for alle, men min tur i dag afspejler det modsatte. 

Mennesker i kørestole kommer ikke til at opleve byens stemning 

på den rigtige måde”.

TEKST og FoToS aF BEnTE REy 

Storbyferie 

en forlænget 

vi havde længe talt om at tage en tur til amsterdam. 

det var især van gogh museet, der trak, men vi ville 

også gerne se anne Franks hus og den meget specielle 

hollandske byggestil. 

vi fandt vores logi på RyK’s tilgængelighedsbase, 

T-base. (Find T-basen på www.ryk.dk). Hotellet hedder 

groot Stokkert, et ressort en times kørsel fra amsterdam. 

vi boede i bungalow, som ligger midt i en lille 

skov, men vi kunne frit bruge hotellets faciliteter. 

Sightseeing i amsterdam 

amsterdam er ”de små cafeer”, de flotte museumskvarterer 

og de gamle renæssancehuse. amsterdam har alle 

livets sider at tilbyde. Kanalbyen var allerede i renæssancen 

slået fast som en af Europas vigtigste købstæder 

og et vigtigt søfartscenter. 

vi parkerede bilen. det kræver lidt held og gode køreegenskaber 

at parkere, for der er trange kår for P-plad- 


weekend i Holland 

Holland er en rejse værd, og så ligger landet i en overskuelig rejseafstand 

34 

Amsterdam er utrolig 

charmerende med sine 

mange kanaler og husbåde. 

ser – men det lykkedes og vi gik nu rundt for at nyde de 

pragtfulde byhuse, der findes i amsterdam. 

arkitektonisk er de en specialitet. de ældre huse er 

tæt sammenbygget og smalle, og alle er de bygget med 

en udadgående hældning på ca. ½ cm pr. meter. det letter 

arbejdet med at hejse varer, møbler og andet gods 

op og ned. Til det formål er de fleste bygninger forsynet 

med en bjælke øverst oppe med en talje. vi så adskillige 

eksempler på, at denne metode stadig bruges. det skyldes 

bl.a., at trapper og opgange er små og krogede. 

vi så amsterdams smalleste hus – bygningen er så 

smal, at husets beboer ikke kan stille en seng på tværs 

i rummene. vi så også talrige hus/flodbåde, ‘parkeret’ 

langs kanalerne. der er ca. 2.400 husbåde i amsterdam, 

de fleste både har el, vand og gas indlagt og er i mange 

tilfælde koblet til kloaksystemet. 

de ca. 100 kanaler, som benævnes “grachten”, er 

naturligvis en attraktion for ’nordens venedig’, som

amsterdam også kaldes. den samlede længde af kanalerne 

overstiger 100 km. Ca.90 småøer er forbundet 

ved næsten 1000 broer, nogle kombineret med sluser. 

På turen passerede vi den berømte ”niewe Kerk” 

(den nye kirke), som er bygget i det 16. århundrede. 

Tårn og spir er utroligt smukke. 

van gogh og anne Frank 

og så besøgte vi selvfølgelig van gogh Museet. 

det ligger på Museumplein, og er 100 % tilgængelig 

(se T-basen). 

Museet rummer verdens største samling af værker af 

van gogh, dvs. godt 200 malerier, breve m.m. På museet 

får man god mulighed for at forstå van goghs spændende 

og til tider mærkværdige levemåde. 

vi ville gerne besøge anne Franks Hus, men det er 

desværre ikke tilgængeligt i kørestol. Måske er museet 

ved siden af, men vi valgte i stedet at gå rundt i amsterdam. 

Shopping 

ønsker man at shoppe har hovedstrøget Kalverstraat 

og nieuwendijk i dag store, kendte varehuse, og omkring 

det mondæne shoppingområde nær museerne 

findes et af Europas største gademarkeder. det bedste 

sted at shoppe er dog efter min mening de små tværgader 

mellem de tre store kanaler. 

I omegnen 

derudover brugte vi tid på at køre og gå rundt i området 

omkring amsterdam.vi sejlede på små pramme, 


når vi krydsede kanalerne. vi var tilskuere/aktører i en 

kæmpe nationelfest, og feste kan de i Holland! du kan 

ikke undgå at blive inddraget. vi fandt senere ud af, at 

vi festede p.g.a. dronningens fødselsdag. Heldigvis er 

mange af de offentlige toiletter kørestolsegnede. 

Holland er efter min vurdering et overset feriemål. 

landet er et ubeskriveligt rent land og husene er 

velholdte. Holland huser nogle af de største malere i 

historien. I forhold til andre lande virker Holland uspoleret 

og indbydende. ■ 

Badebassinet i Groot Stokkert har lift. 

35 

FAKTA: 

groot Stokkert dr. Jan van Breemenlaan 2, 

8191 la Wapenveld, Holland. 

van gogh Museet ligger på Museumplein. 

adressen er Paulus Potterstraat 7. 

Se omtale af begge steder på T-basen, www.ryk.dk. 

Vores feriebungalow i Groot Stokkert var fuldt tilgængelig.

aF JEPPE S. KERCKHoFFS 

vejledning om Borgerstyret Personlig assistance 

Med de nye regler om ”Borgerstyret Personlig assistance” 

har vi først og fremmest fået vedtaget en lovgivning, 

som har en vigtig signalværdi. ordningens navn 

signalerer, at borgeren er i centrum og en selvstændig 

person, som bestemmer over sit liv og har den hjælp, 

der giver plads til frihed og spontanitet. 

loven har fjernet flere af de restriktive krav, der 

gjorde det svært at få en hjælpeordning, for eksempel 

kravet om et højt aktivitetsniveau og om, at brugeren 

skal fungere som arbejdsgiver med det ansvar, det 

medfører. 

Samtidig er de årlige revurderinger blevet opblødt, 

så vejledningen nu beskriver, at kommunen skal sikre 

at ”hjælpebehovet er i overensstemmelse med den udmålte 

hjælp”, men at der på de velfungerende ordninger, 

hvor der ikke sker ændringer fra år til år, kan aftales 

længere intervaller. 

loven indeholder tillige den fine mulighed, at kommunerne 

kan vælge at bevilge en BPa til borgere, som 

ikke umiddelbart tilhører personkredsen, hvis det skønnes, 

at det vil give dem en mere helhedsorienteret og 

sammenhængende hjælp. Endelig er der kommet mere 

ordnede forhold for hjælperne ved dødsfald. 

alt dette åbner mulighed for, at borgeren bestemmer 

over hjælpen, og ikke omvendt. 

de positive sider ved den nye lov vil i kommuner 

med et højt serviceniveau betyde, at flere borgere kan 

få en mere fleksibel og selvstændig tilværelse. 

Men! 

I mange kommuner er økonomien meget stram. Kommunerne 

skal både bevilge og betale disse relativt 

omkostningstunge ordninger for midler, som ikke er 

øremærkede til formålet. Samtidig hersker der i mange 

kommuner en forældet kultur, som handler om, at 

der er grænser for, hvad borgerne kan forvente. Man 

tænker meget kortsigtet økonomisk, og har svært ved 

at tro på, at glade borgere i længden er billigere for 

systemet. 

Hvad siger vejledningen? 

når nu kommunerne erfaringsmæssigt er tilbageholdende 

med at yde den hjælp, som borgerne reelt har 


REVOLUTIONEN ER AFBLÆST! 

Med vedtagelsen af de nye regler om borgerstyret personlig assistance, som trådte i kraft 

den 1. januar 2009, havde vi forventet et paradigmeskift inden for personlig og praktisk 

hjælp. nu står vi med en vejledning i hånden, som lægger en dæmper på euforien 

36 

brug for, og økonomien er presset, så er der behov for 

en vejledning til loven, som kraftigt understreger, at 

kommunerne skal yde den hjælp, som loven åbner mulighed 

for. dette er ikke sket med den nye vejledning! 

For det første havde dansk Handicap Forbund(dHF) 

gerne set en adskillelse af hjælp og boform. Som det 

ser ud i vejledningen, er personer, som bor i et botilbud 

fortsat afskåret fra BPa. de skal dele den hjælp, der 

er tilknyttet bostedet, og så bliver det meget svært 

at komme ud af dette system. vi havde håbet, at det 

kunne blive muligt at få bevilget BPa, selvom man bor 

i et botilbud. 

BPa er ikke længere som udgangspunkt en 24 timers 

ordning. det er godt nyt for de mange, som har haft 

svært ved at få bevilget ordningen, fordi de ikke havde 

et døgnbehov. 

På den anden side rummer det nogle problemer for 

andre borgere, som selv beskriver, at de har et 24 timers 

behov, men som nu får bevilget færre timer. 

Hvem kan få en BPa? 

Personkredsen efter SEl § 96(BPa) er i dag borgere 

med et behov, der gør det nødvendigt at yde en ganske 

særlig støtte. det er dog ikke særlig tydeligt beskrevet, 

hvilke tilfælde der kan være tale om. derfor forventer 

vi mange ankesager i de næste år. det har staten 

sjovt nok også forventet, eftersom de har sat ekstra 

penge af til behandling af ankesager. Man kunne stille 

spørgsmålet, om ikke det ville have været smartere blot 

at beskrive personkredsen lidt tydeligere? § 96 stk. 3, 

rummer den fantastiske mulighed, at kommunen kan 

bevilge BPa til personer, som ikke er en del af personkredsen, 

hvis det giver en mere sammenhængende 

hjælp. dermed er der åbnet op for, at flere kan få en 

mere fleksibel hjælp, som erstatning for ’kludetæppeordninger’ 

sammensat af mange forskellige paragraffer. 

desværre er denne bestemmelse frivillig for kommunerne. 

de kan helt fravælge at benytte den og dermed 

samtidig fratage borgerne retten til at anke deres sager. 

den ”lille” hjælpeordning 

Man har valgt at bibeholde servicelovens § 95 (også 

kaldet den lille hjælpeordning). denne ordning tilby-

des til borgere, som har behov for mere end 20 timers 

personlig og praktisk hjælp om ugen. det er problematisk, 

at bestemmelsen er bevaret, fordi behovet her 

udmåles efter hjemmeplejestandarder. Kommunerne 

kommer dermed til at sammenblande to måder at 

tænke på. udmåling af hjælp efter § 96(BPa) skal nemlig 

ikke udmåles efter hjemmeplejestandarder, men 

derimod ud fra en helhedsvurdering af borgerens behov 

(herunder ledsagelse udenfor hjemmet). I praksis 

kan vi se, at kommunerne stirrer sig blinde på hjemmeplejens 

udmålingskriterier, og dermed ikke giver borgerne 

hjælp efter en helhedsvurdering. § 95 er også 

problematisk, fordi hjælpen kun må bruges i hjemmet, 

mens borgernes udadvendte liv er begrænset til ledsageordningens 

15 timer om måneden. § 95 kommer 

nemt til at skabe problemer for tanken med BPa. 

arbejdsleder eller arbejdsgiver 

Tidligere fik mange afslag, fordi man ikke kunne fungere 

som arbejdsgiver for hjælperne. arbejdsgiveransvaret 

kan nu overgives til en anden part (fx landsorganisationen 

borgerstyret personlig assistance). dermed 

skulle flere kunne få en BPa, fordi der nu kun er krav 

om, at man skulle kunne fungere som arbejdsleder. 

lad os håbe, at det ikke bliver et nyt afslagskriterium 

for kommunerne, for at være arbejdsleder indebærer 

fortsat en del krævende opgaver, som for eksempel 

daglig ledelse, gennemførelse af jobsamtaler, oplæring 

og MuS samtaler. 

Bedre forhold for hjælpere 

Hjælperne har nu heldigvis fået ordnede arbejdsforhold 

med anciennitetsløn, pension og barsel, men i 

vejledningen står fortsat, at hjælperne skal have de 

samme arbejdsforhold, som ’sammenlignelige grupper’. 

I stedet kunne man have henvist til overenskomst for 

handicaphjælpere, og dermed anerkendt faget som 

en selvstændig profession, som adskiller sig fra øvrige 

plejeopgaver i den offentlige sektor. 

der er kommet regler for midlertidig aflønning af 

hjælpere ved borgerens pludselige dødsfald. 

vi havde gerne set, at der også var kommet 

ordnede velbeskrevne forhold ved borgers 

midlertidige sygdom og indlæggelse 

– en situation, som erfaringsmæssigt skaber 

store problemer i den enkelte ordning. 

Flytning og ferie 

Flytning over en kommunegrænse er fortsat et stort 

problem. vælger man som borger med en BPa at flytte, 

skal den nye kommune foretage en vurdering af, om 

man nu også kan få en ordning i den nye kom- 


mune. det betyder, at mange BPa brugere føler sig 

stavnsbundne. dHF havde gerne set, at BPa ordninger 

som udgangspunkt er noget, man kan flytte med – 

uden at skulle leve i frygt og uvished i en længere 

periode. 

dækning af særskilte beløb til hjælperudgifter – for 

eksempel entrebilletter og restaurationsbesøg - vil 

også fremover være til diskussion, hvor det ligesom 

i dag bliver sådan, at nogle kommune slet ikke yder 

noget, nogen giver et fast beløb på for eksempel 500 

kroner pr. måned, og andre igen afregner direkte efter 

dokumentation i form af bilag. det er ikke godt nok, da 

det ofte er forbundet med store ekstraudgifter at have 

hjælpere med sig overalt, hvor man færdes. 

Ferierejser vil også fortsat volde problemer. BPa kan 

som den tidligere hjælpeordning medtages ved korte 

udlandsophold, men merudgiftsdækningen i den forbindelse 

er mangelfuld. BPa brugere står stadig med 

dobbelte udgifter, hver gang de rejser til udlandet, 

fordi de selv skal betale hjælpernes billetter. det betyder, 

at velhavende BPa brugere vil kunne rejse, medens 

andre fortsat er afskåret fra muligheden. 

arbejdet fortsætter! 

vi står altså nu med en ny lovgivning, som på mange 

måder indeholder nogle gode intentioner, og som 

sender et vigtigt signal om selvbestemmelse for borgere 

med handicap. der er taget et stort skridt med de 

nye regler, men skridtet er desværre ikke taget fuldt 

ud, og derfor er vejen til en situation, hvor intentionerne 

i loven reelt bliver op- fyldt, stadig lang. 

Problemet er fortsat, at der i dette land er 98 

kommuner og dermed 98 forskellige måder at 

forvalte statens rammelovgivning på. når 

vejledningen er udformet, som den er, er 

jeg bange for, at den giver meget arbejde 

til vores rådgivning. det bliver i hvert 

fald nødvendigt fortsat at arbejde politisk 

for bedre og mere klare regler, der kan 

bringe os fremad. ■ 

37 

Vi troede, da ordningen 

kom, at den ville åbne op for 

nåleøjet og gøre det lettere for mange 

flere at få en ordentlig hjælpeordning. 

Desværre er personkredsen ikke særlig tydeligt 

beskrevet, og det er frivilligt for kommunerne om de 

vil udvide den til at gælde endnu flere. 

IlluSTRaTIon nIElS PoulSEn.

aF JEPPE S. KERCKHoFFS og BEnTE RødSgaaRd 

Tema: Kommunalvalg 

17. november skal vi stemme om sammensætningen 

af kommunalrådene de næste fire år. En af de vigtigste 

begivenheder, når man taler handicappolitik, for stort 

set alle beslutninger om, hvordan tilværelsen skal se 

ud for den enkelte person med handicap, afgøres lokalt. 

den nationale lovgivning er en rammelovgivning, 

medens niveauet for service suverænt afgøres af den 

enkelte kommune, og der er meget stor forskel på det i 

de 98 kommuner. Tilværelsen for mennesker med handicap 

er afhængig af, at der vælges et byråd, som går 

ind for inklusion og ønsker, at alle borgere skal leve en 

tilværelse med lige muligheder. 

Men hvem skal man stemme på? Man kan ikke sige, 

at nogle partifarver er mere ’handicapvenlige’ end an- 


Kommunalvalget 

nærmer sig 

I november er der kommunalvalg - et vigtigt valg, når det gælder handicappolitik. 

Handicap-nyt sætter fokus på valget i artikler og noter. nedenfor præsenterer vi en række 

spørgsmål lige til at tage med til valgmøderne. I andre artikler giver vi ordet til nogle af 

de forholdsvis mange kandidater med handicap, der stiller op og ser på tilgængelighed til 

valgstederne 

Gå til valgmøder og stil spørgsmål 

Hvad vil du gøre for at forhindre, 

at der kommer flere utilgængelige 

klinikker uden adgang for mennesker 

med handicap? 

38 

dre, og faktisk er der mange kommunalpolitikere, som 

ikke kender så meget til dette område. 

For de enkelte politikere kan der her være en mærkesag, 

som de kan være interesserede i at profilere sig 

på, og for os vælgere er der en god chance for at få 

nogle udtalelser fra de kommende politikere, som vi 

kan holde dem fast på efter valget. 

der er mange spørgsmål at tage fat på, og Handicap-nyt 

har lavet en stribe til de kommende politkere. 

Tag dem med under armen og kæmp for, at dHF’s 

medlemmer den 17. november får et kanon kommunalvalg! 

■ 

Hvad vil du gøre for, at få ændret 

de mange kantsten, brosten 

og lignede, der gør det 

svært at færdes for kørestolsbrugere?

Danmark har tiltrådt FN’s handicapkonvention. 

Hvad vil du gøre for, at mennesker 

med handicap her i kommunen 

opnår de rettigheder, som 

konventionen giver dem? 

I mange kommuner siger kvalitetsstandarderne, 

at borgerne 

kan forvente at komme i bad 

én gang om ugen. Hvor mange 

gange om ugen, mener du, det 

er rimeligt, at et menneske 

kommer i bad? 

Vil du arbejde målrettet for, 

at kommunen vil tilbyde 

værdige boliger til yngre 

mennesker med handicap, så 

de ikke fx placeres på plejehjem? 

Sagsbehandlingstiden bliver 

mange steder længere og 

længere. Hvor lang tid mener 

du, det er rimeligt, at en borger 

må vente på en afgørelse 

fra kommunen? 

Vil du arbejde for, at en borger i 

kommunen får en koordinerende 

sagsbehandler, som kender og 

tager hånd om borgerens ’hele 

liv’? 

Hvad vil du gøre for, at kørselsordningen 

for mennesker 

med handicap forbedres? I 

dag er der store problemer 

både med fx afhentningstidspunkter, 

spontankørsel, 

ekstrature og prisen. 

Mener du, at borgerne bør 

have indflydelse på, hvilke 

hjælpemidler, de skal have? 


39 

Vil du arbejde for, at kommunens 

handicappolitik bygger på 

principperne i FN’s handicapkonvention? 

De nye regler om ’Borgerstyret 

personlig assistance’ (§96, stk. 3) 

rummer mulighed for, at kommunerne 

kan bevilge disse fleksible 

hjælpeordninger til mennesker, 

som ikke umiddelbart er i målgruppen, 

hvis det kan give dem en mere 

fleksibel tilværelse. Vil du arbejde 

for, at kommunen vil benytte denne 

bestemmelse? 

Hvad vil du gøre for tilgængeligheden 

for kørestolsbrugere 

i kommunen, fx til rådhuset, 

biblioteket, afstemningssteder? 

(Sæt selv dine 

aktuelle eksempler ind). 

El-crossere skal fortsat bevilges 

som et fuldt finansieret hjælpemiddel, 

hvis de reelt bruges 

som et hjælpemiddel. Vil du 

arbejde for, at kommunen efterlever 

dette?

aF BEnTE RødSgaaRd 


Kandidaterne 

Marianne Rosenvold, SF, Furesø 

For mig er det at stille op til kommunalvalget en naturlig 

følge af det handicappolitiske arbejde. Et arbejde 

som har ført til etablering af handicapråd i alle kommuner. 

Et arbejde som i langt de fleste kommuner betyder 

vedtagelse af en egentlig lokal handicappolitik, 

som bygger på de grundelementer, som vi alle kender: 

ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, 

solidaritetsprincippet og sektoransvarlighedsprincippet. 

En opstilling til kommunalvalget er et af de gode 

eksempler på ligebehandling af mennesker med handicap. 

desuden har jeg med min faglige baggrund, brændende 

interesse for samfundet, personlige erfaring og 

menneskesyn en solid baggrund for at bestride hvervet 

som kommunalpolitiker for SF. 

Mine nøgleord er: mangfoldighed, helhedssyn, bæredygtighed, 

udvikling og visioner. 


det er langt hen ad vejen kommunalbestyrelsen, der afgør den service, borgere med handicap 

kan forvente. Måske er det grunden til, at der er flere kandidater med handicap end 

nogensinde tidligere. 

Handicap-nyt har spurgt rundt i landet for at finde ud, hvem der stiller op og bringer nedenfor 

små interviews med et tilfældigt valgt udsnit af dem 

Hvorfor stiller du op? 

40 

David Holmberg, 

Socialdemokraterne, Randers 

Jeg stiller op til Randers Byråd, fordi jeg gerne vil have 

indflydelse. I udgangspunktet er der ikke områder, jeg 

brænder mere for end andre, men jeg vil gerne være 

med til at påvirke beslutningerne i en bestemt retning. 

Jeg vil også forsøge at sætte dagsordenen. Skal jeg alligevel 

forsøge at udpege nogle interesseområder, hvor 

jeg gerne vil præge udviklingen mere direkte, så er det 

infrastrukturen (busser og cykelstier), børne- og skoleområdet, 

tilgængelighed samt landsbyernes trivsel vs. 

udviklingen af Randers by. 

Jeg stiller ikke op for at være listepynt, men fordi jeg 

har en reel ambition om at blive valgt. Men dermed 

ikke sagt, at det er en let opgave at opnå valg - langtfra 

– opgaven bliver på ingen måde let. nu får vi se, hvordan 

det ender ud, når vælgerne har talt! 

læs mere på www.davidholmberg.dk.

Børge Larsen, Venstre, Fredericia 

Jeg har siddet i byrådet tidligere og ens tilstedeværelse 

har en positiv afsmittende effekt i handicapspørgsmål, 

synes jeg. lige nu mangler den effekt. 

Jeg er med i klagerådet for fx hjemmeplejen og også 

med i Beskæftigelsesankenævnet. Mit arbejde begge 

steder betyder, at jeg ser en del sager, hvor de gode 

intentioner i loven ikke formidles godt nok af kommunen 

og til borgerne. Her er der meget at gå gang med. 

Fx den store administration af hjemmehjælpernes tid, 

som koster mange penge, som kunne bruges bedre 

ude i borgerens hjem. administrationen har taget helt 

overhånd. 

Jeg er også far til en søn på 12 år, og hele børne- og 

ungsdomsområdet har også min store interesse. Fordi 

børnene er fremtiden, skal der være gode tilbud til 

alle børn og unge. På boligområdet er der generelle 

problemer i hele landet, fordi der bygges for få handicapegnede 

boliger og tilgængeligheden kunne godt 

være bedre til fx veje, butikker og lignende – også her 

i kommunen. 


Janus Tarp, 

Det Konservative Folkeparti, Sorø 

Meget af min hverdag drives af, at jeg gerne vil have 

politisk indflydelse. Jeg er meget interesseret i politik 

og lokalpolitik. Jeg kan godt lide at se resultater, og at 

arbejde politisk giver indflydelse på hverdagen ikke 

bare min egen, men også de andre borgeres. Jeg vil 

gerne være med til at præge udviklingen i samfundet 

med de politiske holdninger, som jeg har. Jeg vil ikke 

være en speciel handicappolitiker eller sætte specielt 

fokus på det, selvom jeg har en stor viden på området, 

som jeg gerne vil bruge, men det er den helt generelle 

politik i kommunen, som jeg har holdninger til. Fx vil 

jeg gerne sætte fokus på eliteidrættens vilkår i kommunen, 

men også trafiksikkerhed, her er meget usikre 

forhold på skoleveje og vejene ved fritidsaktiviteterne, 

fordi kommunen er præget af mange landeveje. det 

giver usikre forhold for børnene, men også for alle 

andre. 

41


Farhang Nezam Sarmadi, 

Det Radikale Venstre, Furesø 

Jeg stiller op, fordi jeg er utilfreds med forholdene i 

Furesø Kommune for mennesker med handicap, ældre 

og udlændinge. Jeg så gerne, at kommunen arbejdede 

mere målrettet for fuld beskæftigelse og integration. 

vi skylder mange penge væk fra dengang, vi var Farum 

kommune, og derfor sparer kommunen meget. Men 

jeg synes, at man sparer de forkerte steder, og jeg vil 

gerne være med til at omprioritere. Jeg vil også satse 

på en bedre kommunikation mellem kommunen og 

borgerne. der er lange sagsbehandlingstider, og som 

borger kastes man rundt mellem mange forskellige 

sagsbehandlere, som skal spare penge på kommunens 

vegne. Jeg mener, at kommunen kan blive bedre, end 

den er nu ved at omprioritere, satse på kommunikation 

og bruge pengene på en anden måde. 


42 

Lene Nielsen, 

Socialdemokraterne, Mariager Fjord 

Jeg ønsker at gøre en forskel. Jeg synes, at et byråd 

skal afspejle samfundet, og derfor bør der også være 

mennesker med handicap i et byråd. Jeg er medlem af 

handicaprådet og aktiv i danske Handicaporganisationer 

(dH) - og der har vi tit talt om, at det gælder om at 

få indflydelse og være der, hvor beslutningerne tages. 

Selvom meget vedtages på Christiansborg, så træffes 

der også mange beslutninger i kommunen. Et handicap 

skal ikke være en hindring for at stille op, man skal 

turde at prøve noget nyt. Jeg blev opfordret af den lokale 

partiforening til at stille op og efter at have tænkt 

over det et stykke tid, besluttede jeg mig. Jeg ved godt, 

at man som kommunalpolitiker beskæftiger sig med 

andet end handicappolitik, og det vil jeg også gerne, 

men jeg vil også være ”de handicappedes forlængede 

arm”.

TAG EN HJÆLPER MED 

OG BLIV KIGGET OVER 

SKULDEREN 

En ellers god regel truer den hemmelige afstemning. 

Hvis man ikke selv kan føre blyanten, skal man have to 

personer med ind i boksen 

En ændring i valgloven med virkning fra 1. april 2009 giver mulighed for at 

udpege en hjælper til at sætte krydset, hvis man ikke selv kan, men man skal 

også have en valgtilforordnet med. Herved kan det hemmelige ved stemmeafgivelsen 

gå fløjten. 

Center for ligebehandling og handicaporganisationerne protesterede over 

det formynderiske aspekt, som ikke harmonerer med, at danmark har tilsluttet 

sig Fn konventionen om rettigheder for personer med handicap. 

alle fandt det positivt, at man kan udpege en hjælper, men ikke at en myndighedsperson 

skal med. I de andre nordiske lande skal en valgtilforordnet 

ikke gå med ind i boksen. Institut for Menneskerettigheder mener, at personen 

bør kunne fra- eller tilvælge en myndighedspersons tilstedeværelse. Indsigelserne 

var forgæves. ■ 

Allerede når du sætter dig 

ind i den nye VW fornemmer 

du, at det er din bil. 

Den personlige indretning, 

de ergonomiske hensyn og 

rummeligheden gør det 

nemt og bekvemt at bevæge 

sig rundt. Her er taget 

hensyn til det hele. 

• Busser 

• Personbiler 

Christian 

Rosendahl 

Per 

Zoëga 

Vi leverer overalt i Danmark 

Villy Veirup as 


FAKTA: 

Valgloven § 3, stk. 2. 

Hjælp til stemmeafgivning 

ydes af 2 valgstyrere 

eller tilforordnede 

vælgere I stedet for den 

ene valgstyrer eller tilforordnede 

vælger kan 

vælgeren forlange hjælp 

til stemmeafgivningen af 

en person, der er udpeget 

af vælgeren selv 

43 

Komfort + VW 

- den perfekte løsning... 

IVWbusserne er der tænkt på alt, 

som gør såvel kørslen som opholdet i 

bilen attraktiv. 

Optimale pladsforhold, fleksibilitet 

og righoldigt udstyr gør køreturen til 

en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles 

i højde og længde, integreret joystickgearstang 

gør den nem at nå 

og letter gearskiftet. Sådan kunne vi 

blive ved.... 

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner. 

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger 

udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov. 

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600. 

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600 

www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk 

aF: BEnTE RødSgaaRd

aF BEnTE RødSgaaRd 



Hvordan får man sat 

sit kryds? 

Tilgængeligheden skal være i orden – også ved valg. ved Eu-valget tidligere på året gik det 

ikke optimalt til i København. En københavnsk vælger gik i protest og en anden stemte i et 

telt. Kun halvdelen af valgstederne er tilgængelige 

ved Eu parlamentsvalget forlod René Stampe valgstedet 

på Sølvgade Skole i protest – uden at stemme, 

fordi han i sin manuelle kørestol skulle op ad en meget 

stejl krydsfinerrampe. det ville han ikke. En valgtilforordnet 

som stod i skolegården og røg tilbød at hente 

en stemmeseddel, men René Stampe takkede nej. 

”Jeg kørte igen, jeg blev både sur og ked af det. demokratiet 

var ikke for mig den dag. Jeg overvejede at 

indordne mig og stemme i gården, men det nytter ikke 

noget, så bliver det bare ved på den måde - at forklare 

hvorfor man ikke vil stemme på de vilkår og forlade 

stedet i protest virker bedre, synes jeg.” 

Telt med en god stemmeboks 

grethe Jensen stemte i et telt udenfor Tagensbo Skole, 

som var indrettet med en stemmeboks. En valgtilforordnet 

tog imod hende og hentede en stemmeseddel 

og en stemmekasse. 

”Boksen inde i teltet var ok, jeg kunne nå både bord 

og blyant, det var en meget positiv oplevelse, og de 

valgtilforordnede var meget hjælpsomme. Jeg så 

andre, der fik lov til at stemme i deres biler, og også 

det fungerede fint. Men kunne ikke være bekendt at 

gå igen og sige, at man ikke kunne stemme. Men jeg 

håber ikke, at teltene bliver noget permanent, for det 

vil ikke være godt for fx forældre med handicap, at skolerne 

ikke bliver rigtigt tilgængelige”, siger hun. 

valgtilforordnet stod med ryggen til 

Sven a. Knudsen som sidder i elkørestol stemte ved 

Eu valget på Jagtvejens Skole, hvor han forcerede en 

stejl rampe. Inde i stemmeboksen var bord og blyant 

placeret for højt. da han ville have sin hjælper med, 

protesterede en valgforordnet. 

”Jeg oplyste om de nye regler (Se side 43), og så fik 

jeg lov. den valgtilforordnede, der var med, stod med 

44 

ryggen til for at overvære, at alt gik korrekt til. når jeg 

tænker på det, kan jeg ikke lade være med at grine, 

for en person med ryggen til, gør da hverken fra eller 

til? og hvis boksen havde været indrettet anderledes, 

havde jeg ikke haft brug for hjælp. 

Sven. a Knudsen, som er i Handicaprådet i København, 

synes, at de indkøbte telte er bedre end ingenting”. 

vi kan ikke vente med at afgive vore stemmer, 

indtil alle skoler og valgsteder er tilgængelige”, siger 

han, som i øvrigt er i færd med via Handicaprådet at 

rapportere tilgængeligheden på de valgsteder, som 

Københavns afdeling i dansk Handicap Forbund har 

kendskab til. 

Fokus på valgstederne i København 

Thomas Jacobsen er sekretariatschef i Kultur og Fritidsforvaltningen 

i Københavns Kommune. ved Eu parlamentsvalget 

tog kommunen nye initiativer. ”vi har 54 

valgsteder i kommunen og ca. halvdelen er tilgængelige, 

og der fik vi bokse indrettet til kørestolsbrugere. 

Til de resterende købte vi telte til opstilling i skolegårdene, 

og vi informerede om den nye regel om, at man 

kan udpege en hjælper til stemmeafgivning. Jeg er 

ked af at høre, at en vælger gik i protest. Jeg har ikke 

hørt noget om, at teltene ikke kom op, men ikke alle fik 

dem, det var en vurderingssag”, siger Tomas Jacobsen. 

Kommunen har mange gamle skoler, og kun når 

valgsteder nedlægges, finder man nye steder, hvor 

man så prioriterer tilgængeligheden fx Remisen på 

østerbro og i valby. ”vi har også tænkt på at have færre 

men tilgængelige, gode valgsteder, men de københavnske 

politikere har valgt at prioritere den geografiske 

nærhed højere”, siger Thomas Jacobsen. ■

FAKTA: 


Sådan skal en stemmeboks se ud! 

Det kan sagtens lade sig gøre at lave en stemmeboks, så alle kan være med ved afstemninger Statens Byggeforskningsinstitut 

har udgivet en kort vejledning med tjekliste og tegninger til, hvordan stemmerum/bokse kan udføres, så de opfylder Vejledningen 

om Folketingsvalg Se mere på www sbi dk 

Valgsteders tilgængelighed 

Center for Ligebehandling undersøgte tilgængeligheden til landets valgsteder i 2008 Undersøgelsen viser mange problemer 

med tilgængeligheden, dels muligheden for at stemme på lige fod med andre inde i valglokalet, dels parkeringsforhold, som 

ikke er uvæsentlige, hvis man skal stemme i sin bil, og også stejle ramper, der ikke overholder kravene 

Du kan læse Center for Ligebehandlings undersøgelse: ”Demokrati for alle – en gennemgang af valgloven m v ” på centrets 

hjemmeside www clh dk 

45 

FoTo: SøREn STaal/SCanPIx


danmarks største 

minibus center! 

Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med 

specialindrettede Minibusser 

overalt i Danmark. 

Altid mere end 80 nye 

Minibusser på lager. 

Leveringstid 2-4 uger. 

- Også gode brugte 

busser på lager! 

Hvidkærvej 4 · 5250 Odense sv · Tlf.: 6315 2000 

runevej 4 · 8210 ÅrH us v · Tlf.: 8624 8423 

www.motorbyen.dk 

Bliv godt kørende 

Lej, køb og sælg handicapbiler 

Klik ind på handiauto.dk 

og lej: 

personbiler, busser og minibusser 

eller sælg: 

din brugte handicapbil eller bus til os 

www.handiauto.dk - Telefon: 3920 6464 

Bliv handicaphjælper 

hos HandiHelp 

§ 

Nu hvor borgere med den ny ordning om 

Borgerstyret Personlig Assistent (BPA) selv kan 

vælge, hvem de ønsker handicaphjælpere fra, 

oplever HandiHelp en stor efterspørgsel på 

netop vores hjælperordning. 

Vi søger derfor dig, der er interesseret i at yde en god, faglig 

kompetent og Ikke mindst nærværende handicaphjælp i dit 

nærområde – og gør en forskel for borgerne. 

Vi tilbyder vores handicaphjælpere: 

Kurser 

Vores serviceydelse er af høj kvalitet, der tilbyder vi løbende 

kurser, som gør at du altid er fagligt godt klædt på til. 

Attraktiv løn 

Løn med alle gældende tillæg 

Et fleksibelt arbejde 

Deltidsarbejde, fuldtidsarbejde, eller studiearbejde ud fra dine 

egne ønsker og ikke mindst kvalifikationer 

Det perfekte match 

En database hvor du selv aktivt og målrettet kan søge brugere at 

arbejde for. 

Ring og få en snak med vores 

rekrutteringsafdeling på 39206464 

www.handihelp.dk 

gitte@handihelp.dk 

Omøgade 8, st.th. - 2100 København Ø 

BesøgDanmarks mest 

rummeligehøjskolepå: 

www.egmont-hs.dk 

RESPEKT-udvikler hele mennesker! 

Egmont Højskolen tilbyder enestående 

menneskelige, faglige 

og fysiske rammer, midt i skoven 

og ud til vandet, kun 30 

km fra Århus. Vores moderne, 

lyse værelser er alle handicapegnede. 

Et semester indeholder studieture, 

temauger, koncerter, 

foredrag m.m. Vælg mellem 

18 eller 42 ugers kursus fra 

august eller et 24 ugers kursus 

fra januar. 

Solidaritet ·Myndighed ·Værdighed 

Eller på: 

Villavej 25, Hou 

8300 Odder 

Tlf. 87 81 79 00 

mail@egmont-hs.dk


CadWeazle ® 

Slut med begrænsninger 

Vores terrængående kørestol 

er revolutionerende, fordi 

den tillader fuld frihed 

i skoven, på stranden, i 

sneen osv. 

Anvendelsesmulighederne er uendelige 

Komplet uafhængighed i naturen! 

Store ballonhjul forhindrer fastkørsel 

Batteri- og solardrevet 

Styring via praktisk joystick 

Ballonhjulsæt fås også til montering på kørestole 

For gratis prøvekørsel og 

yderligere information: 

Labcoil 

Rainer Grundies 

Vangvedvejen 7 

Tel: (+45) 4033 4888 

E-Mail: danmark@cadweazle.com 

www.cadweazle.com 

Specialsyet tøj 

tilpasset dine behov 

Speciale: 

HANDICAPTØJ, DUNTØJ, 

KØREPOSER OG REGNSLAG 

v/ Una Pedersen 

Juelsmindevej 39 · 5200 Odense V 

Tlf. 66 17 70 16 · Mobil 40 63 10 99 

www.rostgaarddesign.dk 

e-mail: una@rostgaarddesign.dk 

Få 500 danske virksomheder til at støtte 

Dansk Handicap Forbund! 

Køb tøj,musik, film, pizza, bøger,rejser,taletid og meget mere på 

internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund.Det er nemt 

og helt gratis for dig. 

Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt 

og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi 

har brug for din hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten 

aldrig er lige meget - alting gør en forskel! 

OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk 

Handicap Forbund ganske gratis.

Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555 

LEMCO COMBI Bike 

Også leje... 

KUN 12.375,- inkl. moms 

Pedal lås for let 

indstigning. 

Træn hjemme 

eller 

i fysioterapi 

Prøv i 14 dage 

Bestil afprøvning idag på: www.lemco.dk 

Armene fikseres let 

med chattanooga bånd. 

Flex håndtag til bl.a. 

Paraplegikere. 

TLF: 3325 4002 • INFO@LEMCO.DK 

Velegnet til: 

• Genoptræning 

• Vedligeholdelse 

• Konditionstræning 

• Kolde ben 

• Hævede ben 

Magasinpost UMM 

ID nr 42111

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?