Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

More documents

Recommendations

Info

i vandløb er de små sandpartikler skyllet ud, så bunden består af grus og større sten. I grusbanker i vandløb gyder ørreden. En å kan også være ganske langsomt fl ydende så man næsten ikke kan ane strømmen. Sådan en vandløbsstrækning vil have sandbund. Til slut munder vandløb ud i en sø eller i havet. Man kan få et godt indtryk af forløbet langs et vandløb ved at tage på tur fra et vandløbs udspring til udløb. Man kan tage af sted til fods eller med kano. Før turen bør man fi nde ud af hvordan den offentlige adgang til åen er. På de fl este åer er det tilladt at sejle i kano, men visse steder kan adgang være begrænset eller forbudt. Find også ud af hvor det er muligt at tage kanoerne op – og om der fi ndes steder hvor kanoen skal bæres (over veje eller sluser). Til fods må man færdes langs åer hvis området er offentligt. Hvis der er privat område ned til åen, skal man have ejerens tilladelse. Visse steder fi ndes der overnatningspladser langs åen, så man har mulighed for en længere hejk. Læg mærke til hvordan vandløbet og omgivelserne forandrer sig undervejs. Vandets kredsløb Fra sky til grundvand Når solen skinner på havet og søerne, varmes vandet op, og noget af vandet vil fordampe. Det bliver til vanddamp der stiger op i luften. Her bliver vanddampen til små bitte vanddråber, og nogle af dem fryser til is. Så kan vi se vandet som skyer på himlen. Højt oppe i luften er der koldere, og kold luft kan indeholde mindre vand end varm luft kan. Derfor kan vandet til sidst ikke holde sig i luften, og så bliver det regnvejr. Noget af regnen ender direkte i hav og sø igen, og resten rammer jorden. Noget af den regn der lander på jorden, vil sive ned og bliver til grundvand. Resten af regnen løber langs jordens overfl ade ned i søer, åer og ud i havet. Herfra kan det så fordampe igen og starte forfra på sin rejse mellem hav og sky. Man kan lave sit eget regnvejr hvis man lægger en øse-ske i fryseren til den er helt kold. Imens sætter man en gryde med vand til at koge. Når vandet bliver varmt, fordamper det – ligesom hvis solen havde skinnet på det, bare meget hurtigere. Tag skeen ud af fryseren og hold den omvendt ind i dampen som vist på tegningen. Nu dannes der ”regnvejr” i skeen fordi den er kold. N A T U R O G M I L J Ø S Ø O G Å 45
D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S S Ø O G Å Du skal bruge • Kaffefi lter • Plasticfl aske • Vat • Fint sand, grus og småsten • Snavset vand 46 Fra spildevand til drikkevand Når vi har brugt vand til fx vask og madlavning, ledes det fra afl øbet ud gennem kloakken hen til et rensningsanlæg. Her bliver det først mekanisk renset. Det vil sige at vandet sies igennem nogle riste der fjerner større ting fra vandet. Herefter ledes vandet ud i store tanke, hvor vandet står stille så fedtstoffer i spildevandet fl yder ovenpå. Fedtet kan derefter skrabes af. Vandet ledes videre til slamanlæg, hvor en stor mængde bakterier æder løs af alle de stoffer som spildevandet indeholder. Det kalder man biologisk rensning. Efter slambehandlingen står vandet i en klaringstank hvor slammet synker til bunds. Der kan også være en kemisk rensning, hvor vandet tilsættes kemikalier der går i forbindelse med stoffer i spildevandet, så de synker ned som bundfald. Kemisk rensning kan fx være tilsætning af metalioner til at binde fosfor. Affaldsprodukter og slam fra vandrensningen kan tørres og brændes eller bruges som næring til marker. Vandet fra rensningsanlæggene ledes ud til søer og åer eller ud i havet. Herfra indgår det i vandets kredsløb. Fra vand siver ned i jorden og til det kan hentes op som grundvand, går der lang tid. Hvor lang tid afhænger af jordforholdene, men det kan tage fra 20 til mere end 100 år for overfl adevand at nå ned til grundvandet. Hvis jorden bliver forurenet med forskellige kemikalier, fx pesticider, vil de kunne sive med vandet ned gennem jorden og skabe problemer for grundvandskvaliteten mange år senere. Boring efter drikkevand kan variere mellem 10-200 meter alt efter de hydrogeologiske forhold. Man kan lave en model af et rensningsanlæg i en plasticfl aske. Sav fl asken over så der dannes en tragt og en beholder. Sæt tragten i beholderen. Læg et kaffefi lter i. I kaffefi lteret lægges en tot vat. Oveni kommes sand, grus og småsten i nævnte rækkefølge. Nu hældes spildevandet i, og vandet siver ned i beholderen. Vandet ser renere ud, men er det ikke helt – der er stadig små partikler og eventuelt mikroorganismer i. I naturen er fi lteret 50- 200 meter tykt og derfor bliver vandet meget grundigere fi ltreret. Vandmiljø og næringsstoffer Algemængden i en sø er først og fremmest betinget af næringsstofferne. Jo mere næring, des fl ere alger. Hvis en sø er helt grøn af alger, kan rovfi skene ikke se deres bytte, og mange af dem vil derfor dø af sult. Når der ikke er nogen rovfi sk, kommer der mange fredfi sk, som rovfi skenes bytte kaldes.
Page 1 and 2: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 5 and 6: 4 Forord Skoven Træer 7 Pattedyr o
Page 8 and 9: Skove har siden istiden præget det
Page 10 and 11: Bøg, ahorn og ask har meget karakt
Page 12 and 13: er det ikke altid man er heldig. De
Page 14 and 15: fx natsværmere. Flagermus går i d
Page 16 and 17: glødende tøndersvamp var man fri
Page 18 and 19: man har et udgangsmateriale. Der er
Page 20 and 21: landt andet store områder med eget
Page 22 and 23: Det åbne landskab indeholder mange
Page 24 and 25: mælkebøttefnok er i virkeligheden
Page 26 and 27: edderkoppen to spindevorter, hvorfr
Page 28 and 29: Hvede har aks uden ”hår”, og k
Page 30 and 31: menneskeskabt eller dannet under is
Page 32 and 33: marven er brun. Den almindelige hyl
Page 34: Langt græs kan også bruges til at
Page 45: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 96 and 97:
Udgivet af Det Danske Spejderkorps
show all

Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?