Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse - Aalborg ...

for at få skabt et samarbejde med tidligere instanser eller andre parter, som er involveret i den unges
vej mod uddannelse.
Ligeledes betones, at et overleveringsmøde i høj grad kan være med til at skabe en rød tråd for
den unge, således at tiden fra folkeskolen til uddannelse snarere opleves som et sammenhængende
forløb i stedet for mange korterevarende, selvstændige forløb. Dette har endvidere den positive
effekt, at den unge ikke behøver at starte forfra hver gang, hvilket kan være uoverskueligt og
trættende for den unge – både ud fra de unges egne udsagn, men flere fagpersoner oplever også
dette i praksis. At skulle starte forfra kan på nogle unge virke uprofessionelt og give en følelse af at
være ligegyldig. Ved at afholde overleveringsmøder bliver der også i højere grad mulighed for at
følge op på tidligere indsatser – det kan være lægefaglig behandling, opstart af medicin eller misbrugsbehandling.
Helt konkret er der i auditmøderne peget på, at disse overleveringsmøder skal have fokus på tidligere
erfaringer med den unge. Erfaringer, som er relevante for det fremadrettede arbejde i at støtte
den unge bedst muligt. Det kan eksempelvis være erfaringer i forhold til at skabe en relation til den
unge, tidligere behandling/indsatser, svære samtaleemner og meget andet, således at det sted,
der skal tage i mod den unge, bliver bedst muligt rustet og dermed har større mulighed for at give
den unge et godt forløb. Der har i denne sammenhæng også været drøftelser i forhold til, hvem der
med fordel kunne inddrages i sådanne overleveringsmøder. Det er selvfølgelig forskelligt fra sag til
sag, men i de sager, hvor en ung med en psykisk lidelse er forsørget af offentlige ydelser kan jobcenterrådgiveren
med fordel inddrages, da de har de lovgivningsmæssige rammer til at iværksætte
uddannelsesforberedende tilbud, men de kan opleve at komme til kort i forhold til skånebehov, og
hvad der er det rigtige tilbud, da deres kendskab til de enkelte unge kan være meget begrænset.
Ligeledes kan det også være en fordel, at UU-vejlederne i højere grad bliver tænkt ind i samarbejdet,
da det vil give vejlederne et bedre udgangspunkt i forhold til at vejlede den enkelte unge, da
der er en oplevelse af, at de kan have brug for mere viden i svære sager. I de tilfælde hvor en ung
ønsker at starte på en uddannelse kan det være en fordel at inddrage fagpersoner (eksempelvis
studievejledere eller elevcoaches) i et overleveringsmøde, hvis den unge er interesseret i det. Dette
kan være medvirkende til, at den unge føler en tryghed i forbindelse med opstart og har nogle
kendte personer at henvende sig til, hvis der er brug for det, ligesom at uddannelsens egne støttemuligheder
kan drøftes i et sådan møde. Der kan være en oplevelse af, at der mangler en udbredt
viden omkring uddannelsernes egne støttemuligheder, så ved at inddrage uddannelsesstedet
i et overleveringsmøde bliver det i højere grad muligt for den unge og de forskellige samarbejdspartnere
i samarbejde at få lavet den bedst mulige plan for uddannelsesforløbet, og dermed
øge chancen for succes.
Der kan være et øget tidsforbrug i forhold til at deltage i overleveringsmøder, men det er vurderet,
at det øgede tidsforbrug vil udligne sig i det lange løb og komme den unge til gode fra start.
I forhold til overleveringsmøder er det også diskuteret, hvorvidt der kan gives for mange informationer
videre. Det er selvfølgelig yderst vigtigt at værne om den unges integritet og vurdere, om
kendskabet til den unges historie og diagnose kan være en hæmsko for den unge, ligesom det er
vigtigt, at den unges egne udsagn er i fokus. Der er dog enighed om, at videregivelse af informati-
23