Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

More documents

Recommendations

Info

• Skyer som belyses af solen. • En halo omkring en kraftigt lysende måne (halo: lysende ring omkring månen, forårsaget af månens lys der spejler sig i iskrystaller i de højere luftlag). • Lysende natteskyer – et sommerfænomen som viser sig som usædvanligt kraftigt oplyste skyer et stykke tid efter solnedgang Skyerne befi nder sig meget højt oppe, ca. 80 km, hvor temperaturen er under minus 100º. • Flyvemaskiners blinkende og faste lys. • Skystriber fra fl y oplyst af en nedgående sol. • Satellitter. Gå selv ud i natten og se op. I skal klæde jer ordentlig på inden I går ud. Find et sted hvor I ikke generes af byens lys. Hvis I er nødt til at orientere jer i natten for at fi nde rundt, kan I med fordel bruge en lampe med rødt lys, da det ikke ødelægger jeres nattesyn. Prøv at fi nde de forskellige himmellegemer, Månen, planeter, Mælkevejen, stjerner mv. Bliv ude så længe at I vænner jer til mørket og når at opleve 'nattelivet'. Ved hjælp af stjernekort kan man kende forskel på stjernetegnene og ved hjælp af internettet eller faglitteratur kan I lære mere om stjernerne og myterne bag stjernetegnene. Brug eventuelt en kikkert til at se månens overfl ade og til at få en fornemmelse af mangfoldigheden af stjerner. En god øvelse er at fi nde nord ved hjælp af Nordstjernen: Træk en ret linie gennem Karlsvognens to bagerste stjerner og fortsæt opad N A T U R O G M I L J Ø D E N S T O R E V E R D E N 85
D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E N S T O R E V E R D E N 86 fem gange afstanden mellem de to stjerner. I kan ofte fi nde de mest almindelige stjernetegn: Karlsvognen, Lillebjørn, Cassiopeia, Syvstjernen (vinter, forår), Orion (vinter) og Svanen (efterår). Hvis der ikke er mulighed for at se stjernerne på himlen fordi det er overskyet, kan man lave sin egen nattehimmel indendørs. Månen Månen er en naturlig sattelit som har slået følgeskab med Jorden, og som foretager et omløb omkring Jorden på 29 døgn. Månen er kun 3.400 km i diameter, og er dermed noget mindre end Jorden, som har en diameter på knap 13.000 km. Nymåne Tiltagende Fuldmåne Aftagende Månen bliver oplyst af solens stråler. Det er derfor vi kan se den. Det varierer hvor meget af månens overfl ade vi kan se ligge badet i sollys. Når månen roterer om Jorden, ændres retningen til solen hele tiden. Nogle gange er retningen til solen næsten den samme som til månen, og solens lys på månen kan her fra Jorden kun ses som en lille oplyst kant af månen - det kaldes nymåne. Når solen og månen står i hver sin retning i forhold til Jorden, lyser solskinnet forbi Jorden og oplyser hele månens overfl ade – det kaldes fuldmåne. Der går ca. 30 dage imellem hver fuldmåne; i de første dage efter en fuldmåne hvor månen er aftagende, falder lyset på månens venstre del og i den sidste periode hvor månen er tiltagende, falder lyset på den højre del. Et par gange om året kan man opleve at Jorden kaster sin skygge på månen – det kaldes måneformørkelse. Det kaldes solformørkelse når månen skygger for Solen, men da denne skygge ikke fylder
Page 1 and 2:
D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 3 and 4:
D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 5 and 6:
4 Forord Skoven Træer 7 Pattedyr o
Page 8 and 9:
Skove har siden istiden præget det
Page 10 and 11:
Bøg, ahorn og ask har meget karakt
Page 12 and 13:
er det ikke altid man er heldig. De
Page 14 and 15:
fx natsværmere. Flagermus går i d
Page 16 and 17:
glødende tøndersvamp var man fri
Page 18 and 19:
man har et udgangsmateriale. Der er
Page 20 and 21:
landt andet store områder med eget
Page 22 and 23:
Det åbne landskab indeholder mange
Page 24 and 25:
mælkebøttefnok er i virkeligheden
Page 26 and 27:
edderkoppen to spindevorter, hvorfr
Page 28 and 29:
Hvede har aks uden ”hår”, og k
Page 30 and 31:
menneskeskabt eller dannet under is
Page 32 and 33:
marven er brun. Den almindelige hyl
Page 34:
Langt græs kan også bruges til at
Page 37 and 38: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 85: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 96 and 97: Udgivet af Det Danske Spejderkorps
show all

Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?