Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

More documents

Recommendations

Info

fx natsværmere. Flagermus går i dvale om vinteren, hvor de overvintrer i huler, hule træer og loftsrum. I Danmark fi ndes 13 arter af fl agermus, hvilket er en fjerdedel af antallet af arter af danske pattedyr. Flagermusarterne udsender lyde med forskellige frekvenser. Ud fra disse frekvenser, og deres jagtstrategi og levested, kan man artsbestemme observerede fl agermus. En god måde at observere fl agermus på er ved at følge deres fl yveruter og høre deres jagt- og navigationslyde ved hjælp af en ”batdetektor”. En batdetektor er en ultralydsomformer, der oversætter ultralyd til hørbare lyde. Batdetektoren kan lånes ved henvendelse til Korpskontoret. Flagermus er mest aktive lige efter at solen er gået ned i perioden mellem april og oktober. Tænd batdetektoren og indstil frekvensområdet til ca. 20 kHz. Find et område med fl agermus og lyt efter dem med detektoren. Kig på frekvenstabellen og oversigtskortet for fl ugtbaner for at fi nde fem af de mest almindeligt forekommende arter. D A B C Art kHz Brunfl agermus 20 Vandfl agermus 45 Dværgfl agermus 58 Sydfl agermus 25 Langøret fl agermus 50 N A T U R O G M I L J Ø E A Brunfl agermus B Vandfl agermus C Dværgfl agermus D Sydfl agermus E Langøret fl agermus S K O V E N 13
D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S K O V E N Du skal bruge • Svampe med lameller • Karton, hvidt og sort • Spand eller skål • Hårlak 14 Svampe Svampesporer Det vi kalder en svamp – det der stikker op over jordoverfl aden – er egentlig kun en lille del af svampen. Den synlige del kaldes et frugtlegeme. Den største del af svampen består af et netværk (mycelium) af meget små tråde (hyfer). Det er gennem hyferne at svampen optager vand og næring. Hyferne er for det meste skjult i fx et stykke gammelt træ eller i jorden. Af og til kan man se hyferne mellem fugtige, visne blade på jorden. Men de er ofte så små at man ikke kan se dem med det blotte øje. Svampene er en vigtig del af omsætningen i en skov. De er med til omsætning af både døde dyr og dødt træ. Mange svampe lever ikke af at omsætte dødt træ, men lever sammen med træerne i symbiose. Disse svampe hjælper træerne med at skaffe vand og næringsstoffer. Til gengæld får svampene også næring fra træet. Fænomenet kaldes mykorrhiza. Svampe formerer sig ved hjælp af sporer der dannes i lameller eller rør under hatten på frugtlegemet. Når sporerne er modne frigives de i millionvis og spredes af vinden. Når svampesporerne lander, vil de begynde at spire og danne nye hyfer. Nogle sporer spirer næsten alle steder, mens andre kræver bestemte stoffer i omgivelserne eller andre specielle påvirkninger som temperaturskift eller en tur gennem et dyrs tarmsystem. Man kan lave aftryk af svampesporerne fra svampe med lameller. Saml forsigtigt nogle svampe og pas på at de ikke går i stykker. Anbring hatten fra svampen med lamellerne nedad på et stykke karton, og sæt en spand, skål eller lignende over. Hvis lamellerne er mørke, skal der bruges hvidt karton, og hvis lamellerne er lyse, skal der bruges sort karton. Lad det hele stå lunt i nogle timer. Når hatten forsigtigt fl yttes, vil der være et fl ot mønster af svampens sporer. Du kan bevare aftrykket ved at spraye hårlak på aftrykket (spray på lang afstand, så du ikke blæser sporerne væk.) Tøndersvampen Tøndersvampen er hestehov-formet og grålig med hvid underside. Den er en rådsvamp og vokser derfor normalt kun på skadede eller døde træer og omsætter dødt ved. Allerede i stenalderen vidste man at tøndersvampe kunne gløde ganske langsomt – deraf fi k den sit navn (tænde-svamp) – svampen kaldes også fyrsvamp af samme grund. Ved at have et stykke
Page 1 and 2: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 5 and 6: 4 Forord Skoven Træer 7 Pattedyr o
Page 8 and 9: Skove har siden istiden præget det
Page 10 and 11: Bøg, ahorn og ask har meget karakt
Page 12 and 13: er det ikke altid man er heldig. De
Page 16 and 17: glødende tøndersvamp var man fri
Page 18 and 19: man har et udgangsmateriale. Der er
Page 20 and 21: landt andet store områder med eget
Page 22 and 23: Det åbne landskab indeholder mange
Page 24 and 25: mælkebøttefnok er i virkeligheden
Page 26 and 27: edderkoppen to spindevorter, hvorfr
Page 28 and 29: Hvede har aks uden ”hår”, og k
Page 30 and 31: menneskeskabt eller dannet under is
Page 32 and 33: marven er brun. Den almindelige hyl
Page 34: Langt græs kan også bruges til at
Page 65 and 66:
D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 96 and 97:
Udgivet af Det Danske Spejderkorps
show all

Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?