Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse - Aalborg ...

Projekt Unge med psykiske lidelser
og uddannelse
Anbefalinger til hvordan vi får flere unge med
psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse
Familie– og Beskæftigelsesforvaltningen
Finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd
Marts 2011

Indhold
Forord ............................................................................................................................................................... 2
1 Baggrund for projektet ................................................................................................................................ 3
2 Undersøgelsesdesign ................................................................................................................................. 6
3 Resultater.................................................................................................................................................... 16
3.1 Inddragelse, formål og succeser ...................................................................................................... 17
3.2 Tidspres ............................................................................................................................................... 18
3.3 Tidlig indsats ....................................................................................................................................... 20
3.4 Udredning ............................................................................................................................................ 21
3.5 Overlevering ........................................................................................................................................ 22
3.6 Tværfaglige møder ............................................................................................................................. 24
3.7 Tovholder ............................................................................................................................................. 25
3.8 Netværk ............................................................................................................................................... 27
3.9 Opbygning ........................................................................................................................................... 28
3.10 Fleksibilitet ........................................................................................................................................ 29
3.11 Misbrugsbehandling ........................................................................................................................ 30
3.12 Støtteforanstaltninger ...................................................................................................................... 32
3.13 Praktik- og uddannelsessteder ...................................................................................................... 33
4 Refleksioner................................................................................................................................................ 35
5 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 41
6 Bilag ............................................................................................................................................................. 42
1

Forord
Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse blev iværksat med håbet om at finde frem til,
hvordan vi generelt i kommunen kan blive bedre til at hjælpe unge med psykiske lidelser til at gennemføre
en uddannelse.
Der skal rettes en stor tak til de seks unge, som har sagt ja til at deltage i dette projekt og har givet
lov til at bruge deres forløb som cases i undersøgelsen. De unges deltagelse har sikret, at de unge
selv høres, ligesom det har givet drøftelserne en meget konkret og specifik karakter, som har været
uundværlig. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at de unge er blevet lovet anonymitet i
selve rapporten, og der har været skærpet tavshedspligt til auditmøderne.
Dernæst skal rettes en tak til Det Lokale Beskæftigelsesråd, som har finansieret projektet, samt til
Socialcenter Ung, som har forankret det. Endeligt også en tak til projektets følgegruppe, som har
været en god sparringspartner.
Denne rapport indeholder en række anbefalinger til, hvordan praksis på området i fremtiden kan
blive bedre, således at flere unge lykkes med at få det bedre og få en uddannelse. Der er tale om
mange forskellige anbefalinger, som rammer bredt i forhold til faggrupper og institutioner.
Der er en forhåbning om, at anbefalingerne kan føre til nærmere diskussioner og undersøgelser af
hvilke tiltag, der skal iværksættes for at imødekomme den store gruppe unge, som har en psykisk
lidelse, og derfor har svært ved at gennemføre en uddannelse.
Sidse Høyrup Clemmensen
Projektmedarbejder
Socialcenter Ung, Aalborg Kommune
Marts 2011
2

1 Baggrund for projektet
Uddannelse er i dag et prioriteret tema på den politiske dagsorden, og det anses således som vigtigt,
at langt flere gennemfører en uddannelse. Regeringen arbejder ud fra en såkaldt 95-procentmålsætning,
som indebærer, at minimum 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse
i 2015. 1
Ud fra blandt andet denne målsætning har man i Aalborg Kommune lavet en unge-strategi, hvori
der beskrives nye tiltag samt eksisterende indsatser og samarbejder på ungeområdet i kommunen
med fokus på unge mellem 18-24 år 2 .
I unge-strategien beskrives Aalborg Kommunes egne målsætninger i forlængelse af regeringens,
som:
at mindst 95% er parate til at starte i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen
at de unge, der ikke umiddelbart er parate tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet
at flest mulige unge gennemfører den ungdomsuddannelse, som de er startet på
at alle 16-24-årige er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet
(Unge-strategi for Aalborg Kommune)
Imidlertid viser det sig, at der er en voksende gruppe af udsatte unge, som har problemer i forhold
til at få en uddannelse eller et stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet og ofte skyldes dette psykiske
lidelser. Eksempelvis viser en rapport fra OECD, at der er sket en markant stigning i psykisk lidelse
som årsag til, at personer er uarbejdsdygtige. I de nordiske lande gælder, at 70% af de unge mellem
20-35 år, som er uden for arbejdsmarkedet på grund af helbredet, er uarbejdsdygtige på grund
af en psykisk lidelse. 3
I dansk kontekst er der lavet flere undersøgelser, der påpeger, at mange af de unge, som står
uden for arbejdsmarkedet, har en psykisk lidelse. Eksempelvis kan fremhæves en undersøgelse
fra Høje Taastrup Kommune, der angiver, at 53% af de unge, som modtager sygedagpenge, revalidering
samt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og unge omfattet af integrationsloven,
har en psykisk lidelse. Endvidere viser det sig, at 70% af disse unge også har andre
problemer, som gør det vanskeligt at begå sig på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse.
Det kan være problemer som misbrug, kriminalitet, svagt eller manglende socialt netværk og
andet. Af de arbejdsmarkedsparate gælder det for en femtedel, at de har psykiske lidelser. 4 Yderli-
1 Undervisningsministeriet 2010
2 Unge-strategi for Aalborg Kommune
3 Albrechtsen 2009
4 Bræmer 2010
3

gere kan man sige, at der er en tendens til, at de udsatte unge har mange skift både i forhold til
uddannelse og arbejde. Der er således i dag en voksende gruppe unge, som der skal være særlig
opmærksomhed omkring i forhold til at leve op til 95-procent-målsætningen.
I Aalborg Kommunes Unge-strategi er der også fokus på unge med psykiske lidelser. Målene over
for denne gruppe lyder:
at vi bliver bedre til at vejlede unge med psykiske problemer
at flere unge med psykiske problemer bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse
(Unge-strategi for Aalborg Kommune)
På baggrund af dette kan man sige, at det er vigtigt, at der ydes en særlig og målrettet indsat over
for denne gruppe, således at det bliver muligt at støtte og motivere dem til at få en uddannelse og
senere en plads på arbejdsmarkedet, og derved også muligt at leve op til målsætningerne i Aalborg
Kommunes Unge-strategi. Dette projekt indgår derfor som en prioriteret indsats i Aalborg
Kommunes unge-strategi.
1.1 Formål med undersøgelsen
Denne undersøgelse sigter mod at finde ud af, hvordan vi får flere unge med psykiske problemer til
at gennemføre en uddannelse.
Der er heldigvis mange særlige tilbud til unge med psykiske lidelser, og der findes i disse tilbud
forskellige erfaringer i forhold til denne gruppe unge. Derudover er der lavet forskellige analyser af
unge med psykiske problemer og deres beskæftigelsesmuligheder. Der savnes dog en nærmere
undersøgelse og erfaringsdeling i forhold til arbejdsgangen omkring den enkelte unge, som kan
føre til en forbedret indsats på området i Aalborg Kommune.
Dette projekt er derfor iværksat med henblik på at søge svar på, hvor der kan sættes ind i forhold
til at hjælpe flere unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse. Man kan sige, at et
mål er at identificere de succes-parametre, der kan ruste medarbejderne til at få flere unge med
psykiske problemer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Succeskriteriet med nærværende
undersøgelse har derfor været at komme med nogle anbefalinger, der kan udmøntes i yderligere
tiltag i Aalborg Kommune for denne målgruppe.
4

1.2 Organisering af forløbet
Projektet er finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd og er forankret i Socialcenter Ung. Projektet
startede 15. september 2010 og afsluttes d. 1.april 2011. Der er ansat en projektmedarbejder i
projektet. Endvidere er der tilknyttet en følgegruppe til projektet for på den måde at sikre en faglig
sparring samt sikre, at projektet holder sit fokus.
Følgegruppen består af 10 personer:
Helle Christoffersen, leder af Socialcenter Ung
Lars Zøylner, leder af Jobcenter Ung
Niels Jahn Knudsen, konsulent i Jobcentersekretariatet
Ingeborg Andersen, afdelingsleder i Ungdomscentret
Ole Agger, afdelingsleder på Træningshøjskolen
Lone Skovgaard Kristensen, UU-vejleder
Flemming Midtgaard, viceforstander på Aalborg Produktionsskole
Lars Raae, elevcoach på Media College (Tech College)
Mette Marie Melgaard, elevcoach på Aalborg Handelsskole
Eva Møller, elevcoach på AMU
Endvidere har yderligere 2 personer været inviteret til at deltage i følgegruppen.
Der har været afholdt 3 følgegruppemøder, hvoraf det første havde fokus på afgrænsning af problemstilling
og cases, det andet havde fokus på tematisering i forhold til auditmøderne og det sidste
havde fokus på formidling. Følgegruppen har fungeret som en god sparring, og det har haft stor
betydning for projektet, at følgegruppen har været sammensat af personer, som har berøring med
de unge mennesker med psykiske lidelser.
5

2 Undersøgelsesdesign
Som nævnt er der lavet flere undersøgelser i Danmark omkring unge med psykiske lidelser og
uddannelse – både af kvalitativ og kvantitativ karakter. Denne undersøgelse skiller sig ud fra de
tidligere undersøgelser på området først og fremmest ved udelukkende at fokusere på Aalborg
Kommune. Det vil sige, at Aalborg Kommune er omdrejningspunktet for alle implicerede parter (de
unge og fagpersonerne), og undersøgelsen har dermed udgangspunkt i de allerede etablerede
tilbud i kommunen såvel som de tilbud, Aalborg Kommune benytter. Dernæst kan man sige, at
denne undersøgelse adskiller sig fra tidligere undersøgelser på grund af metodevalget, som er
beskrevet nedenfor.
2.1 Metode
For at kunne finde frem til, hvordan man i Aalborg Kommune kan blive endnu bedre til dette arbejde,
har det været vigtigt at designe denne undersøgelse, så der var mulighed for at drage nytte af
al den erfaring, der er rundt omkring i kommunen. Derfor er det valgt at gennemføre undersøgelsen
ved hjælp af auditmetoden. Nedenfor følger en kort beskrivelse af auditmetoden, for nærmere
information omkring auditmetoden i denne undersøgelse henvises til Bilag 1.
Audit er ’en systematisk metode til at undersøge, udvikle og evaluere den faglige praksis’ 5 Styrken
ved audit er, at det bliver muligt at sætte fokus på en problemstilling fra hverdagen, som ønskes
drøftet og udviklet blandt relevante fagpersoner. I dette tilfælde er der fokus på unge med
psykiske lidelser og nærmere bestemt deres vej mod uddannelse. Seks unge har sagt ja til at deltage
i undersøgelsen og givet samtykke til at indgå som case i denne undersøgelse, og deres individuelle
forløb fra folkeskolen og frem til i dag har været omdrejningspunktet. På baggrund af den
unges forløb er de fagpersoner, som har været involveret i den unges forløb, inviteret til at deltage i
et auditmøde. Der har været afholdt seks auditmøder, hvor hver af de seks unges forløb har været
udgangspunktet. Målet med auditmøderne har været at komme med anbefalinger til det fremadrettede
arbejde med unge med psykiske lidelser, og disse anbefalinger er nået på baggrund af faglige
drøftelser i forhold til den specifikke case.
Der er i ethvert auditforløb fire faste elementer. Det drejer sig om et auditpanel, som her er udvalgt
på grund af deres involvering i den enkelte unges sag. Dernæst drejer det sig om præcisering af
temaer, altså en fastlæggelse af hvilke temaer, der er fundet relevante at diskutere i forhold til
denne problemstilling. Endvidere selve auditmøderne og endeligt et fælles materiale eller en fælles
erfaring. 6 Disse fire elementer er alle nærmere beskrevet i de følgende afsnit.
Styrken ved at anvende auditmetoden i forhold til målet med denne undersøgelse er, at man sikrer,
at alle parter høres, ligesom man åbner op for muligheden af at diskutere arbejdsgangen mellem
forskellige parter ud fra en specifik sag, og på denne måde kan man identificere problemområder,
5 Center for Kompetenceudvikling 2010
6 Center for Kompetenceudvikling 2011
6

erfaringer og anbefalinger. Ydermere er der en stor fordel i, at de forskellige drøftelser og overvejelser
diskuteres på praktisk og altså helt konkret niveau – netop på grund af den specifikke case
som udgangspunkt. Endvidere er det også vigtigt at fremhæve, at læringsperspektivet, som auditmetoden
jo også muliggør, kan være ganske givtig i forhold til det fremadrettede arbejde.
Afslutningsvist kan man sige, at man ved at anvende auditmetoden har givet fagprofessionelle en
mulighed for på et helt konkret grundlag at diskutere, hvad der virker, hvad der ikke virker og hvorfor
det forholder sig således, ligesom de fagprofessionelle har fået mulighed for at se sagen i et
helhedsperspektiv og på den måde få en større forståelse for sagsgangen. Sammenholdes dette
med fokus på Aalborg Kommune har denne undersøgelse altså givet mulighed for at komme med
både overordnede, men også mere konkrete anbefalinger, som specifikt er henvendt til sagsgangen
i Aalborg Kommune i forhold til at få unge i Aalborg Kommune til at gennemføre en uddannelse.
2.2 Afgrænsning
Denne undersøgelse fokuserer jo på unge med psykiske lidelser, og det er valgt at psykiske lidelser
skal forstås i meget bred forstand for netop ikke at fokusere på en bestemt diagnosegruppe.
Definitionen i nærværende undersøgelse er derfor, at ’En psykisk sygdom er en tilstand, der medfører
forandringer i en persons tænkning, følelser eller adfærd (eventuelt alle tre), og som medfører
lidelse eller nedsat funktion.’ 7 Dette er ud fra den betragtning, at den gruppe af unge, som undersøgelsen
sigter mod, jo netop er en meget broget gruppe med mange forskellige lidelser, og ønsket
med denne undersøgelse er netop det brede sigte.
Et kriterium for at indgå i denne undersøgelse er dog, at den unge skal være diagnosticeret af en
lægefaglig person, således at det med sikkerhed vides, at der er tale om en reel psykisk lidelse. At
vælge unge med en diagnosticeret lidelse er et forsøg på at opnå en informantgruppe, som har en
psykisk lidelse i en sådan grad, at de er hæmmet af den i deres hverdag og derfor oplever problemer
i forhold til at gennemføre en uddannelse.
Derudover har der været et kriterium omhandlende, at den unge på et eller andet tidspunkt har
været forsørget af offentlige midler. Det er valgt at fokusere på unge, der har modtaget en offentlig
ydelse, da tidligere undersøgelser viser, at der er mange unge på en offentlig ydelse, såsom kontanthjælp,
sygedagpenge, revalidering eller starthjælp, der har psykiske problemer. Dette er en
stor barriere i at komme videre i uddannelse, og der er en risiko for, at de i perioder går passive.
Endvidere skal det nævnes, at det er valgt at fravælge unge, hvor et massivt misbrug er hovedproblemet.
Årsagen til dette er, at denne gruppe kan være meget svær at arbejde med, før de har
været i misbrugsbehandling. Der er imidlertid mange unge, som befinder sig i en gråzone i forhold
til misbrugsproblematikker, da der er mange unge med psykiske lidelser, som også er i misbrug,
hvilket kan hænge sammen med, at de i en eller anden grad forsøger sig med selvmedicinering.
7 Wikipedia 2011
7

Det er valgt at inddrage denne gråzone i undersøgelsen, da de faktisk tegner et meget typisk billede
af unge med psykiske lidelser.
Man kan sige at ved at vælge kombinationen af have en diagnosticeret psykisk lidelse samt modtage
en offentlig ydelse findes en gruppe af unge, som kan siges at være en dobbelt udsat gruppe i
forhold til at gennemføre en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor udgør de en
vigtig gruppe i forhold til Aalborg Kommunes unge-strategi.
2.3 Udvælgelse af de unge
Som nævnt er det valgt at afholde interview med de unge, som indgår som cases i auditmøderne,
netop for at få brugeroplevelsen inkluderet i drøftelserne.
Udvælgelsen af de unge er sket på baggrund af de opstillede kriterier nemlig; diagnosticeret psykisk
lidelse og offentlig forsørgelse. Der er også forsøgt at tage højde for en ligelig fordeling af
kvinder og mænd samt en variation i psykiske lidelser, således at den ønskede bredde i forhold til
psykiske lidelser blev sikret. Endvidere var en anden forhåbning at finde henholdsvis tre unge, som
har gennemført en ungdomsuddannelse eller som befinder sig stabilt på arbejdsmarkedet i dag og
tre unge, hvor det endnu ikke er lykkedes at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå en
stabil kontakt til arbejdsmarkedet. Denne opdeling viste sig dog at være noget problematisk og af
mere teoretisk karakter. Dette skyldes blandt andet, at unge, som har gennemført en uddannelse,
er sværere at finde, da de jo typisk er selvkørende og ude af det kommunale system. Derfor blev
fokus i stedet rettet mod at finde unge, som var godt i gang med en uddannelse og unge, som
endnu ikke var i gang med en uddannelse, men det må netop siges at være en teoretisk opdeling,
da den er hurtigt foranderlig.
Endvidere er det vigtigt at nævne, at opdelingen i forhold til at være lykkedes med at gennemføre
en uddannelse eller endnu ikke er lykkedes med det, jo ikke er ensbetydende med, at den unge
ikke har haft succeser i vejen mod uddannelse. Derfor må det siges, at fokus snarere har været på
at finde unge mennesker, som er forskellige steder på deres vej mod uddannelse. Og vigtigst af alt
har været at opnå kontakt med nogle unge, som havde lyst til at deltage i undersøgelsen, hvorfor
kriterierne kan siges at have været anden prioritet.
Både følgegruppen og rådgivere i Socialcenter Ung har været behjælpelige i forhold til at finde
unge, som havde lyst til at deltage. Det lykkedes at finde 6 unge, som havde lyst til at deltage. De
unge har givet samtykke til at deltage i undersøgelsen både i form af interview og som case i auditmøderne
(se bilag 2). Der er skabt kontakt til de unge enten via deres bostøtter, støttekontaktpersoner
eller tidligere kontaktlærere.
Interviewene har varet mellem 40-60 minutter, og den unge har selv haft mulighed for at vælge,
hvor interviewet skulle finde sted. Fire interview blev afholdt i Socialcenter Ung, ét blev afholdt
hjemme ved informanten, og det sidste blev afholdt på informantens uddannelsesinstitution. Alle
8

interviews blev optaget på diktafon og derefter transskriberet. Fokus i interviewene har været på
det uddannelsesmæssige forløb, men samtidig har de været af meget åben karakter for netop at
give plads til den unges fortælling og for at få mulighed for at få kendskab til de mange nuancer i
den unges liv – da det jo er baggrunden for at forstå de barrierer og problemer, som de unge har
kæmpet med. Det vil sige, at der ikke har været en egentlig interviewguide, men i stedet har en
tidslinje været udgangspunkt for interviewet. Dette er valgt for at hjælpe den unge til at huske det
retrospektive forløb, som for nogle af dem strækker sig over flere år. Man kan sige, at det kan være
problematisk at interviewe omkring et forløb, der strækker sig over flere år, da der kan være
forhold, som informanten har glemt eller husker/opfatter anderledes i dag, og derfor kan give et
anderledes billede af de enkelte indsatser/tilbud, end hvis man havde talt med dem kort efter. Det
lader dog ikke til, at dette har været et stort problem i denne undersøgelse. De unge, der har deltaget,
har været gode til at huske tilbage - også i forhold til de følelser, der rørte sig i dem på det
tidspunkt.
2.4 De unge
I det følgende afsnit beskrives de unge nærmere. Som man kan se, er det ikke alle kriterierne og
forhåbningerne i forhold til informantgruppen, som er blevet indfriet, men det må siges at være
lykkedes at finde 6 meget forskellige unge, som er forskellige steder i deres uddannelsesforløb.
Det er valgt at beskrive de seks unge som en gruppe for at sikre deres anonymitet. Gruppen af
unge ser ud som følger:
Der deltager tre mænd og tre kvinder i undersøgelsen
De er mellem 19 og 25 år
Fem af de unge har danske forældre, mens den sidste har en grønlandsk forælder
De seks unge har alle en psykisk lidelse, som er diagnosticeret af en lægefaglig person. Der er tale
om lidelserne:
ADHD (To af de unge i denne undersøgelse har ADHD)
Angst (To af de unge lider af angst)
Personlighedsforstyrrelse (To af de unge har en personlighedsforstyrrelse – den ene uden
specifikation og den anden af borderline-typen)
Selvskadende adfærd (En af de unge er selvskadende)
Asperger (Dette er tilfældet for en af de unge)
Depression (En af de unge har en depression)
9

Fire af de unge har én kendt/oplyst psykisk lidelse, mens de sidste to har mere end én
kendt/oplyst lidelse
Tre af de unge har været indlagt på psykiatrisk sygehus på enten børne- eller voksenafdelingen
Tre af de seks unge har været anbragt uden for hjemmet
Endvidere kan det i forhold til de psykiske lidelser nævnes, at halvdelen af de unge tidligere har
fået stillet andre diagnoser end den, de har i dag. En af de unge tager medicin, to har tidligere forsøgt
sig med medicin, men den ene har valgt at takke nej til medicin, da det gav vedkommende
associationer til et tidligere stofmisbrug, mens den anden var nødt til at stoppe, da vedkommende
udviklede et pillemisbrug.
De unge, der deltager i denne undersøgelse, har også alle en form for kommunal støtteforanstaltning:
Fire af de unge har en bostøtte efter Servicelovens § 85
Én ung har en kontaktperson efter efterværnsbestemmelserne i Serviceloven § 76
Én ung er blevet indstillet til langtidssamtaler i Ungerådgivningen
Det vil sige, at alle seks unge, der har valgt at deltage i dette projekt får hjælp på den ene eller
anden måde til at fungere bedre i hverdagen.
Man kan sige, at det er lykkedes at få en gruppe unge, som er meget bred i forhold til psykiske
lidelser og samtidig kan man sige, at udover at diagnoserne er stillet af en lægefaglig person, vidner
de forskellige støtteforanstaltninger også om, at der er tale om en gruppe af unge, som i højere
eller mindre grad har en funktionsnedsættelse på grund af den psykiske lidelse.
Udover de psykiske lidelser er tre af de unge tidligere stofmisbrugere. Alle tre har på et tidspunkt
modtaget behandling (i forskellige former) for deres misbrug. På nuværende tidspunkt er det lykkes
dem alle tre at komme ud af misbruget igen – de to af dem er kommet ud af misbruget ved egen
hjælp, efter de har forsøgt med behandling. Den ene har været clean i et par år, den anden har
været clean i et halvt år, og den sidste havde på tidspunktet for interviewet været clean i 26 dage.
Det skal nævnes, at der er tvivl i forhold til om den ene tidligere misbruger falder uden for målgruppen
i forhold til kriteriet omkring at udelukke unge med massivt misbrug som hovedårsag. Der er
tvivl på grund af, at diagnosen først stilles efter et eskalerende misbrug, og at den psykiske lidelse
kan være misbrugsrelateret. Det er dog valgt at inkludere informanten i undersøgelsen på trods af
denne tvivl, da der i pågældende unges forløb var en masse aspekter, som var vigtige at få afdækket
i forhold til unge med dobbeltdiagnoser.
10

De 6 unges vej mod uddannelse er meget forskellige, og der er også stor forskel på, hvor langt i
forløbet de er nået:
Én ung har gennemført en erhvervsgrunduddannelse, men kan ikke arbejde inden for branchen
på grund af en skade i skulderen
To af de unge er i gang med en kort videregående uddannelse
Én af de unge har gennemført grundforløbet til en kort videregående uddannelse, men har
ikke kunnet få en læreplads. Vedkommende er nu i gang med en uddannelsesforberedende
aktivitet
Én er på venteliste til en uddannelsesforberedende aktivitet
Én har gennemført HG på handelsskolen og venter på studiestart til en gymnasial uddannelse
For flere af de unge har forløbet fra folkeskolen og til, hvor de er i dag, budt på flere uddannelsesforberedende
aktiviteter samt opstart på forskellige uddannelser. Ser man på folkeskoletiden beretter
flere af de unge om en svær tid, både fagligt og socialt, men for nogles vedkommende også på
hjemmefronten. En af de unge gik i specialklasse i de små klasser i folkeskolen på grund af ADHD,
men vedkommende har ikke længere denne diagnose. En blev anbragt uden for hjemmet som 12årig
og fortsatte sin skolegang på en institution. En anden blev anbragt som 13-årig, og vedkommende
fortsatte også skolegangen på en integreret skole på opholdsstedet. Den sidste informant,
som blev anbragt uden for hjemmet blev det efter at være blevet smidt ud af 10. klasse. Også andre
informanter har erfaringer med at blive smidt ud af skolesystemet i de tidlige ungdomsår. En
informant blev smidt ud af en efterskole i 10. klasse, mens en blev smidt ud fra Skolen i Enggårsgade,
som er en skole for mere praktisk-orienterede elever. Alle de unge har i dag færdiggjort 9.
klasses afgangseksamen. Tre af de unge på normeret tid, mens de sidste tre har færdiggjort den
senere. For fire af de unges vedkommende er der først kommet fokus på eller sket handling i forhold
til deres psykiske lidelse efter endt folkeskole.
Efter folkeskolen er der stor spredning på de valg, de unge har truffet. Nedenfor ses en liste over
de steder, som de unge samlet set har været i deres forløb frem mod i dag, og for nogle informanter
gælder, at de har været samme sted ad flere omgange:
Specialskolen for Voksne (I dag Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation)
I lære (flere steder)
Træningshøjskolen
Teknisk Skole (flere uddannelser)
Nord-Bos dagbeskæftigelse
Sind Daghøjskole
Psykiatrisk dagbehandling
11

Misbrugsbehandling
Aalborg Produktionsskole
AMU Nordjylland (Arbejdsmarkedsuddannelser)
Forskellige erhvervspraktikker
Revalideringscenter Aalborg
Fagpakke på VUC Nordjylland
Almen Voksen Uddannelse (AVU) på VUC Nordjylland
Handelsskole
Bådgruppen (skoletilbud/socialpædagogisk tilbud under Ungdomscentrets dagafdeling)
Ordinært arbejde
Fem af de seks unge har minimum én gang i deres vej mod uddannelse været forsørget af det
offentlige i en kortere eller længere periode. Det vil også sige, at der altså er en ung, som i forhold
til forsørgelse falder uden for målgruppen. Den unge har faktisk gået en meget direkte vej mod
uddannelse, og derfor har dette forløb også været vigtigt at få med, da forløbet har kunnet bidrage
til viden omkring, hvad der kan virke for nogle unge. Derfor er det valgt at inkludere denne unge i
undersøgelsen alligevel.
Som det ses er der mange fællestræk for de seks unge, som deltager i denne undersøgelse, men
samtidig er de også meget forskellige, og man må man sige, at det er lykkedes at få en bred og
alsidig gruppe. Dette afspejles også i listen over de steder, som de unge har været i deres forløb,
og det har altså muliggjort en stor bredde i de seks auditpaneler og derfor også i de anbefalinger,
som auditmøderne har resulteret i.
2.5 Auditpanel
Sammensætningen i de 6 forskellige auditpanel er som nævnt bestemt ud fra den unges forløb fra
folkeskolen og til i dag. I interviewet med den unge er det kommet frem, hvilke fagpersoner, der har
haft en betydning på den ene eller den anden måde for den unge, og de personer er så inviteret til
at deltage i undersøgelsen også. Endvidere er der også inviteret nogle fagpersoner, som ud fra
sagsmaterialet på den unge, har spillet en rolle. Det kan eksempelvis være en rådgiver på sagen,
som den unge ikke har nævnt, da den unge ikke har set den fagperson som vigtig for sit forløb
eller ikke husker. Men det er valgt at inkludere disse fagpersoner også, da de jo netop kan spille en
vigtig rolle ud fra et kommunalt perspektiv, men måske ikke i den unges øjne, da det kan have været
en meget sporadisk og måske sjælden kontakt. Dog er det valgt at udelukke nogle fagpersoner,
hvis den unge har givet udtryk for, at den pågældende fagperson ikke har kendskab til den unges
historie. Dette er selvfølgelig gjort af hensynet til den unge, således at den unge ikke risikerer at
føle sine relationer overskredet ved at deltage i undersøgelsen.
12

I alt har 60 fagpersoner været inviteret til at deltage i undersøgelsen. Alle 60 inviterede har fået en
invitation til deltagelsen samt en folder om projektet (se bilag 3). Af dem har 35 fagpersoner deltaget
i de seks auditmøder. Der deltog mellem 4 og 10 til hvert møde. Det skal nævnes, at de forskellige
fagpersoner er inviteret på baggrund af det job, de havde, mens de var i kontakt med den
unge, og de kan derfor godt bestride en anden funktion i dag. Neden for følger en liste over de
institutioner/enheder, som har været repræsenteret minimum en gang:
Socialcenter Ung
Jobcenter Ung
UU-vejledningen
Constructing College
Aalborg Handelsskole
Familiegruppen, Aalborg Kommune
Opholdsstedet Bratbjærggård (eksisterer ikke længere)
Team A
Bo- og Efterværnsteamet
Agri College
Nord-Bo
Aalborg Zoo
Hjemmevejlederne
Aalborg Teater
Bøgen
Mentor- og Støttekorpset
Ungdomscentret
Aalborg Produktionsskole
Bostøtte for Sindslidende
Misbrugsafsnittet
Opholdsstedet Den Gamle Smedje
Flyvestationen Aalborg
Kiwi
Svenstrup/Godthåb Boldklub
Jobteam
Som det fremgår af listen, har der således været rigtig mange forskellige fagpersoner inkluderet i
denne audit, hvilket har muliggjort en bred vifte af anbefalinger til det fremadrettede arbejde med
unge med psykiske lidelser.
13

2.6 Auditmateriale
De fagpersoner, som har deltaget i auditmøderne, modtog inden auditmødet yderligere materiale til
brug ved mødet. I nogle audit kan auditdeltagerne spille en væsentlig rolle i forhold til at udarbejde
dette materiale, men i denne undersøgelse har auditdeltagerne kun været involveret i selve auditmøderne.
Det vil sige, at de ikke har været med til at udarbejde dokumentation for praksis, præcisere
temaerne til vurdering og dermed heller ikke haft indflydelse på vurderingsskemaerne. Dette
skyldes først og fremmest hensyntagen til paneldeltagernes tid, da audit er en tidskrævende metode.
I stedet er det valgt at inddrage projektets følgegruppe i præciseringen af temaerne, da de har
erfaring med denne målgruppe, og på baggrund af disse drøftelser har projektmedarbejderen udarbejdet
dokumentationsmateriale og vurderingsskemaer.
Auditdeltagerne modtog en casebeskrivelse af den unges forløb, som altså udgør dokumentationsmaterialet
i denne undersøgelse. Det er valgt, at dokumentationen går tilbage til de sidste år i
folkeskolen, da fokus er på forløbet fra folkeskolen og til i dag. I enkelte tilfælde har der dog været
en ganske kort opsummering på forhold i de tidligere år, som har været relevante i forhold til at
kunne danne sig et helhedsindtryk af forløbet.
Casebeskrivelsen har været kronologisk opbygget, således at det har været muligt at få et mere
konkret overblik i sagen. Casebeskrivelsen bygger først og fremmest på sagsakter fra den unges
forløb – her har både været tale om udskrifter fra journalerne i kommunalt regi, mailkorrespondancer,
bostøtterapporter og andet, som er journaliseret på den unge. Det har derfor været forskelligt,
hvor meget sagsmateriale, der har været, alt efter hvor længe den unge har været i systemet, og
alt efter hvor meget kommunen har været inde over den enkelte unge. Yderligere er beskrivelsen
suppleret med den unges oplevelse af interviewet for netop at få brugeroplevelsen med, men den
unges beskrivelse har også vist sig vigtig, da den har bidraget til yderligere viden i de tilfælde, hvor
sagsakterne har været sparsomme. Casebeskrivelsen udgør jo den dokumentation, som vurderingerne
og drøftelserne tager udgangspunkt i, og derfor er det vigtigt, at den unges forløb er beskrevet
så tydeligt som muligt. Det kan være svært alene ud fra kommunale sagsakter, og derfor har
den unges beskrivelse været givtig, men det forhold, at alle auditdeltagerne har haft kendskab til
den unge, har betydet, at der ved auditmøderne har været mulighed for at få uddybninger af de
implicerede fagpersonerne, der deltog. Det har været en stor fordel for drøftelserne og dermed
anbefalingerne, da risikoen for misforståelse blev mindsket.
Derudover modtog auditdeltagerne også det såkaldte vurderingsskema(se bilag 4). Vurderingsskemaet
er udarbejdet med udgangspunkt i de temaer, som til et følgegruppemøde er fundet vigtige
at have fokus på. Temaerne til vurdering har været af overordnet karakter og er gået igen i alle
seks audit. Ved at de har været af overordnet karakter har betydet, at der til de enkelte audit alligevel
har været mulighed for at drøfte mere specifikke problemstillinger i forhold til den enkelte case,
hvilket har været en fordel, da der jo netop er mange forskelle i de unges forløb. Vurderingsskemaerne
er bygget op omkring de overordnede temaer med dertilhørende vurderingsspørgsmål,
som har præciseret, hvad der skal vurderes inden for temaet. Auditdeltagerne skulle afkrydse de
enkelte spørgsmål i en vurderingsskala og derefter kommentere på deres valg. I nærværende un-
14

dersøgelse har vurderingsskemaerne udelukkende været anvendt for at støtte auditdeltagerne i
deres forberedelse af mødet og for at hjælpe dem i deres drøftelser til selve mødet. Det vil sige, at
vurderingsskemaerne alene er udarbejdet med det formål at være udgangspunktet for den faglige
drøftelse. Auditdeltagerne har som nævnt det til fælles, at de alle har været involveret i den unges
sag, men da forløbet jo strækker sig over flere år, har flere af auditdeltagerne været involveret i
forløbet på forskellige tidspunkter. Dette har været medvirkende til, at vurderingsskemaet henvender
sig til den enkelte auditdeltagers relation til den unge, men samtidig er det også ud fra en betragtning
om, at de kommunale journaler ikke kan udgøre fyldestgørende dokumentation til at auditdeltagerne
på forhånd har kunnet vurdere de alle de enkelte forløb 8 . Temaerne til vurdering i
denne undersøgelse har derfor været:
Overleveringen til dig
Selve forløbet på din arbejdsplads
Overlevering fra dig til et andet sted
Det generelle forløb
Som nævnt er dette helt overordnede temaer, og der har været mulighed for i selve auditforløbet at
få yderligere oplysninger om de enkelte forløb, således at drøftelserne og vurderingerne alligevel
har været rettet mod hele forløbet, og ikke kun været en gennemgang af de forskellige forløb. Derfor
vurderes det ikke som have været et problem, at vurderingsskemaerne har været rettet mod
den enkelte fagpersons relation til den unge. Det hænger også sammen med, at vurderingsskemaer
blot har skullet støtte forberedelsen til auditmødet, således at det blev sikret, at alle auditdeltagere
kunne deltage aktivt i mødet.
Der fulgte en vejledning med til forberedelsen af mødet, således at alle auditdeltagere var godt
forberedt til mødet. Derudover modtog alle auditdeltagerne en blanket om skærpet tavshedspligt til
underskrift (se bilag 5). Dette hænger sammen med, at casebeskrivelsen jo er personfølsomt data,
og ikke alle auditdeltagere har nødvendigvis været bekendt med alle de oplysninger, som er indeholdt
i casebeskrivelsen. Den skærpede tavshedspligt er således lavet for at gøre auditdeltagerne
opmærksomme på, at oplysninger, som er delt under mødet, ikke må bruges andet end til selve
mødet. Alt skriftligt materiale fra møderne er makuleret efter det enkelte mødes afslutning.
2.7 Auditmødets forløb
Auditmøderne er afholdt i mødelokaler i Socialcenter Ung og Jobcenter Ung. Hvert auditmøde har
haft en varighed på omkring 4 timer, hvilket vurderes at have været tilpas i forhold til denne under-
8 På dette punkt kan man sige, at audit i denne undersøgelse adskiller sig fra den klassisk stringente audit.
15

søgelse. Projektmedarbejderen har været mødeleder, og møderne er blevet optaget på diktafon
med deltagernes samtykke, udelukkende så der ikke var brug for en referent 9 . Mødelederen noterede
undervejs i mødet alle de anbefalinger, som kom frem til mødet på et flip-board, således at
alle auditdeltagerne var med i dette. Det er disse, som ligger til grund for rapportens resultater.
Auditmøderne har været meget forskellige, dels da deltagerantallet har været forskelligt, men jo
også på grund af, at der har været mange forskellige fagområder og forskellige fagpersoner involveret.
Fælles for alle møderne har dog været, at auditdeltagerne har været meget engagerede
både i forhold til den enkelte unge, men også i at deltage i undersøgelsen og dermed have mulighed
for at hjælpe i forhold til det fremadrettede arbejde. Møderne har været forholdsvis strukturerede,
hvilket er karakteristik for audit, men samtidig har der også været plads til at lade drøftelserne
køre, da temaerne til auditmøderne har været af ganske overordnet karakter. Ved at lade drøftelserne
køre er der skabt mulighed for i højere grad at fange de problemstillinger, som har været
fremtrædende i de enkelte forløb.
I starten af hvert auditmøde har der været en præsentation af projektet, en præsentation af dagsorden
samt struktur for mødet. Endvidere er det også tydeliggjort, at formålet med auditmødet har
været at komme med anbefalinger til den fremadrettede praksis, hvorfor det er understreget, at
meningen ikke har været nødvendigvis at nå til enighed, men at anbefalingerne skal afspejle alle
de forskellige vurderinger. Der har til alle auditmøder været en god og afslappet stemning, hvor der
har været respekt omkring den praksis, som har været udført, selvom formålet har været at identificere
problemområder. Auditmøderne har ført til mange anbefalinger til det fremadrette arbejde,
og disse præsenteres i nedenstående afsnit.
3 Resultater
Hovedformålet med projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse har som nævnt været at
formulere anbefalinger i forhold til, hvordan vi kan blive bedre til at støtte unge med psykiske lidelser
til at gennemføre en uddannelse. I dette afsnit er målet at få beskrevet de anbefalinger, som
drøftelserne i de seks auditmøder har ført til.
Drøftelserne tog udgangspunkt i fire overordnede temaer fra vurderingsskemaerne, men efter afholdelse
af møderne har det vist sig, at anbefalingerne med fordel kan inddeles i flere mere specifikke
temaer. De unge, der deltager i denne undersøgelse, har været i mange forskellige forløb i
deres vej mod uddannelse, og derfor har drøftelserne ramt bredt i forhold til, hvad unge i Aalborg
Kommune har af muligheder.
9 Disse optagelser er slettet efter afrapporteringen, da de udelukkende har fungeret som referat i tilfælde af, at der skulle
opstå tvivl omkring indholdet af drøftelserne.
16

Anbefalingerne i dette afsnit er derfor inddelt i de nye temaer, og det drejer sig om følgende:
Inddragelse, formål og succeser
Tidspres
Tidlig indsats
Udredning
Overlevering
Tværfaglige møder
Tovholder
Netværk
Opbygning
Fleksibilitet
Misbrugsbehandling
Støtteforanstaltninger
Praktik- og uddannelsessteder
3.1 Inddragelse, formål og succeser
Der har i auditforløbet været stort fokus på inddragelsen af den enkelte unge – eksempelvis at
handleplaner udarbejdes i et samarbejde mellem den unge og fagpersoner, og ikke blandt fagpersoner
alene, og i det hele taget at den unge er inddraget mest muligt i forhold til eventuelle kommunale
indsatser. Dette skyldes selvfølgelig, at det netop er den enkelte unges fremtid, men det er
også ud fra en erkendelse af, at der kan være mange forskellige parter involveret i et sådan forløb,
som alle gerne vil hjælpe, men som også kan komme til at tage over for den unge. Derfor påpeges
vigtigheden af, at der lyttes til og handles ud fra den unges egne ønsker. Simpelthen for at sikre, at
den unge selv får muligheden for og følelsen af at tage ansvar i eget liv. Man kan sige, at motivationen
til at gennemføre et forløb skal være i den unge, og dette kan bedre ske, hvis den unge selv
har valgt, frem for at føle et tilbud som tvang. Det er altså vigtigt for den unges motivation, at der er
en åbenhed over for og anerkendelse af den unges egne ønsker i forhold til tilbud og praktikker. På
den måde kan man støtte den unge i at afprøve områder, som den unge selv har interesse i, og
dermed opnå kompetencer inden for faget.
Det har været drøftet ved flere auditmøder, at det er vigtigt, at de både de uddannelsesforberedende
indsatser og erhvervspraktikker har et konkret formål, som giver mening for den unge. Som
alle andre har også unge med psykiske lidelser brug for at føle, at det man laver, har et formål og
er med til at gøre en forskel. Derfor betones vigtigheden af, at de unge lærer noget af de uddannelsesforberedende
indsatser og dermed føler, at indsatserne fører til noget, som de kan bruge
fremadrettet. Dernæst er det vigtigt i et forløb, at der er fokus på de små fremskridt, og at man får
dem tydeliggjort for den unge, så de kan følge og have fokus på den udvikling, der forhåbentlig
sker.
17

Der er udbredt enighed om, at succesoplevelser er afgørende for den unges vej mod uddannelse.
Der skal skabes små succeser, da det kan være medvirkende til at fastholde den unges motivation
til en uddannelse. Dette skyldes ifølge flere auditdeltagere, at succes-oplevelser og det at gennemføre
noget skaber håb for fremtiden. Det fremhæves derfor, at det er vigtigt i forløb med unge med
psykiske lidelser at give dem udfordringer, som stiller krav til dem, men samtidig udfordringer, som
er realistiske at kunne honorere. Yderligere er det pointeret, at det er vigtigt, at der i forløbet fokuseres
på det positive, og at man som fagperson bevarer håbet. En vurdering er, at det er med til at
styrke den unges selvværd, at der fokuseres på ressourcerne frem for begrænsningerne. I forlængelse
af dette er det også betonet, at den rette støtte og vejledning er vigtig, så man netop kan
hjælpe den unge på den rette hylde, så den unges chancer for at opnå succes øges.
Det vurderes, at man ved at inddrage den unge, ved at være åben og anerkendende over for den
unges egne ønsker samt ved at tydeliggøre formålet med indsatsen kan øge chancen for en succesoplevelse
og dermed være med til at styrke selvværdet ved den unge og forhåbentligt være
med til at give den unge lyst og motivation til at nærme sig uddannelsessystemet.
Anbefalinger vedrørende inddragelse, formål og succeser
Det er yderst vigtigt, at den unge inddrages gennem hele forløbet
Motivationen skal skabes ved via åbenhed og anerkendelse af den unges egne ønsker
for fremtiden
Der skal for den enkelte unge være et konkret formål med de uddannelsesforberedende
indsatser og praktikker, som de kan bruge fremadrettet
I forløbet skal der fokuseres på de små fremskridt
Det er vigtigt, at der fokuseres på at skabe små succeser for den unge
Det er vigtigt, at både den unge, men også fagpersonerne bevarer håbet i forhold til
den unges fremtid
Der skal fokuseres på ressourcer i stedet for begrænsninger, så den unges selvværd
styrkes
3.2 Tidspres
Tidspres er et tema, som også har fyldt i drøftelserne. Tidspres refererer i denne undersøgelse
primært til de uddannelsesforberedende aktiviteter, hvor der har været fokus på tidspres i forhold til
at hjælpe den unge til afklaring rent uddannelsesmæssigt, tidspres i forhold til at lære den unge
godt at kende, men også tidspres i forhold til de fastsatte tidsmæssige rammer for forløbene.
For at kunne følge den unges ønsker er det en nødvendighed, at der er tid og rum til, at den unge
kan finde frem til sine interesseområder og ønsker i forhold til uddannelse og efterfølgende arbejde.
Det er altafgørende i forhold til graden af motivation og følelsen af formål, at den unge selv har
18

valgt tilbuddet eller uddannelsen frem for at føle det påtvunget. For at kunne hjælpe den unge til at
træffe disse valg er det nødvendigt, at der i de uddannelsesforberedende forløb er afsat tid til netop
denne afklaring.
Derudover er tidspres også drøftet i forhold til de enkelte tilbud, da fagpersoner fra flere tilbud har
berettet om, at der for nogle unges vedkommende er et for stort tidspres i forhold til at kunne opnå
en succes med forløbet inden for den fastsatte tidsramme. Nogle unge har meget massive problemstillinger,
hvorfor de kan have brug for længere tid på et forløb end andre, hvis deres chance
for at komme godt igennem forløbet og for at blive bedre stillet i forhold til uddannelse skal øges.
Det fremhæves derfor, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt med mere fleksible tidsrammer
på de enkelte forløb. I forhold til en på forhånd givet tidsramme påpeges det også, at det kan være
vigtigt, at der i de forskellige tilbud fortsat og måske i højere grad end i dag er plads til nærmere
afklaring/udredning af den unge, selvom det kan strække sig over længere tid end den angivne.
Her tænkes både på udredning i forhold til psykiske lidelser, således at den unge kan få det bedre,
men også i forhold til at den unge bliver mere afklaret i forhold til realistiske målsætninger omkring
uddannelsesvalg og arbejdsliv.
I forhold til tidspres blev Unge-indsatsen også drøftet ved et auditmøde. Unge-indsatsen er et afklaringsforløb,
som unge under 25 år visiteres til, når de søger om kontanthjælp, med mindre de er
i målgruppen for nytteaktivering eller har begrænsninger i arbejdsevnen. Tilbuddet forløber over 1
uge og byder på både holdundervisning og individuelle vejledende samtaler 10 . Drøftelserne gik på,
at indsatsen blandt andet er iværksat for at leve op til rettidighed i forhold til aktivering. Ungeindsatsen
fungerer som modtagelse, hvorfor der kun er tid til korte samtaler, og altså ikke mulighed
for at gå i dybden. Det vil sige, det bliver en slags screeningsfunktion. Det tidspres kan være medvirkende
til fejlplaceringer af de unge i forskellige målgrupper og tilbud, ligesom det kan betyde tab
af informationer.
Anbefalinger vedrørende tidspres
Det vurderes at være nødvendigt, at der er afsat tid i de uddannelsesforberedende
forløb til afklaring af de unges egne uddannelses- og jobønsker
Der kan være brug for fleksibilitet i tidsrammerne for de enkelte forløb
Det kan undersøges, om der i Unge-indsatsen er for meget tidspres i forhold til at
kunne indplacere de unge i de rette tilbud
10 Aalborg Kommune 2011
19

3.3 Tidlig indsats
Det er altafgørende med en tidlig indsats i forhold til unge med psykiske lidelser - både i forhold til
at opdage problematikkerne, udredning, behandling og andre støtteforanstaltninger for at få den
unge godt på vej. Det har der været udbredt enighed om til alle auditmøder.
Det vurderes at være vigtigt med tidlig indsats, da vejen mod uddannelse og arbejde kan være
rigtig lang, hvis man er bagud allerede i folkeskolen. Der har til et auditmøde været en oplevelse
af, at der er for få ressourcer i folkeskolen til at fange de unge med psykiske lidelser. Der er blandt
andet peget på, at det kan være en fordel at rette fokus på uddannelse og kompetenceudvikling
omkring psykiatriske diagnoser på folkeskolerne, da det forhåbentlig kan være med til at sikre en
mere målrettet indsats over for denne gruppe af udsatte unge. Derudover er det til et par auditmøder
blevet problematiseret, at man som ung kan blive smidt ud af folkeskolen. Dette skyldes blandt
andet, at det er med til at skabe en duer-ikke-oplevelse i den unge, ligesom det vurderes at være
meget problematisk, at folkeskolen kan opgive den unge. Dette rejser en problematik i forhold til,
hvad den unge skal udskrives til, og hvem der så har ansvaret?
For at kunne iværksætte en tidlig indsats er det blandt andet påpeget, at det er vigtigt, at der laves
underretninger. Underretninger kan laves af både private og fagpersoner. En underretning laves i
de tilfælde, hvor man har en formodning om, at et barn kan have behov for støtte, og med underretningen
gør man derfor forvaltningen opmærksom på, at der kan være problematikker omkring
barnet, der skal undersøges nærmere. Derved er myndighederne forpligtede til at handle i sagen. 11
Drøftelserne her har dog omhandlet underretninger fra fagpersoner.
Til et auditmøde gives udtryk for en oplevelse af, at der laves for få underretninger. Det understreges
dog, at det er blevet bedre i de senere år med flere tiltag på området som eksempelvis AKTlærere
12 og andet, men der skal stadig laves flere ifølge nogle af auditdeltagerne. Dette skyldes det
forhold, at det først er, når der er en underretning på et barn/en ung, at der er en kommunal forpligtelse
til at handle og følge op på barnet/den unge, så man på den måde kan være med til at sikre
trivslen. I den forbindelse ses dét, at forældrene skal underrettes om en underretning, som en stor
hindring. Endvidere nævnes det, at det kan være svært for fagpersoner, der laver en underretning,
at de efterfølgende kun modtager en kvittering for, at underretningen er modtaget, men ikke får
oplysninger om hvilke tiltag, underretningen fører til.
11 Servicestyrelsen 2011
12 ”AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. AKT sætter fokus på sociale processer omkring elevers trivsel i skolen –
primært i grundskolen.” DCUM 2010
20

Anbefalinger vedrørende tidlig indsats
Tidlig indsats er altafgørende i forhold til unge med psykiske lidelser
Det kan være fordelagtigt at rette fokus mod uddannelse og kompetenceudvikling i
folkeskolen i forhold til psykiatriske diagnoser
Det kan overvejes, hvorvidt det er problematisk, at unge kan blive udskrevet af folkeskolen
Det er vigtigt, at der laves underretninger på unge som mistrives
Det er problematisk, hvis fagpersoner undlader at lave underretninger på grund af, at
forældrene skal informeres
3.4 Udredning
Med udredning tænkes her på psykiatrisk udredning af den unge med henblik på diagnosticering,
medicinering og anden behandling. Der er til flere auditmøder enighed om, at en grundig udredning
af den unges psykiske lidelse er vigtig, så den unge har noget at forholde sig til fremadrettet. I den
forbindelse betones endvidere vigtigheden af, at der arbejdes med en sygdomserkendelse/-indsigt
ved den unge, ligesom det er vigtigt at have fokus på medicinering af lidelsen.
En grundig udredning anses også for at være et godt udgangspunkt i forhold til at målrette støtteforanstaltninger
og forløb specielt til den enkelte unge. Derfor ses der i flere auditmøder et behov
for en klar og tydelig udredning, vel vidende at det i nogle tilfælde kan være svært. Til et auditmøde
har flere givet udtryk for en oplevelse af, at der kunne være behov for flere psykiatere på de psykiatriske
sygehuse dels for at få ventetiden ned, men også i forhold til at kunne mindske risikoen for
fejldiagnosticeringer. Endvidere har den interne udredning i kommunen været drøftet til et auditmøde
både i forhold til grundighed, og i forlængelse heraf, hvorvidt det er problematisk, at der ikke
er flere til at lave udredningen.
Yderligere har der ved et auditmøde været fokus på udredning og psykiske lidelser på et mere
generelt plan, hvor det blandt andet er påpeget, at det er vigtigt, at man får nedbrudt tabuiseringen
omkring dét at have en psykisk lidelse samt tabuisering omkring medicinering af psykiske lidelser –
både i samfundet generelt, men også ved den enkelte unge. Endvidere er det til et møde drøftet,
om ADHD-diagnosen generelt i samfundet og i Aalborg Kommune stilles for ofte, eller om den store
stigning skyldes, at der er kommet øget fokus på lidelsen?
21

Anbefalinger vedrørende udredning
Grundig udredning er vigtig – det giver den unge noget mere konkret at forholde sig
til fremadrettet, ligesom det er et godt udgangspunkt for at målrette indsatsen over
for den unge
Det er vigtigt, at der er fokus på sygdomserkendelse/-indsigt samt medicinering i arbejdet
med den unge
Det er vigtigt at bryde tabuiseringen omkring psykiske lidelser og medicineringen
deraf
3.5 Overlevering
Overlevering betegner generelt det forhold, hvor en ung afslutter et forløb og starter på et andet –
det kan være et afsluttet forløb på Produktionsskolen, som afløses af et ophold på Træningshøjskolen.
Det omhandler også den overlevering, der finder sted, når en ung overgår fra familieafdelingen
til Socialcenter Ung, eller den overlevering der sker, når en ung udskrives fra et botilbud og
overgår til socialpædagogisk bostøtte i stedet. I det følgende vil drøftelserne i forhold til overleveringer
beskrives nærmere.
Overlevering har været et stort tema i auditmøderne, da unge med psykiske lidelser ofte er i flere
forløb i vejen mod en uddannelse, og dette har også været tilfældet for fem af de seks unge i denne
undersøgelse. Der har været tale om både uddannelsesforberedende forløb, behandlingsforløb,
bostøtteforløb, erhvervspraktikker, uddannelsesforløb og andet.
Drøftelserne omkring overleveringer har altså haft forskelligt udgangspunkt, da de er sket på forskellige
måder og mellem forskellige institutioner. Dette skyldes først og fremmest, at der som
nævnt kan være tale om mange forskellige skift og dermed forskellig praksis, men det skyldes også,
at det i nogle tilfælde kan virke til at være op til enkelte ansatte at vurdere, hvilken grad af overlevering,
der er behov for, ligesom tid og arbejdspres kan spille en væsentlig rolle.
Alle paneldeltagere har været enige om, at en god overlevering er af afgørende betydning i forhold
til at hjælpe og støtte unge med psykiske lidelser i vejen mod uddannelse.
Det er blevet fremhævet til samtlige auditmøder, at det generelt vil være en fordel i højere grad at
afholde overleveringsmøder for at sikre, at der sker en så god og grundig overlevering som muligt.
Der er fremhævet mange fordele i forhold til generelt at afholde overleveringsmøder. Først og
fremmest er der ved skriftlige overleveringer i form af journalakter, mails og notater en stor risiko
for misforståelser, som kan få betydning for den videre sagsbehandling og dermed for den unge.
Det påpeges, at det generelt kan være svært at læse journaler, og at der i et møde er større mulighed
for at stille afklarende spørgsmål og i det hele taget at få et bedre helhedsbillede, hvilket kan
optimere indsatsen over for den unge. Endvidere kan et sådan overleveringsmøde give mulighed
22

for at få skabt et samarbejde med tidligere instanser eller andre parter, som er involveret i den unges
vej mod uddannelse.
Ligeledes betones, at et overleveringsmøde i høj grad kan være med til at skabe en rød tråd for
den unge, således at tiden fra folkeskolen til uddannelse snarere opleves som et sammenhængende
forløb i stedet for mange korterevarende, selvstændige forløb. Dette har endvidere den positive
effekt, at den unge ikke behøver at starte forfra hver gang, hvilket kan være uoverskueligt og
trættende for den unge – både ud fra de unges egne udsagn, men flere fagpersoner oplever også
dette i praksis. At skulle starte forfra kan på nogle unge virke uprofessionelt og give en følelse af at
være ligegyldig. Ved at afholde overleveringsmøder bliver der også i højere grad mulighed for at
følge op på tidligere indsatser – det kan være lægefaglig behandling, opstart af medicin eller misbrugsbehandling.
Helt konkret er der i auditmøderne peget på, at disse overleveringsmøder skal have fokus på tidligere
erfaringer med den unge. Erfaringer, som er relevante for det fremadrettede arbejde i at støtte
den unge bedst muligt. Det kan eksempelvis være erfaringer i forhold til at skabe en relation til den
unge, tidligere behandling/indsatser, svære samtaleemner og meget andet, således at det sted,
der skal tage i mod den unge, bliver bedst muligt rustet og dermed har større mulighed for at give
den unge et godt forløb. Der har i denne sammenhæng også været drøftelser i forhold til, hvem der
med fordel kunne inddrages i sådanne overleveringsmøder. Det er selvfølgelig forskelligt fra sag til
sag, men i de sager, hvor en ung med en psykisk lidelse er forsørget af offentlige ydelser kan jobcenterrådgiveren
med fordel inddrages, da de har de lovgivningsmæssige rammer til at iværksætte
uddannelsesforberedende tilbud, men de kan opleve at komme til kort i forhold til skånebehov, og
hvad der er det rigtige tilbud, da deres kendskab til de enkelte unge kan være meget begrænset.
Ligeledes kan det også være en fordel, at UU-vejlederne i højere grad bliver tænkt ind i samarbejdet,
da det vil give vejlederne et bedre udgangspunkt i forhold til at vejlede den enkelte unge, da
der er en oplevelse af, at de kan have brug for mere viden i svære sager. I de tilfælde hvor en ung
ønsker at starte på en uddannelse kan det være en fordel at inddrage fagpersoner (eksempelvis
studievejledere eller elevcoaches) i et overleveringsmøde, hvis den unge er interesseret i det. Dette
kan være medvirkende til, at den unge føler en tryghed i forbindelse med opstart og har nogle
kendte personer at henvende sig til, hvis der er brug for det, ligesom at uddannelsens egne støttemuligheder
kan drøftes i et sådan møde. Der kan være en oplevelse af, at der mangler en udbredt
viden omkring uddannelsernes egne støttemuligheder, så ved at inddrage uddannelsesstedet
i et overleveringsmøde bliver det i højere grad muligt for den unge og de forskellige samarbejdspartnere
i samarbejde at få lavet den bedst mulige plan for uddannelsesforløbet, og dermed
øge chancen for succes.
Der kan være et øget tidsforbrug i forhold til at deltage i overleveringsmøder, men det er vurderet,
at det øgede tidsforbrug vil udligne sig i det lange løb og komme den unge til gode fra start.
I forhold til overleveringsmøder er det også diskuteret, hvorvidt der kan gives for mange informationer
videre. Det er selvfølgelig yderst vigtigt at værne om den unges integritet og vurdere, om
kendskabet til den unges historie og diagnose kan være en hæmsko for den unge, ligesom det er
vigtigt, at den unges egne udsagn er i fokus. Der er dog enighed om, at videregivelse af informati-
23

oner kommer den unge til gode, men at der selvfølgelig skal ske en vurdering af, hvilke informationer
der er relevante. I overleveringer inden for kommunen som institution har alle tavshedspligt,
hvorfor man kunne overveje om flere oplysninger skulle gøres tilgængelige. Det er dog vigtigt, at
den unge ses i øjenhøjde og ikke som en diagnose samt at der for den enkelte unge er lige muligheder
for inklusion i en institution på samme vilkår som de andre på trods af de givne informationer.
Flere paneldeltagere er i den forbindelse dog enige om, at mange jobfunktioner i arbejdet med
unge med psykiske lidelser netop fordrer den professionalisme, og dermed burde det ikke være
problematisk. Det bemærkes endvidere, at videregivelse af informationer i en overlevering kan
bruges til at undgå unødige konflikter samt være en måde hurtigere at få skabt en relation til den
unge. Man kan sige, at skift for unge med psykiske lidelser kan være risikofyldte, men omvendt
skal man også huske, at det kan give den unge mulighed for at få en ny start og mulighed for udvikling
og forandring.
Anbefalinger vedrørende ”Overlevering”
Der bør i højere grad være mundtlige overleveringer i form af overleveringsmøder
Møderne kan være udgangspunkt for at skabe en rød tråd i den unges vej mod uddannelse
og give mulighed for, at den unge ikke behøver starte forfra hver gang
Møderne bør have fokus på tidligere erfaringer med den unge, som kan bruges i det
fremadrettede arbejde
Der kan med fordel skabes et samarbejde mellem UU-vejlederne og jobcenterrådgiverne,
da det vil klæde dem bedre på, og dermed bedre være i stand til at støtte den
unge
Det kan være en fordel at inddrage uddannelsesstederne i overleveringsmøderne, da
det kan give den unge en tryghed og tillid til stedet, ligesom der med fordel kan være
fokus på uddannelsesstederne egne støttemuligheder
3.6 Tværfaglige møder
Ligesom drøftelserne i forhold til overlevering i ovenstående afsnit centrerede sig omkring mundtlige
overleveringer, så viser der sig også et ønske om tværfaglige møder mellem involverede parter,
mens de unge følger et forløb - hvad enten det er et uddannelsesforberedende-, praktik- eller ordinært
uddannelsesforløb. Dette skyldes, at der typisk er mange involveret i en sag med en ung med
en psykisk lidelse – eksempelvis en kontaktperson fra et botilbud, en bostøtte, en jobcenterrådgiver,
en behandler i psykiatrien, en kontaktperson fra et dagtilbud, en rådgiver i socialcentret med
videre. De forskellige fagpersoner har som oftest hver deres fokus i arbejdet med den unge, men
24

det vurderes til flere auditmøder, at det vil være gavnligt for den unge, hvis alle instanser har mulighed
for at deltage i tværfaglige møder.
Det fremhæves, at formålet med det tværfaglige møde er at sikre, at alle arbejder ud fra samme
udgangspunkt, og der er mulighed for at drøfte udviklingsmuligheder og fremtidige indsatser, ligesom
der bliver mulighed for, at de enkelte fagpersoner kan være med til at støtte op omkring de
andre indsatser. På den måde kan man være med til at sikre, at den unge får klare beskeder og en
klar struktur i forløbet, da risikoen for at give modsatrettede informationer og modsatrettede vejledninger
mindskes. Det vil forhåbentlig være med til at give den unge en større følelse af tryghed.
Ligeledes kan der ved tværfaglige møder være en mulighed for at åbne op for en ’tavs viden’, som
ofte viser sig i drøftelser, og som ikke findes i journaler, ligesom tværfaglige møder giver et større
indblik i de andre involveredes arbejdsopgaver, procedurer og muligheder, så man bliver bedre i
stand til at støtte den unge i vejen mod et godt liv samt uddannelse.
Der er i forhold til tværfaglige møder både drøftet møder, hvor den unge er inkluderet, men der er
ved nogle auditmøder også ytret ønske om at afholde tværfaglige møder, hvor den unge ikke deltager,
hvor der måske i højere grad vil være mulighed for at diskutere, om man arbejder ud fra
samme udgangspunkt og mod samme mål, ligesom arbejdsgange og procedurer i den enkelte sag
kan diskuteres. Og som det blev nævnt til et auditmøde er det vigtigt at huske, at splitting i den ene
eller anden grad er de professionelles ansvar og ikke den unges og ved at afholde tværfaglige
møder vil der være mulighed for komme ud over dette.
Det er dog drøftet på flere auditmøder, at besparelser kan være en hindring i forhold til at afholde
disse møder. Mange fagprofessionelle mærker besparelser og derfor kan det være svært at tage
sig tiden til tværfaglighed, men der er dog enighed om, at det øgede tidsforbrug i forhold til deltage
i møder vil være godt givet ud i det lange løb.
Anbefalinger vedrørende tværfaglige møder
Det vurderes, at der i langt højere grad er brug for tværfaglige møder
De tværfaglige møder kan med fordel have som formål at være med til at sikre, at alle
involverede parter arbejder mod samme mål
Der kan afholdes møder, hvor den unge deltager, men det kan i nogle tilfælde være
en fordel også at afholde møder uden den unge.
3.7 Tovholder
Ud over ønsket om tværfaglige møder er der også udbredt enighed om, at det er utrolig vigtigt, at
der er en gennemgående person i den enkelte unges forløb. Det er pointeret til flere møder, at der
25

er brug for en fast tovholder i den unges sag, da det kan give den unge tryghed, det kan skabe et
overblik i sagen, ligesom en fast tovholder også kan være gavnlig i forhold til et godt samarbejde
mellem alle involverede parter. Det er vurderet, at en tovholder kan være en hjælp i forhold til skift
mellem forløb, ligesom en tovholder også kan være med på sidelinjen i forhold til eksempelvis misbrugsbehandling,
netop for at få skabt en helhed i indsatserne, så forløbet fra folkeskolen til uddannelsen
ikke opfattes som mange enkeltstående forløb. Der er til auditmøderne drøftet mange
forskellige muligheder i forbindelse med en tovholderfunktion.
I forhold til placering af tovholderfunktionen har drøftelserne i et auditmøde gået på, om jobcentrene
med fordel kunne være tovholdere. Det er vurderet, at jobcentret har de lovgivningsmæssige
rammer til at iværksætte tilbud og støtteforanstaltninger rettet mod uddannelsessystemet og erhvervslivet,
ligesom ressourceprofilen, som udarbejdes i jobcenter-regi, kan være et godt redskab
for en tovholder. I et andet auditmøde er det foreslået at oprette et ’baggrundsteam’ med en tovholder,
som kan holde fokus og følge op på den unge og endvidere har et ansvar for at kalde parterne
sammen – også familien. Forslaget her gik på at oprette en sådan funktion i Ungdomscenterregi
- gerne en enhed, hvortil der knyttes flere tovholdere, således at der vil kunne tages højde for
særlige problemstillinger samt tages højde for kemien med den unge og dennes familie.
Det vurderes til et andet auditmøde, at denne tovholderfunktion skal være uafhængig af de enkelte
tilbud, således at man undgår, at tovholderen forsvinder, når forløbet på en bestemt institution eller
andet ophører – netop for at undgå kaos og opbrud på alle områder på en gang. Derfor er det drøftet,
om tovholderfunktionen med fordel kan placeres i UU-vejledningen, da de er tilknyttet de unge
op til 25 år og samtidig er uafhængige af de forløb, den unge er i. Der ses dog på nuværende tidspunkt
nogle barrierer i dette, da UU-vejledningen i dag for det første har enormt mange unge pr
vejleder, så de kan have svært ved at nå en tovholderfunktion inden for deres tidsrammer, og for
det andet har de ikke adgang til journalakter, hvorfor det kan være problematisk for dem at have en
tovholderfunktion. En auditdeltager mener dog, at UU-vejlederne får bedre mulighed for at få oplysninger
i sagerne med indførelsen af fælles IT-systemer.
Anbefalinger vedrørende tovholder
Der mangler en tovholder, som kan samle alle trådene og som har det overordnede
overblik over forløbet
En tovholder kan give den unge tryghed og være medvirkende til et bedre samarbejde
mellem de involverede parter
Tovholderen skal gerne være uafhængig af de forløb den unge er tilmeldt
Det kan med fordel overvejes, om der vil kunne være flere tovholdere at trække på,
så der kan tages højde for særlige problematikker samt kemi med den enkelte unge
og dennes familie
26

3.8 Netværk
Netværk refererer her til den unges uformelle relationer - det vil sige familie, venner eller bekendte
eksempelvis gennem studie, job eller foreningsliv og meget andet.
I forhold til unge med psykiske lidelser er der til flere auditmøder enighed om, at det er vigtigt at
have fokus på de sociale relationers betydning, eksempelvis om der først og fremmest er noget
netværk at trække på, og dernæst om der nogen i den unges netværk, som den unge har en god
tilknytning til. Ved et auditmøde er det blandt andet fremhævet, at man burde fjerne fokus fra at
institutionalisere relationer og i stedet fokuseres på at styrke allerede etablerede relationer i netværket,
med andre ord snarere koncentrere sig om den unges uformelle relationer i stedet for de
formelle relationer til fagpersonerne, som er involveret.
Der er ved et andet møde blevet peget på, at det kunne være en idé at oprette familierådsmøder
eller netværksmøder. Det pointeres, at der skal være tale om løsningsorienterede møder og ikke et
møde, hvor der skal placeres skyld, og det foreslås derfor, at der kan deltage en myndighedsperson
til at styre møderne og derved sikre udviklingsprocessen og holde deltagerne op på de indgåede
aftaler. Forhåbningen er, at sådanne møder kan være medvirkende til, at netværket i højere
grad kan støtte og hjælpe den unge fremadrettet eksempelvis i forhold til misbrugsbehandling eller
psykiatrisk behandling.
Derudover har der også i nogle auditmøder været fokus på foreningslivet. Det blev fremhævet, at
der er mange ressourcer i foreningslivet, som med fordel kan udnyttes, da det kan være lettere for
de unge at skabe en god relation på frivillig basis i forhold til at skabe relationer til fagpersoner, der
repræsenterer en institution. Dette skyldes blandt andet, at det er nogle andre forpligtelser, man
har over for hinanden, hvilket betyder, at hvis man indgår aftaler, så gør man det for hinandens
skyld, og ikke for at undgå at få taget sin kontanthjælp, blive smidt ud af skolen eller noget tredje.
Endvidere er det til et auditmøde fremhævet, at foreningslivet med deres iboende engagement og
netværk kan være en god ressource for den enkelte unge.
Anbefalinger vedrørende netværk
Man skal i højere grad fokusere på at styrke relationer i den unges netværk frem for
alene at have fokus på relationerne til fagpersoner
Man kan med fordel se på, hvordan man bedre kan udnytte ressourcerne i den unges
netværk
Det kan undersøges, om der kan være behov for at oprette familieråds- eller netværksmøder,
hvor forløbet er styret af en myndighedsperson
Familieråds- eller netværksmøderne skal have et løsningsfokuseret sigte og hjælpe
netværket til bedre at kunne støtte den unge
Det kan være en god idé i højere grad at indtænke foreningslivet, da de kan være en
stor ressource for de unge.
27

3.9 Opbygning
Kommunens opbygning har også været drøftet på mange auditmøder, da der er en oplevelse af, at
denne opbygning i nogle tilfælde kan være en hindring – først og fremmest for den unge, men også
for de fagpersoner, som er involveret i forløbet omkring den unge. Først og fremmest er det
påpeget, at det kan være problematisk for den unge, at der er så mange forskellige enheder og
personer at forholde sig til. Flere af auditdeltagerne beretter om unge, som ikke orker at snakke
med flere i systemet, fordi de allerede har været så mange enheder igennem. De mange forskellige
enheder kan også betyde, at der kan være mange forskellige kulturer fra enhed til enhed, hvilket
kan være svært at manøvrere rundt i for mange – og måske særligt hvis man også har nogle
psykiske problemstillinger at kæmpe med. Det påpeges derfor, at det er vigtigt, at der er korte
kommandoveje for at sikre, at den unge hjælpes hurtigt og på bedst mulig måde. En lang og bureaukratisk
kommandovej kan hægte de svageste unge af og kan betyde lange sagsgange, som
kan have konsekvenser for den unges forløb. Hvis kommandovejene er for lange er der altså en
risiko for, at den unge hægtes af, og det derfor i stedet bliver et samarbejde mellem de involverede
fagpersoner i stedet for et samarbejde med den unge, og på baggrund heraf fremhæves risikoen
for, at den unge føler sig umyndiggjort. Forsinkelser på grund af lange kommandoveje kan også
betyde uvished for den unge og være medvirkende til, at den unge mister gejsten.
Endvidere kan man sige, at kommunens opbygning i et meget specialiseret system kan medføre
en risiko for, at helheden forsvinder, og ingen har det overordnede overblik og ansvar. I forlængelse
af dette er det fremhævet, at ukoordinerede indsatser og autonome forløb kan være spildte år,
og derfor er der i høj grad brug for koordination og overblik.
Anbefalinger vedrørende kommunens opbygning
Kommunens opbygning i meget specialiserede enheder kan være en hindring i forhold
til at støtte unge med psykiske lidelser
Man kan med fordel forsøge at gøre kommandovejen kortere for unge med psykiske
lidelser
Det kan med fordel undersøges, om forsinkelser i systemet kan reduceres, da de giver
utryghed ved den unge
Der er brug for koordination og overblik i arbejdet med unge med psykiske lidelser
28

3.10 Fleksibilitet
Når fleksibilitet er drøftet i denne undersøgelse har det været ud fra en meget bred betragtning.
Det vil sige, at der både har været tale om fleksibilitet inden for de enkelte institutioners rammer,
fleksibilitet i forhold til tværfaglighed, men også fleksibilitet i forhold til lovgivning.
I fire af auditmøderne er der lagt stor vægt på, at der ofte i arbejdet med unge med psykiske lidelser
er stort behov for fleksibilitet. For det første handler det om et øget behov for fleksibilitet i forhold
til at kunne handle, mens den unge har ideen og motivationen. Der er så at sige brug for at
kunne smede, mens jernet er varmt og for at kunne gøre dette, kan der være behov for fleksibilitet
inden for den enkelte institutions rammer, men også fleksibilitet på tværs af institutionerne eksempelvis
i forhold til at iværksætte tværfaglige forløb eller andet. I forlængelse af dette kan nævnes, at
der også er flere auditdeltagere, som har bemærket et øget behov for fleksibilitet i de tilbud, der
oprettes, eksempelvis i form af uforpligtende tilbud, hvor der ikke er opfølgningsmøder, og hvor
den unge kan være mere anonym. Det tyder på, at flere unge kan have brug for, at der i højere
grad bliver oprettet små oaser, hvor de kan komme uden at blive fulgt op på, med mindre de selv
ønsker det. Der argumenteres for, at opfølgningsmøder kan være trættende og uoverskuelige for
den unge, men samtidig pointeres det også, at sådanne tilbud ikke kan stå alene, da det formentlig
ikke vil være hjælp nok til unge med psykiske lidelser, men det kan være et godt pusterum for den
unge i hverdagen.
Fleksibilitet er også drøftet i forhold til børne- og voksenområdet. Der ses til nogle af møderne en
problematik i, at lovgivningen er skarpt opdelt i forhold til om den unge er under eller over 18 år.
Dette skyldes, at det ikke er alle unge med en psykisk lidelse som ved det fyldte 18. år er i stand til
at agere som det forventes ud fra voksenparagrafferne. Nogle unge har brug for den noget større
støtte, som findes i lovgivningen på børneområdet. Derfor er det fremhævet, at der kan være brug
for øget fleksibilitet i lovgivningen omkring unge.
Endvidere er der ytret behov for fleksibilitet i forhold til økonomiske problemstillinger for denne
gruppe af unge. Det fremhæves til et møde, at det kan være problematisk, hvis et afslag på en
nødhjælpsansøgning eller en ansøgning om en enkeltydelse bevirker, at den unge mister gejsten
og vælger kontanthjælp frem for uddannelse. Eksempelvis er det oplevet, at der kan være lovgivningsmæssige
forhindringer eksempelvis i til SU, som er forudbetalt, og dagpenge, som er bagudbetalt.
Denne problemstilling kan være ganske problematisk for unge med knappe ressourcer og
kan i værste fald betyde, at de afbryder deres uddannelse for at komme uden om problemstillingen.
Derfor påpeges nødvendigheden af fleksible eller hensigtsmæssige løsninger på det økonomiske
område, da det handler om at fjerne unødvendige problemer, så de unge kan hjælpes godt
på vej mod uddannelse.
29

Anbefalinger vedrørende fleksibilitet
Der kan være brug for langt større fleksibilitet både inden for den enkelte institution,
men også på tværs af institutioner, så det i højere grad bliver muligt at handle her og
nu
Der kan være behov for større fleksibilitet i lovgivningen for de unge med psykiske lidelser
3.11 Misbrugsbehandling
På et mere konkret niveau har også misbrugsbehandlingen i Aalborg Kommune været et diskussionsemne
ved auditmøderne, da flere af de unge i denne undersøgelse som nævnt også har haft et
misbrug. Der er enighed om, at det er vigtigt at hjælpe unge med psykiske lidelser til at komme ud
af deres misbrug, først og fremmest i håbet om, at de får et bedre liv og kan modtage behandling
for deres lidelse, ligesom et misbrug kan komme i vejen for uddannelse og senere arbejdslivet. I
forhold til unge med psykiske lidelser kan misbruget i flere tilfælde handle om selvmedicinering,
som det er vigtigt at få taget hånd om, så de kan få den rette hjælp i stedet.
Erkendelsen af at have et misbrug kan være svært for flere unge, da deres opfattelse ikke stemmer
overens med, hvordan de ser sig selv. Første trin ’Fase 0’ i Aalborg Kommunes Misbrugsbehandlingen
arbejder derfor med netop denne erkendelse, som er vigtig for at lykkes med at blive
stoffri. I fase 0 foregår misbrugsbehandlingen i grupper og ved individuelle samtaler, mens behandlingen
i fase 1 og 2 foregår i grupper.
Det vurderes dog ved et auditmøde, at der er behov for at kunne tilbyde individuel behandling –
også efter fase 0. Dette skyldes, at det kan være svært for nogle at deltage i gruppebehandling på
grund af blandt andet psykiske lidelser som angst eller andet, så ved at tilbyde behandling i grupper
risikerer man at miste nogle unge, som ellers har brug for hjælpen og er motiverede for at
komme ud af deres misbrug. Endvidere kan man sige, at der i individuelle samtaler er større mulighed
for fleksibilitet, således at den unge ikke nødvendigvis behøver afbryde den uddannelse
eller det arbejdsforhold, de er i. For at deltage i Aalborg Kommunes ambulante behandlingstilbud
skal man møde op hver dag i dagtimerne, hvilket betyder, at den unge skal afbryde eventuelt arbejde
eller uddannelse. Måske kunne det i nogle tilfælde være en fordel, at den unge får mulighed
for at fortsætte det, de er i gang med, for ikke at få dem for langt væk fra uddannelse eller arbejdsmarkedet,
da det kan blive svært at komme tilbage igen. Dette afhænger selvfølgelig af den
enkelte unge og graden af misbrug, og må derfor bygge på en vurdering i den enkelte sag.
I forhold til misbrugsbehandling er det også ved flere møder kommet frem, at behandlingen nogle
gange har for stramme rammer. Der ses et behov for, at misbrugsbehandlingen bliver mere fleksi-
30

el for at kunne rumme alle og deres forskellige behov. Der er blandt andet peget på, at misbrugsbehandlingen
virker meget kasseinddelt. Problemstillingerne med unge med psykiske lidelser og
misbrug er ofte meget komplekse, og der er en oplevelse af, at det kan være svært i misbrugsbehandlingen
i Aalborg at rumme de unge med dobbeltdiagnoser. Derudover er det fundet problematisk,
at Åben Rådgivning, som er indgangen til misbrugsbehandling i Aalborg Kommune, kun har
åbent en dag om ugen i tre timer. Der er til et auditmøde enighed om, at denne åbningstid stemmer
dårligt overens med den gruppe af borgere, som man forsøger at hjælpe, da det er vigtigt, at
man handler, når de er motiverede, og ikke nogle dage efter, da der så er stor risiko for, at motivationen
er forsvundet.
Endvidere er det i forhold til misbrugsbehandlingen også drøftet, at der er en gruppe, som man
risikerer at tabe. Det drejer sig om de unge, som mens de er i misbrugsbehandling finder forsørgelse
andet sted end gennem det offentlige. Hvis man er forsørget af offentlige midler, så er man ’i
systemet’, og det betyder, at misbrugsbehandling eksempelvis kan være et led i en aktivering. Det
betyder, at når misbrugsbehandlingen er afsluttet, eller måske vigtigere, hvis den unge vælger at
afbryde behandlingen, så rettes der fra misbrugscentret skriftlig henvendelse til jobcenterrådgiver,
som så kan følge op på den unge. I de tilfælde hvor en ung har fundet anden forsørgelse, så er der
ikke nogen til at følge op på en afbrudt behandling, da misbrugscentret ikke har nogen at rette
henvendelse til. Misbrugscentret sender i dette tilfælde et brev til den unge, hvori den unge opfordres
til at rette henvendelse igen, hvis behandlingen ønskes, men der tages ikke yderlige kontakt
til den unge, hvis forløbet afbrydes, og der er dermed ingen, som følger op på den unge.
I forlængelse af dette blev begreber som frivillighed og frihed i forhold til misbrugsbehandling også
drøftet. Det vurderes, at frivillighed og frihed er problematisk – især når der er tale om helt unge.
Drøftelserne gik på, at forældrene har et ansvar i forhold til den unges trivsel, men kommunen er
nødt til at have en instans, som kan tage over i de tilfælde, hvor forældrene ikke magter opgaven.
Der vurderes således at være behov for en opfølgning på den unge – især hvis den unge er under
18 år.
Anbefalinger vedrørende misbrugsbehandlingen
Det kan med fordel overvejes, om der er mulighed for i højere grad at tilbyde individuel
behandling
Det vurderes, at der kan være behov for en udvidet åbningstid i indgangen til misbrugsbehandlingen
– Åben Rådgivning
31

3.12 Støtteforanstaltninger
Som beskrevet tidligere har fem af de seks unge i denne undersøgelse en bostøtte efter § 85 i
Serviceloven eller en kontaktperson efter SEL § 76, og fire af de unge har været anbragt uden for
hjemmet, før de blev 18 år. Der er således blevet drøftet flere forskellige støtteforanstaltninger på
mere eller mindre konkret niveau til de forskellige audits. Der er enighed om, at der er i mange
tilfælde er en tendens til, at bostøtten/kontaktpersonen eller kontaktpersonen fra et botilbud bliver
tovholder i den unges sag. Der peges på, at dette blandt andet skyldes, at rådgiverne kan have en
tendens til at trække sig i sager, hvor der er koblet en bostøtte/kontaktperson på. Det vurderes
derfor, at samarbejdet mellem jobcenterrådgiver og bostøtte med fordel kan styrkes – både fordi
bostøtten/kontaktpersonen sjældent har timer nok afsat til at skulle være tovholder også, men det
vil også være en stor fordel for den unge, at jobcenterrådgiverne er med i et samarbejde, da rådgiverne
derved får et større kendskab til den unge, og derfor bedre kan være med til at støtte den
unge i vejen mod uddannelse med de rigtige tilbud, støttemuligheder samt eventuelle skånebehov.
Desuden påpeges, at det også kan skyldes, at der på voksenområdet kan blive meget langt og
meget bureaukrati mellem de forskellige kommunale instanser, hvilket medfører en høj risiko for, at
det snarere bliver bostøttens samarbejde og ikke den unges, da det simpelthen kan være for svært
for den unge at komme igennem til de forskellige led, og de dermed opgiver. Det kan derfor med
fordel overvejes, om kommandovejene bliver for lange for unge med psykiske lidelser, som har
mange involveret i sit forløb, da de derved kan opleve at miste styringen over sit eget forløb og
dermed motivationen.
I forhold til bostøtte efter § 85 i Serviceloven er det drøftet, at den unge med fordel kan have en
bisidder med til mødet, hvor der skal ansøges om bostøtte. Dette skyldes, at det kan være svært
for den unge at formulere sine behov og se, hvad der er brug for, så ved at have en bisidder med,
kan man måske lettere i samarbejde få sporet sig ind på de rette arbejdspunkter, således at støtten
bliver mere målrettet helt fra start. Derudover har der været tilkendegivelser af, at det at have
konkrete og praktiske arbejdsopgaver i starten af et støtteforløb kan være fordrende for at få skabt
en god og tillidsfuld relation. Endvidere er det diskuteret om det kunne være en idé i starten af et
forløb at sætte ind med massiv støtte og så trappe støtten ned for på den måde at få den unge
godt i gang og godt på vej. Ideen understøttes også af, at der nogle gange er en oplevelse af, at
springet mellem botilbud og egen bolig med bostøtte bliver for stort, hvilket kan have store konsekvenser
for den unge i form af utryghed, mindre overskud og kaos, hvilket også ofte vil afspejle sig
i den unges uddannelsesforløb. Ved at sætte massivt ind med støtte, når den unge skal flytte fra
botilbud til egen bolig kan man måske bedre hjælpe den unge til hurtigere at få skabt ro og tryghed
i forhold til at klare hverdagen i egen bolig, hvilket forhåbentlig kan være medvirkende til, at der
ikke sker tilbagegang eller stilstand i den unges udvikling.
32

I forhold til § 85 i Serviceloven (bostøtte) er det også diskuteret, at der i nogle tilfælde kan være for
langt fra bestemmer til udfører i forhold til støtten. Med det menes, at det er udfører, der står midt i
støtteforløbet, som skal afrapportere til rådgiveren i socialcentrene, som så skal sende indstilling
omkring støtten til visitationsudvalget. Visitationsudvalget kan i den forbindelse komme til at virke
langt væk og som en modspiller, og hvis fremskridtene med den unge fremhæves, er det med risiko
for, at støtten nedsættes. Dette kan være problematisk, da det kan betyde, at man i højere grad
fokuserer på den unges problemstillinger i støtteforløbet i stedet for at fokusere på fremskridt og
udvikling. Endeligt er der til nogle auditmøder enighed om, at det for nogle unge kan være problematisk
at få bevilget for få støttetimer, da det så kan være svært at støtte den unge i det omfang,
som der er brug for. Hertil er det også fremhævet, at der kan være behov for større tilgængelighed
både i forhold til bostøtter, men også i forhold til sociale jægere, således at den unge kan henvende
sig, når problemerne opstår, og inden de vokser sig større.
Anbefalinger vedrørende støtteforanstaltninger
Samarbejdet mellem jobcenterrådgiverne og mentor/bostøtte/kontaktpersoner kan i
nogle tilfælde med fordel styrkes
Det kan undersøges nærmere, om kommandovejen gennem de forskellige led er for
lange i forhold til gruppen af unge med psykiske lidelser
Det kan være en fordel i højere grad at opfordre den unge til at have en bisidder med
til mødet, når der ansøges om bostøtte
I nogle tilfælde kan det være en fordel at sætte ind med massiv støtte i starten af et
støtteforløb for derefter at nedtrappe støtten
Det kan med fordel undersøges, om der i nogle tilfælde er behov for flere støttetimer
og større tilgængelighed til bostøtter og jægere
3.13 Praktik- og uddannelsessteder
Flere af de unge i denne undersøgelse har i tiden fra folkeskolen og frem til nu været i et eller flere
praktikforløb eller været startet på en eller flere uddannelser.
Der er enighed om, at det er en god idé, at den unge kommer i praktik, da det kan hjælpe til afklaring
omkring uddannelsesønsker, eller det kan være et led i selve den ordinære uddannelse. Der
har dog i den forbindelse ved flere møder været enighed om, at det koster ressourcer i en personalegruppe
at have en praktikant med psykiske lidelser. Det er i den forbindelse påpeget, at praktikstederne
nogle gange ikke er klædt ordentligt på i forhold til at kunne støtte op omkring den unge.
Det kan derfor med fordel overvejes, om praktikstederne kan tilbydes vejledning eller andet i forbindelse
med at skulle have en ung med psykiske lidelser. På den måde har de bedre forudsætninger
for at støtte den unge og dermed være med til at øge chancen for, at den unge får succes
33

med sin praktik, som jo kan være en vigtig brik i vejen mod en uddannelse. Der er i samme forbindelse
enighed om, at det er en god idé, at praktikstedet kan tildeles mentortimer, så der er ekstra
tid til og fokus på den unge – både til eksempelvis samtaler, uddybende informationer vedrørende
arbejdsopgaverne og tværfaglige møder – alt sammen tiltag som forhåbentlig kan støtte den unge i
gennemførelsen af en praktik og dermed få en succes med på vejen mod en gennemført uddannelse.
I forhold til uddannelserne fremhæves, at det er vigtigt, at vejlederne bliver bedre til at opdage de
enkelte unges behov for støtte, så man fra uddannelsens side kan støtte op omkring den unge så
tidligt som muligt. I den forbindelse betones også, at etableringen af elevcoaches og samarbejdet
mellem elevcoaches og de enkelte lærere på uddannelserne er vigtig i forhold til at spotte og støtte
de unge med psykiske lidelser på uddannelserne så tidligt som muligt. Endvidere fremhæves, at
en professionel ledelse på skolerne er vigtig i forhold til at få skabt en kultur og dermed fælles processer
omkring arbejdet med unge med psykiske lidelser, da der i disse tilfælde måske i højere
grad kan være brug for samarbejde på tværs samt fleksibilitet inden for skolens rammer.
Anbefalinger vedrørende praktik- og uddannelsessteder
Det vurderes, at der i nogle tilfælde er behov for at klæde praktikstederne bedre på i
forhold til at haven en ung med en psykisk lidelse i praktik – i form af vejledninger eller
andet
Det er en god idé at praktikstederne kan tildeles mentortimer, så de har bedre muligheder
for at støtte den unge gennem forløbet
Det er vigtigt, at vejlederne og lærerne på uddannelsesstederne har fokus på at spotte
unge med forskellige problemstillinger så tidligt som muligt
Oprettelsen af elevcoaches på uddannelsesinstitutioner er en god idé, og det er vigtigt,
at der er et godt samarbejde mellem elevcoach og lærere
Ovenstående er således de anbefalinger, som dette projekt har resulteret i. Anbefalingerne er af
meget forskellig karakter og rammer bredt i forhold til Aalborg Kommunes forskellige enheder. På
baggrund af denne rapport vil der altså være flere områder at tage fat på, hvis man skal skabe en
bedre faglig praksis i forhold til unge med psykiske lidelser.
34

4 Refleksioner
Afslutningsvist er det valgt at beskrive nogle af de refleksioner, som gennemførelsen af dette projekt
har givet anledning til. Det drejer sig om refleksioner på helt overordnet plan i forhold til diskussionen
om det gode liv, men også i forhold til selve auditmetodens anvendelse i denne undersøgelse.
Endelig også refleksioner i forhold til de fremkomne anbefalinger. Man kan sige, at selve
anbefalingerne taler for sig selv, men det er valgt at knytte en kommentar til anbefalingerne generelt
og give et bud på, hvordan man i praksis kan binde flere af anbefalingerne sammen i et tiltag.
4.1 Det gode liv
Med udgangspunkt i dette projekt kan man rejse diskussionen om det gode liv. I denne undersøgelse
har omdrejningspunktet været uddannelse – hvordan vi i kommunen kan blive bedre til at
hjælpe unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse. Blandt andet ud fra devisen
om, at uddannelse er vigtig for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og for ikke at risikere at stagnere
i det kommunale system.
Men er uddannelse det vigtigste mål for unge med psykiske lidelser?
Der kan være flere tilgange til denne diskussion. Det kan hævdes, at det er vigtigt, at den unge
først og fremmest hjælpes i forhold til deres psykiske problematikker, og derefter vil uddannelse
komme af sig selv. Andre kan hævde, at uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til at få det bedre,
da det kan være medvirkende til at give hverdagen indhold og formål, ligesom det kan hævdes, at
det er lettere at gennemføre en uddannelse, når man er ung. Det er selvfølgelig individuelt i forhold
til hvilken lidelse, man er ramt af, hvor plaget man er af lidelsen og hvilket funktionsniveau man har
m.m. Det taler for, at det er altafgørende med en grundig udredning af den unge, og jo tidligere jo
bedre, så omfanget og følgerne af den psykiske lidelse bliver tydeligt. En udredning er først og
fremmest for den unges skyld, men det er også en stor hjælp for de fagpersoner, som er involveret
i sagen, da det i højere grad bliver muligt for dem at vejlede og støtte den unge i forhold til realistiske
uddannelsesvalg og fremtidigt arbejdsliv. På den måde mindskes risikoen for at overskride den
unges grænser og have urealistiske krav og forventninger til den unge, og en konkret diskussion af
det gode liv for den enkelte unge bliver mulig. En generel diskussion af det gode liv kan være et
godt udgangspunkt for at lave tiltag på dette område, så det bliver lettere at målrette tiltagene og
sikre, at der er bred forståelse for, hvilke tanker tiltagene udspringer af.
4.2 Auditmetodens anvendelse
Da auditmetoden ikke har været meget anvendt i kommunen på dette område, er det relevant kort
at vurdere metodens anvendelse i dette projekt.
35

Auditmetoden har givet mange forskellige fagpersoner mulighed for på et helt konkret grundlag at
gå i dybden med den praksis der udføres i hverdagen, og ud fra de fælles faglige drøftelser har de
haft mulighed for at komme med bud på, hvad der kan gøres bedre i den fremtidige praksis. Man
kan sige, at det med auditmetoden bliver muligt at inkludere en masse fagpersonale i udviklingen
af et specifikt område. Der er også et andet aspekt af auditmetoden; nemlig læring. I denne undersøgelse
har der været samlet mange forskellige fagpersoner fra forskellige enheder som ved at
deltage i denne undersøgelse har haft mulighed for at lære andre fagpersoner og andre enheders
arbejdsområde at kende. Ved gennemførslen af dette projekt er det lykkedes at samle en masse
enheder på tværs, hvilket har været en stor fordel, da der i nogle tilfælde netop kan være en tendens
til, at de forskellige enheder lukker sig om sig selv. Derudover er indtrykket også, at denne
undersøgelse har medvirket til at give de fagpersoner, som har deltaget, en god erfaring og indblik
i værdien af tværfaglige møder.
Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at panelerne til samtlige auditmøder har efterlyst flere
møder af denne art og tilkendegivet, at det ville have været brugbart i forhold til den enkelte case,
at et sådan tværfagligt møde havde fundet sted langt tidligere. Flere auditmøder er endda endt
med, at auditdeltagerne har forsøgt at få etableret tværfaglige møder, så man kan sige, at der i
hvert fald er åbnet op for muligheden. Dernæst har der også været tilkendegivelser af, at erfaringer
fra disse møder kan få stor betydning i det fremtidige arbejde, da man har fået mødt hinanden og
fået kendskab til de andre fagområders praksis og muligheder, hvilket kan betyde, at det fremover
bliver lettere at tage kontakt på tværs af institutioner. Man kan håbe, at deltagernes erfaring fra
denne undersøgelse kan være medvirkende til at fremme tværfaglige drøftelser fremadrettet.
Blandt andet på baggrund af dette vurderes det, at selve auditmetoden har vist sig at være meget
anvendelig i dette projekt og på et område, hvor sagerne ofte er komplicerede, og i det hele taget
anses metoden for at være ganske anbefalelsesværdig i forhold til at evaluere og udvikle fagpraksis
på en lang række områder. Blandt andet da der er stor mulighed for inklusion af medarbejdere
både i forhold til drøftelser, men også i selve anbefalingerne. Metoden rummer også mulighed for
inddragelse af brugeroplevelser af praksis, som tilfældet er her. Omvendt kan man sige, at auditmetoden
kan være ressourcekrævende både i forhold til tid og antallet af personer. Erfaringerne
fra denne undersøgelse er dog, at de fleste synes, at tiden er godt givet ud og det ikke har været et
for stort arbejdspres at deltage. Alle deltagerne har ytret, at de synes, det har været en spændende
proces.
4.3 De fremkomne anbefalinger
Som nævnt taler anbefalingerne, som er præsenteret i foregående afsnit, for sig selv. Dog er det
valgt at knytte nogle kommentarer til disse ud fra et helhedsperspektiv.
Alle anbefalinger er et udtryk for, hvordan de forskellige auditdeltagere oplever praksis i forhold til
arbejdet med unge med psykiske lidelser. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis afspejler, hvilke
tilbud der rent faktisk er i kommunen, og hvordan de er organiseret. Nogle af de i denne undersø-
36

gelse efterspurgte tiltag findes måske allerede i en eller anden form, og anbefalingerne her kan i
disse tilfælde vidne om tab af eller mangel på information mellem de forskellige enheder eller områder.
Man kan sige, at de fagpersoner, der har deltaget i auditmøderne, har repræsenteret mange
forskellige enheder, og det er ikke sikkert, at det for den enkelte har været relevant at kende til alle
eksisterende tiltag og tilbud. Alle har dog været involveret på den ene eller den anden måde i arbejdet
med et ungt menneske med en psykisk lidelse, hvorfor de har en praktisk erfaring med området.
Opgaven må i sådanne tilfælde være at få sat fokus på informationsdeling og kommunikation,
så de relevante fagpersoner får kendskab til de forskellige muligheder.
Endvidere kan man sige, at nogle af anbefalingerne kan virke modsatrettede eller dilemmafyldte.
Det kan hænge sammen med, at denne undersøgelse har haft en meget bred definition af psykisk
lidelse for på den måde at ramme bredt i forhold til det fremtidige arbejde. Men de modsatrettede
eller dilemmafyldte anbefalinger vidner også om, at gruppen af unge med psykiske lidelser ikke
kan opfattes som en homogen gruppe, og det vil derfor være forskelligt, hvad der er behov for af
tiltag i forhold til de enkelte unge. På trods af denne diversitet i gruppen er der dog også flere anbefalinger,
som går igen til auditmøderne og som vil være gavnlige for mange unge med psykiske
lidelser på trods af forskelligheder.
Det er vigtigt at fremhæve, at alle anbefalingerne ikke nødvendigvis behøver at blive opfattet som
selvstændige og enestående tiltag. I det følgende er det derfor forsøgt at vise, hvordan det ved at
iværksætte et tiltag kan være muligt at indfri flere af de fremkomne anbefalinger.
Behovet for en tovholder – et sted at starte
En af de drøftelser, som har været gennemgående og har haft en helt central rolle i alle auditmøderne,
er behovet for en tovholder. Dette skyldes blandt andet erkendelsen af, at der i sagerne
mangler en som har det overordnede overblik og ansvar. Også alle de unge har italesat vigtigheden
af at have en fast person, som kender til det specifikke forløb. To unge i denne undersøgelse
har oplevelsen af at have haft en fast person, da de har haft den samme bostøtte/kontaktperson i
gennem flere år, og de er overbeviste om, at det har haft en yderst positiv effekt på deres forløb.
Interviewet med de andre unge bærer i høj grad præg af at have manglet en sådan person, og de
giver udtryk for, at det er anledning til uoverskuelighed og utryghed, og at det blandt andet kan
have en demotiverende effekt i forhold til at involvere nye personer i sagen.
Interviewene og auditmøderne vidner altså om, at denne tovholder er en meget vigtig brik i forhold
til at hjælpe unge på vejen mod en uddannelse, og oprettelsen af en tovholderfunktion vurderes at
være et godt udgangspunkt for implementering af flere af de andre anbefalinger også, hvorfor tovholderfunktionen
vil blive diskuteret yderligere i det følgende.
Ved at oprette en tovholderfunktion på sager, der omhandler en ung, som har en psykisk lidelse, er
der faktisk mulighed for at opfylde flere af de ønsker, som anbefalingerne er et udtryk for. En tovholderfunktion
vil have mulighed for
37

at få et indgående kendskab til den unge
at hjælpe den unge til en helhedsforståelse af forløbet
i højere grad at fokusere på alle de fremskridt der sker gennem hele forløbet
at sikre bedre overleveringer
at indkalde og afholde tværfaglige møder med alle andre involverede
Ved at koble en fast tovholder på den unges forløb, vil denne tovholder med tiden få et vigtigt
kendskab til den enkelte unge. Dette indgående kendskab er vigtigt, da det dels kan betyde, at det
bliver lettere at lytte til og handle efter den unges egne ønsker og dermed i højere grad sikre, at
den unge er inddraget i sit forløb og kan se formålene med de forskellige indsatser. Endvidere vil
en fast tovholder have et overordnet overblik i sagen og kan dermed være med til at hjælpe den
unge til en helhedsforståelse af forløbet, ligesom det bliver muligt at hjælpe den unge til at fokusere
på alle de fremskridt som er opnået igennem forløbet. Der er altså mulighed for at indfri flere af
anbefalingerne under overskriften Inddragelse, formål og succeser.
Også i forhold til at sikre bedre overleveringer kan en fast tovholder være vigtig. De har som nævnt
mulighed for et indgående kendskab til den unge, og det kan være vigtigt i forhold til at sikre gode
overleveringer mellem forskellige enheder/institutioner. En tovholder har muligheden for at ud fra et
generelt perspektiv at se, hvilke indsatser, der tidligere har fungeret, og hvilke, der ikke har, ligesom
tovholderen har mulighed for at vurdere, hvilke oplysninger omkring den unge, der er vigtige
at informere om i en overleveringssituation, så det sikres, at den unge kommer godt fra start.
Desuden kan man indfri ønsket om tværfaglige møder ved at oprette en tovholderfunktion, da rollen
her jo netop består i at være den, der samler relevante fagpersoner til tværfaglige møder, så
det sikres, at alle arbejder ud fra samme udgangspunkt og mod samme mål, hvilket også har været
et drøftet tema. I den forbindelse kan det fremhæves, at det ved flere auditmøder som nævnt er
forsøgt at stable tværfaglige møder på benene, men hver gang er forsøgene endt i, at der har
manglet en udpeget tovholder, som har kunnet tage teten, og mødet blev ikke planlagt. I forlængelse
af tovholder og tværfaglige møder skal det nævnes, at det kan være problematisk for de unge,
som er kørt træt i opfølgningsmøder, hvis tovholderfunktionen indebærer, at der er flere møder,
der skal afholdes. Man kunne således overveje, om man kan omtænke strukturen, således at nogle
opfølgningsmøder eventuelt kan kombineres i tværfaglige møder for at mindske den unges mødebelastning.
Derudover kan en tovholder med det indgående kendskab til den unge måske også være med til at
se, om der i de enkelte sager er ressourcer i den unges netværk, som kan inddrages i forsøget på
at styrke de uformelle relationer, eller om den unge kan sluses ind i foreningslivet og derved få
opbygget et netværk. På den måde kan man måske også imødekomme flere af anbefalingerne
under overskriften Netværk.
Endeligt kan man sige, at det med en fast tovholder på sagen i højere grad bliver muligt at bryde
grænserne mellem de mange forskellige enheder i kommunen. En fast tovholder skulle gerne sikre
bedre koordination og overblik, ligesom funktionen gerne skulle mindske den unges oplevelse af
bureaukrati og mange autonome systemer.
38

En fast tovholderfunktion kan således ses som en foranstaltning, hvori der er mulighed for at implementere
mange af de fremkomne anbefalinger, og man kan derfor pege på, at det at oprette en
tovholderfunktion kan være et godt sted at starte i forsøget på at blive bedre til at hjælpe unge med
psykiske lidelser.
Organisering af en tovholderfunktion
I auditmøderne er der kommet mange anbefalinger i forhold til at have en fast tovholder, og der er
mange forskellige bud på, hvordan en sådan funktion kan se ud, og hvor den skal placeres.
Man kan sige, at lovgivningen i dag tilsiger, at denne funktion hører til i jobcentrene, men praksis
har vist, at det måske ikke altid opfattes sådan. Et problem ved placeringen i jobcenterregi er, at
jobcentrene kun er involveret i den unges sag, hvis den unge er ledig. Det vil sige, at hvis den unge
starter på en uddannelse, så ophører kontakten til den unge. Dette kunne tale for, at det kan
være nødvendigt at omtænke denne struktur, således at tovholderfunktionen placeres andetsteds,
da det jo netop er af afgørende betydning, at tovholderen har mulighed for at være med gennem
hele forløbet i det omfang, der er brug for det.
Man kunne overveje, om funktionen skal oprettes som en særskilt enhed, som man eventuelt kunne
visiteres til, hvis det skønnes, at sagen kræver det. Fordelen ved dette er, at man vil kunne oprette
et team af tovholdere, som er uafhængige af de forskellige instanser, og således har mulighed
for at følge den unge, ligegyldigt hvor på vejen de befinder sig. En anden fordel vil være, at
man kan få nogle medarbejdere, som bliver specialiserede i forhold til at denne jobfunktion og med
tiden vil have et meget stort netværk rundt omkring – dels inden for kommunen men også med de
mange institutioner, som findes inden for kommunens grænser. Ulempen ved at vælge denne form
kan være, at det er en ressourcekrævende løsning, men det kan selvfølgelig diskuteres om udgifterne
vil være godt givet ud, hvis det kan hjælpe flere unge til at gennemføre en uddannelse.
En anden løsning kunne være at placere tovholderfunktionen i socialcentrene, da de jo også har
kontakt med borgerne, uanset om de er i uddannelse, i arbejde eller ledige. Man kan sige, at der er
lovgivningsmæssige rammer for det i kraft af, at råd- og vejledningsdelen over for borgerne også er
placeret her, og man kan forestille sig, at tovholderfunktionen kan være en udvidelse af denne del.
En tovholderfunktion kan med fordel oprettes i team, således at der er minimum to tovholdere på
en sag, da funktionen og de enkelte sager kan siges at være sårbare overfor barsel, sygdom, jobskift
og andet. Ved at oprette et team omkring den unge, vil der altså være en større chance for, at
der altid vil være en tovholder med indgående kendskab til den unge og sagen. Endvidere vil det
forhåbentlig være med til at give den unge en øget tryghed og samtidig har man med denne løsning
muligheden for at tage højde for kemien mellem den unge og tovholderen.
De unge giver i høj grad udtryk for, at de har mange parter involveret i deres sag, og de kan have
svært ved at se sammenhæng og få et helhedsbillede af deres eget forløb. Tovholderens rolle bør
derfor ligge i dels at være en fast figur over for den unge, men samtidig også være den, som sam-
39

ler alle trådene og fagpersonerne samt har det overordnede overblik og ansvar i forhold til den
unges forløb.
Oprettelsen af en tovholderfunktion er således et bud på, hvordan man kan binde flere af anbefalingerne
sammen i et tiltag. Det skal understreges, at dette kun er et forslag ud fra de mange anbefalinger,
som er fremkommet, og der findes sikkert mange andre måder, hvorpå man kan følge de
forskellige anbefalinger. Håbet er dog, at disse anbefalingerne kan være medvirkende til at iværksætte
tiltag, så vi i Aalborg Kommune bliver bedre til at hjælpe unge med psykiske lidelser til at
gennemføre en uddannelse og dermed i højere grad blive i stand til at leve op til målene i henholdsvis
Aalborg Kommunes Ungestrategi og regeringens 95-procent-målsætning.
40

5 Litteraturliste
Aalborg Kommune (2011): http://www.aalborgkommune.dk/Andet/tilbud-tilledige/kontanthjaelp/afklaringsforloeb/Sider/Unge-indsatsen.aspx
(senest opdateret 24. februar
2011)
Albrechtsen, Rikke (2009): Psykiske problemer gør flere uarbejdsdygtige, i tidsskriftet ”Arbejdsmiljø”
nr. 06, årgang 2009
Bræmer, Michael (2010): Udsatte unge kæmper med psykiske problemer, fra tidsskriftet ”Ugebrevet
A4” d. 11. januar 2010
Center for kompetenceudvikling (2009): Om Audit – en metode til læring og kvalitetsudvikling i fagpraksis,
Region Midtjylland, Århus
Center for Kvalitetsudvikling (2010): Audit – et møde hvor alle kommer til orde, Århus
DCUM.dk (2010): http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/akt (senest opdateret 20. august 2010)
Servicestyrelsen 2011: http://www.servicestyrelsen.dk/voresansvar/for-fagpersoner/hvad-sker-dernar-du-underretter
(hentet 17. marts 2011)
Unge-strategien for Aalborg Kommune, 2010
Wikipedia (2011): http://da.wikipedia.org/wiki/Psykisk_sygdom (senest opdateret 4. marts 2011)
41

6 Bilag
42