Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

More documents

Recommendations

Info

veje affaldet og på den måde fi nde ud af hvor meget der er. De mængder I fi nder frem til, kan I notere i skemaet, og efter et stykke tid kan I begynde at se om der er ændringer. Hvis I har mod på det, kan I fortsætte i længere tid og se forskellene mellem sommer og vinter, og om der har været ture eller ferie. Husk at vise resten af gruppen resultaterne. I kan ændre jeres forbrug ved at spare på de forskellige ting: • huske at slukke for lyset • udskifte ødelagte elpærer med sparepærer • installere vandsparer på vandhanerne • skrue ned for varmen når I ikke er i hytten • sortere jeres affald og afl evere det I kan til genbrug. Forurening Begrebet ”forurening” bruges om det at mennesket tilfører skadelige stoffer til naturen. Men naturen er vores eneste kilde til råstoffer så alle stoffer kommer oprindeligt fra naturen. Selv nogle af de mest giftige stoffer som mennesket har spredt i naturen, fx fl our, stammer også fra naturen. Derfor er forurening mere et spørgsmål om at de stoffer der tilføres naturen kommer i så store mængder at de er skadelige, og især at de ofte er på en anden form der er skadelig for naturen. Forurening er derfor en forstyrrelse af balancen i naturen som på langt sigt er skadelig for mennesket selv. Forurening antager mange former og udledes i naturen på forskellig vis. Der kommer røg op af skorstenene på både fabrikker og huse, der er udstødning og partikelforurening fra biler, og der udledes spildevand fra husholdninger og industrier. Af de forureningstyper vi normalt ikke tænker så meget på, men som specielt er udbredt i byerne, er lys- og støjforurening fra menneskelige aktiviteter. I løbet af 60’erne og 70’erne blev vi i Danmark mere og mere opmærksomme på at vi ikke blot kunne producere uden samtidig at gøre noget ved biprodukterne. Først byggede man forenklet sagt blot skorstenene højere og udledningsrørene længere, så forureningen ‘forsvandt’ fra lokalområdet. Dernæst begyndte man at rense både røg og spildevand, samt lave affaldssortering og genbrugstiltag. I dag renser vi selvfølgelig stadig vores udledninger, men arbejder i høj grad også på at begrænse mængden af de N A T U R O G M I L J Ø B Y E N 77
D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S B Y E N Du skal bruge • Sterinlys med holder • Tragt • Grilltang • Sugebold med slanger • Rødkålsafkog • Syltetøjsglas 78 skadelige stoffer ved at bruge det man kalder ‘renere teknologi’. På den måde forsøger vi ikke blot at mindske udledningen af de skadelige stoffer, men at mindske mængden af dem allerede i produktionsfasen. Et eksempel på at noget naturligt kan være med til at forurene, er når der afbrændes fossilt brændstof som kul, olie og gas der derved bliver til kuldioxid og vand. De er i sig selv ikke naturfremmede stoffer, men den store menneskeskabte mængde vil være med til at øge drivhuseffekten, samt være en kilde til sur nedbør når det opløses i skyernes vanddråber og bliver til kulsyre. Kulsyre er kun en svag syre og er derfor ikke af stor betydning i forhold til sur nedbør. Men hvis det materiale som afbrændes indeholder andet end kul, vil der kunne dannes andre og meget stærkere syrer, som har betydning for den sure nedbør. At der dannes ”sur røg” ved afbrænding kan illustreres ved at lave et lille forsøg. Stil et lys så det står stabilt, og tænd det. Fyld et syltetøjsglas med friskt rødkålsafkog (vandet fra kogt hakket rødkål). Hold en tragt hen over lyset med en grilltang, så ”røgen” fanges. Nu skal en anden person ”boble” røgen gennem rødkålsafkoget ved at trykke på en sugebold. Der skulle gerne ske noget med farven på vandet – røgen fra lyset gør vandet rød-lilla og viser at der kommer noget surt ud af afbrændingen af stearin – blandt andet kuldioxid der bliver til kulsyre i vandet.
Page 1 and 2:
D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 3 and 4:
D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 5 and 6:
4 Forord Skoven Træer 7 Pattedyr o
Page 8 and 9:
Skove har siden istiden præget det
Page 10 and 11:
Bøg, ahorn og ask har meget karakt
Page 12 and 13:
er det ikke altid man er heldig. De
Page 14 and 15:
fx natsværmere. Flagermus går i d
Page 16 and 17:
glødende tøndersvamp var man fri
Page 18 and 19:
man har et udgangsmateriale. Der er
Page 20 and 21:
landt andet store områder med eget
Page 22 and 23:
Det åbne landskab indeholder mange
Page 24 and 25:
mælkebøttefnok er i virkeligheden
Page 26 and 27:
edderkoppen to spindevorter, hvorfr
Page 28 and 29: Hvede har aks uden ”hår”, og k
Page 30 and 31: menneskeskabt eller dannet under is
Page 32 and 33: marven er brun. Den almindelige hyl
Page 34: Langt græs kan også bruges til at
Page 37 and 38: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 77: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 96 and 97: Udgivet af Det Danske Spejderkorps
show all

Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?